Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. maj 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 08-04-2022, efter ønske fra Uffe Elbæk (FG), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 236 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil kulturministeren arbejde for, at ”Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom”, der
er en vigtig nordisk platform i den italienske hovedstad og spiller en væsentlig rolle i
samarbejdet mellem de nordiske ambassader og kulturinstitutter, og i formidlingen af
danske og nordiske værdier, både når det gælder klima, demokrati, ligestilling og
kunst, får sit driftstilskud tilbage fra Nordisk Ministerråd?
Svar:
I 2020 godkendte de nordiske samarbejdsministre en ny handlingsplan for Nordisk
Ministerråd. Handlingsplanen gælder for 2021-2024 og knytter sig til Vision 2030 og tre
strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt
bæredygtigt Norden. Den nye vision har medført omprioriteringer i det nordiske budget
i sin helhed, og det nordiske kulturbudget reduceres med ca. 30 MDKK svarende til
omtrent 20 %. I 2023 og 2024 reduceres kulturbudgettet med 7,25 MDKK begge år.
Dette er svarende til en reduktion på henholdsvis 4,6 % i 2023 og 4,8 % i 2024.
Sådanne besparelser vil naturligvis have konsekvenser for de aktører, som modtager
støtte på kulturområdet i nordisk regi, og det har ikke været en nem øvelser for de
nordiske kulturministre at implementere besparelserne. I relation til Skandinavisk
Forenings Kunstnerhus i Rom, så besluttede de nordiske kulturministre i forbindelse
med kulturbudgettet for perioden 2021-24, at støtte hertil gradvist skulle udfases, og
den beslutning er blevet fastholdt. I forhold til budget for 2022 og som følge af dialogen
mellem Nordisk råd og Nordisk Ministerråd besluttede de nordiske kulturministre dog
at afsætte 100.000 kr. til Circolo Scandinavo i 2022.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 38028