Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
2. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål nr.
20 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af KUU alm. del - samrådsspørgsmål A
oversende det skriftlige svar fra Radio- og tv-nævnet vedrørende i sin helhed
vedrørende nævnets vurdering vedrørende underopfyldelse/misligholdelse og
muligheden for tilbagebetaling fra Radio Loud’s side?
Svar:
Som jeg oplyste på samrådet den 27. oktober har jeg indhentet Radio- og tv-nævnets
vurdering af spørgsmålet, som her gengives sin helhed:
”Forholdene,
der er beskrevet i Radio- og tv-nævnets udtalelse side 30 og frem vedrører
Kulturradio Danmarks A/S’ (Radio LOUDs) afvikling af debatprogrammer. Radio-
og tv-
nævnet konstaterer på side 31, at der ikke på et fuldt oplyst grundlag kan tages stilling
til, hvor stor en andel af kanalens debatprogrammer, der har været sendt live, men at det
er sikkert, at en betydelig del af Radio LOUDs debatprogrammer ikke har været sendt
live. Nævnet konkluderer på denne baggrund, at Radio LOUD ikke efterlever sin
forpligtelse til, at alle debatprogrammer skal sendes live i henhold til tilladelsens pkt. 95.
Nævnet indskærper herefter over for Radio LOUD, at kanalen iagttager sin pligt til at
førstegangsudsende debatprogrammerne som direkte radio i henhold til § 36, stk. 6, i
bekendtgørelse nr. 719 af 9. juli 2019 om udbud af digital public service-radiokanal med
fokus på kultur.
Nævnet lægger sig i denne forbindelse op ad almindelig praksis i forhold til
underopfyldelse af kravene i public service-programtilladelser, herunder praksis for så
vidt angår nuværende og tidligere tilladelseshavere af programtilladelse til den fjerde
landsdækkende FM-radiokanal, henholdsvis Radio4 og Radio24syv.
Dok. nr. 13766