Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2549299_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. marts 2022
Bidrag til Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 197 (KUU alm. del) stillet den 28. februar 2022
efter ønske fra Kulturudvalget ved Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 197
" Vil ministeren vurdere muligheden for at etablere en beskyttelseszone rundt om
naturnationalparkerne, for at minimere risikoen for, at eksempelvis skovbrande eller uønskede biller
og skadedyr fra parkerne spreder sig til nabolodsejere?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Når et område udpeges til naturnationalpark, udlægges skovområderne inden for
naturnationalparken urørt. Af Naturstyrelsens overordnede retningslinjer for forvaltning af urørt skov
på statens arealer fremgår det, at forebyggelse og bekæmpelse af skovbrand kan ske uden restriktioner.
Der kan således fortsat etableres og vedligeholdes brandbælter, branddamme mv. Naturstyrelsen er i
øvrigt ikke bekendt med viden om, at risiko for brandfare skulle være større i umiddelbar nærhed af
naturnationalparker.
For så vidt angår uønskede biller og skadedyr henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 465 (MOF alm.
del).
På bagrund af ovenstående, skønner Naturstyrelsen, at der ikke er behov for beskyttelseszoner"
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk