Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
31. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 3. marts 2022, efter ønske fra Uffe Elbæk (FG),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 198 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan kulturministeren oplyse, hvor meget henholdsvis DR og TV2 betaler for
rettighederne til at vise fodbold-VM i Qatar?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DR og TV 2.
DR har oplyst følgende:
”DR’s
indkøb af rettigheder til VM i herrefodbold i 2022
omfatter både rettigheder til visning på tv (flow og on-demand) og radio. DR kan ikke
oplyse den konkrete økonomi for erhvervelse af visningsrettighederne til VM i
herrefodbold i 2022 af konkurrencemæssige årsager, da DR agerer i et kommercielt
marked, og fordi DR med aftalerne er kontraktligt underlagt fortrolighed.
DR er glade for indkøbet af rettighederne til VM i herrefodbold i 2022, så DR kan
engagere og samle danskerne om en stor sportsbegivenhed.”
TV 2 har oplyst følgende:
”TV
2 er i intensiv international konkurrence om attraktive
sportsrettigheder, som er et særligt afgørende konkurrenceparameter i den igangværende
streamingudvikling. Sportsrettighedspriser er forretningsmæssigt følsom information,
som TV 2 principielt ikke ønsker at oplyse om.”
Jeg henholder mig til DR’s
og TV 2’s
besvarelser.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 35127