Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
2. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål nr.
27 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af KUU alm. del - samrådsspørgsmål A
oplyse, om der, henset til at Radio Loud skifter navn, ejerkreds og antageligt indhold
m.v., er mulighed for, at aktører, der ikke deltog i udbuddet, men eventuelt ville have
gjort det med et ændret indhold mv., kan klage til Klagenævnet for Udbud eller til
andre klagemyndigheder?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Radio- og tv-nævnet om et
bidrag. Nævnet oplyser følgende:
”Det er Radio-
og tv-nævnets opfattelse, at nævnets afgørelser kan indbringes for
domstolene men ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dette vil
således også gælde i forhold til Klagenævnet for Udbud, der dog selv er berettiget til at
vurdere, om en klage hører under nævnets kompetence.
Radio- og tv-nævnet kan hertil henvise til Kammeradvokatens notat af 5. november
2019, der ligger tilgængeligt på Slots- og kulturstyrelsens hjemmeside, og hvor følgende
fremgår:
[K]lager over udbud af kontrakter omfattet af udbudsloven m.v. kan indgives til
Klagenævnet for Udbud. Derudover kan klagenævnet behandle klager, hvis klagenævnet
efter anden lovgivning er tillagt kompetence hertil.
I forhold til Radio- og tv-nævnets udbud af programtilladelsen er der som nævnt ikke tale
om en kontrakt, men om udstedelse af en begunstigende forvaltningsakt i form af en
programtilladelse, der endvidere er omfattet af særlige regler i radio- og fjernsynsloven og
en bekendtgørelse udstedt af Kulturministeriet. Klagenævnet for Udbud er ikke i radio-
og fjernsynsloven eller Kulturministeriets bekendtgørelse tillagt særskilt kompetence som
klagemyndighed i forhold til Radio- og tv-nævnets udbud efter radio- og fjernsynsloven.
Dok. nr. 13766