Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2505807_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Udenrigsministeriet
Folketingets Kulturudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-484
MENA
18. december 2021
Berigtigelse af besvarelse af 12. november 2021 af KUU-
spørgsmål alm. del nr. 3
Beskæftigelsesministeriet har gjort Udenrigsministeriet opmærksom på, at
der beklageligvis var en fejl i Beskæftigelsesministeriets bidrag til
besvarelsen af 12. november 2021 af spørgsmål alm. del nr. 3 fra
Folketingets Kulturudvalg (KUU), stillet af Søren Søndergaard (EL).
I besvarelsen
fremgik det, at ”Qatar [i 2017] indgik en aftale om at
modtage teknisk bistand fra ILO for at arbejde med forhold af betydning
for de internationale ILO-forpligtelser, som landet har påtaget sig.
Oprindeligt løb aftalen med ILO frem til juni 2021, men er nu fulgt op af
en anden fase, som efter planen løber frem til december 2023. Aftalen
overvåges af ILO’s styrelsesråd.”
Beskæftigelsesministeriet ønsker at præcisere den sidste del af bidraget.
Den første samarbejdsaftale, der løb fra 2018 til 2021 blev overvåget af
ILO’s styrelsesråd, mens den anden fase, der løber fra juli 2021 til
december 2023, overvåges af
ILO’s sekretariat. Aftalen monitoreres af
ILO’s kontor i Qatars hovedstad, Doha, der blev oprettet i 2018, og som
refererer til ILO’s generaldirektør, Guy Ryder.
Beskæftigelsesministeriet beklager, at der i bidraget til besvarelsen af
KUU-spørgsmål alm. del nr. 3 indgik ukorrekte oplysninger.
Der vedlægges et berigtiget svar til erstatning for besvarelsen af 12.
november 2021.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod