Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 4514
Den 19. januar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 23. december 2021, efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V),
stillet mig følgende spørgsmål 127 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 127
”Vil ministeren som opfølgning på samråd om naturnationalparker den 22. december 2021 være villig
til at se på rammerne for og omfanget af udsættelse af store græssere i naturnationalparkerne, som en
eventuel konsekvens af resultatet af processen med inddragelse af brugere af skovene, herunder
idræts- og fritidsforeningerne?”
Svar
Jeg er opmærksom på de bekymringer, som mulige naturnationalparker har givet anledning til ude i
landet. Naturnationalparker er noget helt nyt i Danmark, og derfor er der selvfølgelig også mange
spørgsmål. Grundlæggende tror jeg på, at der er plads til både natur og mennesker - og her er den
lokale og konkrete dialog om spørgsmål, bekymringer og ikke mindst løsninger helt afgørende.
I forbindelse med projektbeskrivelser og forvaltningsplaner vil der blive taget stilling til, hvordan
naturnationalparkerne skal indrettes, herunder udsætning af store græssende dyr. Behovet for
græssende dyr vil afhænge at det naturlige græsningstryk fra vilde dyr.
./..
I forhold til inddragelsesprocessen vil jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 209 og
223 (MOF alm. del).
I forhold til behovet for udsætning af store græssende dyr vil jeg henvise til min tidligere besvarelse af
spørgsmål nr. 273 (MOF alm. del).
./.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk