KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om alt materiale, herunder svar på udvalgsspørgsmål, der omhandler skat/afgifter på streamingtjenester og tech-virksomheder, som Kulturministeriet udarbejdede forud for indgåelsen af medieforliget i 2018, til kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Kulturministeren

Mogens Jensen

Sendes pr. e-mail med kopi til de øvrige medieordførere

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tel

Fax

E-mail

Web

33 92 33 70

33 91 33 88

[email protected]

www.kum.dk

Vedrørende henvendelse om fransk forslag om afgifter på udbydere af

medietjenester

Kære Mogens Jensen

Du bad den 23. februar 2018 ministeriet om at indhente oplysninger om den franske

ordning vedrørende at pålægge tjenester som Facebook og Google at bidrage med 2 % af

deres omsætning til fransk indholdsproduktion.

Kulturministeriet har uformelt forespurgt de franske myndigheder om ordningen og

har fået tilsendt det franske lovforslag på fransk. Derudover har ministeriet modtaget

en henvisning til en artikel, der nærmere omtaler det franske forslag.

Indledningsvist har Kulturministeriet fået oplyst, at det franske afgiftssystem daterer

sig tilbage til 1993, hvor der blev indført en afgift på VHS-/DVD-produkter. I 2004 blev

ordningen udvidet til også at omfatte video-on-demand og i 2013 til at inkludere

tjenester hjemmehørende uden for Frankrig, fsva. angår deres omsætning i Frankrig.

Den seneste ændring stammer fra 2016, hvor Parlamentet har stemt for en yderligere

udvidelse af den eksisterende ordning, således at der indføres en 2 % 's afgift på

reklameindtægter fra internettjenester, der stiller videoer til rådighed online enten

gratis eller mod betaling (også kaldet "YouTube-skatten"). Forslaget blev bekræftet ved

dekret nr. 2017-1364 den 20. september 2017.

Afgiften skal gå til the National Centre for Cinema and the Animated Image (Centre

National du Cinéma et de l'Image Animée – CNC) og skal gå til støtte af skabelsen af

nye værker. Ændringen har ifølge artiklen været undersøgt af EU-Kommissionen.

Afgiften skal stige til 10 % af indtægterne, såfremt der skabes indtægter fra reklamer

eller sponsorering, der er tilknyttet værker indeholdende porno eller vold.

Afgiften er beregnet på baggrund af summen af indtægter fra reklame og sponsorater

(ikke inklusiv skatter). Beregningen for on-demand audiovisuelle medietjenester

Dok nr. 18/00842-6

KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om alt materiale, herunder svar på udvalgsspørgsmål, der omhandler skat/afgifter på streamingtjenester og tech-virksomheder, som Kulturministeriet udarbejdede forud for indgåelsen af medieforliget i 2018, til kulturministeren

Side 2

baseres på den pris, der betales for adgang til film og audiovisuelle værker.

Beregningen af denne afgift inkluderer ikke betaling fra de, der reklamerer eller

sponsorerer på disse tjenester for cirkulationen af reklame og sponsor-beskeder på

catch-up tv, da disse allerede er underlagt en anden afgift.

Det fremgår af artiklen, at videodelingsplatforme ikke er berettigede til at modtage

støtte fra CNC, hvilket har givet anledning til kritik fra Association des Services

Internet Communautaires – ASIC.

Artiklen kan læses via dette link:

http://merlin.obs.coe.int/iris/2017/9/article12.en.html

Det franske lovforslag kan læses her:

https://www.legifrance.gouv.fr/eli/decret/2017/9/20/MICK1721690D/jo/

texte/fr

Med venlig hilsen

Mette Bock

Notat

25. maj 2018

Bemærkninger vedrørende EU-dom om streaming-tjenester

EU-Kommissionen godkendte den 1. september 2016, at der i Tyskland indførtes

en afgift for streaming-tjenester, som er etableret uden for Tyskland, men som

retter sine tjenester mod det tyske marked. Afgiften er en udvidelse af en allerede

eksisterende ordning, hvor markedsaktører inden for den audiovisuelle branche

bidrager til tysk kulturproduktion. Afgiften tilfalder en offentlig fond (FDA), som

anvendes til fremme af forskellige kulturelle formål i den audiovisuelle sektor.

Kommissionen behandlede sagen som en statsstøttesag og vurderede bl.a. også

sagen ud fra reglerne om hjemlandskontrol af udbydere af tv- og

streamingtjenester (oprindelseslandsprincippet) i det gældende direktiv om

audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet).

