Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 31. maj 2022, efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 291 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvor mange procent af afslag på tilskud, som var mangelfulde i
forvaltningslovens forstand i 2020, jf. tidligere kritik fra Ombudsmanden, der bl.a. er
bragt på retsinformation.dk under overskriften
”Manglende
begrundelse for afslag på
arbejdslegat”?
Svar:
Som svar på dit spørgsmål har jeg bedt om en udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen,
som sekretariatsbetjener bestyrelsen og udvalgene i Statens Kunstfond. Sekretariatet
udtaler følgende:
Rigsrevisionen har for perioden 2014-2018 undersøgt tilskudsforvaltningen i Statens
Kunstfond.
Undersøgelsen viste på baggrund af en stikprøve dengang, at Slots- og Kulturstyrelsens
afslagsbreve var mangelfulde i ca. 19 % af sagerne. Det skyldes, at de enten ikke var til-
strækkeligt begrundet, at der var uoverensstemmelser mellem kriterierne i puljeopslaget
og kriterierne i afslaget, eller at der blev henvist til et forkert lovgrundlag. Herudover var
der i ca. 8 % af sagerne en mangelfuld henvisning til lovgrundlaget.
Slots- og Kulturstyrelsen har som opfølgning på undersøgelsen iværksat en række initia-
tiver, som sikrer, at Kunstfondens vurderinger træffes i henhold til de offentliggjorte kri-
terier, samt at afslagsbegrundelser i brevene er i overensstemmelse hermed.
Konkret er dette sket ved, at Slots- og Kulturstyrelsen har sikret, at tildelingskriterierne
er klare ved at indarbejde lovhenvisninger i ansøgningsvejledningerne, og ved at udfolde
det lovbestemte formål i en række visioner og missioner.
Dok. nr. 47763