Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2590047_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
07. juni 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 9. maj 2022 stillet mig følgende spørgsmål nr. 253
(Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion og
redegøre for muligheden for, at skolen kan få en rammeaftale om driftstilskud med
Kulturministeriet, jf. KUU alm. del
bilag 331?
Svar:
Manuskriptskolen for Børnefiktion redegør i materialet i bilag 331 for, at skolen har
etableret en toårig deltidsuddannelse med en deltagerbetaling på 35.000 pr. år
svarende til ca. 1/3 af de samlede omkostninger, og at der optages ca. 12 elever hvert år.
Det fremgår også, at skolen har en vision om at udvikle et gratis uddannelsestilbud.
I den nye medieaftale, som regeringen den 21. maj har indgået med Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og
Kristendemokraterne, bevilges 5 mio. kr. årligt i 2023-2025 til Manuskriptskolen for
Børnefiktion.
Kulturministeriet vil i den kommende tid tage kontakt til Manuskriptskolen omkring
vilkårene for en treårig driftsstøtte samt undersøge de statsstøtteretlige konsekvenser.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 44529