Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2492698_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
2. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 9. november 2021, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 32 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for intentionen med aktivitetspuljen og dernæst forklare, hvorfor
en biografvirksomhed som BigBio står til at skulle tilbagebetale næsten hele tilskuddet,
når virksomheden ikke har genereret et overskud?
Svar:
Aktivitetspuljen til kulturaktiviteter blev oprettet som led i udmøntningen af
Aftale om
bedre vilkår til særligt hårdt ramte dele af dansk erhvervs-, idræts-, og kulturliv
af 28.
august 2020 indgået af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Konservative og Alternativet.
I aftaleteksten og akt. 310 af 16. september 2020 fremgår, at aftalepartierne er enige om
at etablere en aktivitetspulje med det formål at understøtte, at der i højere grad vil blive
afholdt nye eller allerede planlagte publikumsrettede kulturaktiviteter, fx koncerter
samt teater- og biografforestillinger på kulturområdet, som kan gennemføres med re-
spekt for COVID19-restriktioner og -retningslinjer og derfor fx med reduceret publikum.
Det fremgår af akt. 310 og af puljebeskrivelsen, at der ydes tilskud på op til 65 pct. af
kulturaktiviteters udgifter, og at et evt. overskud skal tilbagebetales, dog maksimalt sva-
rende til tilskuddets størrelse. Aktivitetspuljens midler må således ikke bidrage til, at
aktiviteter overkompenseres eller opnår overskud uagtet ansøgers generelle økonomiske
situation.
BigBios tre biografer står til at skulle tilbagebetale dele af eller hele tilskud fra aktivi-
tetspuljen, da BigBio i flere tilfælde har haft færre udgifter end budgetteret. Hermed
overstiger tilskuddet fra aktivitetspuljen kompensationssatsen på 65 pct., hvorfor dele af
tilskuddet skal tilbagebetales for, at aktiviteten ikke overkompenseres. I andre tilfælde
har BigBio opnået flere indtægter end budgetteret. Her skal hele eller dele af tilskuddet
tilbagebetales, da aktivitetspuljemidlerne ikke må bidrage til overskud på den ansøgte
aktivitet.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 12944