Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2597028_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 24. maj 2022, efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 274 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om offentlige støttekroner til DBU er anvendt til et
rentefrit lån, som DBU har ydet til DBU Jyllands hotel i Tilst?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DBU, som oplyser følgende:
"Det er DBU’s opgave at understøtte udviklingen af
elite- og breddefodbold i hele
Danmark, herunder også udviklingen af faciliteter til gavn for dansk fodbold
som
eksempelvis et fodboldcenter i Tilst.
Dette foregår i tæt samarbejde med DBU’s seks
lokalunioner, heriblandt DBU Jylland.
DBU’s bestyrelses behandling af sagen om et lån til DBU Jylland er foretaget som
ethvert andet emne, herunder også efter gældende regler for inhabilitet mv. Midlerne til
det
omtalte lån fra DBU til DBU Jylland er opført som et tilgodehavende i DBU’s
regnskab, som tilbagebetales over 30 år.
Der henvises til note 30 i DBU’s regnskab for
2021: jf.: https://www.dbu.dk/media/m1lncnxb/regnskab-2021-dansk-boldspil-
union.pdf
Til brug for besvarelsen har DBU bedt DBU Jylland, som ejer af fodboldcentret i Tilst,
om bemærkninger. DBU Jylland oplyser følgende:
DBU Jyllands indtægter kommer primært via de aktiviteter, arrangementer og
serviceydelser, som lokalunionen tilbyder til sine ca. 900 medlemsklubber. DBU Jylland
har en samlet omsætning i omegnen af 70 mio. kr. Heraf indgår ca. 7 mio. kr. fra DBU,
som DBU Jylland årligt modtager, bl.a. i form af tilskud fra Danmarks Idrætsforbunds
andel af de offentlige udlodningsmidler. Dette beløb indgår i driften i DBU Jyllands
regnskab og anvendes udelukkende til at skabe gode og relevante aktiviteter til de jyske
fodboldklubber, herunder turneringer, stævner, uddannelsesaktiviteter,
rekrutteringstiltag, serviceydelser mv. Dette kan dokumenteres via lokalunionens
Dok. nr. 45453
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 274: MFU spm. om støttekroner til DBU er anvendt til et rentefrit lån, som DBU har ydet til DBU Jyllands hotel i Tilst, til kulturministeren
godkendte regnskaber samt den årlige revision af eksterne revisorer uden bemærkninger
derfra i relation til hverken udlodningsmidler eller drift af hotel mv.
DBU Jylland modtager en andel af idrættens udlodningsmidler, som en anerkendelse af
breddefodboldens store samfundsmæssige betydning, og i lighed med det ansvar der
følger med forvaltningen af de indtægter, som DBU Jylland modtager fra klubberne,
følger der et tilsvarende ansvar med forvaltningen af disse offentlige tilskud, bl.a. i form
af gennemsigtighed og ordentlighed. Dette sikrer DBU Jylland bl.a. via en økonomisk
politik, offentlige regnskaber og via løbende redegørelser til medlemsklubberne på
delegeretmøder mv. Der henvises i den forbindelse til nedenstående dokumentation.
Økonomisk politik for DBU Jylland:
https://dbujylland.dk/om-dbu-jylland/organisationen/politikker/oekonomisk-politik/
DBU Jyllands regnskaber og budgetter:
https://dbujylland.dk/om-dbu-jylland/organisationen/oekonomi/"
Jeg kan desuden oplyse, at Kulturministeriet ikke fører tilsyn med DBU eller andre
specialforbund. Kulturministeriet uddeler ikke penge direkte til DBU.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF), der videreformidler udlodningsmidler til DBU,
samt DIF, der har ansvaret for at føre tilsyn med DBU’s
forvaltning af
udlodningsmidler.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2