Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2594622_0001.png
SPROG
BEVARER
SPROG
FORNYER
Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 284
Offentligt
SPROGPOLITIK FOR DR
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0002.png
2
Indledning
Som Danmarks største mediehus og udbyder af public service-
ydelser har DR altid været en vigtig normsættende faktor for dansk
sprogbrug, både i rollen som sprogbevarer og som sprogfornyer.
Hver gang DR’s medarbejdere formulerer sig på skrift eller i tale i
radio, TV eller på nettet, sker det med hele Danmarks befolkning som
potentiel målgruppe. Det er et privilegium, der samtidig indebærer
et ansvar, som DR er sig bevidst.
Netop ønsket om at øge den sproglige bevidsthed både internt og
blandt DR’s brugere er den afgørende motivation for formuleringen af
en DR-sprogpolitik.
DR’s ansvar i forhold til dansk sprog og kultur indgår allerede i dag
som et element i DR’s public service-kontrakt med Kulturministeriet,
ligesom det er beskrevet i DR’s programetik. Når det alligevel er
væsentligt med et skærpet fokus på sproget netop nu, skal det
ses i lyset af en række lignende initiativer, der lanceres nationalt og
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0003.png
3
internationalt i disse år. De tager alle udgangspunkt i de spændende
udfordringer, som globaliseringen stiller også på det sproglige
område.
At sprog konstant forandrer sig, er alle på det rene med. Det nye er,
at sproget påvirkes anderledes i dag end for blot få årtier siden. De
mange sproginitiativer kan derfor tolkes som et ønske om at udøve
en slags rettidig omhu baseret på kærlighed til de værdier, der
findes indvævet i et stærkt og funktionsdygtigt modersmål i form af
identitet, tradition og historie.
I Kulturministeriets sprogudvalgs rapport Sprog til tiden (2008)
hedder det for eksempel under overskriften ’Glæde ved sproget’:
”Overordnet set kan en indsats for det danske sprogs trivsel over for
globaliseringens udfordring kun virke, hvis den betragtes som en
værdipolitisk indsats, der samler positiv opmærksomhed om dansk
sprogs værdier og kvaliteter i alle de forskellige funktioner, det har for
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0004.png
4
os. Man kan bedst opmuntre til positiv værdsættelse ved at udvise
den”.
I vore nabolande har det værdipolitiske sprogarbejde på
medieområdet været i gang længe:
I Norge har NRK vedtaget en sprogpolitik, der lægger vægt på
sprogets funktionalitet, og som samtidig opfordrer til en øget brug af
dialekter på de landsdækkende kanaler. At høre hinandens dialekter
øger den indbyrdes forståelse, mens dialekternes tidligere fravær
i medierne kan have bidraget til en oplevelse af statustab blandt
de dialekttalende, der på længere sigt kan føre til dialekternes
forsvinden, lyder vurderingen.
I Sverige opstod den såkaldte Mediespråksgruppe spontant ved
landets indtræden i EU i 1993. Gruppen består af repræsentanter
fra alle Sveriges større aviser og elektroniske medier samt det
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0005.png
5
svenske sprognævn. Den står blandt andet bag en omfangsrig net-
tjeneste, hvor der gives gode råd om alt fra udtalen på udenlandske
statsoverhoveder til måder at undgå kildeafsmitning. Samarbejdet
er frivilligt, men vurderingen er, at journalisterne på de involverede
medievirksomheder så vidt muligt følger de vejledende råd.
I det traditionsbevidste England har BBC ikke overraskende haft
en udtale-afdeling,
The Pronunciation-unit,
siden 1926. BBC News
har sin egen omfattende
styleguide,
hvor det blandt andet slås fast,
at et godt sprog er en lige så uomgængelig forudsætning for god
journalistik som den gode historie.
Disse eksempler har alle tjent som inspiration for nedenstående
forslag, men ellers er det særligt tre sprogpolitiske udspil, vi har
forholdt os til.
