Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2496432_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
8. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 10. november 2021, stillet mig følgende spørgsmål
nr. 33 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 3. november 2021 fra Film- og TV
arbejderforeningen (FAF) vedr. bekymring om arbejdsmiljøet i den danske
filmbranche, jf. KUU alm. del - bilag 17?
Svar:
Ordentlige og regulerede arbejdsvilkår er en grundlæggende forudsætning for et
velfungerende arbejdsmarked, og jeg finder det helt uacceptabelt, hvis der produceres
film og tv for offentlige midler, som ikke lever op til overenskomstmæssige løn- og
arbejdsvilkår.
Når det kommer til dårligt arbejdsmiljø, så er der lovgivet herom igennem
arbejdsmiljøloven, som film- og tv-branchen skal overholde.
Jeg diskuterer gerne i de kommende medieforhandlinger, hvilke muligheder der er for
at sikre ordentlige arbejdsvilkår inden for rammerne af den danske
arbejdsmarkedsmodel.
Det fremgår også af filmaftalen 2019-2023, at
"Danmark bygger på ordnede forhold på
arbejdsmarkedet, og aftalekredsen forventer, at filmbranchen udøver sin virksomhed i
respekt for dette."
For filmstøttens vedkommende er det også et støttevilkår, at
støttemodtager overholder den for det støttede projekt til enhver
tid gældende lovgivning.
Der skal desuden gennemføres en midtvejsevaluering af filmaftalen, hvor aftalekredsen
for mulighed for at vurdere eventuelle behov for justeringer i forhold til filmstøtten.
Hvad angår FAFs forslag om en kulturafgift på streamingtjenester, så vil regeringen i
forbindelse de kommende medieforhandlinger tage spørgsmålet om, hvordan
streamingtjenester skal bidrage til danskproduceret indhold, op.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 15916