KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt

DET

ENKELT

SAGTE

ER LETTEST

AT FORSTÅ

Kulturudvalget 2021-22

KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 284

Offentligt

STILGUIDE

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FORORD

I DR har sprogets centrale betydning for udsendelsesvirksomheden

altid været bredt anerkendt. Derfor har vi også en lang tradition for

intern sprogpleje. Fra 40’ernes udtalepjece ’Farlige ord’ over 80’ernes

sprogbreve til den stilguide, du har foran dig her.

Med tiden har fokus flyttet sig. Fra sikring af såkaldt højdansk udtale til i

dag, hvor DR dels lægger vægt på at afspejle hele landet også i sproglig

henseende, dels arbejder med journalistisk formidlingskvalitet ud fra en

bred vifte af kriterier.

Det fremgår af DR’s interne sprogindsats, som i dag omfatter obligatorisk

taleundervisning for både nyansatte og mere rutinerede medarbejdere,

faste kurser i sprogrigtighed, klichéworkshops og meget mere. Det fælles

mål er at sikre og vedligeholde de nødvendige formidlingskompetencer i

programproduktionen. Stilguiden bygger i stort omfang på erfaringerne fra

disse aktiviteter.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Når vi har valgt at samle sproglige råd og anbefalinger ét sted, sker det

for at skabe overblik og for at imødekomme et ofte fremsat ønske både

internt og blandt DR’s brugere. Samtidig kan stilguiden ses som led i en

international tendens, da den er beslægtet med publikationer hos medier

som BBC, Washington Post og Die Zeit.

Nye generationer vokser i disse år op med et næsten uendeligt

medieudbud ved hånden, informationsmængden er overvældende, det

meste på engelsk og en hel del af vekslende kvalitet og troværdighed.

I den situation er det vigtigere end nogensinde, at medier, der har en

bredt inkluderende, upartisk og fair nyhedsdækning som ambition og

berettigelse, arbejder bevidst med sproget.

Det skyldes, at sproget, som vi dagligt mindes om, er bærer af væsentlige

journalistiske kvaliteter som troværdighed, forståelighed og nærvær. Vil

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”I Kampen for

sproget

Radioens

Stil

ligger ogsaa en smuk

demokratisk

opgave.”

Louis Levy, 1937

man stadig gøre sig fortjent til borgernes tillid og interesse i det

digitale mediehav, er det her, man med fordel kan sætte ind.

Der er en sammenhæng mellem sproglig og indholdsmæssig

troværdighed. Halter sproget, kan brugerne nemt få den tanke,

at også research og vinkling hviler på et usikkert grundlag.

Klichépræget sprog risikerer at gøre det væsentlige banalt og blæse

det mindre væsentlige ud af proportioner. Dødt sprog svækker

interessen og endnu vigtigere forståelsen, hvilket igen kan føre til tab

af troværdighed. Modsat mindsker et velovervejet ordvalg risikoen

for uklarheder, eller at man siger eller skriver noget, der er decideret

forkert.

Denne stilguide er derfor tænkt som en sproglig håndsrækning i

en travl hverdag og kompleks nyhedsstrøm med mange sproglige

påvirkningskilder. Naturligvis først og fremmest som et tilbud til DR’s

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

medarbejdere, men også meget gerne som udgangspunkt for den

vigtige dialog mellem DR og DR’s brugere.

Flere af stilguidens elementer, for eksempel basisgrammatikken

bagerst, vil være kendt stof for mange. Men vil man nedbringe

antallet af uvaner og fejl, skader et gensyn næppe. I hvert fald

forudsætter en øget sprogbevidsthed, at man tillader sig selv at

komme i tvivl.

En stilguide er ikke en lovtekst, og ingen regler uden undtagelser.

Det endelige ansvar for stil og ordvalg ligger på de enkelte

redaktioner. Men forhåbentlig vil stilguidens råd kunne inspirere i den

daglige efterkritik og kvalificere de valg, man ender med at træffe.

Martin Kristiansen, sprogredaktør DR

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

I. SPROGET I JOURNALISTIKKEN. ET KLART OG LEVENDE SPROG

AFSMITNING

Nysprog – newspeak

Fagsprog

Papirsprog

Kildesprog og kildeafsmitning

Når kilden er udenlandsk

ÉT SPROG, FLERE SPROG

Slang og sociolekter

Dialekter, regionalsprog og dansk med accent

Bandeord og vulgære udtryk

Fremmedord og låneord

Påvirkning fra engelsk og ’smartsprog’

Modeværdier og modeord

FYNDIGT ELLER FOR MEGET

Superlativer

Stramninger

Dobbeltkonfekt (pleonasmer)

Fyndord – rim, rytme og korthed

HVERDAGENS SPROG

Identifikation

Jeg, du og han

Faste vendinger (idiomer)

Klichéer og fraser

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET LEVENDE SPROGS VIRKEMIDLER

Billeder

Billedsammenstød

Konkreter

Eksponeringer

Kontraster

Parallelismer og gentagelser

Tomgangsord og -vendinger

Verber og verbalsubstantiver

Aktive og passive verber

Dækket fremstilling

Sætninger og sætningsemner

Tekstens spænding og opbygning

Teksten er skrevet til nogen – læs den højt!

FÆLLES SPROGPRAKSIS

Organisationsnavne og varemærker (brands)

Politiske partier

Personnavne og titler

Kongehuset

Ministerier, styrelser, offentlige institutioner

Forkortelser, initialord og akronymer

Navne på platforme, kanaler og programmer i DR

Titler på kulturelle værker

Tal og størrelser

Sproglig etik og tendensord

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET TALTE SPROG

Mundtlighed

Udtale

Artikulation

Tempo

Stemme og åndedræt

Prosodi

Kropssprog

Manuskriptvaner

II. SPROGET OM SPROGET – EN LILLE GRAMMATIK

SÆTNINGER

Neksus – er en sætning

Subjekt og verbal (grundled og udsagnsled) – nogen gør noget

Perioder

Helsætninger og ledsætninger

Sætningsemner – sætninger, som ikke er rigtige sætninger

Forvægt og bagvægt – og om at finde balancen

Sætningsspidsen – godt begyndt

Indskud og ophobninger – hvorfor og hvorfor ikke

Kløvning – og andre kedelige måder at indlede en sætning

108

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ORDKLASSER

Navneord (substantiver)

Udsagnsord (verber)

Tillægsord (adjektiver)

Forholdsord (præpositioner)

Stedord (pronomener)

Egennavne (proprier)

Biord (adverbier)

Talord (numeralier)

Udråbsord (interjektioner)

UKLARHEDER OG FEJL

Betydningsmæssige (semantiske) fejl

Flertydige ord og pendulord

Typiske fejl

KOMMAER

MERE OM SPROGET

CITATER I STILGUIDEN

122

126

132

135

137

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”En god stilist kan forklare selv

de mest esoteriske emner i

ligefremt sprog

uden at tale ned

til folk. Det afgørende er at gå ud

fra, at dine læsere er lige så kloge og

opvakte som dig, men at der blot er

noget, de ikke ved, som du ved.”

Steven Pinker, 2014

SPROGET I JOURNALISTIKKEN. ET KLART OG LEVENDE SPROG

Det enkelt sagte er lettest at forstå. Det er også ofte det mest præcise.

Ovenstående er en omskrivning af et citat, der tillægges den svenske

1800-talsdigter Esaias Tegnér: ”Det dunkelt sagte er det dunkelt

tænkte.”

Komplekse sætninger og abstrakte udtryk svækker forståelsen. En

enkel sætningsopbygning og ord, der er konkrete og kendte af

læseren, styrker den.

Det bekræfter læseforskningen. Derfor er det en gode idé at gøre

det enkelt.

Det kan også være en god idé at huske på enkle stikord som

forståelighed, nøjagtighed, troværdighed. Og at forsøge at sætte

sig i modtagerens sted og overveje, hvordan han eller hun vil opleve

sproget.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

De fleste foretrækker nemlig et sprog, der ligger i balancepunktet

mellem hverdagens talesprog og det formfuldendte skriftsprog,

siger forskningen også. Altså et sprog, som hverken er sjusket eller

opstyltet.

Et sprog afhænger selvfølgelig af sammenhængen. Derfor er et

godt sprog i et børne- eller ungdomsprogram sjældent helt det

samme som et godt sprog i et debatprogram på DR2 eller i en

politisk reportage på dr.dk. Sproget skal naturligvis tilpasses genre

og målgruppe, men det skal ikke rejse mure, der holder andre ude.

Derfor skal sproget heller ikke formes af stereotype forestillinger om

snævre målgruppers forventninger. En god rettesnor kan som nævnt

være at følge sin egen fornemmelse for, hvad der er et godt sprog.

Sproget er jo i meget høj grad også noget personligt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Vi har fabrikeret et udtryk til lejligheden, dvs. til stilguiden her.

Udtrykket er ’at overskrive’. Det betyder ikke at skrive oven på

noget. Udtrykket er derimod dannet i analogi med vendingen ’at

overtræne’, dvs. at overdrive træningen.

Man kan overskrive inden for alle genrer. Man kan for eksempel

overskrive inden for den lyriske genre ved at overdrive genrens

poetiske virkemidler, så indtrykket bliver kunstigt og muligvis også

patetisk. Man kan overskrive inden for den fortællende journalistiks

genre ved at gøre overdreven brug af de litterære virkemidler, så de i

stedet for at få en dramatiserende og medrivende funktion får teksten

til at virke overlæsset.

Man kan også overskrive ved at gøre sætningsopbygningen så

kompleks, at sætningen bliver næsten uforståelig. Eller ved at

mætte den enkelte sætning med så mange informationer, at den

bliver uoverskuelig. Overskrivningen er altså at presse sproget. Ved

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

at presse sproget kommer man ofte også til at presse sig selv, så

resultatet ikke bare bliver et dårligt sprog, men også et fejlfyldt sprog.

Det taler også for at gøre det enkelt

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ARBEJDSLØS

AFSMITNING

ELLER

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

AFSMITNING

Sprog smitter. Ord og vendinger, vi hører eller læser, bliver

automatisk en del af vores eget sproglige register. Den funktion

er i de fleste tilfælde nyttig. Det er sådan, vi tilegner os sprog og

siden udvikler og nuancerer det. Men den sproglige afsmitning kan

også være problematisk. Og netop fordi tilegnelsen i nogen grad

finder sted som en automatiseret proces, er det vigtigt at skærpe

opmærksomheden på den.

“Mennesker med

manipulation

på

hjernen, både dem, der frygter den

urimeligt, og ikke mindre dem, der

har sat deres håb til den, opdager

næppe, når den kommer over deres

egne hoveder.”

Hannah Arendt, 1969

NYSPROG – NEWSPEAK

Begrebet ’nysprog’ stammer fra George Orwells roman 1984.

Ifølge den almindelige betydning er nysprog et sprog, der søger

at påtvinge os en bestemt virkelighedsopfattelse. I forskningen

taler man om sprogets ’priming-effekt’ (at grunde som en maler) og

’framing’ (indramme).

Der er en meget tæt forbindelse mellem sprog og vores virkelighed,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

så tæt, at de to ting dårligt kan skilles ad. Ordene former vores

tanker, og tankerne vores virkelighed. Hvis vi som journalister bruger

nysprog, påtvinger vi altså brugerne nysprogets virkelighedsbillede.

Samtidig svækker vi vores troværdighed.

Hvis man vil undgå at bruge nysprog, må man kunne genkende

det, når man ser eller hører det. Og for at kunne genkende det må

man kunne gennemskue de mekanismer, der skaber det. Er sproget

neutralt og dækkende? Eller ligger der en holdning, måske en

bestemt interesse, bag?

Det er ikke altid let at afgøre, hvad der er en neutral og dækkende

sprogbrug, og hvad der er nysprog. Hedder det for eksempel:

• Militær kampagne eller bombninger?

• Finskytte eller snigskytte?

• Muhammedkrisen eller karikaturkrisen?

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

•

Fattige eller lavindkomstgrupper?

Arbejdsløs eller ledig?

Renovationsarbejder eller skraldemand?

Sanitetsarbejder eller rengøringsdame?

Prostitueret eller sexarbejder? Eller luder?

Terrorister eller frihedskæmpere? Eller militant gruppe?

Nysprog er et tendentiøst sprog, dvs. et sprog med en værdimæssig

toning, der kan afspejle såvel en bevidst som ubevidst hensigt. Ikke

alle tendensord er nysprog, men alt nysprog er tendensord. DR’s

sprogredaktion har opstillet en liste med en lang række tendensord, som

vi anbefaler DR’s journalister at bruge med omtanke og i enkelte tilfælde

helt at undgå. Du kan læse mere om tendensordene på side 91 her i

stilguiden.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FAGSPROG

Et fagsprog består af ord og begreber, som man kun møder inden for

et bestemt erhverv eller fagområde. For eksempel ’understrygning’,

’dolly’, ’embryologi’. Medmindre man tilfældigvis selv er murer,

filmarbejder eller gynækolog, må man ofte gætte sig til, hvad ordene

betyder.

Et fagsprog kan også rumme ord i en anden eller mere specifik

betydning end den gængse. For en jurist er ’belæring’ den

orientering, retsformanden giver nævningene, mens det for de fleste

andre er – en belæring. En ’opsats’ er for blomsterhandleren en måde

at arrangere blomster på, mens det for en journalist er en artikel. For

lægen er en ’blokade’ en bedøvelse, for flertallet er det en afspærring.

Også journalistens sprog er et fagsprog. Men bortset fra når

journalister taler med hinanden, er det et fagsprog uden fagudtryk.

Det er hele meningen med det.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Undgå uforståelige fagudtryk, hvis det er muligt. Oversæt dem, eller

forklar dem, hvis det ikke er. Der er ingen, der bliver klogere, fordi

man siger ’købekraftspariteterne’. Det er en anden sag, hvis man på

en forståelig måde kan fortælle, hvad ordet betyder, og hvorfor det

er vigtigt at bruge det. Det kan godt være, at det styrker troværdig-

heden, når der i en medicinsk journal står ’kardial genese’. Eller når

det i et juridisk dokument hedder, at sagsøgeren ’i det væsentlige

har påberåbt sig, at Kommissionen har udvist to ansvarspådragende

forhold.’ Det samme behøver ikke være tilfældet, når vi siger det.

