Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 117 alm. del stillet af udvalget den 22. decem-
ber 2021 efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Spørgsmål:
Kan ministeren uddybe, hvorfor udarbejdelsen af en digital løsning ikke
prioriteres højere af ministeren, når ministeren nu ved at pengeinstitutterne
alene bruger 3,4 milliarder om året på at efterleve reglerne
(’compliance’)
på området, og at foreningerne bruger deres frivillige og økonomiske res-
sourcer på at imødekommede krav, der stilles, i stedet for at bruge deres tid
på at udvikle deres forening tilgavn for borgerne, for fællesskabet, for det
sociale liv og for sundheden?
Svar:
Det er ikke korrekt, at jeg ikke prioriterer en digital løsning til foreninger-
nes efterlevelse af bankernes kundekendskabsprocedurer højt. Tværtimod
ligger det mig meget på sinde, at vi sikrer gode rammevilkår for forenings-
livet, samtidig med at vi fortsat har en effektiv indsats mod hvidvask og
terrorfinansiering.
Det er derfor vigtigt, at vi finder effektive og smidige løsninger, som un-
derstøtter begge hensyn, og at disse løsninger udformes, så de faktisk gør
livet lettere for foreningerne.
Der pågår i regi af Erhvervsministeriet et nærmere analysearbejde af en
frivillig digital selvbetjeningsløsning for foreninger. Jeg henviser til min
besvarelse af spørgsmål 113 alm. del stillet af udvalget den 22. december
2021.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk