Kulturudvalget 2021-22
7. JUNI 2021
4000691 PIN
Jacob Pinborg
D: +45 72 30 73 13
M: +45 25 10 05 12
Notat om udstedte pro-
gramtilladelser og ekspro-
priationsreglerne
1.
INDLEDNING
Kulturministeriet har anmodet os om at redegøre overordnet for, om en udstedt programtilladelse er
omfattet af ekspropriationsreglerne og i givet fald rammerne herfor.
Det er aftalt med ministeriet, at dette notat kan udleveres til de politiske ordførere og offentligheden i
øvrigt efter behov.
2.
EKSPROPRIATION
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det, og at det kun kan ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er vores umiddelbare vurdering, at inddragelse af programtilladelsen vil være et ekspropriativt ind-
greb omfattet af grundloves § 73.
Det indebærer, at indgrebet kun kan ske, når tre betingelser er opfyldt: Ekspropriationen skal være kræ-
vet af almenvellet, den skal ske ifølge lov, og der skal ydes fuld erstatning til den berørte ejer.
Kravet om, at ekspropriation skal være krævet af almenvellet, indebærer, at det skal begrundes i almene
samfundshensyn. Der er så vidt ses ikke i gældende lovgivning, herunder navnlig i radio- og fjernsyns-
lovgivningen, hjemmel til at iværksætte et sådant ekspropriativt indgreb eller at udstede administrative
regler med et sådant formål.
En ekspropriation af den omhandlede programtilladelse vil derfor formentlig kræve, at der vedtages en
ny lov, som giver mulighed for ekspropriation.
KØBENHAVN
KALVEBOD BRYGGE 32
DK-1560 KØBENHAVN V
AARHUS
ÅBOULEVARDEN 49
DK-8000 AARHUS C
T
@
W
+45 33 15 20 10
WWW.KAMMERADVOKATEN.DK