Med udvidelsen af den tyske ordning bliver streaming-virksomheder, der retter sig

mod et tysk publikum på det tyske marked pålagt at betale en afgift på op til 2,3 %

baseret på omsætningen gerereret af tyske kunder for al slags indhold, der har en

længde på mere end 58 minutter (film, tv-shows, dokumentarer m.v.) Tyskland har

i anmeldelsen til Kommissionen anslået, at afgiften vil kunne indbringe ca. 13 mio.

euro årligt. Af Kommissionens godkendelse af den tyske ordning fremgår, at

baggrunden for den tyske udvidelse er den hastige teknologiske udvikling, hvor

film i stigende grad ses ved hjælp af onlineadgang, og hvor etableringsstedet for

distributørerne har mistet sin relevans.

Netflix indbragte Kommissionens godkendelse af den tyske ordning for EU-

domstolen den 22. november 2016 med anmodning om ophævelse af godkendelsen.

EU-domstolen har den 16. maj 2018 afsagt dom, hvor domstolen af

proceduremæssige grunde afviser at realitetsbehandle anmodningen om ophævelse

af Kommissionens godkendelse. Domstolen er således ikke gået ind i en vurdering

af den tyske ordning. Det vides endnu ikke, om Netflix vil gå videre med sagen.

I Danmark er der ikke tradition for at finansiere kulturproduktion via

markedsbidrag, hvorfor det danske støttesystem er grundlæggende anderledes

opbygget end det tyske. I Tyskland har markedsaktører som biografoperatører,

distributører af billedmedier og video on demand-tjenester m.v. traditionelt været

pålagt at betale afgifter til FFA (Filmförderungsanstalt). Den tyske situation var

derfor, at der var en ulighed i pålæggelsen af afgifter, idet streming-tjenester, der

var etableret uden for Tyskland, men som retter sig mod et tysk publikum, var de

eneste, der ikke var pålagt afgifter. Udvidelsen af det tyske system bestod derfor i

høj grad i en ligestilling af markedsaktørerne. EU-Kommissionen lagde ved

godkendelsen bl.a. vægt på, at den tyske ordning var en udvidelse af en allerede

godkendt ordning.

Dok. nr. 18/01252-157

Side 2

AVMS-direktivet er pt. under revision. Europa-Parlamentet og det bulgarske

formandskab for Rådet har den 26. april 2018 uformelt indgået en aftale om de

væsentligste elementer i forslaget til revision af AVMS-direktivet. Aftalen betyder

bl.a. mulighed for at pålægge nationale – og også udenlandske – traditionelle tv-

udbydere og streaming-tjenester økonomiske bidrag til produktion af europæisk

medieindhold. Ifølge aftalen vil medlemsstaterne således kunne forpligte

leverandører, der er etableret i en anden medlemsstat, til at yde et finansielt

bidrag. Hvis denne mulighed udnyttes, skal det finansielle bidrag udelukkende

være baseret på indtægter fra medlemsstaten. Det vil ikke være muligt at indføre

en finansieringsordning, der alene retter sig mod udenlandske streaming-tjenester.

Der pågår fortsat forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den

samlede direktivrevision, men det er ambitionen, at direktivet vedtages endeligt i

anden halvdel af 2018. Det forventes derfor, at der med det reviderede AVMS-

direktiv vil blive skabt et mere sikkert retsgrundlag for at indføre ordninger, hvor

streaming-tjenester – herunder også streaming-tjenester, der ikke er etableret i

Danmark, men som retter sig mod et dansk publikum – bidrager finansielt til

dansk indholdsproduktion.

Notat

24. maj 2018

Kommentar til Netflix's forslag om investeringsforpligtelse i forhold til

dansk indhold

Netflix har som input til medieforhandlingerne udarbejdet et notat vedrørende en

investeringsforpligtelse i forhold til dansk indhold ("Netflix er en aktiv medspiller i

dansk medieproduktion".)

Det fremgår af notatet, at Netflix har investeret i dansk indhold (fx ved serien The

Rain, der er en Netflix produktion på dansk, produceret i Danmark med danske

skuespillere), og at Netflix også forventer at blive ved med at investere i dansk

indhold i fremtiden uden en investeringsforpligtelse.

Netflix nævner en model til inspiration, såfremt der indføres en

investeringsforpligtelse i Danmark:

•

Formulering af en forpligtelse til at investere i dansk indhold

•

Forpligtelsen skal gælde alle streaming-tjenester på det danske marked

•

Forpligtelsen kunne beløbe sig til 2 % af indtjeningen på danske abonnenter pr.

år (gennemsnit målt over eksempelvis en 3-5-årig periode afhængig af

medieforligets varighed)

•

Streamingtjenester, der ikke imødekommer investeringskriteriet, kan blive

mødt af krav om indbetaling til f.eks. Den Danske Filmfond.

