Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
24. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 10. marts 2022, efter ønske fra ikke-medlem af ud-
valget (MFU) Hans Andersen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 219 (Alm. del), som
jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for proceduren, når der laves ændringer i områder, der er
udpeget til UNESCOs verdensarvsliste?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, der oplyser følgende:
”Hvis
man ønsker at foretage ændringer i områder, som er optaget på UNESCOs Ver-
densarvsliste, er processen følgende:
Verdensarvskomitéen (The World Heritage Committee) anmoder de respektive stater om
at informere komiteen om kommende indgreb, der potentielt kan påvirke verdensarvsste-
dets enestående universelle værdi (Outstanding Universal Value). Det gælder eksempel-
vis større restaureringer eller anlægsarbejder inden for eller nær verdensarvsstedet. Ver-
densarvsarvskomitéen sender derefter statspartens redegørelse til vurdering hos den rele-
vante rådgivende organisation, dvs. ICOMOS (International Council on Monuments and
Sites) eller IUCN (International Union for Conservation of Nature). I yderste konsekvens
kan Verdensarvskomitéen beslutte, at det pågældende verdensarvssted skal indskrives på
listen over verdensarv i fare (the List of World Heritage in Danger) eller evt. slettes helt
af Verdensarvslisten, hvis stedets værdier er gået endegyldigt tabt.
I Danmark er det praksis, at der er en forudgående dialog mellem verdensarvsstedet og
Slots- og Kulturstyrelsen om ønsket til evt. ændringer inden for verdensarvsstedet, så det
ikke konflikter med verdensarvsstedets enestående universelle værdi."
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 33030