Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
07. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 9. maj 2022 stillet mig følgende spørgsmål nr. 255
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra KØN af 5. april 2022, herunder sæt-
ningen ”Museets ansvarsområde er således blevet udvidet, men den statslige
støtte er ikke fulgt med.”, jf. KUU alm. del –
bilag 343?
Svar:
KØN er et statsanerkendt museum med landsdækkende ansvar for kønnenes kulturhi-
storie. Museet er selvejende, og Aarhus Kommune er den off. hovedtilskudsyder.
Museet modtager et ordinært statstilskud på godt 1 mio. kr. årligt. Tilskuddet er omfat-
tet af kulturaftalen mellem Kulturministeriet og Kulturregion Aarhus (Aarhus Kom-
mune), 2021-24. I aftalen indgår en rammebevilling, hvor Aarhus Kommune udbetaler
statstilskuddet. Ud over det ordinære driftstilskud har museet i perioden 2019-22 der-
udover modtaget et særligt statsligt driftstilskud på finansloven på 0,5 mio. kr. årligt.
KØN opfordrer i den vedlagte henvendelse til Kulturudvalget til, at det særlige stats-
lige driftstilskud øges til 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2023-26. Det sker med henvisning
til, at museet i 2016 skiftede ansvarsområde fra kvinders kulturhistorie til kønnenes
kulturhistorie og i 2021 ændrede navn fra
Kvindemuseet
til
KØN.
Ændringen af an-
svarsområdet var museets eget ønske. En ændring af et museums ansvarsområde mod-
svares ikke normalt af en ændring i det statslige driftstilskud.
Da regeringen endnu ikke har udarbejdet eller offentliggjort sit finanslovforslag for
2023, har jeg ikke mulighed for at oplyse om regeringens prioriteringer, herunder speci-
fikke bevillinger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 43820