Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 3410
Den 6. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 218 (KUU alm. del) stillet 10. marts 2022 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 218
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har udpeget naturnationalpark Gribskov og bl.a.
indkøbt hegn inden, at UNESCO har godkendt det?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
./.
”Der har været en tæt dialog mellem de relevante instanser og myndigheder omkring hensynet til
parforcejagtlandskabet i forbindelse med såvel udvælgelsen af Naturnationalpark Gribskov som det
efterfølgende arbejde med den konkrete etablering af naturnationalparken, jf. besvarelse MOF 431,
432, 433 og 435.
På den baggrund er det Naturstyrelsens vurdering, at der, jf. besvarelse af MOF 433, er taget de
hensyn, som sikrer, at selve udvælgelsen af Naturnationalpark Gribskov ikke kan opfattes som
kompromitterende for UNESCO verdensarvsområdet. Ligeledes har dialogen mellem de relevante
instanser og myndigheder, jf. besvarelse MOF 435, haft til formål at sikre, at det forberedende arbejde
med planlægning og den konkrete etablering af naturnationalparken sker på en måde, som er forenelig
med UNESCO verdensarvsområdet.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk