Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2526922_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. februar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 27. januar 2022, efter ønske fra Jan E. Jørgensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 161 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke tjenester der potentielt kan blive omfattet af en
eventuel streamingskat/investeringsforpligtelse, herunder ift. SVOD, TVOD,
AVOD, FVOD m.m., så det sikres, at alle indholdstjenester målrettet et dansk
publikum behandles ens?
Svar:
Regeringen ønsker, at streamingtjenester skal yde et kulturbidrag, som skal øremærkes
til produktion af dansk kvalitetsindhold.
Modellen skal indrettes inden for rammerne af AVMS-direktivet. Det betyder blandt
andet, at nationale tjenester skal være underlagt de samme forpligtelser, som de
udenlandske.
Jeg vil dog arbejde for en ordning, som på ikkediskriminerende vis sikrer, at de
streamingtjenester, der investerer meget i produktioner med dansksproget indhold,
betaler et mindre kulturbidrag end tjenester, der ikke gør. Den endelige udformning af
modellen vil jeg drøfte med partierne under medieforhandlingerne.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 27488