Hvis et ord eller en vending i et fagsprog (eller i en fagjargon) har

præcis samme betydning som et mere almindeligt ord, er der ingen

grund til ikke at erstatte det. Her er nogle eksempler på ord og

vendinger af den slags og nogle bud på ord, man i stedet kan bruge:

• I retsvæsenet ’berammer’ man et møde, de fleste andre

sprogbrugere ’fastsætter en dato’ for mødet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Nogle it-folk taler om at ’monitorere’ aktiviteten på et website,

andre ville tale om at ’overvåge’ aktiviteten.

• Politiet ’eftersætter’, de fleste andre mennesker ’forfølger’.

• Politiet siger også ’på adressen’, hvor andre vil sige ’på

vedkommendes bopæl’.

• På hospitalet har patienten en ’fraktur’, i virkeligheden har han

’brækket benet’.

• Inden for socialvæsenet bruger man ofte udtrykket ’at visitere’, det

betyder ’at godkende’, for eksempel mennesker, der ønsker en

plejehjemsplads.

Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et ord er et fagudtryk

med en ganske bestemt betydning, som man ikke bare kan oversætte

med et andet ord. Vendingen ’at visitere’ er måske sådan et

grænsetilfælde, for der ligger jo mere i udtrykket end at godkende.

’At visitere’ refererer til den undersøgende sagsbehandling, der

går forud for selve godkendelsen. Derudover kan et fagudtryk

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

efterhånden være så indarbejdet i den almindelige sprogbrug, at

det vil skabe mere forvirring end klarhed at udskifte udtrykket med et

andet. Også her er ’at visitere’ måske et godt eksempel.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Hvis man er i tvivl, er den bedste løsning at bruge ordet og dernæst

forklare dets betydning i den konkrete sammenhæng. Her er nogle

eksempler på ord, som det er vanskeligt at erstatte med et (enkelt)

andet. Der er altså to muligheder. Enten at anse ordet for at være

almindeligt kendt og derfor bruge det. Eller at bruge det og forklare

dets betydning:

• Politikere og embedsmænd taler nogle gange om ’at indfase’

en lov. Ordet kan ikke bare oversættes til det mere almindelige

’indføre’, for ’at indfase’ betyder at indføre noget gradvist.

• Psykologer taler om ’at debriefe’, dvs. at lade mennesker, der

har været udsat for voldsomme og muligvis traumatiserende

oplevelser, tale om oplevelserne. ’Debriefe’ kan også betyde

at udspørge eller afhøre en person for at få oplysninger om en

bestemt sag. Men det er svært eller måske ligefrem umuligt at

finde ét andet dækkende ord for fænomenet.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Inden for militæret kan man støde på begrebet ’at rense op’. Det

betyder at rydde et område for fjender og fjendtlige våben, om

nødvendigt ved at slå ihjel. Ordet kan virke makabert, næsten

som nysprog. Men findes der et begreb, der dækker præcis det

samme?

”Alle ord … har to eksistenser, som

et talt ord og som et skrevet; og du

har ingen ret til at underordne eller

ofre det ene for det andet. Et ord

eksisterer lige så meget for

øjet

som

for

øret;

navnlig i et højt udviklet

samfund, hvor læsning er næsten

lige så udbredt som tale.”

Richard Chenevix Trench, 1855

PAPIRSPROG

Når det talte sprog er skriftsprog, der bliver læst op, bliver

talesproget let til papirsprog. Eller kontorsprog, skrankesprog,

rapportsprog. Dvs. et sprog, der er præcist som paragraffer og lige

så kedeligt og ofte også svært at forstå.

Forsøg at undgå omvendte ordstillinger. De kan virke naturlige, når

man skriver dem, men er det sjældent, når man læser dem op, og

næsten aldrig, når man hører dem.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Pas også på ikke at overdrive brugen af højtidelige småord som

’dette’, når du i stedet kan bruge ’det’, eller ’således’, når ’sådan’

passer lige så godt. Det samme gælder ’heri’, ’desangående’,

’dersom’, ’indeværende’ osv.

Det kan være svært, især hvis du sidder med rapporter eller

betænkninger, hvor den slags mere er reglen end undtagelsen.

Men forsøg alligevel, for selvom papirsprog er kedeligt, behøver

formidlingen ikke være det.

“De herskendes ret til at give navne

går så vidt, at man ville kunne

tillade sig at opfatte selve sprogets

oprindelse som de herskendes

magtytring:

de siger ”det

det

og det”, de besegler enhver ting og

hændelse med en lyd og tager den

dermed ligesom i besiddelse.”

Friedrich Nietzsche, 1887

KILDESPROG OG KILDEAFSMITNING

Kilder har sprog, kilder har holdninger og værdier. Det gælder,

hvad enten kilden er politiker, erhvervsleder, bandemedlem,

fagforeningsleder, kommunaldirektør eller formand for en

patientforening. Hvis kildesproget smitter, gør holdningerne og

værdierne det også.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Regeringen ’fører blokpolitik’, siger oppositionen. Betyder det, at

regeringen har et flertal for sin politik uden om oppositionen?

• Regeringen siger, at den vil ’forstærke indsatsen’ på

uddannelsesområdet. Betyder det, at den vil stille højere krav til

gennemførselsprocenten?

• Regeringen fører en ’fast og fair flygtningepolitik’, siger

regeringen. Betyder det en ’stram flygtningepolitik’?

• Oppositionen siger, at den vil ’smøleriet til livs’ i den sociale

sagsbehandling. Betyder det, at den vil have flere ansatte i den

offentlige sektor?

• Når et parti fremlægger en ’grøn politik’, mener partiet så i

virkeligheden en ’miljøpolitik’?

• Var politiet ’tvunget til’ at bruge tåregas, eller er det nok at sige, at

’politiet brugte tåregas’?

• Når partileder X siger, at hun ’er rystet’ over partileder Y, er hun så

rystet, eller siger hun, at hun er rystet?

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Kilder har lov til at have værdier og holdninger og at give udtryk for

dem. Men når man som journalist bringer dem videre, skal man huske

at fortælle, hvor de stammer fra, og hvad modparten siger.

Kilder kan også være skriftlige og præget af for eksempel

fremmedord, fagudtryk og tekniske begreber. De kan også være

formuleret i papirsprog. I det sprog er to forhandlingsparter,

der indgår en aftale, ’kontraherende’. Regler for og retten til at

klage hedder ’klageadgang’. Og hvis det for eksempel drejer

sig om Styrelsen for Patientsikkerhed, har man adgang til at klage

over ’de ved særlig lovgivning autoriserede personer inden for

sundhedsvæsenet, jf. dog stk. 2 og 3.’

Vi bør finde en anden måde at sige det på.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Havde det ikke været nok og

hensigtsmæssigere, om et par sande

Sproggenier havde … gjort Aftale

med hinanden om at undersøge,

hvad Fordeele

det svenske Sprog

kunne bringe det danske i sin

grammatikalske, i sin lexicografiske

Deel; hvorledes disse Fordeele

kunde nyttes til at berige, forædle,

forstærke

det danske Sprog,

til at

give det mere Varietet, Harmonie,

Fylde og Rundhed; til at betage

det det Slæbende, Uartikulerede,

det Monotoniske, det Dorske i

Declamation og Tonehold.”

Jacob Baden, 1797

NÅR KILDEN ER UDENLANDSK

Kildesproget kan også være udenlandsk. Det rejser andre problemer.

Ord, som vi tror, vi kender, fordi de hedder noget lignende på dansk,

kaldes ’falske venner’. Det svenske ord ’rolig’ betyder ikke ’rolig’, men

’morsom’. ’Corn’ er det engelske ord for ’korn’, mens det på amerikansk

som regel betyder ’majs’.

Når svenske ord eller typiske svenske sprogtræk sniger sig ind i sproget,

kalder man det svecismer. Når de kommer fra engelsk, hedder de

anglicismer. Nogle gange sker det, at vendingerne bliver almindeligt

accepterede. Sådan er det gået ’på sigt’, som er en svecisme, og

’kommentere på’, som er en anglicisme.

Andre afsmitninger fra udenlandske kilder er simple oversætterfejl.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her er nogle flere eksempler:

• ’Simple’ kan godt betyde ’simpel’, men betyder for det meste

’enkel’.

• ’Intimate’ kan godt betyde ’intim’, men lige så tit betyder det

’fortrolig’.

• ’Gas’ kan godt betyde ’gas’, men er du i USA, betyder det

formentlig ’benzin’.

• ’A billion’ betyder på engelsk og fransk ’en milliard’. ’En billion’ er på

dansk en million millioner.

• ’Announce’ betyder ’erklære’ eller ’offentliggøre’. Hvis man vil

annoncere noget, siger man noget andet.

• ’Plague’ kan godt betyde ’plage’, men det kan også betyde ’pest’.

• ’Warehouse’ er et pakhus. Et varehus hedder ’department store’.

• I Sverige spiser man ’frukost’ om morgenen og ’lunch’ til middag.

• Når en svensker er ’lidelsesfull’, er hun lidenskabelig, men hun har

ikke nødvendigvis ondt nogen steder.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• ’Tasken’ er på svensk en del af de mandlige kønsorganer, hvorimod

den indretning, hvor man opbevarer for eksempel sin pung, hedder

’väskan’.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

PARADIGMESKIFT

BENCHMARKING

EUROLAND

ÆRESDRAB

NARKOKONGE

ÉT SPROG, FLERE SPROG

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ÉT SPROG, FLERE SPROG

”I Stedet for at virke charmerende,

virker det uendeligt irriterende,

hvis en ung Pige ustandseligt

bruger forslidte,

halvengelske

Gloser

som

smart, nice,

navnlig

er de skrappe i Forbindelser

som

eddersmart, hyper nice.

Skrækkeligt lyder det ogsaa, naar

en yndig ung Pige med tilstræbt

Forsorenhed omtaler Penge som

Gysser,

Bommelommer,

at hun

har

Kasse

for Tiden.

Der er Masser af unge Damer, der

pludselig forelsker sig i en bestemt

Vending: ”den

er helt rigtig”,

”nemlig”, ”altsaa”, eller de synes,

det lyder flot, naar de øjeblikkelig

anvender en Skuespillers

Morsomhed fra en Talefilm;

”Okkeja”, ”okkenej””.

Den kloge pige, 1934

SLANG OG SOCIOLEKTER

Slang er uformelle ord og udtryk typisk med stor udtrykskraft.

Det er længe siden, det var ’sejt’ at være ’hip’ eller ’nice’ at være

’cute’, og sådan er det hele vejen igennem. Slang er sprogfornyende,

men de fleste af fornyelserne går af mode igen. Desuden er slang et

mindretalssprog og fremmer ikke altid forståelsen.

Slang kan imidlertid også give sproget farve og særpræg. Det kan

med ét ord formidle et indtryk af for eksempel et menneske eller et

miljø, som man skal bruge hundrede beskrivende ord for at formidle

lige så godt.

En sociolekt er en sprogvariant, som tales af en bestemt

befolkningsgruppe. Sociolekten er socialt-kulturelt bestemt og er en

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

langt bredere kategori end slang. Sociolekten kan være mere eller

mindre afvigende fra den standardiserede rigsmålsudtale og fra, hvad

mange opfatter som normalsproglige udtryk.

DR vil gerne nå ud til brugere i alle aldre, også de yngre, på

forskellige platforme og gennem relevante programmer. En af

måderne er at bruge et sprog, som alders- og målgrupperne kan

genkende som deres eget og føler sig hjemme i. Og bliver stimuleret

af. Sproget kan virke inkluderende. Men man skal være opmærksom

på, at det, der er inkluderende for nogen, kan virke som en mur for

andre. Man skal også huske på, at selv målgrupper er sammensatte,

og at mennesker ikke er ens, selvom de har samme alder.

Brug gerne slang og sociolekt, men gør det med omtanke.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Enten man synes om det eller ikke,

maa man tage den Kendsgerning

til Efterretning, at

Radioen

udvisker

ikke blot Afstand og

Tid, men ogsaa

Dialekter

Egnsejendommeligheder …

De unge lærer allerede i Skolen

at ”tale

fint”,

som det hedder

paa Landet, dvs. at læse og skrive

Højdansk, og de hører næsten ikke

andet i Radioen, hvilket ikke skal

lægges Ledelsen til Last.

Adskillige unge glemmer herved at

tale deres ”Modersmål” – i hvert fald

antager de mange af Højdanskens

Udtryk og Betoninger, hvorved de

rene Dialekter forvanskes. Hvis den

Udvikling, vi er inde i, fortsættes,

kan det i Løbet af en Snes Aar

blive sjældent at faa en virkelig

renlivet Jyde

eller

Fynbo

foran

Mikrofonen, og det vilde dog være

Synd … Naa, men det nytter jo ikke

at stritte imod

Udviklingen!”

Erik Eriksen, marts 1940

DIALEKTER, REGIONALSPROG OG DANSK MED ACCENT

De danske dialekter er ikke bare en del af det danske sprog,

dialekterne

det danske sprog, bare forskellige steder fra og

med hver sit særpræg. Det samme gælder det danske sprog,

som tales med accent, dvs. med en anderledes udtale end den

standardiserede rigsmålsudtale, fordi sprogbrugeren har et andet

modersmål end dansk.

Nogle sprogforskere mener, at sprogudviklingen næsten helt har

udryddet dialekterne. De grammatiske forskelle er blevet få og

sjældne, tilbage er først og fremmest nogle variationer i sprogtonen.

Forskerne taler i den forbindelse ikke om dialekter, men om

regionalsprog.

DR har under alle omstændigheder et ansvar for at bidrage til

bevarelsen af det danske sprogs forskelligheder. Hvad enten vi

taler om dialekter, regionalsprog eller dansk med accent. Det

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

skyldes hensynet til brugerne og ønsket om, at de i DR skal møde

et sprog, som de opfatter som deres eget og føler sig hjemme i.

Det skyldes også DR’s public service-ansvar og det mål om sproglig

mangfoldighed, som er beskrevet i DR’s sprogpolitik.

Det må gerne kunne høres, hvor du kommer fra. Dialekten,

regionalsproget eller accenten må bare ikke gøre dit sprog vanskeligt

at forstå eller fjerne opmærksomheden fra det, du siger. Så bevar

gerne noget af sprogtonen, brug dialektord, og vær omhyggelig

med din udtale. Dialekterne, regionalsprog eller accenten skal ikke

have skylden for en dårlig udtale.

BANDEORD OG VULGÆRE UDTRYK

Undgå dem så vidt muligt. Så vidt muligt betyder: Medmindre der

er særlige forhold, der begrunder, at du bruger dem. Bandeord og

vulgære udtryk bruges til at forstærke sproget og give det særpræg,

ikke til at nuancere det. Der findes som regel andre og bedre måder

”Jeg

kommer i fjernsynet

og husker at bande.

Jeg ved

godt, at de små bandeord ikke

slipper igennem, men billedet af

mig, der kæfter op – entusiastisk

og opgejlet – om en fremtidig

verden, som er bedre end den

her, samtidig med at jeg bliver

klippet i stumper og stykker af

establishments puritanske,

sterile kultur,

er information,

som er vigtig at få igennem.

Ord kan bruges til at skabe.”

Abbie Hoffman, 1969

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”At sværge ved Gud er

den største

Eed,

men den agtes dog ringere end

utallige andre af mindre vigtighed:

Mange mennesker reflectere eg

ikke meget paa brugelige Eeder;

Men bevæges, naar de høre dem

udi en nye og usædvanlig Form.

Der fortælles om en Nedersachsisk

Præst, at da han hørde en at betiene

sig af nogle

Nymodens Eeder,

som han tilforn ikke havde hørt,

sagde han: Ej! Sværg dog ikke saa

stærkt, vil I sværge, da betien jer af

skikkelige og

gangbare Eder.”

Ludvig Holberg, 1750

at gøre sproget kraftfuldt. Husk også på, at et ord på tryk og et ord på

tv og i radioen er noget andet end et ord sagt i forbifarten. Og at ord,

der virker stødende, fjerner opmærksomheden fra det egentlige.

På den anden side – det er ikke sprogets vigtigste opgave at

være usynligt. Sproget skal i nogle sammenhænge også formidle

temperament og følelser, det skal bruges og slides på af mennesker.

Og hvad der forekommer nogen at være vulgært og stødende, er for

andre naturligt.

Men konklusionen er den samme: Undgå så vidt muligt bandeord

og vulgære udtryk, brug dem kun, når der er særlige forhold, der

begrunder det.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Det kan aldrig siges at være i

Fremskridtets Tegn paa Landets

Vegne at lukke sig inde i en lokal

Dialekt, i stedet for at gaa den

modsatte Vej,

udvide Sproget

ved

Optagelse af Elementer udefra, som

forstaaes ogsaa udenfor Landets

Grænser.

Det ligger nær her at gøre Forsøg

paa at opnaa Tilgivelse for en

fri

Anvendelse af Fremmedord

jeg

har gjort mig skyldig i, og som man

har haft ondt af. Reglen derfor er at

tage den Nuance i Udtrykket man

har brug for

dér hvor man finder

den”.

Johannes V. Jensen, 1936

FREMMEDORD OG LÅNEORD

Fremmedord er ord, som er optaget i dansk fra et fremmed

sprog. Låneord er fremmedord, som er tilpasset dansk grammatik,

skrivemåde eller udtale.

Det er med fremmedord og låneord som med fagsprog: De kan både

være præcise og ikke til at forstå, nogle gange endda på samme tid.

Hvornår er fremmedordet almindeligt kendt? Hvornår er det ikke?

Findes der et dansk ord, der er lige så godt? Eller fordrejer det danske

ord betydningen? Fremmedord kan virke forstyrrende. Det kan

upræcise og unødvendige fordanskninger også.

Her er et forslag til en fremmedordenes minusliste (medmindre de

kommer fra en kilde). Vi skriver udtrykkeligt, at listen er et forslag til en

minusliste. For i sidste ende er det sammenhængen og formålet med

teksten, der afgør, hvad der er et godt eller dårligt ordvalg:

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

•

Eskalere (vokse gradvist, skærpe, stige)

Royal (kongelig)

Eksekvere (udføre, gennemføre)

Performe (præstere)

Out reach-indsats (opsøgende)

Peake (toppe)

Og her er et forslag til en fremmedordenes plusliste:

•

Ideologi

Diagnose

Discountbutik

Ingeniør

Konjunktur

Ambitiøs

Flow-tv

Tweete

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Blogge

• Whistleblower

• Crowdsourcing

Fortsæt selv.

”Bogen er oversat på fire Nætter.

Kapitel for Kapitel blev fløjet

hjem til København, og Forordet

telefonerede vi. Arbejdet er udført

i et

Jag

– i omtrent samme Tempo

som det, hvormed hver Dags

Avis bliver til … Vi har ment, at

dette

Tempo

i Oversættelsen og

Bearbejdelsen har kunnet forsvares,

fordi Tom Clarke netop selv kalder

sin Bog

Journalistik,

et Stykke

Reportage”.

C.H. Clemmensen og

Ejnar Christiansen, 1933

Fremmedordene på minuslisten har for det meste gode danske

alternativer. Dem på pluslisten, derimod, er svære at oversætte

uden lange forklaringer. Det er derfor, de er optaget i sproget.

’Discountbutik’ fylder fire linjer i fremmedordbogen. ’Difficil’ fylder

det halve. Og betyder i øvrigt ’vanskelig’.

PÅVIRKNING FRA ENGELSK OG ’SMARTSPROG’

Det danske sprog bliver for tiden præget af især engelsk. De engelske

låneord kommer bl.a. i takt med den teknologiske udvikling på it-

området, hvor man ikke har danske benævnelser i forvejen. På den

måde kom en ’harddisk’ til at hedde en harddisk, og en ’pc’ en pc.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

I andre tilfælde fungerer de engelske udtryk snarere som slang eller

modeord, indimellem på grænsen til det komiske. For eksempel når

man taler om dommere, der ikke underkender, men ’overruler’, og

medarbejdere, der ikke forpligter sig, men ’committer’ sig.

Man kan også kalde den form for sprog ‘smartsprog’, eller ‘smart-i-

en-fart-sprog’, som nogle siger. Med det mener vi noget negativt.

”Læring er … et ret nyt ord, der

faktisk ikke fandtes i

Nudansk

Ordbog

fra 1984. Dengang hed

processen indlæring, og det man

kunne, når man havde lært noget,

hed lærdom. Men siden da har vi

jo hentet nye teorier om ledelse og

personlig udvikling fra blandt andet

USA, og samtidig har vi

fordansket

det engelske ord

learning”.

Karen Lisa Salamon, 2007

Engelske låneord er kommet for at blive. I mange tilfælde er de

nyttige, de kan endda være en berigelse af sproget. Men brug dem

med omtanke. Medmindre noget særligt taler for det modsatte, bør

danske udtryk være – first choice:

•

’Begivenhed’ frem for ’event’

’Øjenåbner’ frem for ’wakeupcall’

’Præstere’ frem for ’performe’

’Opkald (’ring mig op’) frem for ’kald’ (’giv mig et kald’)

’Kommentere’ eller ’give en kommentar til’ frem for ’kommentere på’

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• ’Bedste sendetid’ frem for ’prime time’

• ’Blive bedre’, ’tage sig sammen’ frem for ’steppe up’

• ’Stille ind’ frem for ’tune in’

Fortsæt selv.

”I erhvervsgrupper, der, som det

hedder, udfører åndeligt arbejde,

men samtidig er uselvstændige og

afhængige eller økonomisk svage,

er jargonen en erhvervssygdom …

jargonens stereotyper

forsikrer

os om subjektiv omstillingsparathed.

De synes at garantere, at man ikke

gør det, man alligevel gør, ved at

tage dem i sin mund:

hyler som de

ulve, man er iblandt;

og at man

har opnået alt dette af sig selv, som

en indiskutabel fri person”.

Theodor W. Adorno, 1964

MODEVÆRDIER OG MODEORD

Engang advarede man om ’den gule fare’, nu taler vi om ’disruption’.

Der var også engang, det var moderne at ‘udøve rettidig omhu’, så

skulle man være ‘proaktiv’, nu er det bedre at være ‘på forkant’. Så

længe det varer. Når værdier kommer på mode, følger sproget med.

Det gælder også den anden vej: Modeord bliver før eller senere

umoderne.

Værdierne og ordene, der udtrykker dem, kan være gode nok. Men vi

skal være opmærksomme på, hvornår vi bruger ordene til at beskrive

værdierne, og hvornår vi taler værdierne efter munden.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Også modeord kan være ’smartsprog’. Det skal stadig forstås negativt.

Her er nogle flere eksempler til overvejelse:

•

Udkantsdanmark

Digitalt indfødte

Smagsdommere

Euroland

Gøre en forskel

Benchmarking

Æresdrab

Den bedste udgave af dig selv

Vidensdeling

Narkokonge

Sale

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET PLEJER

SOM REGEL

AT VÆRE

FYNDIGT ELLER

FOR MEGET

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FYNDIGT ELLER FOR MEGET

Sproget skal have kraft og farve. Det både forstærker oplevelsen og

fremmer forståelsen. Begge dele, fordi det kraftfulde sprog taler til

følelserne og skærper opmærksomheden.

Men sproget skal også være præcist, og overdrivelser svækker

troværdigheden.

“Konstante

overdrivelser

fører alle steder til stadigt større

overdrivelser, hvilket uundgåeligt

fører til afstumpning, skepsis og til

slut til mistro”.

Victor Klemperer, 1946

SUPERLATIVER

Superlativer er tredjegradsbøjninger af et adjektiv. Som i god, bedre,

bedst. Og som i størst, forfærdeligst, frygteligst, fedest og vildest.

Brugt i bred betydning er superlativer ord, der skruer tingene højest

op eller længst ned.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”En skønne dag hørte Ulrich også op

med at ville være et håb. Den tid var

allerede inde, da man begyndte at

tale om

genier

på

fodboldbanen

eller i

bokseringen,

men i

avisreferaterne gik der endnu ikke

mere end højst én

genial

centerhalf

eller stor tennistaktiker på mindst ti

geniale opdagelsesrejsende, tenorer

eller forfattere. Den nye ånd følte

sig endnu ikke helt sikker. Men

netop da læste Ulrich pludselig et

sted, som en for tidligt henvejret

sommermodning, udtrykket

”den

geniale væddeløbshest”.

Det stod i en reportage om en

opsigtsvækkende væddeløbssucces,

og skribenten havde måske slet ikke

været klar over den fulde storhed

af det indfald, som samfundets ånd

havde skudt ham i pennen”.

Robert Musil, 1930

Nogle gange kan mindre gøre det. Vær særlig forsigtig med

forstærkende udtryk som dem her:

•

Unik

Rekordstor/rekordlav

Eminent

Sublim

Mega

Ultra

STRAMNINGER

Sproglige stramninger sætter tingene på spidsen, ofte ved hjælp

af ord som ’altid’, ’aldrig’, ’alle’, ’ingen’, hver gang’, ’hele’ osv.

Stramninger fremmer tydeligheden, men overdrives de, kan de virke

utroværdige og i andre tilfælde komiske.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her er nogle eksempler:

• “Skudoffer overlever mirakuløst“ – han overlevede fire pistolskud,

det var meget usædvanligt, men næppe et mirakel.

• “Microsoft går nu direkte efter struben på de hackere, der siden

efteråret har inficeret omkring ni millioner computere” – vil

Microsoft slå hackerne ihjel?

• “SAS-udflagning er sensationel“ – overraskende, ikke forudset, men

’sensationel’?

• “Hele verden pynter op til jul“ – næppe samtlige ikke-kristne lande.

• ’Hele Frankrig venter på Pogba’ – fodbold er en populær sport,

men ligefrem hele Frankrig?

• “MobilePay lancerer nyt våben i betalingskrigen“ – våben, krig?

• “Hele Norge græder efter drama“ – dramaet var en håndboldkamp.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her er flere ord fra strammerordbogen. Vær forsigtig med dem:

•

Raser

Går amok

Skandale

Katastrofe

Styrtdykker (f.eks. om aktiekurser og priser)

Eksploderer (om f.eks. udgifter)

Smadrer (f.eks. modstanderen i en sportsgren)

DOBBELTKONFEKT (PLEONASMER)

Man kan godt gå med livrem og seler, men man kan ikke bakke

baglæns. Ligesom der ikke er noget, der hedder en lille dværg, en

gammel olding, aktuelle nyheder eller allersidste deadline – i hvert

fald ikke ifølge sprogets logik. Fænomenet hedder pleonasme,

det er græsk og betyder ’overflod’. På dansk er det blevet til:

dobbeltkonfekt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Undgå dobbeltkonfekt. Det er normalt ikke et problem, man skal

bare se godt efter:

•

”Ikke skal de møde deres egen

nedslidte, om Slæber og

forsuttede

Sukkerstænger

i Munden

mindende Fortovsdialekt, naar de

aabner en Bog!”

Johannes V. Jensen, 1925

I en større global sammenhæng

Det dræbende mordvåben

Den store kæmpeeg

Gældstynget skyldner

Det plejer som regel at være sådan

FYNDORD – RIM, RYTME OG KORTHED

Slogans, oneliners, paroler, mottoer – det er alt sammen ord med

fynd. Fynd får de ved hjælp af rim, rytme, ordspil og billeder. Og

korthed.

Fyndord kan løfte sproget og give det stil, men de kan også puste

det op og gøre det tungt.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

•

Dårende dejlig (bogstavrim)

Kom, så og sejrede (treleddet)

Iben Hjejle glimrer i glimt (bogstavrim og billeder)

Jagten på fladskærme, friværdi og forbrugslån (treleddet og

bogstavrim)

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

VI HAR

SÅ MANGE,

AT VI KUNNE

FODRE SVIN

HVERDAGENS SPROG

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

HVERDAGENS SPROG

Hverdagens sprog er det sprog, de fleste af os føler os hjemme i.

