Folketingets Kirkeudvalg
Louise Schack Elholm
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 7218
28. september 2022
Kirkeudvalget har i brev af 2. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 85
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise
Schack Elholm (V).
Spørgsmål nr. 85:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der skal træffe afgørelse, når der indgives en
klage over overtrædelse af ligebehandlingsloven ved ansættelse af præster, hvis
undtagelsen for folkekirken fjernes, og herunder hvilke generelle teologiske og kir-
kelige forudsætninger et klageorgan under ligebehandlingsloven vil besidde, og
hvordan klageorganet vil skaffe sig viden om forholdene i de enkelte sogne for at
kunne træffe afgørelser?
”
Svar:
Sager vedr. overtrædelse af ligebehandlingsloven kan indbringes for domstolene el-
ler Ligebehandlingsnævnet.
Den gældende undtagelse fra ligebehandlingsloven i relation til ansættelse af præ-
ster i folkekirken fremgår af en bekendtgørelse udstedt af Kirkeministeriet med
hjemmel i ligebehandlingslovens § 13, stk. 1.
Ophæves bekendtgørelsen vil Ligebehandlingsnævnet skulle vurdere en klage fra
fx en kvindelig præst, der mener sig forskelsbehandlet pga. sit køn, efter ligebe-
handlingslovens regler om forbud mod forskelsbehandling pga. køn.
Det betyder, at ligebehandlingslovens § 2 om at enhver arbejdsgiver skal behandle
mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser også skal
overholdes i forbindelse med besættelse af præstestillinger.
Forholdene i det konkrete sogn eller de mulige teologiske begrundelser, som den
indklagede arbejdsgiver, som i dette tilfælde vil være menighedsrådet, måtte gøre
gældende, vil ikke blive vurderet af Ligebehandlingsnævnet, da der ikke længere er
en undtagelse fra ligebehandlingsloven, og de er derfor ikke relevante i forhold til
klagen.