Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
13. september 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 1. juli 2022, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 360 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente og oversende nedenstående oplysninger hos de danske
forvaltningsselskaber KODA, Gramex, IFPI og, i det omfang spørgsmålene er relevante,
Copydan? - Hvor meget af den afregning som modtages for danske statsstøttede
institutioner går eller forventes at gå til udenlandske forlæggere og selskaber i perioden
2020- 2022? - Hvilken fordelingsnøgle har forvaltningsselskaberne til
pladeselskab/udøvende musiker, komponist og tekstforfatter? - Hvilken
administrationsprocent har de enkelte forvaltningsselskaber? - Hvorledes stiller de
forskellige forvaltningsselskaber sig til, at tvister med rettighedshavere afprøves i
Ophavsretslicensnævnet?
Svar:
Henset til, at der spørges ind til forhold hos forskellige danske forvaltningsselskaber,
har jeg til brug for besvarelsen bedt KODA, Gramex, IFPI og Copydan om et bidrag.
Copydan oplyser følgende:
"Fordelingsarbejdet i relation til udenlandske forlæggere/selskaber varetages af
medlemsorganisationerne og ikke af Copydan. I Copydan sker der ikke fordeling specifikt
for indspillet musik, hvorfor der heller ikke findes overordnede reelle fordelingsnøgler
herfor mellem pladeselskaber/udøvende musiker, komponister og tekstforfattere.
Administrationsomkostningen i fx Copydan Verdens TV udgør 3,3 %. Da
fordelingsarbejdet varetages af medlemsorganisationerne henvises til disse for så vidt
angår, at tvister med rettighedshavere afprøves i Ophavsretslicensnævnet."
IFPI/MPO oplyser følgende:
"IFPI
har til besvarelse af spørgsmålet indhentet svar fra den kollektive
forvaltningsorganisation MPO, der indgår aftaler med brugere af musik og
musikvideoer, samt fordeler vederlag, som modtages fra Copydan. IFPI indgår ikke selv
aftaler med brugere, men bistår Gramex med fordelingen af Gramex-vederlag til IFPI-
medlemmer.
Dok. nr. 55854