Hverdagens sprog betyder her et almindeligt, mundret sprog.

Men også et sprog, der er kendetegnet ved, at vi som regel

tænker og taler samtidig. Derfor køber vi os tid med tøvelyde som

‘øh’ og ‘øhm’, dropper sætninger ufuldendte eller siger ordene

i den rækkefølge, vi kommer i tanke om dem. Hverdagens sprog

fungerer godt i mange genrer og radio- og tv-formater, men ikke

i sammenhænge, hvor vi ønsker at skabe en klarere struktur og at

økonomisere med sproget. Her kan vi imidlertid udnytte andre af

hverdagssprogets kvaliteter, først og fremmest fornemmelsen af

nærhed.

IDENTIFIKATION

Historier, vi kan genkende os selv i, er mere interessante end historier,

der virker fjerne og uvedkommende. Genkendelse er sproget med til

at skabe.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Nu Erups moralske Artikler,

denne med Føje berømte Spalte

paa

Klokken Ets

anden side! Der

ekstraherede han Visdom af Døgnets

Begivenheder og frembar den

sunde Fornufts Ræsonnementer

med tykt og

tillidsvækkende

Mæle; han tog saa at sige Borgeren

i Knaphullet og passiarede med

ham paa lige Fod:

du og jeg,

skrev

han,

forstaar os ikke paa de og

de Underfundigheder;

vi ganske

almindelige

Mennesker tager vort

Forbehold. Mangen brav dansk

Bedsteborger har med Rette gjort

den Bemærkning, skrev han”.

Jacob Paludan, 1923

Se historien fra lytterens eller seerens synspunkt. Gør den til en del af

hans eller hendes virkelighed. Hvis den vel at mærke er det.

• “Boligejere med flekslån sparer på renten” (renten på flekslån falder).

• “Se, hvor danskerne kører hurtigst” (om trafikulykker og

overskridelser af hastighedsgrænser).

• “Så meget er gælden vokset i din kommune” (om borgernes

voksende gæld til kommunerne).

• “Byt dine persillefrø til gråærter: Vi bytter frø til køkkenhaven som

aldrig før” (det er forår).

• “Sommerferien reddet” (meteorologerne forudser godt sommervejr).

JEG, DU OG HAN

Journalistik handler om mennesker, om ’dig’ og ’mig’ og ’ham’ og

’hende’. Personlige pronomener er en måde at vise det på. Lad være

med at blive påtrængende eller omklamrende, men der er ingen grund

til at sige ’den pågældende’ eller ’vedkommende’, når det kan gøres

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

enklere og mere personligt.

FASTE VENDINGER (IDIOMER)

Vi ’snakker, som vi har forstand til’. Og meningen ’kan du kigge i

vejviseren efter.’ Begge sætninger er eksempler på idiomer, dvs. faste

vendinger. Sproget er fuldt af dem. Vi har så mange, at vi kunne fodre

svin med dem.

Idiomer kan virke forslidte og ligger nogle gange tæt op ad klichéen.

Men idiomer er også en uundværlig del af hverdagssproget, de

er lette at genkende og lette at forstå. Og de fleste af dem er så

konkrete, at man næsten kan røre ved dem.

Brug dem med det formål.

• Tampen brænder

• Tale frit fra leveren

• Købe katten i sækken

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Frem og tilbage er lige langt

• Appelsinfri

• Vingeskudt

De faste vendinger skal lette forståelsen. Hvis man blander dem

sammen, sker det modsatte. Så man skal ikke kimse fingre ad nogen,

når man selv drypper på degnen.

”Klichéer er

sprogets dæmoner

forklædt som engle. De ligger klar

til at kaste sig over reporteren, når

inspirationen svigter, og deadline

nærmer sig.”

Andrew Boyd, 2001

KLICHÉER OG FRASER

Klichéer er tomme fraser og udtjente billeder, som kun en mor kan

holde af.

Det er naturligvis en god idé at undgå dem og især at undgå at

overforbruge dem. De gør sproget fladt og forudsigeligt og skramler

som pedalen mod en rusten kædeskærm.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her er nogle – flere – af dem:

•

At gå til stemmeurnerne

At komme i politisk krydsild

At stramme afgiftsskruen

De ansatte skal løbe stærkere

Vi skal alle sammen spænde livremmen ind

De stridende parter rasler med sablerne

Han ligger, som han har redt

Det ligger lige til højrebenet

De stiller sig op i arbejdsløshedskøen

Christiansborg har sine egne:

• Bide sig fast i forhandlingsbordet

• Klæbe til ministertaburetterne

• Spille udlændingekortet (eller EU-/tørklæde-/dagpenge-osv.-kortet )

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Syltekrukken

• Trække i arbejdstøjet

”Dovent

sprog

fremmer

dovne tanker … Verden er et

mangefacetteret og spændende

sted, men det vil hverken du eller

dine læsere opdage, hvis du skriver i

klichéer.”

Robert Hutton, 2013

Men lad os slå koldt vand i blodet. For klichéerne er ligesom idiomerne

faste talemåder, der kan udtrykke meget på lidt plads og endda på en

forståelig måde. De er en uundværlig del af sproget.

Desuden kan klichéer få nyt liv. For eksempel ved at optræde i nye

sammenhænge:

• Det er en kliché at sige, at befolkningen har fået politikerlede, men

det er ikke en kliché at sige, at Folketingets formand har fået det.

• Det er en kliché at sige, at dansk erhvervsliv går mørke tider i

møde, men det er ikke en kliché at sige, at eksporten af danske

solceller gør det.

• Det er – måske – en kliché at sige som i H.C. Andersens eventyr

om Klods-Hans, at nogen ”steger hanekyllinger”. Men det er

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

absolut ikke nogen kliché at rapportere direkte fra et EU-topmøde

og sveddryppende sige det samme.

Klichéerne kan også få nyt liv ved hjælp af en lille variation:

•

Forundring fryder

Har man sagt a, skal man ikke straks efter sige be’-be’

Verden er af lava

Kvinder er fra Venus og mænd er fra forstanden

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET LEVENDE

SPROGS VIRKEMIDLER

ØHHH

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET LEVENDE SPROGS VIRKEMIDLER

Sproget skal fænge; derfor skal det være udtryksfuldt og billedrigt.

Det skal også fastholde; derfor skal det have indhold og substans.

Endelig skal det virke troværdigt; derfor skal det være præcist og

korrekt.

Det levende sprog er en balanceakt mellem mange virkemidler. Her

er noget at støtte sig til.

”Ringeagter vi

sproget

behandler det skødesløst, så har

vi ikke forstået, hvad der især

giver journalistens arbejde dybde

og blivende betydning. Elsker vi

sproget, værner om det og

udvikler

det,

så fremkalder vi en

højere

agtelse

for bladhåndværket, ja,

hæver det til kunst.”

Henrik Cavling, 1904

BILLEDER

Billeder skal gøre det fortalte levende og sanseligt, men ikke løbe

med al opmærksomheden. Det skal give dybde og farve til det

fortalte, men det skal også være dækkende.

Hvis du fortæller din historie om en ny EU-traktat i et juridisk

papirsprog, vil ingen forstå ret meget. Hvis du fremstiller den som en

’kamp om midtbanen’ og med ’gule kort’ og ’røde kort’ og ’bolde’,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

der bliver ’sendt til hjørnespark’, bliver lytteren og seeren anderledes

klogere – men der er en risiko for, at det især er på fodbold.

Fortæl ikke hele din historie på ét billedplan, eller gør det kun i

meget sjældne tilfælde. Brug i stedet billedet til i glimt at oplyse

teksten.

Her er nogle eksempler på det vellykkede billede:

•

En musikalsk tapas

Forandringens vinde har blæst mildt over kønsrolledebatten

Oppustede regnskaber

Grønlands sundhedssystem er lammet

Bornholm drukner i torsk

BILLEDSAMMENSTØD

Billedet skal give mening. Det gør det ikke, hvis to billeder, der ikke

har noget med hinanden at gøre, støder sammen. Så lad være at

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

plukke håret af en skaldet, bare fordi han går i for små sko. Du skal

heller ikke påstå, at regeringen er lige så splittet som en schweizisk

ost. Eller at det faglige niveau i skolerne er kommet ud, hvor det ikke

kan bunde.

Der findes også virkelige eksempler:

• De personlige tragedier er begyndt at dukke op i kølvandet på

ildens hærgen.

Bortset fra det er billeder slet ikke til at undvære.

KONKRETER

’Transportmiddel’ er et abstrakt ord og svært at se for sig. ’Bil’ er

en anden snak. En ’posedame’ er også lettere at forstå end ’socialt

udstødte’.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Vær konkret. Fortæl historien ved hjælp af de mennesker, ting, lugte

og farver, den handler om. Brug tingsnavnene, som det hedder. Ikke

begreberne eller abstrakterne.

• ’Forsøget på at skabe fred’ – er bedre end ’den igangværende

fredsproces’.

• ’Sagsbehandlerne i Roskilde reagerer’ – er bedre end

’Samfundets reaktion’.

• FN er en konkret organisation – ’verdenssamfundet’ er abstrakt.

Vær samtidig opmærksom på sprogets troværdighed og præcision.

Konkreterne skal ikke overdramatisere historien, og detaljerne skal

ikke skygge for helheden og det væsentlige.

EKSPONERINGER

At eksponere betyder i det journalistiske sprog at vise. Ord kan fortælle,

at noget er sket, men ordene kan også skabe billeder af det skete.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Tv-journalisten fortæller i tv-billeder. Den skrivende bruger

ordbilleder. Her er et godt eksempel:

• En skildpadde, hvis skjold er smeltet fast til kroppen, og en lille

kænguru, der nærmest har fået brændt sine ører af. Australiens

rige dyreliv er hårdt ramt af brandene, der har hærget op imod

350.000 hektar og dræbt mindst 181 mennesker.

KONTRASTER

Kontraster er sproglige overraskelser. Brugt godt kan de

spidsformulere vigtige modsætninger i en historie.

Nogle gange kommer de helt af sig selv:

• I’am not a crook (Den amerikanske præsident Richard Nixon efter

Watergate-skandalen).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet (den danske

statsminister Poul Schlüter under en folketingsdebat om Tamil-

sagen).

Men for det meste skal man selv have øje og ord for dem:

•

Statsministeren på skolebænken

Doktor Døds hemmelige liv

Skallesmækkende mimoser

Svenskerne får arabisk på skoleskemaet

Først med det sidste

PARALLELISMER OG GENTAGELSER

De kan skabe en rytme i teksten, en spænding i historien og en

skønhed i sproget – men parallelismer og gentagelser kan også

overdrives og blive til sprogstøj og selvhøjtidelighed.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Det gælder her som med andre sproglige virkemidler: Lad dem ikke

stå i vejen for indholdet, lad dem ikke spænde ben for formidlingen.

Her er nogle vellykkede eksempler:

• I New Orleans viser de bryster, i Rio ryster de numser, og i Venedig

tager de flotte masker på. Februar er karnevalssæson.

• Han er vokset op uden en far. Hans mor døde, før han blev

konfirmeret. Sine søskende har han aldrig set. Flemming Johnsen

siger, da vi møder ham: ”Jeg er et familiemenneske.”

TOMGANGSORD OG -VENDINGER

Man kan kalde dem pausefraser, skrammel i sproget, sprogtics.

Nyttige er de ikke, kønne er de slet ikke. Men de er svære at undgå,

fordi de er en del af talesproget. Prøv alligevel. Her er nogle

eksempler:

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

•

Et eller andet sted

På et eller andet niveau

Kan man sige

Hvad er det nu, det hedder

Godt så

Øhhh

-agtigt

VERBER OG VERBALSUBSTANTIVER

Lønnen stiger kraftigt, Folketinget vedtager lovpakken, parterne

forstår hinanden, firmaet beskærer omkostningerne.

Nogen gør noget. Det er aktivt og konkret, man kan se det for sig.

Ligesom billeder og eksponeringer.

Hvis man laver udsagnsordene om til navneord, bliver ordene til

’stigning’, ’vedtagelse’, ’forståelse’ og ’beskæring’. De hedder

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

verbalsubstantiver. Betydningen er den samme, men ordene er

passive, abstrakte og derfor sværere at forstå.

Verbalsubstantiver kan spare plads. For eksempel kan ’Direktionens

beslutning var en omgåelse af bestyrelsens tidligere vedtagelse’ blive

til ’Direktionen besluttede at omgå, hvad bestyrelsen tidligere havde

vedtaget’. Til gengæld er den sidste klarere end den første. Og så

meget plads sparer man heller ikke. Brug de konkrete verber, når du

kan.

AKTIVE OG PASSIVE VERBER

Verber viser, at nogen gør noget. Verber er aktive – for det meste.

Regeringens forlag til en skattereform støttes af oppositionen.

Demonstranterne blev trængt tilbage af kampklædt politi. En

snarlig fred i Mellemøsten anses af flere kommentatorer for

usandsynlig.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

’Støttes’, ’blev trængt’ og ’anses’ er passive verber. De svækker

sætningen, fordi de skjuler subjektet, dvs. hvem eller hvad der gør

noget.

Brug de aktive verber:

Oppositionen støtter regeringens forslag til en skattereform.

Eller: Regeringens skatteforslag får støtte fra oppositionen.

Kampklædt politi trængte demonstranterne tilbage.

En snarlig fred i Mellemøsten anser flere kommentatorer for

usandsynlig.

• Eller bedre: En snarlig fred i Mellemøsten er usandsynlig, mener

flere kommentatorer.

DÆKKET FREMSTILLING

Man kan fortælle, hvad politikeren har sagt. Så refererer man. Man

kan gengive det ordret. Så citerer man. Man kan også sammenfatte

•

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

det og farve sproget ved hjælp af det talte sprogs småord og nogle af

politikerens karakteristiske udtryk og vendinger.

Metoden kaldes dækket fremstilling. Fremstillingen skal stemme overens

med det sagte og må ikke kunne forveksles med citatet. Brugt rigtigt er den

dækkede fremstilling koncentreret og levende formidling:

• Han [den franske præsident] har sagt til russerne: jeres planer om at

opstille raketter i Kaliningrad, på grænsen til Litauen, på grænsen til os,

er fuldstændig uacceptabel.

SÆTNINGER OG SÆTNINGSEMNER

Lange sætninger er ikke nødvendigvis sværere at forstå end korte, viser un-

dersøgelser. Sætningers forståelighed afhænger i højere grad af sætnings-

opbygningen. Sætninger med en indviklet opbygning med flere indskud

er sværere at forstå end sætninger med en enkel opbygning. Forvægt, dvs.

mange ord før udsagnsleddet, kan også gøre sætninger sværere at forstå.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”De fleste danske Stilister bruge

Punktum i mine tanker paa en

aldeles urigtig Maade.

De opløse

al deres Tale i lutter smaae

Punktumer;

men deraf følger, at

det Logiske ingenlunde kommer

til at nyde behørig Respekt, at

Sætninger, der ere hinanden

logisk

underordnede

komme til at blive

hinanden coordinerede ved hver

især at være Punktum.”

Søren Kierkegaard, 1847

Her er et eksempel på en sætning med en kompleks opbygning:

• Med den type retorik afslører EU-eliten, at den enten ikke har

en vision om EU, som den tror på, eller at den ikke har mod

til at argumentere på en måde, der kunne være med til at få

nedskæringerne til at give mening.

Sætningsemner er sætninger, der ikke er rigtige sætninger, fordi et

eller flere led er udeladt. Sætningsemner kan give indtryk af et højt

tempo og sproglig variation. Men de kan også forstyrre læserytmen

og være svære at forstå.

Sætningsemnerne kan også kaldes ’kunstige punktummer’, fordi

sætningsemnerne bliver til ved, at der sættes et punktum, hvor der

egentlig ikke skulle være et.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Et sætningsemne kan for eksempel se sådan ud:

• Forklaringen på forskellen mellem standpunkt og holdning

forklarede Løkke, da han blev spurgt til, hvorfor Venstre i en række

sager har skiftet position. Blandt andet til at mene, at det nu er helt

i orden med dobbelt statsborgerskab.

Det er ordene ’blandt andet til at mene’, der er sætningsemnet. I

eksemplet her forstyrrer det læserytmen, og det svækker forståelsen.

Brug en enkel sætningsopbygning, og begræns sætningerne til for

eksempel to eller tre sætningsled.

TEKSTENS SPÆNDING OG OPBYGNING

Gode tekster har spænding. Ikke fordi de nødvendigvis handler om

meget dramatiske begivenheder. I de fleste tilfælde er det nok, at

teksten er bygget godt op.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Det betyder for eksempel, at det med det samme bliver klart, hvad

historien handler om, at de spørgsmål, den rejser, er væsentlige, og

at man nu kan få svar på nogle af dem.

Dvs. at historien allerede i anslaget har en vinkel og et fokus.

En god opbygning betyder også, at informationen ikke er klumpet

sammen eller bliver til overinformation. Men at informationen

kommer i den rækkefølge, modtageren skal bruge den.

Endelig handler en god opbygning om et varieret sprog fra sætning

til sætning. Om logiske overgange fra afsnit til afsnit og en tydelig

sammenhæng både indholdsmæssigt og sprogligt. Og om en klar

pointe.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Ordene, det vil sige deres

mening,

kan skygge for stemmen. Stemmen

kan skygge for ordene. Det vil sige

deres mening. Men stemmen kan

også fremhæve ordene.

Stemmen

og dens ord kan udgøre en

enhed.

Det er en lykkelig stemme.

Stemmens stemmeføring kan

modsige

ordenes betydning.

Den siger noget drabeligt og lyder

letsindig. Det ironiske kraftfelt er

stort. For eksempel.”

Ursula Andkjær Olsen, 2005

TEKSTEN ER SKREVET TIL NOGEN – LÆS DEN HØJT!

De fleste tekster i radio og tv er skrevet for at blive hørt. Derfor er

det ikke nok, at de ser godt ud på papiret, de skal også ligge godt i

munden.

Om teksten gør det, afgør man lettest ved at læse den højt.

Du kan andre steder i stilguiden læse om mundtlighed, men

mundtligheden begynder allerede med teksten. Her er en kort

tjekliste:

en klar tegnsætning og så få fejl som muligt

velkendte og forståelige ord

en enkel sætningsopbygning, dvs. få indskud og ikke stor forvægt

varierede sætningslængder, gerne også en varieret

sætningsopbygning

• en klar opbygning og en tydelig sammenhæng både

indholdsmæssigt og sprogligt

•

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Det der især beskæftiger mig er det

architektoniske-dialektiske, at der

paa eengang for Øiet viser sig den

Sætningernes Proportion,

som

igjen for

Stemmen,

naar man læser

højt, er

Rythmen

– og jeg tænker

mig bestandigt en Læser der

læser

højt.

– Deraf kommer det igjen

at jeg stundom sparer meget paa

Brugen af

Comma.”

Søren Kierkegaard, 1847

• tydelig vinkel, fokus og pointe

• en tydelig fornemmelse af, at teksten er henvendt til en modtager

og har noget at fortælle ham eller hende

Hvis du ikke kan lide at læse teksten højt, eller hvis det er svært, er

det sandsynligvis teksten og ikke dig, der er noget i vejen med.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FÆLLES SPROGPRAKSIS

EN ROCKER

HAR OGSÅ ET

BORGERLIGT

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Hvad

Bogstavering

angaaer,

bøier jeg mig ubetinget under

Auctoritet;

det falder mig aldrig

ind at ville berigtige, fordi jeg veed

jeg i denne Henseende mangler

Kundskaber.”

Søren Kierkegaard, 1847

FÆLLES SPROGPRAKSIS

Et forståeligt sprog er et konsekvent sprog. Hvis ting hedder

noget forskelligt i den samme tekst eller på forskellige platforme

i det samme medie, kan det skabe forvirring. Det kan også skabe

forvirring, hvis ting hedder noget andet, end brugerne er vant til,

eller hvad retskrivningsregler og et godt og klart hverdagssprog kan

stå inde for.

En konsekvent og fælles sprogpraksis, særligt hvad angår navne,

gør det desuden nemmere at søge i og dermed bruge tekster og

programmer produceret i DR. En fælles sprogpraksis styrker nemlig

kvaliteten af de såkaldte metadata, som DR’s omfattende produktion

ordnes efter.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ORGANISATIONSNAVNE OG VAREMÆRKER (BRANDS)

Organisationer og firmaer afgør selv, hvad de og deres produkter

skal hedde. Vi følger derfor navngivers skrivemåde, også når

skrivemåden bryder med dansk retskrivning. For eksempel:

•

Politiken

Fyens Stiftstidende

ARoS

McDonald’s

Af hensyn til forståeligheden og tekstbilledet er der et par

undtagelser.

Vi skriver egennavne med stort begyndelsesbogstav, selvom firmaet

har valgt at skrive med lutter små:

• Facebook og ikke facebook

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Fakta og ikke fakta

• Home og ikke home

Dog skriver vi af hensyn til forståeligheden:

• iPhone

• iPad

• eBay

Hvis et navn skrives med lutter store bogstaver, tilretter vi også. Vi

skriver for eksempel:

•

Lego og ikke LEGO

Ikea og ikke IKEA

Jysk og ikke JYSK

Spar købmand og ikke SPAR købmand

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Endelig retter vi til normal retskrivning, hvis navnet er så usædvanligt

skrevet, at det forstyrrer læsningen, eller hvis skrivemåden har

logokarakter.

Vi skriver:

• Yahoo og ikke Yahoo! (søgemaskinen)

• Solid og ikke !Solid (tøjkæden)

• Sønderjyske og ikke SønderjyskE (fodboldklubben)

POLITISKE PARTIER

Vi skriver de politiske partiers navne, som Folketinget anbefaler

det på sin hjemmeside. Første gang et parti nævnes i en tekst, kan

partiets bogstavsforkortelse angives i en parentes. I rubrikker og

underrubrikker kan partiets bogstavforkortelse bruges, men pas på

ikke at overdrive brugen af forkortelser.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Efter valget i 2015 sidder følgende partier repræsenteret i

Folketinget: Alternativet (AL), Dansk Folkeparti (DF),

Enhedslisten (EL), Det Konservative Folkeparti/De Konservative (K),

Liberal Alliance (LA), Det Radikale Venstre/De Radikale (R),

Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti (SF), Venstre (V).

Når det gælder udenlandske partinavne, bruger vi på samme

måde landenes egne mest almindelige praksis, eventuelt i dansk

oversættelse. Vi undgår derfor uofficielle kaldenavne og svært

forståelige forkortelser.

PERSONNAVNE OG TITLER

Første gang vi nævner en person i en artikel eller en speak, bruger

vi vedkommendes fulde navn, eller hvad offentligheden opfatter

som vedkommendes fulde navn (’Lars Løkke Rasmussen’). Vi nævner

i tilknytning til navnet desuden vedkommendes titel eller funktion,

forudsat at det er relevant i sammenhængen (’statsminister Lars Løkke

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Rasmussen’ eller ’den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen’).

Senere i teksten kan navnet forenkles til for eksempel for- og

mellemnavn (’Lars Løkke’) eller til titel eller funktion (’statsministeren’).

Vi bruger de titler på statsoverhoveder, politikere og embedsmænd,

som de fleste af vores lyttere, seere og læsere bruger. Også

når den almindeligt brugte titel er en anden end den, som den

officielle protokol anbefaler. Det forudsætter selvfølgelig, at den

almindeligt brugte form er dækkende og hverken nedsættende eller

forherligende.

•

Vi siger USA’s præsident, ikke De Forenede Staters præsident

EU-Kommissionens formand

Natos generalsekretær

FN’s højkommissær

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her som andre steder gælder, at der kan være sammenhænge, hvor

en anden form virker mere naturlig både for sprogbrugeren og for

målgruppen. Så bruger man selvfølgelig den.

Vi skal ikke ukritisk overtage kalde- og øgenavne, hverken fra

kriminelle miljøer, subkulturer eller den offentlige debat, herunder

den tabloide presse. Hvis det af hensyn til forståeligheden er

nødvendigt at bruge et kalde- eller øgenavn, bør det følges af det

rigtige navn.

• En rocker har også et borgerligt navn – brug det.

• Det gælder også for dem, der mest omtales for deres optræden i

underholdningsformater, men også en gang imellem dukker op i

den øvrige nyhedsstrøm.

• Og så gælder det for politikere og andre offentlige personer, der

har fået et navn klæbet på sig på de sociale medier eller af den

tabloide presse.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Mange politikere og offentlige personer er på fornavn med hinanden,

også i radio og tv. Vi bør holde afstand og bruge deres fulde navn eller

det navn, vores brugere kender dem under, jf. ovenfor.

Navne, titler og stillingsbetegnelser skal naturligvis være korrekte. Kan

man ikke slå dem op nogen steder, kan man spørge personerne selv.

KONGEHUSET

Også har gælder reglen om, at vi anvender de titler, som de fleste af

vores brugere anvender, også hvor den officielle protokol anbefaler

noget andet.

Ofte anvendte og let forståelige benævnelser for de mest omtalte

danske kongelige er:

• dronning Margrethe, Margrethe II, dronningen, regenten,

monarken, majestæten

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• kronprins Frederik, kronprinsen, tronarvingen

• kronprinsesse Mary

• kronprinsparret

MINISTERIER, STYRELSER, OFFENTLIGE INSTITUTIONER

Ministerier, styrelser og andre offentlige institutioner skrives med

stort. Det hedder for eksempel Statsministeriet, Skatteministeriet

og Udenrigsministeriet. Det hedder Sundhedsstyrelsen,

Fødevarestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Det hedder

Skat, Ombudsmanden og Bagmandspolitiet (eller Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet).

Derimod skrives titler med småt. Det hedder derfor statsministeren,

skatteministeren, udenrigsministeren, ombudsmanden (når der ikke

menes institutionen, men titlen eller personen) og statsadvokaten

(altså ikke institutionen, men titlen eller personen).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FORKORTELSER, INITIALORD OG AKRONYMER

Forkortelser er tidsbesparende for den skrivende. For den læsende

derimod kan de være både tidsrøvende og uforståelige.

Undgå så vidt muligt forkortelser i det skrevne sprog, bortset fra de

allermest almindelige som osv., m.fl., m.m., kr., o.l., f.eks., fx., dvs.

I rapporter, faktabokse og lignende tekster kan man vælge en

hyppigere brug af forkortelser. For eksempel pct. for procent, mio. kr.

for millioner kroner, eks. for eksempelvis.

Det samme gælder initialord, dvs. ord dannet af begyndelses-

bogstaverne i flere ord. Brug kun de mest almindelige, der som regel

også er dem, der bruges ens i det skrevne og i det talte sprog. Det

gælder for eksempel EU, USA, FN, LO, DSB, CIA, KGB, aids, hiv, cpr,

edb, pc, it.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

I øvrigt er det ofte en god idé at bruge det fulde navn på for eksempel

en organisation, første gang du bruger det, og forkortelsen bagefter.

Initialord, der kan udtales som egentlige ord, kaldes akronymer.

Det drejer sig for eksempel om Nato, Uefa, Unesco, Nasa. Hvis

ordene er på mindst fire bogstaver, anbefaler vi, at de skrives med

stort begyndelsesbogstav og herefter med små bogstaver. Hvis de

består af højst tre bogstaver, anbefaler vi, at de skrives med stort. Det

gælder for eksempel PET, KUA, COP.

Der er dog en undtagelse fra anbefalingen. Hvis hvert bogstav i

forkortelsen er forbogstavet i et egennavn, skriver vi alle bogstaver

med stort. Det gælder for eksempel forkortelsen BRIKS, der står for

henholdsvis Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Anbefalingen om at skrive akronymer (initialord, der kan udtales

som egentlige ord) med stort begyndelsesbogstav og herefter med

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

små vil i nogle tilfælde kollidere med anbefalingen om at skrive

organisationer, firma og brands i overensstemmelse med navngivers

egen praksis. Nato, den nordatlantiske forsvarsalliance, skriver for

eksempel på sin hjemmeside konsekvent ’NATO’. I de tilfælde

gælder anbefalingen om at skrive akronymer som egentlige ord før

anbefalingen om at følge navngivers praksis. Vi skriver derfor ’Nato’.

