Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2568951_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
4. maj 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 7. april 2022, efter ønske fra Jacob Jensen (V),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 235 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren bekendt med, at Bidstrupskovene, der netop er udpeget til
naturnationalpark, oprindeligt er købt af staten med formålet om at opretholde
friluftslivet uhindret, og hvad har ministeren tænkt sig at gøre, hvis der stilles
begrænsninger til adgang og friluftsliv af hensyn til udsatte græssere, når området
bliver naturnationalpark?
Svar:
Som nævnt på samråd i Kulturudvalget med miljøministeren, der blev afholdt den 22.
december 2021 om naturnationalparker, og i svar på KUU alm del - spm. 131 om
naturnationalparker fra den 20. januar 2022, er naturnationalparker et spørgsmål, der
generelt henhører under Miljøministeriet, hvorfor jeg har indhentet svarbidrag her fra.
Miljøministeriet har oplyst følgende:
”Den
daværende socialdemokratisk ledede regering i 1995 fik Finansudvalgets
tilslutning til, at staten erhvervede Bidstrupskovene af Københavns Kommune.
Baggrunden var en offentlig bekymring for den indskrænkning af adgangsmulighederne
til skovene, som et salg til en privat ejer ville medføre.
Med beslutningen om at etablere en naturnationalpark i Bidstrupskovene på ca. 500 ha,
eller ca. halvdelen af skovens samlede areal, ændres der ikke på de formelle
adgangsforhold og rettighederne til at færdes i Bidstrupskovene.
Naturnationalpark Bidstrupskovene ligger i et løvskovsdomineret, kuperet
morænelandskab med mange lavninger, moser, søer og vandløb, hvilket sammen med de
mange lysninger giver skoven mangfoldighed i natur samt i oplevelsesmuligheder og
dermed mulighed for mere friluftsliv. De overordnede rammer for befolkningens færdsel i
området vil være uændret, og langt hovedparten af de nuværende friluftsmæssige
aktiviteter vil kunne fortsætte i naturnationalparken. Dog vil hensynet til de store
græsædende pattedyr og det forhold, at der efterhånden kan indfinde sig yderligere
Dok. nr. 38691
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 235: MFU spm. om ministeren er bekendt med, at Bidstrupskovene, der netop er udpeget til naturnationalpark, oprindeligt er købt af staten med formålet om at opretholde friluftslivet uhindret, til kulturministeren
naturkvaliteter, kunne påvirke, hvilke tilladelser der kan gives til tilladelseskrævende
aktiviteter og faciliteter. Det vil afhænge af en konkret vurdering af den pågældende
aktivitet og det pågældende område. For aktiviteter, der ikke kan fortsætte som hidtil, vil
det blive undersøgt, om der kan findes alternative løsninger uden for
naturnationalparken, f.eks. i den anden halvdel af Bidstrupskovene.
Der vil til Bidstrupskovene blive afsat 5 mio. kr. til at understøtte borgernes færdsel og
aktiviteter i og ved naturnationalparken. Naturstyrelsen vil her arbejde på at udbygge
friluftsfaciliteter, herunder også på statens arealer uden for naturnationalparken.
Placering og udformning af disse faciliteter vil blive drøftet med den lokale
projektgruppe, som netop er ved at blive nedsat.
Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har sammen
formuleret ”Principper for natur og friluftsliv i naturnationalparker”, hvori det blandt
andet fremgår, at der løbende skal indsamles erfaringer om effekterne af de nye
naturforvaltningstiltag på både biodiversitet og friluftsliv, så de kan bruges konstruktivt
i den videre planlægning og løbende tilpasning af forvaltningen. Det skal sikres, at
eventuelle begrænsninger af rekreative aktiviteter kun sker på grundlag af en fagligt
begrundet vurdering af, at aktiviteterne kan påvirke plante- eller dyrelivet væsentligt,
eller hvis det potentielt kan medføre uhensigtsmæssige situationer for besøgende.”
Jeg henholder mig til Miljøministeriets svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2