Netflix uddyber, at investeringer i dansk indhold kan variere meget fra år til år,

hvorfor Netflix foreslår, at man i modellen indregner en rullende

investeringsramme, hvor investeringer sammenregnes fortløbende eksempelvis i

en sammenregning af 3-5 års investeringer.

Netflix lægger op til, at investering defineres som værende:

a) Produktion af dansksproget indhold både til Danmark og international

distribution.

b) Medproduktion af dansksproget indhold eksempelvis som tv-serien Rita

med TV 2

c) Køb af dansk medielicenser (allerede produceret indhold), som dernæst

distribueres på streaming-platforme. Investeringer i danske licenser skaber

ifølge Netflix et solidt økonomisk grundlag for danske producenter og er

derfor en værdifuld del af fødekæden, der sikrer fortsat dansk

medieindhold som dernæst distribueres i Danmark og internationalt

igennem et globalt distributionsnet.

Forslaget om at forpligte streaming-tjenester til at bidrage til dansk

indholdsproduktion er ikke en del af regeringens mediepolitiske udspil.

Det er uklart, hvilken institution Netflix hermed sigter på.

Dok. nr. 18/01252-158

Side 2

Europa-Parlamentet og det bulgarske formandskab for Rådet har den 26. april

2018 indgået aftale om de væsentligste elementer i forslaget til revision af EU-

direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet). Aftalen giver bl.a.

medlemsstaterne mulighed for at pålægge nationale – og også udenlandske –

streaming-tjenester og udbydere af traditionelt tv at bidrage økonomiske til

europæisk indholdsproduktion. Der pågår fortsat forhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet om den samlede direktivrevision, men det er ambitionen, at

direktivet vedtages endeligt i anden halvdel af 2018. Det forventes, at direktivet vil

skulle implementeres inden 2 år efter direktivets ikrafttræden.

Notat

Forslag nr. 1: Styrke on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæisk

produktion

Forslagets indhold

I forslaget til ændring af AVMS-direktivet lægges der op til et mere sikkert grundlag

for ordninger, hvor on demand-tjenesteudbydere forpligtes til at bidrage økonomisk

til fremstilling af europæiske produktioner, fx via nationale fonde.

En sådan ordning bør indføres i Danmark, idet den alt andet lige vurderes at kunne

tilvejebringe et værdifuldt redskab til styrkelse af produktionen af dansk

audiovisuelt indhold. I modsat fald vil investeringer kunne blive trukket væk fra

Danmark, når andre lande i Europa indfører sådanne ordninger.

Regeringen bør som følge heraf også støtte forslaget til ændring af AVMS-direktivets

art. 13, stk. 2, om on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæiske produktioner.

Baggrunden for forslaget er en ændring af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, der

vedrører, at medlemsstaterne kan pålægge bl.a. udbydere af on-demand

audiovisuelle medietjenester, der målretter deres tjenester mod publikum inden for

deres territorium, men som er etableret i andre medlemsstater, at bidrage

økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner. Lande som Frankrig og

Tyskland har implementeret ordninger til brug for national indholdsproduktion.

Europa-Parlamentet og det bulgarske formandskab for Rådet har den 26. april

2018 uformelt indgået aftale om de væsentligste elementer i forslaget til revision af

AVMS-direktivet. Aftalen betyder bl.a. mulighed for at pålægge både traditionelle

tv-udbydere og streaming-tjenester økonomiske bidrag til produktion af europæisk

medieindhold. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, og der vil gå noget tid, før

direktivet kan blive endeligt vedtaget.

Medieaftale/regeringens mediepolitiske udspil

Forslaget er ikke en del af regeringens mediepolitiske udspil. Forslaget er ikke i

overensstemmelse med regeringens afgifts- og byrdestop.

Regeringen har i Folketingets Europaudvalg i forhandlingerne om AVMS-

direktivet mandat til, at regeringen - ikke mindst i en dansk sammenhæng - stiller

sig skeptisk over for forslaget om, at medlemsstaterne ville kunne anmode

leverandører af on-demand tjenester om at bidrage finansielt til europæiske

produktioner mv. Det fremgår af mandatet, at medlemsstater, der ønsker at

gennemføre sådanne regler, allerede uden forslaget vil kunne gennemføre sådan

regulering, og det synes derfor fra dansk side unødvendigt med sådan regulering.

Dok. nr. 18/00706-3

Side 2

Problemstillinger

En ordning som foreslået i udvalgets forslag 1 rejser en lang række grundlæggende

problemstillinger, herunder i forhold til afgrænsning, udformning, håndhævelse og

administration af ordningen. En indførelse af en ordning vil skulle godkendes af

EU-Kommissionen.