Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2533412_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
24. februar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 28. januar 2022, stillet mig følgende spørgsmål nr.
165 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen og materialet fra SMVdanmark, jf.
bilag 67 og 84 (alm. del) om produktionsrabatter ifm. animations- og
filmproduktioner, herunder redegøre for årsagen til, at Danmark ikke yder
produktionsrabatter, og om ministeren er enig i, at manglende
produktionsrabatter i Danmark skaber ulige konkurrencevilkår ift. andre lande?
Ministeren bedes desuden redegøre for sin holdning til at indføre
produktionsrabatter i Danmark til at styrke den danske film- og
produktionsbranche. Spørgsmålet stilles som opfølgning på foretræde den 26.
januar 2022 ved SMVdanmark om behovet for at indføre produktionsrabat i
Danmark.
Svar:
Det er en almindelig del af kulturpolitikken i de fleste europæiske lande at yde støtte til
film. Den nationale filmstøtte er imidlertid forskelligt sammensat internationalt, hvor
produktionsrabatter anvendes i nogle lande, mens andre lande, herunder Danmark, har
en direkte produktionsstøtte som dominerende filmstøtte. Der var på FL 2021 afsat
409,4 mio. kr. i støtte til film, spil og animation.
Fordelingen af støtten til danske filmproduktioner er fastlagt i filmaftalen 2019-2023,
der har tilslutning fra alle Folketingets daværende partier.
I Danmark har vi således valgt at prioritere den direkte filmstøtte, så vi støtter danske
produktioner og dermed også sikrer, at vi får film med et dansk særkende.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 29300