Kulturudvalget 2021-22
29. NOVEMBER 2021
4000691 LTC / PIN
Notat om inddragelse af
bevilling til tilskud vedr.
programtilladelse
1.
Kulturministeriet har den 9. november 2021
–
i forlængelse af vores notat om ekspropriation af 7. juni
2021 - anmodet Kammeradvokaten om en kort beskrivelse af muligheden for at undlade at finansiere det
tilskud, som fremgår af programtilladelse til Kulturradio Danmark A/S tildelt efter radio- og fjernsyns-
loven på baggrund af udbuddet, som var nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 719 af 9. juli 2019 om
udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur.
Kulturministeriet har endvidere bedt os vurdere, om overdragelse af kapitalandele i Kulturradio Dan-
mark A/S til Berlingske Media A/S, navneskifte og ændring af indhold/målgruppe har betydning for vores
vurdering af spørgsmålet om ekspropriation i notat af 7. juni 2021.
Det forudsættes i det følgende, at der ikke er grundlag for at tilbagekalde programtilladelsen, jf. Kam-
meradvokatens notat af 30. oktober 2019 om udbud af programtilladelse til digital public service-radio-
kanal (notatet er offentligt tilgængeligt på Kulturministeriets hjemmeside
1
), og at programtilladelsen
endvidere ikke kan inddrages i medfør af programtilladelsens regler om misligholdelse mv. og § 50, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 719 af 09/07/2019.
2.
Efter grundlovens § 46, stk. 2, må ingen udgift afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne
finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
Det fremgår af budgetvejledningen (2021), side 34 f., at hvor det er nødvendigt at afgive retligt bindende
tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, udgiftsføres hele tilsagnsbeløbet i det finansår, hvor
tilsagnet gives. Beløb, der ikke udbetales i tilsagnsåret, hensættes til senere udbetaling på balancen.
Udbetalingen i et senere finansår er således ikke betinget af, at der afsættes bevilling i det pågældende
finansår.
1
https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/Arkiv/2019/Kammeradvokatens_notat.pdf
KØBENHAVN
KALVEBOD BRYGGE 32
DK-1560 KØBENHAVN V
AARHUS
ÅBOULEVARDEN 49
DK-8000 AARHUS C
T
@
W
+45 33 15 20 10
WWW.KAMMERADVOKATEN.DK