Kulturministeriets rapport
Sprog til tiden
er allerede nævnt. Den er
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0006.png
6
kulminationen på et flerårigt udvalgsarbejde, der er mundet ud i et
øjebliksbillede af sprogtilstanden i Danmark netop nu.
Den nordiske sprogdeklaration,
som
Sprog til tiden
i vidt
omfang støtter sig til, blev i 2006 underskrevet af de nordiske
undervisningsministre, i Danmarks tilfælde af videnskabsministeren.
Målet heri er at sikre regionens hovedsprog, styrke sprogforståelsen
nabolandene imellem samt at give skandinaver kendskab til mindst
to fremmedsprog. Overordnet er ambitionen at gøre Norden til en
global foregangsregion, når det gælder sprogkundskaber og indsigt
i sprogets funktioner.
Endelig er der EU-kommissionens sprogstrategi, der slår lignende
toner an. Under overskriften
Fælles gennem forskellighed
lægger
rapporten op til både at bevare den sproglige mangfoldighed i EU
og at sikre en styrket indsats under overskriften ’et modersmål, to
fremmedsprog’.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0007.png
7
Alt i alt kan vi konstatere, at globaliseringens ensretning mod engelsk
som eneste fremmedsprog for rigtig mange og som altdominerende
eksportør af låneord er blevet set som en anledning til at gøre op
med sprogligt mindreværd og til at intensivere dyrkelsen af de øvrige
europæiske sprog.
Når det gælder det danske sprog, dansk litteratur og kultur, tager DR
meget gerne opgaven på sig. DR’s sprogpolitik tager udgangspunkt
i, at glæde ved sproget begynder med bevidstheden om sprogets
betydning og værdien af et velfungerende sprog.
1
Klart og forståeligt sprog - sprogets funktionalitet
Man skal kunne forstå, hvad der bliver sagt og skrevet i DR’s
programmer og på DR’s netsider
DR har en afgørende forpligtelse til generelt i sin
udsendelsesvirksomhed at anvende et sprog, der kan forstås på
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0008.png
8
tværs af kulturelle og sociale skel. Navnlig når det gælder DR’s egne
medarbejdere, bør kravet til et ortografisk og grammatisk korrekt
dansk med omhu for diktion, udtale og vokalfarve være højt.
En sjusket sprogbrug har en negativt afsmittende virkning på
den indholdsmæssige troværdighed. Men nok så vigtigt vil DR
påtage sig et medansvar for den samfundsopgave, der består i at
gøre nye og utrænede brugere af det danske sprog, fx børn og
indvandrere, til aktive og kompetente sprogbrugere. Derfor er
stavelseskannibalisme, forkert vokalfarve og mudrede konsonanter
ikke kun et problem i forhold til de af landets læserbrevsskribenter,
der interesserer sig for sprogbrugen i DR.
Den tidligere tyske leder af Goethe-instituttet i København, Christoph
Bartmann, beskrev engang danskerne som det folk, der altid siger
”Hva’ siger du?” til hinanden. I DR’s programmer skal det danske
sprog kunne forstås uden supplerende undertekster.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0009.png
9
2
Kvalitet og mangfoldighed
DR tilstræber den højest mulige sproglige kvalitet uanset genre og
programtyper
Der er forskel på sprogbrugen i flowradio på P3 og en tv-avis
på DR1. Men uanset programtype og -koncept er det muligt at
formulere kriterier for programmets sprogkvalitet og dermed at
skærpe bevidstheden om de valg, vi træffer. DR’s syv overordnede
kvalitetsbegreber fra 2005 kan for eksempel også indgå i forbindelse
med sprogefterkritik.
Et kedeligt og uinspireret sprog er en dårlig oplevelse uanset
målgruppe, ligesom et korrekt sprog ikke behøver at være et rigt
sprog. Et sprog, der ikke er afstemt målgruppen, er til gengæld
et uhensigtsmæssigt sprog. Sproglig kvalitet afhænger altså af
sammenhængen, og DR vil derfor arbejde med en bred vifte af
kriterier alt efter medie og programtype.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0010.png
10
Også sprogkurser vil blive målrettet programtype og sammenhæng,
mens kreativ sprogudvikling og sprogefterkritik på redaktionerne
styrkes gennem et korps af særligt sprogansvarlige, også kaldet
sprogambassadører.
