KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm., om Copydan KulturPlus har stævnet Kulturministeriet med påstand om bl.a. blankbåndsvederlag, når danskere downloader indhold fra streamingtjenester, til kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Kulturministeriet

35. Download til offline-brug

5. februar 2021

Den digitale udvikling har i de senere år ført til, at danskerne i øget omfang bruger

adgangsbaserede tjenester (streaming m.v.) i stedet for at købe egne eksemplarer

af fx et stykke musik eller en film.

Visse streamingtjenester som f.eks. Netflix eller Spotify giver abonnenter mulig-

hed for midlertidig download og offline-afspilning af noget af tjenestens indhold

på visse understøttede enheder og med visse begrænsninger. For nogen tjenesters

vedkommende kræver sådanne muligheder et særligt abonnement.

Abonnenten får ingen ejendomsret over det downloadede materiale men alene en

tidsbegrænset brugsret, og materialet bliver automatisk utilgængeligt, når der ikke

længere abonneres på tjenesten.

Mens der synes at være bred enighed om, at streaming ikke indebærer en form for

kopiering, der skal omfattes af en kompensationsordning for privatkopiering, er

det et omdiskuteret spørgsmål, om download til offline-brug fra en streamingtje-

neste udgør en sådan form for kopiering. Der foreligger ikke dansk eller EU-rets-

praksis på området

, og svaret på spørgsmålet beror således på en juridisk fortolk-

ning af de gældende regler, som blev skrevet på et tidspunkt, hvor streaming og

download til offline-brug af fx musik ikke var udbredt og dermed heller ikke til-

tænkt reglernes anvendelsesområde.

Download til offline-brug – en kompensationsberettigende privatkopieringshandling?

Det kan diskuteres, om download til offline-brug overhovedet er en kompensati-

onsberettigende privatkopieringshandling, eller om download til offline-brug i ste-

det må karakteriseres som en handling som led i et lejeforhold, hvor lejeren på

baggrund af en lejeaftale får en tidsbegrænset brugsret til en kopi af et beskyttet

værk, eksempelvis en film, ligesom det kendes fra et videofilmslejeforhold i den

fysiske verden.

Det følger eksempelvis af Netflix’ brugerbetingelser

, at abonnenterne får en be-

grænset og ikke-overdragelig ret til at tilgå tjenesten og se dens indhold.

For så vidt angår download til offline-brug fremgår det af betingelserne, at

”Noget Netflix-indhold er tilgængeligt til midlertidig downloading

og offlineafspilning på visse understøttede enheder (”offlinetitler”).

Domstole i Sverige og Holland har beskæftiget sig med spørgsmålet om download til offline-brug, henholdsvis Södertörns

Tingsrätts dom af 18. december 2018 i sag T 9826-13 og Retten i Haags dom af 18. september 2019 i sag C-/07/561257.

Ingen af dommene er dog afgørende i forhold til vurderingen af, hvorvidt download til offline-brug efter dansk ret skal

betragtes som en kompensationsberettigende privatkopieringshandling.

https://help.netflix.com/legal/termsofuse

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm., om Copydan KulturPlus har stævnet Kulturministeriet med påstand om bl.a. blankbåndsvederlag, når danskere downloader indhold fra streamingtjenester, til kulturministeren

Side 2 af 5

Der gælder visse begrænsninger, herunder begrænsninger for antal-

let af offlinetitler pr. konto, det maksimale antal enheder, der må in-

deholde offlinetitler, tidsperioden inden for hvilken du skal begynde

at se offlinetitlerne, og hvor længe offlinetitlerne vil være tilgænge-

lige. Nogle offlinetitler kan muligvis ikke afspilles i visse lande, og

hvis du går på internettet i et land, hvor du ikke ville kunne streame

en given offlinetitel, vil offlinetitlen ikke kunne afspilles, så længe du

er i det pågældende land.”

Desuden fremgår det af betingelserne, at

”Du accepterer, at du ikke må arkivere, reproducere, distribuere,

modificere, fremvise, udføre, offentliggøre, licensere, fremstille af-

ledte værker af, sælge eller bruge (bortset fra, hvis det udtrykkeligt er

tilladt i disse brugerbetingelser) indhold og information indeholdt i

eller indhentet fra eller gennem Netflix-tjenesten. Du accepterer

også, at du ikke må: omgå, fjerne, ændre, deaktivere, forringe, eller

hindre indholdsbeskyttelserne i Netflix-tjenesten […].”

