Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2613227_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
24. august 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 15. juni 2022, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 324 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang TV2 kan beslutte, at TV-Play kun
kan ses på nogle tv-apparater og ikke på andre (f.eks. ikke længere på Philips), og
om TV2 har en forpligtelse til at orientere abonnenterne på TV2 Play, før det ikke
længere kan modtages på bestemte tv-apparater.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for TV2, der har oplyst følgende:
"TV2 tilbyder adgang til TV2 PLAY til brug på fjernsyn, computer, tablet og
mobiltelefon på en lang række tekniske platforme via web, IOS-, Android- og Smart TV-
apps.
Det er ikke muligt for TV2 at understøtte alle enheder, og TV2 prioriterer derfor at
understøtte og forbedre oplevelsen af TV 2 PLAY på de mest brugte enheder.
Specifikt for de forskellige Smart TV-platforme gælder, at hardware-producenterne
anvender forskellige operativsystemer og streaming-formater, ligesom fjernsyn af
forskellig årgang fra samme producent ofte har forskellige software-versioner. Den it-
udvekslingsmæssige kompleksitet for TV2 stiger i takt med antallet af understøttede
enheder. TV2 udfaser derfor eksempelvis Smart TV-apps, når hardwareproducenten
stopper support af en given enhed eller ikke længere lader TV2 opdatere TV2 PLAY-
appen, når brugeroplevelsen forringes mærkbart, når it-sikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger det, eller når TV2s ressourceforbrug på at understøtte enheden ikke står mål
med antal brugere.
TV2 ønsker at hjælpe TV2 PLAY-brugere, som tilgår indholdet via enheder, der står
over for udfasning, over på nye enheder
eller at bistå brugerne med om muligt at
levetidsforlænge deres enhed. Ældre Smart TV-fjernsyn vil således typisk kunne
levetidsforlænges med en Apple TV- eller Chromecast-enhed, der lader brugeren
Dok. nr. 56308
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om, i hvilket omfang TV2 kan beslutte, at TV-Play kun kan ses på nogle tv-apparater og ikke på andre, til kulturministeren
streame TV2 PLAY-indhold på fjernsynet fra en tablet eller mobiltelefon. TV2s
kundecenter bistår løbende brugere med rådgivning herom.
Når en bruger tegner abonnement på TV2 PLAY, accepterer brugeren som en del af
købsprocessen aktivt TV 2 PLAY Brugerbetingelser.
TV2 PLAY Brugerbetingelser indeholder aftalevilkår af både kommerciel og juridisk
karakter, herunder blandt andet en angivelse af, hvilke enheder, TV2 er udviklet til.
Det fremgår således tydeligt via et klikbart link i brugerbetingelserne, hvilke enheder,
der understøtter TV2 PLAY, og denne oversigt opdateres løbende, så brugerne altid kan
orientere sig om, hvilke enheder, de kan se TV2 PLAY på.
Det fremgår af TV2 PLAY Brugerbetingelser, at TV2 til enhver tid kan ændre indholdet
af TV2 PLAY, hvilket både omfatter ændringer af indholdsmæssig karakter, men også
ændringer i de platforme og enheder, hvor TV2 PLAY er tilgængelig. Det følger i
forlængelse heraf, at mindre justeringer vil blive oplyst via TV2 PLAY kundeservice på
TV2 PLAY-tjenesten, mens brugerne ved væsentlige ændringer vil modtage en
individuel varsling på e-mail på minimum 30 dage, inden ændringen træder i kraft."
Jeg henholder mig til TV2s svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2