Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2598013_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 14. juni 2022, efter ønske fra Zenia Stampe (RV) og
Jan E. Jørgensen (V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 318 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 29. maj 2022 fra Brancherådet for Scene-
dans vedrørende udflytningen af Danseuddannelsen, jf. KUU alm. del - bilag 406?
Svar:
Jeg er glad for, at Brancherådet for Scenedans i sin henvendelse af 29. maj 2022 bakker
op om ambitionen bag den politiske aftale fra 25. juni 2021 om
Flere og bedre uddannel-
sesmuligheder i hele Danmark
(regeringen og V, DF, SF, KF, NB og KD)
nemlig at
sikre, at der er gode muligheder i hele landet for at tage den uddannelse, man ønsker,
herunder at fx Vestdanmark også kan tilbyde kunstneriske studiemiljøer.
Jeg er naturligvis også enig med Brancherådet for Scenekunst i, at dette skal iværksæt-
tes på en måde, så det giver mening fagligt og for branchen. Jeg vil her understrege, at
Holstebro har et rigt og varieret kunst- og kulturliv med gode muligheder for netværk
og tværfaglige samarbejder for kommende studerende og undervisere på Den Danske
Scenekunstskole. Holstebro huser bl.a. det internationalt anerkendte Odin Teater og
Dansk Talentakademi, som er et center for kunstnerisk talentudvikling inden for bl.a.
musik, dans, musical og teater. Yderligere har Holstebro et internationalt dansemiljø
med Holstebro Dansekompagni, som hører under egnsteateret Holstebro Teater. Derud-
over huser byen Holstebro Balletakademi.
Endelig peger Brancherådet for Scenekunst i sin henvendelse på, at uddannelsen i Hol-
stebro bør være en folkeskole-meriterende dansepædagogisk uddannelse. Som jeg tidli-
gere har skrevet til Brancherådet for Scenedans,
jf. KUU alm. del - bilag 406,
deler jeg
opfattelsen af, at en pædagogisk faglighed kan supplere dansen og gøre karrieren som
danser mere bæredygtig. Den Danske Scenekunstskole oplyser, at danseuddannelsen i
Holstebro vil lægge vægt på dansetekniske færdigheder og pædagogik, og at skolen for
tiden arbejder med den nærmere beskrivelse af uddannelsen. Det indgår ikke i dette ar-
bejde, at uddannelsen skal give adgang til at kunne undervise i folkeskolen. Men det
Dok. nr. 48696
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/5-22 fra Brancherådet for Scenedans vedrørende udflytningen af Danseuddannelsen, til kulturministeren
ligger fast, at den kommende danseuddannelse vil lægge vægt på dansetekniske færdig-
heder og pædagogik.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2