Man får som abonnent således ingen ejendomsret over det indhold, som man af

tjenesten har fået lov til at benytte offline, og indholdet er kun tilgængeligt så

længe, der abonneres på tjenesten.

På den baggrund kan det indhold, man som abonnent kan downloade til offline-

brug, betragtes som lejet indhold, som streamingtjenesten har fuld kontrol over,

og som automatisk tilbageleveres til tjenesten, hvis der ikke betales for abonne-

mentet, eller hvis andre forhold i brugerbetingelserne gør, at abonnenten ikke læn-

gere kan tilgå det.

Der kan således argumenteres for, at der først vil være tale om en i forhold til pri-

vatkopieringskompensationen relevant privatkopieringshandling, hvis abonnenten

laver en kopi af det materiale – hvis dette er teknisk muligt – som vedkommende

har tilgængeligt offline, eksempelvis ved at lave en kopi af materialet fra tjenestens

platform og lægge dette over på sin eksterne harddisk.

En sådan kopi vil dog så være blevet til på baggrund af et lejet eksemplar og/eller

evt. på baggrund af omgåelse af en teknisk foranstaltning, hvilket ikke dækkes af

kompensationsordningen.

Spørgsmålet om dobbeltkompensation

Et andet spørgsmål er, om rettighedshaverne skal kompenseres efter reglen om

kompensation for privatkopiering, hvis rettighedshaverne har mulighed for at

modtage betaling for kopieringen i form af eksempelvis en licensafgift.

Side 3 af 5

Streamingtjenesters eventuelle udbud af en mulighed for download til offline-brug

sker bag en aftale- og betalingsvæg. Udbud af en sådan mulighed til abonnenterne

kræver, at streamingtjenesterne har tilladelse hertil fra rettighedshaverne. Uden en

sådan tilladelse, og en abonnents heraf afledte tilladelse fra (og adgang til) tjene-

sten, ville abonnentens kopiering til privat brug af tjenestens indhold – hvis dette

overhovedet er teknisk muligt – ske på grundlag af et ulovligt forlæg, hvilket ikke

er omfattet af privatkopieringsundtagelsen i ophavsretslovens § 12, og derfor hel-

ler ikke omfattet af kompensationsordningen.

I modsætning til den fysiske verden, hvor rettighedshaverne ikke har kontrol med

kopieringen af deres værker eller mulighed for licensering heraf, har rettighedsha-

verne bevaret denne kontrol og mulighed for licensering i forbindelse med deres

værkers tilstedeværelse på streamingtjenesterne.

Muligheden for download til offline-brug afhænger således af streamingtjenester-

nes tilladelse og etablering af adgang hertil - en tilladelse, som rettighedshaverne er

nærmest til at sikre sig kompensation for via deres direkte aftaleforhold med stre-

amingtjenesterne.

EU-Domstolen har udtalt sig om betydningen af en tilladelse til kopiering i for-

hold til privatkopieringskompensationen i sag C-457/11, VG WORT.

Domstolen udtaler bl.a., at når en medlemsstat har besluttet at udelukke enhver

ret for rettighedshaverne til at tillade reproduktion af deres værker, er det uden be-

tydning for rettighedshavernes krav på rimelig kompensation, om de (alligevel)

måtte have givet tilladelse til reproduktion.

Domstolen udtaler dog også, at såfremt en medlemsstat blot har indført en simpel

indskrænkning af rettighedshavernes ret til reproduktion, må det afgøres, om den

nationale lovgiver har haft til hensigt at bevare ophavsmændenes ret til reproduk-

tion.

Privatkopieringsundtagelsen i ophavsretslovens § 12 udelukker ikke fuldstændig

retten for rettighedshaverne til at tillade reproduktion af deres værker. Tværtimod

er anvendelsesområdet for undtagelsen, særligt for så vidt angår digital kopiering,

ganske snævert, og undtagelsen kan i øvrigt fraviges ved aftale.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at rettighedshaverne har retlig mulighed for

at opnå et rimeligt vederlag for tilladelsen til download til offline-brug ved indgå-

elsen af aftalen med streamingtjenesten, og at en privatpersons download til off-

line-brug af en streamingtjenestes indhold på baggrund af en aftale herom med

http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-457/11&language=DA

Side 4 af 5

tjenesten ikke indebærer en form for kopiering, der skal omfattes af kompensati-

onsordningen for privatkopiering.

Denne opfattelse synes at stemme overens med præambelbetragtning 35 i In-

fosoc-direktivet

, hvoraf det fremgår, at der i visse sager, hvor rettighedshaverne

allerede har modtaget en anden form for betaling, f.eks. som del af en licensafgift,

ikke bør forfalde specifik eller særskilt betaling.

Opfattelsen synes også at stemme overens med det af EU-Domstolen anførte i

den ovenfor nævnte sag C-467/08, Padawan. Her udtalte Domstolen, at

En fysisk persons privatkopiering skal herved anses for en handling

til skade for ophavsmanden til det beskyttede værk.

Det følger heraf, at den person, der har givet anledning til skaden

for indehaveren af eneretten til reproduktion, er den, som til privat

brug foretager en sådan reproduktion af et beskyttet værk uden at

søge forudgående tilladelse fra nævnte indehaver. […]” (præmis 44

og 45).

Da en abonnents download til offline-brug ikke sker uden forudgående tilladelse

fra rettighedshaverne, men tværtimod kun lovligt kan ske på baggrund af en tek-

nisk adgang til og tilladelse fra streamingtjenesten afledt af tjenestens tilladelse fra

rettighedshaveren, må det modsætningsvist følge, at en abonnents download til

offline-brug ikke giver anledning til en kompensationsberettigende skade.

Ræsonnementet synes logisk, da det vil kunne føre til dobbeltkompensation, hvis

rettighedshaverne både kan modtage betaling i henhold til aftaler og kompensa-

tion efter kompensationsordningen for samme kopi.

Skade ved download til offline-brug – en hypotetisk antagelse?

Det skal i forlængelse af de ovenfor anførte betragtninger bemærkes, at reglerne

om kompensation for privatkopiering bl.a. bygger på en hypotetisk antagelse om,

at en privatpersons mulighed for lovlig privatkopiering afholder personen fra at

erhverve eller generhverve et eksemplar af værket til skade for rettighedshaverne.

Hypotesen er eksempelvis, at en person, som lovligt har erhververet en cd og la-

ver en kopi af denne til sit sommerhus, ville have købt et ekstra eksemplar af

cd’en, hvis ikke privatkopiering var tilladt, og at rettighedshaverne derfor lider et

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

Side 5 af 5

økonomisk tab ved, at privatpersonen ikke - i dette tilfælde - generhverver men

kopierer cd’en.

Måtte man trods det ovenfor anførte være af den opfattelse, at download til off-

line-brug er en for privatkopieringskompensationen relevant handling, og at det

ingen betydning har, at rettighedshaverne retligt har mulighed for at opnå et rime-

ligt vederlag for kopieringen til privat brug ved indgåelse af aftalen med stre-

amingtjenesten, er det vigtigt at være opmærksom på, at rettighedshaverne kun

skal kompenseres, hvis de lider skade - et økonomisk tab - som følge af kopierin-

gen.

Det synes tvivlsomt, om rettighedshaverne lider økonomisk skade på grund af en

abonnents mulighed for download til offline-brug fra en streamingtjeneste, da

abonnenten næppe, hvis muligheden for download til offline-brug ikke eksiste-

rede, ville købe et eksemplar af dét værk, eksempelvis en film, som abonnenten

måtte ønske at have til rådighed offline. Det er i den forbindelse værd at holde sig

for øje, at muligheden for offline-brug er en accessorisk ydelse ift. hovedydelsen,

som er online-streaming.

Konklusion

Kulturministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt download til offline-

brug er en kompensationsberettigende privatkopieringshandling, er komplekst og

omdiskuteret, og der foreligger ingen dansk praksis eller praksis fra EU-Domsto-

len, der entydigt afklarer dette.

Samlet set er det ministeriets opfattelse, at download til offline-brug ikke bør være

dækket af en kompensationsordning for privatkopiering.

Kulturministeriet skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at spørgsmå-

let om download til offline-brug indgår i den igangværende retssag, som Copydan

KulturPlus har anlagt mod Kulturministeriet.