DR skal afspejle det sprog, der tales i det omkringliggende samfund
med dets dialekter, sociolekter, accent osv., det vil sige det danske
sprog i hele dets mangfoldighed. Alt sammen under hensyn til den
almene forståelighed.
Et særligt indsatsområde er de danske dialekter, der ifølge
fagkundskaben er i fare for at uddø i Danmark. DR vil derfor tilskynde
til, at dialekterne kan høres i radio og tv, også i landsdækkende
udsendelser og i brede programtyper. Som en særlig markering af
glæden ved det danske sprogs mangfoldighed ønsker DR at fejre en
årlig dialektdag med tiltag på alle platforme.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0011.png
11
3
Troværdighed og gennemsigtighed
Troværdighed er en absolut kerneværdi for DR, midlet hedder sproglig
gennemsigtighed
DR skal ”styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund”,
hedder det som noget af det første i DR’s public service-kontrakt. I
en sproglig sammenhæng betyder det, at DR påtager sig at gøre
også svært stof tilgængeligt for alle. Væsentlighedskriteriet må
aldrig sættes ud af kraft på grund af et emnes kompleksitet. Alle har
således en demokratisk ret til at blive informeret om eksempelvis
klimamodeller, nationaløkonomi og EU i et klart sprog og en
forståelig form.
DR skal endvidere sikre sproglig gennemsigtighed, når det
gælder farvning og manipulation i form af fx
newspeak
(nysprog),
sproglig tomgang og udenomssnak. Vi skal have høje standarder
for objektivitet og samtidig være bevidste om kildeafsmitning.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0012.png
12
Hedder det for eksempel ”fattige” eller ”lavindkomstgrupper”,
”Muhammedkrise” eller ”karikaturkrise”?
En anden sproglig smittekilde er sprogtonen i kommercielle
reklamer. Når vi i billede og tekst fortæller, at vi som de eneste går
imod nyhedsstrømmen, eller lover, at en koncert vil hensætte lytteren
i en helt bestemt stemning, skal vi være opmærksomme på, hvor
mange omgange vi kan dreje hurraskruen, uden at DR’s brand mister
troværdighed i brugernes bevidsthed.
4
Det skrevne sprog
DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode oversættelse
DR forbindes som oftest med lyd og billeder. Men DR producerer
også nogle af de mest læste tekster herhjemme: Tekst-tv, dr.dk og
ikke mindst grafik, såkaldte kgn’er, og undertekster på tv. Dette stiller
høje krav til retskrivningen, også selv om mange tekster bliver til
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0013.png
13
under stort tidspres.
DR vil derfor øge den systematiske brug af korrektur og vil endvidere
udbyde retskrivningskurser til medarbejdere efter behov. Dette sker
af hensyn til DR’s troværdighed, og for at sikre brugernes udelte
opmærksomhed på det indhold, vi ønsker at formidle.
DR ønsker i de kommende år at sætte fokus på god oversættelse.
DR’s afdeling for tekst og versionering har taget initiativ til en debat,
der inkluderer DR’s eksterne translatører. Gennem udveksling af
erfaringer og meninger er målet at løfte oversættelsernes generelle
kvalitetsniveau.
Endelig er DR ifølge Kulturministeriet forpligtiget til at følge reglerne
for dansk retskrivning. DR har derfor til hensigt løbende at konsultere
Dansk Sprognævn for gennem dialog at holde sig orienteret om,
hvad det betyder for DR’s programvirksomhed.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0014.png
14
5
Det nordiske sprogfællesskab
DR ønsker at bidrage aktivt til fremme af det nordiske sprogfællesskab
Er det danske sprog ikke for alvor truet, så er det til gengæld ved at
være sidste udkald for det nordiske sprogfællesskab. Sådan lød i
hvert fald udmeldingen fra et enigt kultur- og undervisningsudvalg i
Nordisk Råd den 23. september 2008.
Mange unge i Norden vælger at tale engelsk sammen, da
kendskabet til sprogene i broderlandene er for nedadgående.
Med landenes lange fælles historie er dette ikke kun et sprogligt,
men også et kulturelt tab. Samtidig er udviklingen paradoksal,
når man sammenholder den med integrationsudviklingen på
arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.
At vende sprogudviklingen i Norden kræver en indsats på flere
fronter, ikke mindst undervisningsmæssigt, men DR bør påtage sig
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0015.png
15
et medansvar. De nordiske landes sprog og kultur skal fylde mere i
programfladen, end de gør i dag, og internordiske samproduktioner
bør udbredes til flere områder end B&U og DR Drama.
I DR’s produktion findes der eksempler på, at DR-medarbejdere
interviewer nordmænd på engelsk. Det bør ikke forekomme, med
mindre det er redaktionelt begrundet.
6
Det europæiske sprogfællesskab
DR vil arbejde for at styrke kendskabet til europæisk kultur og til de
europæiske sprog
Ude af øje, ude af sind. Ordsproget synes også at gælde interessen
for fremmedsprog i Danmark. I hvert fald oplever gymnasier og
højere læreanstalter et drastisk fald i interessen for at lære fransk
og tysk i en tid, hvor disse landes sprog og kultur er blevet mindre
synlige i DR’s programflade.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0016.png
16
Det er et kulturelt tab, men kan på længere sigt også føre til et
økonomisk tab. Der har det seneste år været afholdt flere konferencer
på bl.a. Copenhagen Business School (CBS), hvor eksporterhvervene
har udtrykt bekymring for en fremtid uden dansk arbejdskraft med
sproglige kompetencer på andre sprog end engelsk. Skal man begå
sig på et marked, er det en indlysende fordel at have et grundigt
kendskab til både sproget og kulturen.
DR vil arbejde for at udvide kendskabet til Europa, europæisk kultur
og de europæiske sprog og tilskynde til, at de europæiske sprog
bliver hørt på alle platforme.
7
Litteratur og drama
Litteraturen fornyer sproget og giver oplevelser
Litteraturens rolle er et fast element i enhver sprogpolitik. I Sprog
til tiden hedder det fx.: ”Litteraturen er sprogets kunst, og dansk
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0017.png
17
litteratur er det danske sprogs kunst. Fremmer vi livsmulighederne for
den, fremmer vi dansk sprogs overlevelse”.
Litteratur er sprogbevarende. Så når vi holder den klassiske litteratur
og diskussionen om den levende, holder vi også vores viden om den
tids sprog og dermed vores viden om vores egen kultur og historie
levende.
Litteraturen er imidlertid også med til at forny sproget. I den
forbindelse er det vigtigt at pege på, at vore dages litteratur
og dramatik afspejler hele samfundets sprogkultur og mange
sociolekter. Ydermere indgår litteraturen i dag i dialog med nye
medier under overskrifter som mediekonvergens og digital litteratur,
ligesom den er en vigtig medspiller i ny scenisk kunst, billedkunst,
street art osv.
Hvad enten litteraturen er gammel eller klassisk, ny eller tværmedial,
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0018.png
18
og hvad enten vi taler om skønlitteratur eller faglitteratur, kan den
både underholde og give oplevelser, formidle ny viden og skabe
erkendelse. Det forudsætter, at den formidles i en levende og
engageret form.
Den opgave vil DR fortsat påtage sig dels gennem allerede
eksisterende programmer og programtyper, litteraturpriser osv., dels
i form af nye, konkrete programinitiativer med fokus på dansk og
udenlandsk litteratur.
”DR skal berige dansk kulturliv med originalt indhold”, hedder
det i public service-kontrakten. DR har en særlig forpligtelse til at
nytænke kunstneriske genrer, der er blevet til i et symbiotisk forhold
til de elektroniske medier, og hvor DR har stolte traditioner. DR vil
derfor vedblive med at producere dansk radio- og tv-dramatik,
litteraturoplæsninger og lyd-monterede digte mv.
