Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2527498_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
11. februar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 21. januar, efter ønske fra Zenia Stampe (RV), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 158 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Har ministeren oplysninger om, hvor store samlede omkostninger Kristeligt Dagblad og
Information har på distribution, og hvad gennemsnitsomkostningen er per distribueret
avis sammenlignet med andre dagblade?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Slots- og Kulturstyrelsen om et
bidrag. Styrelsen oplyser følgende:
”Redaktionel produktionsstøtte til nyhedsmedier gives til produktion af
redaktionelt
indhold og bliver af den grund udmålt i forhold til et nyhedsmedies redaktionelle
omkostninger. I forbindelse med ansøgning om redaktionel produktionsstøtte indhenter
Slots- og Kulturstyrelsen alene oplysninger om de respektive nyhedsmediers
redaktionelle omkostninger, idet der ikke er noget i mediestøtteloven som nødvendiggør,
at ansøgende nyhedsmedier skal fremsende oplysninger vedr. omkostninger forbundet
med distribution af det trykte nyhedsmedie. Det er således ikke oplysninger, som
styrelsen er i besiddelse af eller har mulighed for at indhente, som et led i forvaltningen
af mediestøtten.
Slots- og Kulturstyrelsen har undersøgt om oplysningerne er at finde i hhv. Information
og Kristeligt Dagblads offentligt tilgængelige årsrapporter. Årsrapporten for Information
indeholder ingen direkte oplysninger om omkostninger i forhold til distribution. For
årsrapporten for Kristeligt Dagblad fremgår en samlet opgørelse for ”fremstillings-
og
distributionsomkostninger” uden en nærmere opdeling.
Det er med udgangspunkt heri ikke muligt at oplyse, hvad hhv. Information og Kristeligt
Dagblads samlede distributionsomkostninger udgør.
Dok. nr. 25767
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, hvor store samlede omkostninger Kristeligt Dagblad og Information har på distribution, til kulturministeren
På baggrund af ovenstående er det heller ikke muligt at angive, hvad
gennemsnitsomkostningen er pr. distribueret avis sammenlignet
med andre dagblade.”
Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2