Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2517924_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål H
Med afsæt i de tre deputationer i Kulturudvalget den
8. december 2021 fra bl.a. Friluftsnetværk Rold
Skov, Dansk Orienteringsforbund, jf. KUU alm. del
bilag 22, 31, 32, 44, 49 og 50, bedes
[kultur]ministeren redegøre for sin holdning til, at
regeringens planer om etablering af
naturnationalparker vil have store konsekvenser for
det lokale idræts- og friluftsliv, som de facto vil
umuliggøre deres aktiviteter i de danske skove?
Spørgsmål I
Vil [kultur]ministeren redegøre for, hvad
[kultur]ministerens rolle i processen vedrørende
etablering af naturnationalparker har været, og
hvordan [kultur]ministeren har sørget for at skabe
en inddragende dialog med brugerne af de danske
skove, herunder idræts- og friluftsforeninger?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra
Kulturudvalget.
1
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0002.png
TALEPAPIR
Svar
Introduktion
naturkrisen og baggrund for NNP
Tak til for muligheden for at komme til orde her i
Kulturudvalget i dag.
Miljø- og Fødevareudvalget har jo netop afholdt
samråd om naturnationalparker i onsdags, og jeg
kan se, at der er mange gengangere i salen i dag.
Jeg vil lægge ud på samme måde i dag, som jeg
gjorde på samrådet i sidste uge, nemlig med det
helt centrale, alvorlige og meget triste faktum:
Naturen er i krise!
FNs naturpanel IPBES, som er pendanten til FNs
klimapanel IPCC ift. biodiversitet, har i 2018
konkluderet, at biodiversiteten i Europa er i
vedvarende stærk tilbagegang.
I Danmarks seneste afrapportering til EU-
Kommissionen i forhold til Habitatdirektivet er
over halvdelen af de rapporterede arter og ikke
mindre end 95 pct. af de rapporterede naturtyper
i ugunstig bevaringsstatus.
Det er vores fælles natur
og det er vores fælles
ansvar at handle på den viden og bremse
tilbagegangen.
Men hvad skal der til for at give bedre vilkår for
naturen og biodiversiteten?
2
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0003.png
TALEPAPIR
Regeringen og aftalepartierne bag natur- og
biodiversitetspakken er enige om, at
naturnationalparkerne udgør et vigtigt element i
den samlede strategi, der skal bringe Danmarks
natur på fode igen.
Med naturnationalparkerne får vi store,
selvforvaltende naturområder, vi bringer vandet
tilbage til landskabet, stopper landbrugs- og
skovbrugsproduktionen, og så skal vi sørge for, at
græsningstrykket fra store græssende dyr er
optimalt for at sikre en større diversitet af
naturtyper og levesteder.
Alt sammen tiltag, som en række forskere
igennem en fælles ekspertudtalelse afgivet i
forbindelse med det danske IPBES-samarbejde
har peget på som centrale elementer, der kan
bidrage til at vende den negative udvikling for
biodiversiteten i Danmark.
Når vi bringer store planteædende dyr tilbage til
naturen, er vi samtidig nødt til at sætte hegn op.
Hegnet skal forhindre dyrene i at vandre ud på
trafikerede veje
eller at opsøge landmandens
marker for at finde føde.
3
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0004.png
TALEPAPIR
Bekymringer
friluftsliv og børn
Og det fører mig hen til de bekymringer, jeg
bliver præsenteret for i debatten om
naturnationalparkerne. Nemlig hvad hegnet og
udsætningen af de store dyr får af betydning for
den måde, vi bruger områderne i dag.
Først og fremmest vil jeg understrege, at de
kommende naturnationalparker tilhører os alle
sammen. Der vil være åbent hele døgnet rundt,
alle ugens dage, hele året rundt.
Den enkelte naturnationalpark skal planlægges
og tilpasses ud fra lokale forhold. Jeg vil i den
forbindelse slå fast med syvtommersøm, at der
ikke er nogen fast skabelon for, hvordan en
naturnationalpark skal se ud. Og der er af samme
grund ikke truffet beslutning om, hvilke dyr eller
hvilket hegn, der kommer til at være i de sidste
op mod ti områder.
Jeg kan godt forstå, at der er bekymringer, for
naturnationalparkerne
er
noget nyt, og nogle ting
vil
være anderledes. Selvom værktøjerne er
velkendte.
Derfor er jeg også glad for, at bekymringerne
bliver italesat. Omvendt er det vigtigt, at debatten
ikke stopper ved kritikken, men at vi fortsætter
4
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0005.png
TALEPAPIR
med en konstruktiv dialog, så vi kan finde gode
løsninger.
Miljøministeriet, Danmarks
Naturfredningsforening og Friluftsrådet har
indgået en trepartsaftale for at finde gode
løsninger for friluftslivet, og der er afsat 5 mio.
kroner til hver naturnationalpark til at sikre og
videreudvikle faciliteter.
Vi har allerede set flere eksempler på lokale
løsninger i de fem områder, der allerede er
udvalgt som kommende naturnationalparker.
I Gribskov og Fussingø vil man fx fortsat kunne
køre mountainbike på de etablerede spor, ride en
tur eller gå med hunden.
I Tranum har Naturstyrelsen foreslået, at der skal
etableres en ridesti hele vejen rundt om
naturnationalparken
med etablering af nyt
shelter og hestefold, så man også kan overnatte
med sin hest i naturen.
Der kan også være nogle aktiviteter, hvor vi skal
finde alternative løsninger uden for området
som det fx er tilfældet med hundeskoven i
Fussingø.
5
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0006.png
TALEPAPIR
Så er der bekymringen for vores sikkerhed
for
de børn og voksne, der skal færdes i områder,
hvor der nu bliver udsat store dyr.
Den bekymring tager jeg meget alvorligt. For
selvfølgelig skal vi alle være trygge ved at færdes i
naturen. Og det er vigtigt, at børn fortsat kan
bruge skoven og naturen, så de kan klatre i træer,
bygge huler, sanse og lære.
Og her har vi en meget vigtig formidlingsopgave
foran os
både i forhold til os voksne, men også i
forhold til børnene. For vi skal alle sammen lære,
hvordan man opfører sig i områder, hvor der går
store dyr frit omkring.
Der er heldigvis masser af gode erfaringer at
trække på, fx fra Dyrehaven i Jægersborg eller fra
Langeland, hvor der er udsat heste. Naturpleje
med græssende dyr har i mange år været et
vigtigt værktøj til at skabe en mere mangfoldig
natur på statens arealer. På ca. 38.000 ha ud af
de 210.000 ha, som Naturstyrelsen forvalter,
foregår græsning med forskellige typer af husdyr
bag hegn i dag.
Og så skal vi huske, at der er tale om meget store
områder, og om dyr der ikke kommer til at være
opsøgende, fordi de i udgangspunktet ikke bliver
fodret.
6
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0007.png
TALEPAPIR
Inddragelse og den videre proces
Nu er vi så i fuld gang med at udvælge de sidste
op mod ti områder, hvilket der
helt naturligt
er stor interesse i.
Og der er også ganske forståeligt bekymringer
omkring, hvad en naturnationalpark i
lokalområdet kan betyde for rytteren, for
mountainbikeren og alle os andre.
Derfor er det så vigtigt for os at høre de lokale
stemmer, når vi skal i gang med at udarbejde
planerne for de kommende naturnationalparker.
Vi har i processen frem mod udvælgelsen af de
næste op til ti naturnationalparker været i gang
med inddragelsen i mange måneder.
Den faglige, virtuelle konference om
naturnationalparker tilbage i juni måned var
startskuddet. Her havde alle mulighed for at
deltage, og alle kunne efterfølgende komme med
deres forslag til, hvor de sidste op mod ti
naturnationalparker skal ligge henne.
Vi modtog forslag med ca. 200 forskellige
lokaliteter, der siden er kogt ned til 21 mulige
placeringer.
7
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0008.png
TALEPAPIR
Der blev i efteråret afholdt lokale
naturvandringer i de 21 mulige områder. Her var
alle velkomne, og der var plads til lokal debat og
lokale inputs.
Der har igennem hele forløbet været nedsat to
nationale arbejdsgrupper. I
interessentarbejdsgruppen deltager Danmarks
Cykle Union, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Nationalparker, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danske Gymnastik og
Idrætsforeninger, Dansk Orienteringsforbund,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ride
Forbund, Dansk Skovforening, De Unge
Biodiversitetsambassadører, Det Grønne
Kontaktudvalg, Den Danske Dyrlægeforening,
DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet,
Landbrug & Fødevarer, Spejderne, Verdens
Skove og WWF Verdensnaturfonden.De to
arbejdsgrupper er løbende blevet inddraget og vil
fortsat blive inddraget i arbejdet med at etablere
de kommende naturnationalparker.
Miljøministeriet har samlet tilbagemeldingerne
fra forskere, interessenter, kommuner og fra de
lokale naturvandringer. Det vil alt sammen indgå
i det videre arbejde frem mod den politiske
beslutning om, hvor de sidste op mod ti
naturnationalparker skal placeres.
8
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om talepapir fra samrådet d. 22/12-21 om naturnationalparker, til miljøministeren
2517924_0009.png
TALEPAPIR
Og vi har valgt at tage os ekstra tid til at få set
grundigt på alle de input, der er kommet. Vi er
startet her i december, som planlagt, men vi
kommer til at fortsætte i det nye år, inden vi i
aftalekredsen træffer politisk beslutning.
I de områder der udpeges vil der - ligesom for de
første fem - nedsættes lokale projektgrupper, og
der skal udarbejdes projektbeskrivelser og
forvaltningsplaner, som både skal vendes i de
nationale og lokale projektgrupper, inden de skal
til politisk drøftelse og der vil også være en
offentlig høring for alle.
Der ligger stadig et stort arbejde foran os
med
masser af dialog og mange drøftelser i
lokalområderne. For som jeg nævnte tidligere, så
er der endnu ikke er lavet konkrete planer for de
sidste op til 10 områder.
Det kommer til at ske i dialog med borgere,
interessenter og kommuner, så vi kan skabe
lokalt forankrede løsninger.
9