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0019.png
19
Endvidere finder DR det vigtigt at formidle glæden ved sprog og
litteratur også på de brede formater, så vi ikke udelukker nogle af DR’s
brugere som potentiel målgruppe og dermed skaber social slagside.
8
Børn og unge
DR vil slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn
og unge
Børn og unge har hjemme i flere sprogkulturer. De skifter dagligt
fra skolens og lærebøgernes pædagogiske sprog til sms’ens og
chattens korte beskeder, videre til film- og musikkulturen og til
computerspillets universer med engelsk dominans. Og derfra igen til
sportsklubbens og fritidsinteressernes fagjargoner.
Børn og unge skal kunne møde deres egen sprogkultur og egne
sprognormer på DR’s programflade og på nettet, også i former,
der kan virke fremmed på andre. Men det er lige så vigtigt, at
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0020.png
20
de ikke føler sig usikre og orienteringsløse uden for fritidslivets
informationsteknologi og underholdningskultur.
På DR’s programflade skal der derfor findes et bredt udsnit af
programmer om almenkulturelle emner formidlet til målgruppen
i et varieret, klart og udtryksfuldt sprog. Der skal desuden findes
programmer, der udvikler børns og unges viden om sproget og dets
historie og skaber oplevelser med sproget, herunder det litterære
sprog.
Et særligt indsatsområde er udviklingen af tv- og radioprogrammer
inden for området
edutainment,
eller på dansk:
leg og lær.
9
Åbenhed og dialog
DR skal være en aktiv medspiller i den offentlige debat om dansk sprog
og kultur, også om sproget i DR
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0021.png
21
Som public service-virksomhed har DR en særlig forpligtelse til at
forholde sig åben og lyttende til sine brugere. Det gælder også i
forhold til diskussionen om sprogbrugen i DR, og hvad enten det
drejer sig om konstruktive forslag, ros eller kritik.
DR’s Lyttere og seere har i dag adgang til deres egen redaktør
(Lytternes og seernes redaktør), ligesom de kan vælge at henvende
sig direkte til redaktionerne.
Fremover har sprogredaktøren og de enkelte redaktioners
sprogambassadører imidlertid et særligt ansvar, når det gælder
henvendelser vedrørende sproget i DR’s programvirksomhed og på
nettet.
Sprogredaktøren skal desuden formidle DR’s sprogarbejde via dr.dk
og sikre en kvalificeret dialog med brugerne i et debatforum, som
man vil kunne finde på DR’s sprogside, når den bliver gjort offentligt
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0022.png
22
tilgængelig. Her vil DR også invitere forfattere, journalister og fagfolk
til løbende at komme med indlæg om sprog og journalistik.
DR ønsker at være en synlig og aktiv medspiller på alle
sprogplatforme i Danmark. DR vil derfor invitere til samarbejde
med biblioteker, universiteter, skolevæsenet, Det Danske Sprog-
og Litteraturselskab, Dansk Sprognævn osv. om bl.a. udstillinger,
symposier, forskning, konkurrencer og publikationer. DR vil ligeledes
gøre konferencen ”Sprog på spring”, der blev gennemført første
gang i 2008, til en årligt tilbagevendende begivenhed.
DR vil i henhold til DR’s public service-kontrakt gøre sine
programarkiver ”tilgængelige for befolkningen og forskermiljøerne”.
Perspektiverne i forskning i sprogbrug i DR gennem tiderne er
omfattende.
DR vil undersøge mulighederne for udvikling af nye sprog- og
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0023.png
23
litteraturprogrammer i samarbejde med det danske filmmiljø,
herunder Det danske Filminstitut, og endelig vil DR selv understøtte
sprogindsatsen ved udgivelse af bøger og digitale produkter
gennem DR’s eget forlag og eksterne forlagsvirksomheder.
DR, februar 2009
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om ministeren vil oversende DR’s interne sprogpolitik, til kulturministeren
2594622_0024.png