Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2600393_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 31. maj 2022, efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 289 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere Rigsrevisionens beretning om
”Tilskudsforvaltningen
i Sta-
tens Kunstfond” fra september 2019 samt redegøre for hvad ministeren har gjort for at
følge op på statsrevisorernes kritikpunkter, herunder tilskudsforvaltningens tilrette-
læggelse i Kunstfonden, Kunstfondens kriterier for tildeling af tilskud samt den mang-
lende dokumentation for at tilskudsmodtagerne i ca. 16 pct. af tilskudssagerne har
brugt tilskuddet i overensstemmelse med formålet for bevillingen?
Svar:
Til brug for besvarelsen af dit spørgsmål har jeg bedt om uddybende oplysninger fra
Slots- og Kulturstyrelsen, der sekretariatsbetjener Statens Kunstfond. Sekretariatet op-
lyser følgende:
Statsrevisorerne anmodede i 2018 om en undersøgelse af, om Kulturministeriets forvalt-
ning af Statens Kunstfonds (herefter Kunstfonden) tilskud er tilrettelagt effektivt, så det
sikres, at tilskudsmodtagerne når de fastsatte mål. Statsrevisorerne begrundede deres
anmodning med, at Rigsrevisionen i beretningerne om revisionen af statsregnskabet for
2013 og 2014 har vurderet, at forvaltningen af statslige tilskud burde forbedres, herun-
der forvaltningen i Slots- og Kulturstyrelsen.
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Under-
søgelsen er baseret på en gennemgang af materiale fra Kulturministeriets departement,
Slots- og Kulturstyrelsen og Kunstfonden samt møder med udvalg og styrelsen. Der er
desuden udtaget en repræsentativ stikprøve af sager i perioden 2014-2018 m.m.
På baggrund af undersøgelsen er der i 2019 udarbejdet en ministerredegørelse med be-
mærkninger til Statsrevisorernes konklusioner og til resultater i undersøgelsen, som
fremhæves af Statsrevisorerne.
Kulturministeriet har sikret opfølgning på alle kritikpunkter:
Dok. nr. 47763
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om kommentar til Rigsrevisionens beretning om ’Tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond’ fra september 2019, til kulturministeren
Slots- og Kulturstyrelsen har i sit arbejde med at forbedre tildelingen af tilskud sik-
ret, at tildelingskriterierne er klare.
Slots- og Kulturstyrelsen er til stede ved alle Statens Kunstfonds behandlingsmøder,
hvor styrelsen sikrer, at udvalgenes vurderinger af de indkomne ansøgninger kun føl-
ger offentliggjorte kriterier.
Slots- og Kulturstyrelsen har understøttet, at der afgives korrekte og fyldestgørende
afslag ved at gennemgå alle afslagsbrevsskabeloner med henblik på at korrigere ukor-
rekte lovhenvisninger. Hertil kommer, at styrelsen har iværksat en generel opkvalifi-
cering af relevante medarbejdere og en årlig intern kvalitetskontrol.
Slots- og Kulturstyrelsen har sikret, at alle kunstfaglige udvalg har nedskrevne of-
fentlige strategier.
Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en skabelon, der understøtter, at begrundel-
ser for inhabilitet altid bliver meddelt Statens Kunstfonds bestyrelse.
Slots- og Kulturstyrelsen har implementeret en model, der understøtter, at der i ud-
valgene er en ensartet praksis for, hvornår der indhentes reviderede budgetter og pro-
jektbeskrivelser ved tildeling af delvise tilsagn.
Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet en skabelon til evaluering af alle puljer. Ska-
belonen skal sikre, at opfølgningen sker systematisk og ensartet, samt at opfølgningen
er dokumenteret.
Kulturministeren har tilvejebragt hjemmel til uddelegering af afgørelseskompetence,
sørget for, at informationer på den fællesstatslige puljeportal er opdaterede, og sikret,
at den interne kontrol ved tildeling af hædersydelser er styrket.
Kulturministeren har gjort det obligatorisk at dokumentere gennemgangen af til-
skudsmodtagerens økonomiske og faglige opfølgning på projekt- og driftstilskud og vil
anmode modtagere af 3-årige arbejdslegater om at oplyse om væsentlige ændringer i
deres arbejdssituation i legatperioden.
Rigsrevisionen har i notater i 2019 og 2021 vurderet opfølgningen som tilfredsstillende
og har i 2021 lukket sagen.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen i 2018 har undersøgt tilskudsforvaltningen i Statens
Kunstfond, at der er fulgt op på alle kritikpunkter, og at Statsrevisorerne har fundet
opfølgningen tilfredsstillende og lukket sagen.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2