NAVNE PÅ PLATFORME, KANALER OG PROGRAMMER I DR

Først og fremmest: Vær omhyggelig! Hvis et program- eller et

kanalnavn skrives forkert, svækker det forståelsen og forstyrrer

læsningen. Det gør også kvaliteten af DR’s metadata ringere, bl.a.

de data, der gør det muligt senere at finde programmer og artikler

publiceret på en af DR’s platforme.

Danmarks største public service-medievirksomhed hedder DR (ikke

Danmarks Radio). I ejefald skriver vi i overensstemmelse med danske

retskrivningsregler DR’s (ikke DRs).

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DR’s digitale platforme hedder DRTV (uden mellemrum), DR Radio og

dr.dk. DR’s radiokanaler hedder P1, P2, P3, P4 og P5. DR’s tv-kanaler

hedder DR1, DR2 og DR Ramasjang. DR’s streaminguniverser på DRTV

hedder DR2+, DR3 og DR Ultra.

Programtitler skrives som udgangspunkt med citationstegn. Det

hedder derfor ”X Factor”, ”TV Avisen”, ”Bonderøven” osv. Nogle

gange kan der imidlertid være hensyn (for eksempel grafiske

hensyn), der taler for at udelade citationstegnene. Det kan for

eksempel være tilfældet i programoversigter, i artikler på dr.dk, i

rapporter og i andre tekster, hvor emnet er DR’s egne programmer.

I de tilfælde kan man vælge enten helt at udelade tegn eller at

anvende enkeltcitation.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Når programmer navngives, skal navne og skrivemåde følge

retskrivningsreglerne, medmindre afvigelsen fra retskrivningsreglerne

har en særlig pointe. Når der er fejl i titlerne på DR’s programmer,

skyldes det som regel en af nedenstående fejl:

• Ord, der ifølge retskrivningsreglerne skal skrives i ét ord, skrives i to.

• Der bruges store bogstaver, selvom ordet hverken er det første

ord i titlen eller et egennavn.

• Hvor der skulle have været bindestreger, er de udeladt.

• Der mangler kommaer, for eksempel i opremsninger.

• Som nævnt: Vær omhyggelig! Og når du har været omhyggelig:

Vær konsekvent!

TITLER PÅ KULTURELLE VÆRKER

Titler skrives som udgangspunkt i anførselstegn. Det gælder både

malerier, bøger, skulpturer, musik, skuespil og lignende. Ritzaus

sprogmanual anbefaler dobbeltcitation, altså for eksempel ”Ulysses”,

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Nattevagten”, ”Breaking the Waves”, ”Grubleren”. Grafiske

hensyn kan imidlertid tale for, at man bruger enkeltcitation: ’Ulysses’,

’Nattevagten’, ’Breaking the Waves’, ’Grubleren’.

TAL OG STØRRELSER

Vi skriver i øvrigt tallene fra et til ti og fra første til tiende med

bogstaver. Herefter med cifre.

Det er vigtigt at være præcis, men det er også vigtigt at være

forståelig.

Et ’trecifret millionbeløb’ er en temmelig bred beløbsramme. Det er

et ’tocifret millionbeløb’ også. En udgift eller en budgetoverskridelse

’i milliardklassen’ siger ikke ret mange noget, bortset fra at det er

rigtig mange penge.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

’Talstærkt’ og ’i stort tal’ er relative begreber. Ligesom ’pænt stor’ og

’ret lille’, som desuden er slapt sprog.

Forsøg i alle tilfælde at komme det nærmere.

Sammenligninger letter forståelsen, forudsat at sammenligningen

giver mening. Hvis SF ifølge en meningsmåling vil gå frem med to

pct., og Det Konservative Folkeparti står til at vinde tre mandater,

hvem går så mest frem?

Sammenlign ting, der kan sammenlignes, ikke rundetårn med

bananer.

”Det kan ikke lade sig gøre at føre

en målrettet

samtale

med folk,

der udelukkende benytter sig af

bekræftelser

benægtelser.

Inden man kan bringe dem til

formulere et synspunkt,

som man rimeligvis kan tage

udgangspunkt i, må man tage turen

tilbage til de simple principper,

der ligger til grund for de vilkårlige

fordomme”.

Mary Wollstonecraft, 1792

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

SPROGLIG ETIK OG TENDENSORD

Vi skal bruge et sprog, der er præcist, dækkende og ikke virker

unødigt stødende. Det betyder ikke, at vi skal slå knude på ordene

eller tale et plasticsprog af frygt for ikke at være politisk korrekte.

Det ville bryde med principperne for både god journalistik og

godt sprog. Sproglig etik betyder derimod at bruge sproget med

omtanke og at tilstræbe den højest mulige sproglige præcision.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at ord både

har en betydning og valør.

Betydningen er den redegørelse, man finder for ordet i en ordbog.

Valøren er en bredere bestemmelse af ordet, som også omfatter

ordets værdimæssige ladning, herunder dets negative og positive

konnotationer. Valøren spiller en vigtig rolle både for sprogets evne

til at formidle et indhold og for sprogets troværdighed.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Der er forskel på en ’indvandrer’ og en ’flygtning’.

• Der er også forskel på en ’militant gruppe’, en ’milits’, en

’terrorcelle’, en ’oprørsgruppe’, en ’separatistbevægelse’ og på

’krigsherre’ og ’militsleder’.

• Ligesom der er forskel på ’sigtet’, ’tiltalt’ og ’dømt’.

• Følgende betegnelser er diagnoser og skal ikke bruges i flæng:

’psykopat’, ’debil’, ’kleptoman’, ’pyroman’ osv.

• Stater ’henretter’, terrorgrupper ’dræber’ eller ’myrder’.

• Der er også forskel på ’ghetto’ og ’belastet boligområde’ og på

’snigskytte’ og ’skarpskytte’.

• ’Folkemord’ er et juridisk begreb, det er ’krigsforbrydelse’ også.

Det er også i den betydning, de skal bruges.

DR’s sprogredaktion har udarbejdet en liste over såkaldte

’tendensord’, dvs. ord og begreber, der åbent, men lige så ofte skjult

udtrykker holdninger, synspunkter, værdier, som ikke deles af alle,

eller hvis reference der ikke er fuldstændig enighed om. Bruger vi ord

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

som ’mullah’, ’ældremad’, ’neger’, ’fagboss’, ’slyngelstat’?

Og hvorfor eller hvorfor ikke?

Du finder listen med tendensord på DR’s sprogside.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

DET TALTE SPROG

VILLE JEG

SIGE DET

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Der gives Lejligheder, hvor

Højttaleren har ramt

Sjælen,

ejendommeligt nok er det næsten

aldrig ved Skud eller Larm eller

Orkester eller Lydkulisser, men ved

Ordet,

det talte Ord,

enten det nu

er direkte eller refereret.

Talen er nu engang Menneskets

finest nuancerede sjælelige

Formidler.

Ordet,

som baade er

Lyd og Symbol, har Luft og Rum og

Billede og Lys i sig. Og i Ordet ligger

Radioens Betydning som et Redskab

for

Fremskridtet”.

Hartvig Frisch, marts 1940

MUNDTLIGHED

Journalistikken har rod i det skrevne sprog. Derfor taler man også stadig om

’pressen’, selv når man mener alle nyhedsmedier inklusive de elektroniske.

Historisk har nyhedsformidlingen i DR været præget af det skriftsproglige

ophav. Ikke for ingenting hed værten på Tv-avisen i monopolårene en

’nyhedsoplæser’, og i 90’erne lød overskriften i en intern undersøgelse:

”Radioavisen taler som en bog.”

Siden er skriftsprogsnormen blevet løsnet. Den mundtlige journalistik

behandles i dag som en selvstændig disciplin. Idealet, der nu tilstræbes i

radio og tv, er en balance mellem det skrevne sprogs præcision og det talte

sprogs naturlighed.

Stadig gælder det, at man ikke skal spilde brugernes tid, og derfor bør

man økonomisere med sproget, som det kendes fra de skriftlige genrer. Til

gengæld bør

ordvalget

måden,

man siger sætningerne på, ligge ganske

tæt på måden, man ellers ville sige dem i daglig tale. Det øger nemlig

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

forståelsen og oplevelsen af nærvær og relevans hos modtagerne.

Talesproget har en anden norm end skriftsproget. For eksempel skal

man være opmærksom på papirord, der ofte klinger unødigt tungt

i en speak. Ord som ’foranledige’ (sørge for), såfremt’ (hvis) eller

’vedrørende’ (om).

Radioavisens mangeårige vært Ole Meisner har udarbejdet en liste

med eksempler. Efter tankestregen ses forslag til mere mundrette

alternativer:

afholde

– holde

afsende

– sende

afstraffe

– straffe

aftørre

– tørre af

ankomme

– komme

anvende

– bruge, benytte

dersom, såfremt

– hvis

desuden

– og

dette års

– årets

efterfølgende

– bagefter

efterstræbe

– forfølge, stræbe efter

endvidere

– derudover, og

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

evaluere

– vurdere

foranledige

– sørge for at

forblive

– blive

forespørge

– spørge

foretage en indbetaling

– betale

forinden

– inden

formindske

– mindske

forvente

– vente

fremlægge

– lægge frem

færdiggøre

– gøre færdig

følgelig

– derfor

heri

– i det

hvilket

– hvad

i indeværende år

– i år

ibrugtage

– tage i brug

idet

– da, ligesom, samtidig med

igangsætte

– sætte i gang

igangværende

– som er i gang

imidlertid

– på den anden side,

alligevel

implementere

– udføre, virkeliggøre

indeværende

– den her, nuværende

isætte

– sætte i

ligeledes

– også

ligesom

– og

med det formål

– for

medfølge

– følge med

nedlukke

– lukke

nedslide

– slide, slide ned

obligat

– traditionel, nødvendig

obligatorisk

– tvungen

omhandle

– dreje sig om,

handle om

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

opbakning, bakke op

– støtte,

hjælpe

opblande

– blande

opfølge

– følge op

overgå til

– gå over til

problemstilling, problemkompleks

– problemer

påbegynde

– begynde, indlede

påhøre

– høre

påpege

– pege på

redegøre for

– gøre rede for

relatere

– sammenligne, sætte i

forhold til

relevant

– vedkommende mht.

sagen

samt

– og

spørge ind til

– spørge om

såfremt

– hvis

såsom

– for eksempel, fordi

såvel som, dels, dels

– både … og

tilbagebetale

– betale tilbage

tilse

– se til

udsende

– sende ud

udskifte

– skifte

videregive

– give videre

vil være

– bliver, er

vor

– vores

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Det er altså godt at have sit daglige sprog som indre korrekturliste – ville

jeg sige det sådan? – men det kan naturligvis også tage overhånd. Vores

talesprog er fyldt med uafsluttede sætninger, fyldord, tøvemekanismer

(øh’er) og klicheer. Derfor er det navnlig i direkte sendinger vigtigt

at bevare den sproglige bevidsthed, så der bliver tale om en slags

kontrolleret spontanitet.

”Det er dog altid tvivlsomt hvorvidt

alle sluger Bogstaver,

og om

det er de samme. Pige hedder paa

københavnsk Pie, paa jydsk Pig’,

nogen sluger g’et, andre e’et, hvad

er rigtigt? Skriftsproget har Ret, det

hedder Pige. Lad saa Københavnerne

naar de snakker

beholde deres Pie

og Jyderne deres Pig.”

Johannes V. Jensen, 1925

UDTALE

På dansk er der ofte ikke overensstemmelse mellem, hvordan et ord skrives,

og hvordan det udtales. Det mundtlige sprog har sin egen norm, hvor for

eksempel stavelsesreduktioner og varierede vokallængder ligefrem kan

øge forståelsen. Sprogforskeren Erik Hansen leverer et eksempel:

• /Kvindeliig funded a kvind’lig politibetjænd/ (Kvindelig fundet af

kvindelig politibetjent).

Når vi tilstræber et naturligt og mundret sprog i radio og tv, er det derfor fuldt

ud ’korrekt’ at sige /go’ mor’n’/ (god morgen), /osse/ (også) og /å/ (og/at).

100

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ARTIKULATION

Ordet artikulation dækker de aktiviteter i tunge, læber og øvrige

taleorganer, der i kombination danner talens vokaler og konsonanter.

En for slap muskelaktivitet vil ofte føre til mumlen og i nogle tilfælde

læsp. Modsat kan en overartikuleret speak medføre spændinger i

halsregionen og være anstrengende at høre på. Mikrofonen er både

afslørende ved for sløve s’er og ved for kraftige p’er. Derfor er en

smidig, men moderat artikulation ofte at foretrække i radio og tv.

Det er navnlig vigtigt at placere konsonant- og vokaldannelsen langt

fremme i munden, så lyden ikke forbliver klemt i hals og mundhule,

men projiceres i retning mod mikrofonen. Det kræver en fri kæbe og

tunge og dermed rum til ikke mindst vokaldannelsen. Klart afkodelige

vokaler hjælper meget på forståelsen, fx ved en tydelig hørbar forskel

på ’ligge’ og ’lægge’.

“A

bør holdes i tilbørlig Afstand

fra æ;

der skal være hørlig Forskel

på glade og glæde, Hale og Hæle,

Palle og Pelle, kalder og Kælder,

Stald og Stel, Land og Lænd, Tante

og Tændte.”

Ulla Albeck, 1948

101

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

TEMPO

I radio og tv kan vi ikke se dem, vi taler til. Ingen stopper os med

et ’hva’?’, hvis de ikke fanger, hvad vi siger. Derfor må vi selv tage

ansvaret for, at tempoet ikke løber af med os. Bliver artikulationen stiv,

eller kløjes man i ordene under oplæsning, er det ofte et tegn på,

at det går for hurtigt. Vælg en talehastighed, der giver mulighed for

variation i tempo. Speaker man ind over musik eller reportagelyd, vil

et moderat tempo ofte være ekstra nødvendigt for forståeligheden.

