KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte undtagelse i ligebehandlingsloven, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Louise Schack Elholm

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 2. september 2022 (KIU alm. del

–

spørgsmål 90

a-e) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren oplyse konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte

undtagelse i ligebehandlingsloven og herunder besvare følgende:

a. Vil ophævelsen af undtagelsen betyde, at enhver klage, som skyldes f. eks. ar-

bejdsmiljøproblemer eller simple samarbejdsproblemer, og hvor en kvindelig

præst klager over, at hun føler sig diskrimineret, indebære, at sagen skal be-

handles i klagesystemet efter ligebehandlingsloven?

b. Hvordan skal et klageorgan uden teologisk indsigt kunne skelne mellem dis-

krimination og en indstilling til præsteudnævnelse, der alene er begrundet i

menighedsrådets teologi?

c. Hvordan skal et menighedsråd løfte bevisbyrden for, at den mest egnede kan-

didat er udnævnt, når en kvindelig ansøger til et præsteembede får afslag på

ansøgningen, fordi der er en mere egnet mandlig ansøger? Og hvilke kvalifikati-

oner har et klageorgan for at vurdere, hvilken præst der er mest egnet til det

pågældende sogn, og hvilke kirkelige og teologiske kvalifikationer har det or-

gan, der skal afgøre klagen for at tilsidesætte menighedsrådet, provsten og bi-

skoppens indstilling til Kirkeministeriet?

d. Vil ministeren besvare ovenstående i de tilfælde, at det er en mandlig ansø-

ger, der klager og redegøre for, om de mandlige præster, der udgør et mindre-

tal, har særlige rettigheder efter en eventuel lovændring?

e. Hvorledes vil retsstillingen efter en eventuel lovændring være i fremtiden

ved udnævnelse af præster i den katolske kirke og rabbinere i det jødiske sam-

fund, og vil det ikke i sig selv være forskelsbehandling at undtage bestemte

trossamfund uden at undtage alle trossamfund, godkendte såvel som ikke-god-

kendte?”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar af dags dato på KIU alm. del spm. 86, hvoraf det

blandt andet fremgår, at en eventuel ophævelse af bekendtgørelse. nr. 350 af

10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger i folkekirken,

ikke ændrer på menighedsrådets adgang til at kalde en præst.

Ved en ophævelse af undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår præstestillin-

ger i folkekirken vil et menighedsråd ikke lovligt kunne vælge eller fravælge

kandidater alene på grund af ansøgernes køn, men menighedsrådet vil fortsat

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 245008

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 30. september 2022

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte undtagelse i ligebehandlingsloven, til kirkeministeren

kunne lægge vægt på kandidaternes teologiske ståsted og kirkesyn samt øvrige

kvalifikationer.

En ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i folkekirken, vil

heller ikke ændre på den gældende mindretalsbeskyttelse for teologisk ret-

ningsbestemte mindretal i de sogne, hvortil der er knyttet mere end én præste-

stilling.

Endelig vil en ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i fol-

kekirken ikke ændre muligheden for, at folkekirkemedlemmer kan løse sogne-

bånd til en anden præst end deres lokale sognepræst.

Det kan desuden nævnes, at der allerede med den nugældende undtagelsesbe-

stemmelse er grænser for dens anvendelsesområde. Ligebehandlingsnævnet

fandt således i kendelse nr. 9806 af 29/10/2014, at det lå uden for undtagel-

sesbestemmelsen, at to menighedsråd i et stillingsopslag havde tilkendegivet,

at de foretrak en mand til stillingen som sognepræst, da dette ikke var begrun-

det i menighedsrådenes kirkesyn. Det fremgik således af stillingsopslaget, at

der i forvejen var ansat en kvindelig sognepræst i de to sogne, og det var såle-

des åbenbart ikke på grund af menighedsrådenes kirkesyn, at man foretrak en

mand til stillingen som konstitueret sognepræst i de to sogne. Ligebehandlings-

nævnet anførte i den forbindelse, at det er tilladt i stillingsannoncer at opfordre

det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse, men at det skal fremgå af

annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke har en fortrinsstilling ved an-

sættelsen.

Akt nr.:

Side 2

Ad a.

Sager om forskelsbehandling på grund af køn af ansøgere til en præstestilling i

folkekirken vil kunne behandles i Ligebehandlingsnævnet i henhold til reglerne

om ligebehandling.

Der henvises i den forbindelse til beskæftigelsesministerens besvarelse af KIU

alm. del spørgsmål 85.

Sager om arbejdsmiljøproblemer og simple samarbejdsvanskeligheder skal

også efter en eventuel ophævelse af undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår

præstestillinger i folkekirken behandles i de hertil relevante organer, herunder

f.eks. den enkelte folkekirkelige

arbejdsplads’ arbejdsmiljøorganisation.

Ad b.

I forhold til, hvordan et klageorgan uden teologisk indsigt skal kunne skelne

mellem diskrimination og en indstilling til præsteudnævnelse, der alene er be-

grundet i menighedsrådets teologi, henvises til beskæftigelsesministerens be-

svarelse af KIU alm. del spørgsmål 85.

Ad c.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte undtagelse i ligebehandlingsloven, til kirkeministeren

Der henvises til beskæftigelsesministerens besvarelse af KIU alm. del spørgs-

mål 85.

Det bemærkes, at de gældende regler for menighedsråds indstilling om ansæt-

telse af præster og provster i folkekirken sker ved en hemmelig, individuel og

skriftlig afstemning, hvor det af resultatet ikke fremgår, hvilke kvalifikationer

de enkelte menighedsrådsmedlemmer har lagt vægt på, jf. reglerne i lov om an-

sættelse i stillinger i folkekirken m.v. og Kirkeministeriets bekendtgørelse om

menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Den lovbestemte demokratiske proces indgår således med vægt i afgørelsen af,

hvilken ansøger menighedsrådet finder er den bedst kvalificerede til en kon-

kret stilling som præst i folkekirken.

Ad d.

Det gør ingen forskel, om det er en mandlig eller en kvindelig ansøger til en

præstestilling, som klager over forskelsbehandling, ligesom det ikke gør nogen

forskel, om der på et givent tidspunkt er ansat flere kvinder end mænd i præ-

stestillinger i folkekirken, eller omvendt.

Dette vil fortsat være tilfældet efter en eventuel ophævelse af undtagelsen fra

ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger i folkekirken.

Ad e.

For mig handler den aktuelle diskussion om eventuel ophævelse af undtagelsen

fra ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger om, hvorvidt det er

muligt at imødekomme en række biskoppers forslag om, at undtagelsen ophæ-

ves for så vidt angår præstestillinger i folkekirken.

I den forbindelse er jeg opmærksom på, at undtagelsen har stor betydning for

en række trossamfund, som har en anden praksis end folkekirken og kun kal-

der mandlige præster. Jeg har derfor ikke til hensigt, at en eventuel ophævelse

af undtagelsesbestemmelsen skal omfatte præstestillinger i trossamfund uden

for folkekirken.

Akt nr.:

Side 3

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Kristina Overgaard Bertelsen