Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
15. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 19. maj 2022 stillet mig følgende spørgsmål nr. 269
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på henvendelsen fra Fregatten Jylland, herunder
forholde sig til muligheden for, at Fregatten Jylland tildeles en længerevarende
bevilling på 4 år eller mere, da skibsbevarende projekter ofte strækker sig over
flere år, jf. KUU alm. del
–
bilag 368?
Svar:
Fregatten Jylland opfordrer i den vedlagte henvendelse til Kulturudvalget til, at
Fregatten tildeles en permanent eller som minimum 4-årig statslige bevilling med
henblik på at sikre en bæredygtig økonomi og bedre mulighed for en langsigtet
planlægning.
Da regeringen endnu ikke har udarbejdet eller offentliggjort sit finanslovforslag for
2023, har jeg ikke mulighed for at oplyse om regeringens prioriteringer, herunder
specifikke bevillinger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 47080