STEMME OG ÅNDEDRÆT

Stemmen er det instrument, vi formidler med i talesproget. Det er

gennem den, at indholdet og de tilhørende intentioner og følelser

mellem linjerne når modtageren. Stemmen fortæller også en hel

del om os som afsendere. Vores troværdighed og nærvær – eller

mangel på samme – ligger i stemmen. Modtageren kan miste

interessen for selv den væsentligste historie, hvis klangen er flad, og

stemmeføringen monoton.

102

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Hvis stemmen skal være hørbar, afspændt og behagelig at høre

på, må åndedrættet ligge dybt. I stedet for at tænke

vejrtrækning,

hvor brystkassen løfter sig, så tænk i et

slip,

hvor maven og nederste

del af ryggen løsnes udadtil efter endt sætning. Luften vil som en

konsekvens automatisk suges ned, og de nederste ribben udvide sig

i siden bagtil.

Det er nemmest at mærke, hvis man står op i studiet, men kan også

lade sig gøre siddende. Høretelefoner kan hjælpe en til at blive

opmærksom på, om åndedrættet er anspændt, og man derfor

snapper for højlydt efter vejret.

DR tilbyder løbende speak- og stemmetræning. Hvis du oplever,

at du nemt bliver anspændt, mangler luft ved længere sætninger

eller lyder hæs, når du speaker, så tal med din nærmeste chef om

mulighederne.

103

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

PROSODI

I en avis kan man strukturere sit stof til glæde for læseren ved brug af rubrik,

underrubrik og opdelinger i afsnit. I radio og tv er noget lignende muligt

ved hjælp af stemmen. Her sker det ved variation i betoning, tonegang,

stemmeklang, rytme, pausering osv. Altså ved brug af det mundtlige

sprogs musikalske eller akustiske virkemidler, også kaldet prosodi.

Alene betoning og tryk er omfattende emner. Der findes for eksempel

syntaktiske, leksikale og kontekstbetingede tryk. Små ændringer i betoning

kan flytte meningen af det, der siges. Forkert placerede tryk kan mudre et

udsagn og svække forståelsen.

Prosodisk forståelse er altså afgørende, når der skal skabes struktur i en

speak eller i en live-situation. Men nok så vigtigt sætter det også en i stand

til med større nuancering at formidle intentioner, stemninger og følelser i

det, der fortælles. Alt det, der gør sproget levende.

104

DR udbyder løbende kurser i prosodi. Få din nærmeste chef til at tage

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Vi siger lige så meget ved hjælp

af blikke, pauser, gestus, mimik,

øjenbevægelser som med selve talen.

Og også ved hjælp af

betoningen,

ved alt muligt. Man udleverer altså

enormt meget mere end man kan

kontrollere (det burde forurolige

narcissisterne, der så gerne vil se sig

selv i fjernsynet).

Der er så mange

udtryksniveauer

alene på det egentlige taleplan.

Hvis man har kontrol over det

fonologiske niveau, kontrollerer

man ikke det syntaktiske, osv.

Ingen, selv den, der er mest herre

over sig selv, kan beherske alt, med

mindre han spiller en rolle eller

betjener sig af et

propagandistisk

betonsprog”.

Pierre Bourdieu, 1996

kontakt til sprogredaktøren, hvis I vil høre mere.

KROPSSPROG

Gestik er et tveægget svær. På tv kan armbevægelser understøtte

og levendegøre det, man siger, men det kræver, at de har det, man

inden for drama vil kalde en naturlig impuls. Virker bevægelserne

asynkrone og umotiverede går der nemt ’Jullerup Færgeby’ i den.

Store armbevægelser og mekanisk accentuerende håndkantsslag

med begge hænder er vist nok opstået ud fra angsten for ’talende

hoveder’, men modsat afkoder seerne lynhurtigt en tom impuls.

Tænk tanken først og lad bevægelsen følge. Med andre ord: Lad

kroppen følge ordet, ikke omvendt.

MANUSKRIPTVANER

En god speak ligger i forberedelsen. Da tiden ofte er knap op til

deadline, kan indarbejdede vaner være en stor hjælp og skabe

overblik. Det er en forudsætning, hvis teksten ikke blot skal oplæses

105

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

ord for ord, men i meningshelheder, hvor også betoninger og tryk

ligger de rigtige steder.

Tænk forberedelsen som en cykelrytter, der før en enkeltstart kører

ruten mindst én gang. Kender man alle sving og forhindringer på

vejen, mindskes risikoen for styrt, og chancen for en smidig og

problemfri kørsel øges.

Mange i DR må læse op fra skærm eller teleprompter, men tillader

situationen, at man kan printe manuskriptet ud, er en kuglepen et

uvurderligt værktøj. Streg kommaer ud, der skal læses hen over.

Sæt streg under vigtige betoninger, tankestreger ved lidt længere

pauser, parentes om indskudte sætninger, inddel teksten i afsnit

med dobbelt linjeafstand osv. Alt er tilladt, så længe det styrker

overblikket.

106

Det kan også anbefales løbende at slå ord og begreber op, som

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

man måske ikke har et helt klart billede af. Så bliver de til ens egne.

Har man kun en løs forestilling om, hvad for eksempel ’statens

rådighedsbeløb’ dækker, afsløres det ofte i talens mikrobevægelser.

107

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

108

II. SPROGET OM SPROGET

– EN LILLE GRAMMATIK

PUBLIKUM

VAR

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

II. SPROGET OM SPROGET – en lille grammatik

Når vi skal tale om sproget, er det en fordel at vide, hvad tingene

hedder. I hvert fald de vigtigste ting. Det samme gælder, når

vi skriver, redigerer eller skal give eller modtage efterkritik. Det

forudsætter nemlig alt sammen bevidsthed om sproget. Og

bevidsthed om sproget forudsætter, at man har et sprog om sproget.

SÆTNINGEN

NEKSUS – ER EN SÆTNING

Neksus er latin og betyder forbindelse. I sproget betyder neksus

forbindelsen mellem subjekt og verbal (grundled og udsagnsled).

• Jeg taler.

• Vi ser.

Når der er neksus, er der også en sætning.

109

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

SUBJEKT OG VERBAL (GRUNDLED OG UDSAGNSLED)

– NOGEN GØR NOGET

En sætning udtrykker næsten altid, at nogen eller noget gør et eller

andet (eller måske har gjort det allerede eller vil gøre det senere). Eller

også siger den, hvad nogen eller noget er (eller var eller vil blive).

•

Det gode vejr fortsætter.

Prisen på fyringsolie vil falde.

Landsholdet tabte.

Publikum var rasende.

110

Som regel siger sætningen også noget om hvor, hvornår eller

hvordan. For eksempel at det gode vejr fortsætter indtil på lørdag.

Og at prisen på fyringsolie vil falde meget i Norge. Den kan også

fortælle os noget om hvad og til hvem. For eksempel at landsholdet

tabte kampen til Spanien. Eller at publikum var rasende og gav

dommeren skylden.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

På den måde kan sætninger hurtigt blive både lange og komplekse.

Alligevel er det en god idé at huske på, at en sætning som

udgangspunkt er noget meget enkelt. Den er forbindelsen mellem

et subjekt og et verbal, dvs. mellem et grundled og et udsagnsord

bøjet i tid.

Nogen gør noget. Nogen er noget.

Det er kernen i sætningen. Dens omdrejningspunkt. Det er også

kernen og omdrejningspunktet i den virkelighed, der omgiver os, og

som vi som journalister skal beskrive.

111

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

PERIODER

En periode er betegnelsen for den tekst, der står mellem to

punktummer (eller tilsvarende tegn, for eksempel spørgsmålstegn

og udråbstegn). I hverdagssproget kalder vi det en sætning, men

en periode kan godt bestå af flere sætninger, for eksempel af en

helsætning og en ledsætning.

HELSÆTNINGER OG LEDSÆTNINGER

En ledsætning hedder en ledsætning, fordi den er led i en anden

sætning. Det er en helsætning ikke.

• Vi holder.

Det er en helsætning. Den består af subjekt og verbal.

• Vi holder vores løfte.

112

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Det er også en helsætning. Den består af subjekt, verbal og objekt

(eller genstandsled). Det er ’vores løfte’, vi holder. Objektet kan også

bestå af en sætning.

• Vi holder, hvad vi lover.

’Vi holder’ er stadig en helsætning. ’Vi holder, hvad vi lover’ er også

en helsætning. Det nye er, at der inde i helsætningen står en anden

sætning, ’hvad vi lover’. Det er en ledsætning.

Her er flere eksempler:

• Publikum var rasende, fordi landsholdet tabte.

• Prisen på fyringsolie vil falde, hvis det gode vejr fortsætter.

• Fordi landsholdet tabte, og prisen på fyringsolie faldt, blev

publikum rasende.

• At landsholdet tabte, gjorde publikum rasende.

113

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

I de to sidste eksempler kommer ledsætningerne først. I det

allersidste eksempel (’At landsholdet tabte …’) er ledsætningen

subjekt i helsætningen. Ledsætningen kan nemlig have mange

forskellige grammatiske funktioner i en helsætning.

Man kan finde ledsætningen ved at sætte ordet ’ikke’ ind i

sætningen. Hvis ’ikke’ skal stå før verbalet, er det en ledsætning.

Ellers er det en helsætning.

SÆTNINGSEMNER

– SÆTNINGER, SOM IKKE ER RIGTIGE SÆTNINGER

Nogle gange udelader vi verbalet i en sætning, for eksempel i

rubrikker eller i oplæg. Det er en måde at spare plads og tid. Det er

også en måde at samle opmærksomheden om det væsentligste.

På den måde kan sætningsemner desuden virke dramatiserende på

historien.

114

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Løkke på farten

• Død frø i vingummi en sag for Folketinget

• 79-årig mand bagbundet

Det kan også være subjektet, der er udeladt:

• Cykler jorden rundt for verdens fattige.

Eller både subjekt og verbal:

• Jorden rundt på to hjul for verdens fattige

Der er mange gode grunde til at bruge sætningsemner. Der er

også gode grunde til at bruge dem med forsigtighed. De kan virke

dramatiserende, men de kan også virke poppede og overfladiske.

De kan skærpe lytterens og seerens fokus, men de kan også virke

forvirrende.

115

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FORVÆGT OG BAGVÆGT – OG OM AT FINDE BALANCEN

Verbalet er sætningens motor. Brugt fornuftigt bringer den os til

sagen i en fart. Man kan også sige, at verbalet er den krumtap, resten

af sætningen drejer om.

Hvis man dynger en masse ord op foran verbalet, får sætningen

forvægt. Når man endelig når til verbalet, kan man have glemt resten.

• Efter en række blodige kampe med tab af menneskeliv på

begge sider og muligvis som reaktion på skarpe protester fra det

internationale samfund, herunder både EU og FN, indstillede

de stridende parter her til morgen bombardementerne hen over

grænsen.

• I allersidste øjeblik og takket være økonomisk hjælp fra flere

tusinde danskere – heriblandt mange på Facebook – fik den

32-årige patient endelig en effektiv behandling.

116

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Når ordene hober sig op på højre side af verbalet, får sætningen

bagvægt. Det er heller ikke altid kønt eller let at forstå.

• Ministeren fralagde sig ansvaret for den langsomme

sagsbehandling i sagerne, hvor en række asylansøgere ifølge

deres advokat har afventet svar fra Udlændingedirektoratet

i op til 18 måneder, selvom ansøgningsfristen – stadig ifølge

deres advokat – i alle tilfælde er overholdt, ligesom de juridiske

betingelser for overhovedet at ansøge har været det.

Hvor balancepunktet ligger, findes der ingen regler for. Eller der findes

uendelig mange, nemlig én for hver sætning. Man må selv finde det.

SÆTNINGSSPIDSEN – GODT BEGYNDT

Hvad der står foran verbalet, hedder forfeltet eller sætningsspidsen.

Det er indgangen til sætningen eller anslaget. Og derfor vigtigt at

gøre sig umage med.

117

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Som hovedregel gælder, at man skal skrive kort, så sætningen får fart.

At man skal skrive varieret, så sætningerne bliver afvekslende. Og

kan man begynde sætningen spændende eller smukt, er der en god

chance for, at man også bliver hørt eller læst.

INDSKUD OG OPHOBNINGER

– HVORFOR OG HVORFOR IKKE BRUGE DEM?

Indskudte sætninger kan gøre sproget varieret og informationsrigt.

Der er derfor ingen grund til at forbyde dem. Men hvis man bruger

mange indskudte sætninger for i en fart og på mindst mulig plads at

komme af med det, man har at fortælle, kan sætningen blive svær at

forstå. Fænomenet kalder man ophobning.

• Overskuddet fra virksomheden, der formodes at være i

milliardklassen, blev overført til en bank i Schweiz, som med

henvisning til landets lov om bankhemmelighed ikke ønsker at

give oplysninger om beløbets nøjagtige størrelse til Skat, der

118

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

derfor alene må støtte sig til virksomhedens egne oplysninger,

fortæller direktør i Skat, Ejnar Tuxen.

Så er det bedre at sætte et punktum mere.

KLØVNING

– OG ANDRE KEDELIGE MÅDER AT INDLEDE EN SÆTNING

Mange sætninger indledes med ’Det er …’ eller ’Der er …’. Når det

sker ved at opløse en sætning i to, kalder man det kløvning.

• Det er igen regeringens faste støtteparti, der får det endelige ord i

forbindelse med en større lovpakke.

Som også kunne have heddet:

• Regeringens støtteparti får igen det endelige ord i forbindelse

med en større lovpakke.

119

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Så får man nemlig med det samme at vide, hvem det handler om.

Nemlig regeringens støtteparti.

Et andet eksempel:

• Der er mange vælgere, der endnu ikke har bestemt sig for, hvor

de skal sætte krydset på valgdagen.

