Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2492796_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
2. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2021, efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svar på KUU alm. del - spørgsmål 443, samlingen
2020-21 oplyse, hvor meget det vil koste en fodboldfan at følge alle herre- og
kvindelandsholds-kampe på TV (flow/streaming) i hvert af årene 2020 og 2021
sammenlignet med omkostningerne i hvert af årene 2000 og 2001, hvis
vedkommende altid vælger den billigste løsning?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på KUU alm. del - spørgsmål 443, så vil prisen variere
afhængigt af, hvilken tv-udbyder eller streamingtjeneste, som man har købt sig adgang
til.
Kulturministeriet er ikke i besiddelse af opgørelser over de forskellige udbydere af
herre- og kvindelandsholds-kampe og disses priser, således at den ønskede
sammenligning kan foretages.
Jeg mener, at fodboldlandskampe og andre store sportsbegivenheder af national
interesse bør kunne ses af størstedelen af befolkningen. Derfor bekymrer det mig, at en
del af disse begivenheder vises på tv- stationer eller streamingtjenester, der kun kan
ses af en begrænset del af befolkningen.
Jeg ønsker derfor at genindføre den såkaldte sportsliste, som den tidligere regering
afskaffede. En ny sportsliste vil dog kun være et skridt på vejen. Problemet er især de
høje priser på tv-rettigheder, som ofte sælges gennem de internationale forbund. Jeg er
derfor i gang med at rejse sagen for mine EU-kolleger for at undersøge, om vi kan gøre
noget ved det i fællesskab.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 14531