Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
08. april 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 11. marts 2022, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 222 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad er kulturministerens holdning til, at ændringen af momsloven ifølge
skatteministerens svar på spørgsmål 15 i særlig grad vil ramme ældre medborgere med
traditionelt tv-abonnement? Der henvises i øvrigt til det indlæg på Skatteudvalgets
høring den 2. februar 2022 fra Forenede Danske Antenneanlæg, hvor det blev
understreget, at forslaget især rammer ældre uden for de store bysamfund.
Svar:
Jeg hæfter mig ved, at lovforslaget gennemføres med henblik på at bringe reglerne i
overensstemmelse med EU-retten, og at momsen bliver neutral for
konkurrenceforholdet mellem udbydere af tv-abonnementer og streamingtjenester.
Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen har præsenteret medieudspillet
”Den
demokratiske samtale skal styrkes”, hvori der bl.a. fremgår en række initiativer, som
skal styrke de lokale og regionale medier til gavn for alle danskerne.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 34578