Som også kunne have heddet:

• Mange vælgere har endnu ikke bestemt sig for, hvor de skal sætte

krydset på valgdagen.

Så bliver det hurtigt klart, hvad det handler om. Desuden slipper man

for to ledsætninger.

120

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Kløvninger kan bruges til at understrege en del af sætningen eller en

pointe i den. ’Det er regeringens støtteparti –’ og ikke for eksempel

et af oppositionspartierne, der får det endelige ord.

I mange andre tilfælde er det tomgang og bør derfor undgås.

Det samme gælder andre tomgangsåbninger:

• Man kan nu spørge sig selv, hvad oppositionen får ud af denne

byge af spørgsmål til ministeren.

• Tager man nu hele debatten under ét, kan man udlede tre

hovedpunkter.

Så er det bedre bare at gøre det, altså spørge eller tage debatten

under ét.

121

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

122

NAVNEORD

UDSAGNSORD

TILLÆGSORD

FORHOLDSORD

STEDORD

EGENNAVNE

BIORD

TALORD

ORDKLASSER

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Skriv

’allerhelvedes’

hver gang du

vil skrive

’meget’;

din redaktør vil

slette det, og artiklen bliver lige som

den skal være”.

Forfatter ukendt

ORDKLASSER

Nedenfor er en oversigt over de vigtigste ordklasser, først med den

danske, så med den latinske betegnelse. Og derefter i få ord, hvad

man skal være opmærksom på eller være forsigtig med.

NAVNEORD (SUBSTANTIVER)

Talerstol, krise, cykelsti, forurening. Gode håndgribelige ord. Lad

være at gøre dem for tekniske. Og hvis det er nødvendigt, så forklar

dem.

UDSAGNSORD (VERBER)

Spolere, annektere, gribe, elske. Bruges som motor i sætningen, når

de er bøjet i tid. Lad være at gemme dem væk i sætningen.

TILLÆGSORD (ADJEKTIVER)

Fornuftig, grøn, genstridig, optimistisk. Bruges som beskrivere, pas

på ikke at overforbruge dem.

123

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FORHOLDSORD (PRÆPOSITIONER)

På, over, ad, ved, omkring. Kan være svære at bruge rigtigt, især for

udlændinge. De står alle sammen i ordbogen.

STEDORD (PRONOMENER)

Man må gerne sige ’du’, men man skal ikke gøre det hele tiden. ’Man’

kan også bruges. Og en gang imellem ’vi’. ’Den’, ’det’, ’disse’, ’dem’ osv.

kan man hurtigt glemme, hvad står for. Brug indimellem navneordet eller

egennavnet i stedet for.

EGENNAVNE (PROPRIER)

Rawalpindi, Saszeline, Walter Berry, Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Hvordan

staves de? Og hvordan udtales de?

BIORD (ADVERBIER)

Nogle af dem er slet ikke til at komme udenom – ’ikke’, ’nu’, ’sikkert’. Andre

kan gøre sproget slapt eller virke som dæmpere – ’nok’, ’lidt’, ’vel’.

124

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

TALORD (NUMERALIER)

Tal er også en del af sproget. Vær præcis. I øvrigt skriver vi tallene fra

et til ti med bogstaver, derover med cifre (11, 12, 13 …).

UDRÅBSORD (INTERJEKTIONER)

Av, ih, åh, wow, shhh, ha, hov, hmm, åh. Vær opmærksom på

doseringen.

125

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

MAN GÅR AD VEJEN

MOD KORSØR, MEN

MAN KOMMER AF

VEJEN, NÅR MAN ER

VED AT BLIVE KØRT

UKLARHEDER OG FEJL

126

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

UKLARHEDER OG FEJL

Fejl kan ikke undgås, men hvis man er opmærksom på dem, kan man

måske undgå at gentage dem.

BETYDNINGSMÆSSIGE (SEMANTISKE) FEJL

Semantik er latin og betyder ’betydning’. Semantiske fejl er fejl, hvor

ordets eller sætningens betydning er forkert.

• Når du ’komplimenterer’ noget, ’roser’ du noget. Når du

’kompletterer’ noget, gør du det ’komplet’ eller ’færdigt’. Du kan

også ’komplementere’ en anden, så udgør I tilsammen en helhed.

• ’Udstødning’ kommer ud ad et udstødningsrør. Det gør social

’udstødelse’ ikke.

127

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

FLERTYDIGE ORD OG PENDULORD

Sproget forandrer sig, det gør ords betydning også. Nogle ord bliver

flertydige eller får ligefrem to modstridende betydninger. De sidste

ord kaldes pendulord.

Man skal ikke undgå flertydige ord eller pendulord, men man skal

være bevidst om deres betydning, når man bruger dem.

• ’Forfordelt’ er en klassiker. Ifølge ordbogen kan det både betyde

at få for meget og få for lidt. Vi holder os til den oprindelige

betydning: Bliver man forfordelt, får man for lidt.

• ’Bjørnetjeneste’ er samme sag. Vi holder os til den oprindelige

betydning: En bjørnetjeneste er godt ment, men gør mere skade

end gavn.

• ’Knap’ betyder i sætningen ’klokken er knap tolv’, at klokken er

lidt i tolv. For nogle betyder det imidlertid, at klokken er lidt over

tolv. Vi anbefaler ’lidt i tolv’.

128

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• ’Rimelig’ kan både betyde, at noget er ’hæderligt’ og ’ordentligt’

(som adjektiv), og at noget er ’temmelig’ et eller andet, for

eksempel temmelig svært at finde ud af (som adverbium).

• ’Nidstirre’ betyder at stirre vredt på nogen. ’Nid’ betyder ’had’.

De fleste bruger i dag formen ’nedstirre’. Det må man godt.

• ’Klimaks’ betød oprindelig ’stigende’ eller ’gradvis stigning’. I dag

betyder det for de fleste ’højdepunkt’.

TYPISKE FEJL

Typiske fejl er sjældent svære at rette, de er til gengæld lette at lave.

De fleste typiske fejl er nemlig fejl, som vi laver uden at vide det. Når

først vi ved det, er det let nok at rette dem – og lidt lettere at lade

være at lave dem.

129

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Her er nogle eksempler:

• Hans og sin – ’sin’ viser tilbage til subjektet (grundleddet) i

sætningen. ’Statsministeren gjorde under et besøg i Bruxelles

rede for sin holdning til optagelsesproceduren.’

• Inden for og indenfor. Nogle gange er der valgfrihed. Listen over

forholdsord med valgfrihed findes i Retskrivningsordbogen. Hvis

man har svært ved at huske ordene, anbefaler vi, at man følger de

oprindelige regler. Dem finder man også i Retskrivningsordbogen.

Ifølge dem hedder det fx ’inden for skattepolitikken’, men

’ministeren inviterede forhandlerne indenfor’. I det første

eksempel er der en styrelse (’skattepolitikken’), i det andet

eksempel er der ikke nogen. Det er forskellen.

• I følge og ifølge. Det hedder, at ’dronningen kom i følge med

kronprinsen’, men ’ifølge Ritzau’.

130

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

• Af og ad. Man går ad vejen mod Korsør, men man kommer af

vejen, når man er ved at blive kørt ned af en lastbil. ’Ad’ bruges,

når noget bevæger sig i længderetningen af noget, eller når

noget støtter sig mod noget. ’Af’ bruges, når noget eller nogen

fjernes eller er væk fra noget.

• ’Fordi at’ er meget udbredt. For de fleste lyder det stadig forkert.

• Det hedder ’Både venstre og højre’, ikke ’Både venstre, men også

højre’.

• Nogen og nogle. ’Nogen’ betyder ’flere end nul’, ’nogle’ betyder

’flere end én’.

131

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

MAN SKAL

KOMMAER

BARE VÆRE

132

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

KOMMAER

I DR sætter vi det såkaldte ‘startkomma’.

Sprognævnet har afgjort, at der er valgfrihed mellem to måder at sætte

komma på. Man skal bare være konsekvent og ikke sætte kommaet lidt

på den ene måde og lidt på den anden måde i den samme tekst.

Valgfriheden består i, at man selv bestemmer, om man vil sætte

komma foran ledsætninger. Det kaldes et ’startkomma’. At udelade

komma foran ledsætninger har den fordel, at der ikke skal sættes så

mange, og at det ifølge nogen giver en bedre læserytme.

Der er imidlertid flere alvorlige ulemper. For at sætte kommaet

rigtigt skal man kunne kende forskel på en helsætning og en

ledsætning. Og så er der faktisk en regel mere, som betyder, at man

også skal kunne kende forskel på en sideordnet og en underordnet

ledsætning. Og på et underordnings- og et sideordningsbindeord.

133

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

Men ellers er valgfriheden som nævnt en god idé.

Hvis man – som vi har valgt at gøre i DR – sætter komma foran alle

sætninger (startkomma), hvad enten sætningerne er ledsætninger

eller helsætninger, er det ikke helt så svært. Så skal man nemlig bare

kunne finde sætningens subjekt og verbal. Det kaldes en neksus,

som man kan læse om på side 109.

Som nævnt sætter vi i DR startkomma.

134

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

WWW.DR.DK/

MERE OM SPROGET

OM-DR/

135

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

”Sproget, du.

Sproget

vidunderligt. At søge sandheden i

sproget, dét er

vidunderligt!”

Kim Larsen, 2001

MERE OM SPROGET

Svarene på dine sprogspørgsmål skal være inden for rækkevidde, dvs.

enten på pc’en eller i en opslagsbog ved skrivebordet.

• Sproget.dk (samler Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og

Ordbog over det danske Sprog m.fl., i samarbejde mellem Dansk

Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

• Retskrivningsordbogen (dsn.dk/ro)

• Håndbog i Nudansk (Politiken)

• Den Danske Begrebsordbog (DSL)

• Grammatik over det Danske Sprog (DSL)

DR har sit eget sprogsite med klummer og artikler om sprog. Stilguiden er

en del af sitet og bliver til på baggrund af det løbende sprogarbejde i DR.

www.dr.dk/om-dr/sprogpolitik

136

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

CITATER I STILGUIDEN

s. 4

s. 10

s. 15

s. 23

s. 24

s. 27

s. 31

s. 33

s. 34

s. 35

s. 36

s. 38

s. 39

s. 40

s. 43

s. 44

Louis Levy: Radio og demokrati i ’Kulturkampen’ 3. årgang nr. 1

Steven Pinker:

The Sense of style,

Allen Lane 2014

Hannah Arendt:

Om vold,

Notabene 1970

Richard Chenevix Trench:

On the Study of Words,

University of Michigan 2006

Friedrich Nietzsche:

Moralens oprindelse,

DET lille FORLAG 1993

Jacob Baden:

Kan der vindes noget for Fædrenelandets Sprog og Litteratur

ved en nøiere Foreening med Sverrigs?

Artikel i tidsskriftet

Københavns Universitetsjournal 1797

Den kloge pige (anonym):

Charme i daglig tale,

klumme i magasinet Københavnerinden 1934

Erik Eriksen:

Radioen og Landbefolkningen,

artikel i Danmarks Radio 1925-1940, Chr. Erichsens Forlag 1940

Abbie Hoffman: Tomhed som kommunikation i ’Gør Det!’, Rhodos 1972

Ludvig Holberg:

Epistler,

København 1750

Johannes V. Jensen:

Om sproget,

Gyldendal 1936

C.H. Clemmensen og Ejnar Christiansen:

Bladgadens Napoleon,

Frederik E. Pedersens Forlag 1933

Karen Lisa Salamon:

Selvmål,

Gyldendal 2007

Theodor W. Adorno:

Egentlighedens jargon,

DET lille FORLAG 2008

Victor Klemperer:

LTI,

tekst og tale forlag 2010

Robert Musil:

Manden uden egenskaber,

Gyldendal 1995

137

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

s. 47 Johannes V. Jensen:

Evolution og Moral,

Gyldendal 1925

s. 51 Jacob Paludan:

Søgelys,

Steen Hasselbalchs Forlag 1923

s. 53 Andrew Boyd:

Broadcast Journalism: Techniques of Radio and Television News,

Focal Press 2001

s. 55 Robert Hutton:

Romps, Tots and Boffins … the strange language of news,

Elliott and Thompson Limited 2013

s. 58 Henrik Cavling:

Journalistliv,

Gyldendal 1930

s. 69 Søren Kierkegaard: Samlede værker bind VIII side 33, Gyldendal 1901-06

s. 72 Ursula Andkjær Olsen:

Ægteskabet mellem vejen og udvejen,

Gyldendal 2005

s. 73 Søren Kierkegaard: Samlede værker bind VIII side 33, Gyldendal 1901-06

s. 75 Søren Kirkegaard: Samlede værker bind VIII side 33, Gyldendal 1901-06

s. 90 Mary Wollstonecraft:

Et forsvar for kvinders rettigheder,

Informations Forlag 2012

s. 96 Hartvig Frisch:

Da Verdenskrigen kom ind i Dagligstuen,

artikel i Danmarks Radio 1925-1940, Chr. Erichsens Forlag 1940

s. 100 Johannes V. Jensen:

Evolution og Moral¸

Gyldendal 1925

s. 101 Ulla Albeck:

Farlige ord,

Schultz Forlag 1948

s. 105 Pierre Bourdieu:

Om tv – og journalistikkens magt,

Tiderne Skifter 1998

s. 123 Forfatter ukendt, tilskrives ofte fejlagtigt Mark Twain

s. 136 Kim Larsen: Interview med redaktør Kim Skotte i Politiken, 25. november 2001

138

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

KOLOFON

FORFATTERE:

Thomas Thurah (hovedforfatter) og Martin Kristiansen

REDAKTØRER:

Martin Kristiansen (ansvarshavende) og Thomas Thurah

LAYOUT:

DR Design

TRYK:

DR Tryk

ISBN:

97887 71090024

DR’s stilguide er blevet til på baggrund af erfaringer fra DR’s interne

sprogefterkritik og kursusvirksomhed og vil årligt blive opdateret i

samarbejde med DR’s redaktioner.

Se mere på

www.dr.dk/om-dr/sprogpolitik

139

1. udgave, 2. oplag.

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren

STILGUIDE