KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, i forlængelse af åbent samråd, nævner ministeren, at Pensionskassen af 1950s oprindelige grundlag ikke længere er til stede, da kun 20 pct. af medlemmerne søgte om optagelse i Pensionskassen direkte fra en tjenestemandsstilling i folkekirken, kan ministeren bekræfte, at 20 pct. ikke giver et retvisende billede m.v., til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 28. oktober 2021(KIU alm. del – spørgsmål 8)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Ministeren nævnte på åbent samråd i Kirkeudvalget den 13. oktober 2021, at

Pensionskassen af 1950s oprindelige grundlag ikke længere er til stede, da kun

20 pct. af medlemmerne søgte om optagelse i Pensionskassen direkte fra en tje-

nestemandsstilling i folkekirken.

Kan ministeren bekræfte, at 20 pct. ikke giver et retvisende billede, da

flowet også går fra ansættelse fra Pensionskassens område til en tjene-

stemandsstilling i folkekirken såvel som mellem de kirkelige organisati-

oner indbyrdes?

Vil ministeren oplyse, hvor stort flowet er fra Pensionskassens område

til en stilling i Folkekirken (både overenskomstansættelse og tjeneste-

mænd) og mellem organisationerne indbyrdes, samt hvor stort fald i

antal af stillingsskift, der har været over tid?”

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Akt nr.: 193365

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 24. november 2021

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne påpege, at jeg på samrådet anførte en række årsa-

ger til, at tiden efter regeringens opfattelse må siges at være løbet fra den mere

end 70 år gamle pensionskasse.

Som jeg bl.a. nævnte på samrådet har en opgørelse vist, at kun ca. 20 pct. af

pensionskassens nuværende medlemmer søgte om optagelse i pensionskassen

direkte fra en tjenestemandsstilling i folkekirken.

Omkring 80% af pensionskassens nuværende medlemmer – altså langt hoved-

parten – kommer med andre ord ikke direkte fra en tjenestemandsstilling i fol-

kekirken til en privat ansættelse som præst inden for Pensionskassens område.

Det viser, at de private kirkelige institutioner primært tiltrækker ansøgere,

som ikke kommer direkte fra en tjenestemandsstilling i folkekirken.

Kirkeministeriet har ikke mulighed for at oplyse, hvor mange stillinger i folke-

kirken, der besættes af ansøgere med direkte overgang fra en stilling under

pensionskassens område. Det skyldes, at nogle stillinger besættes uden om Kir-

keministeriet, fx kortere vikariater. Hvor stort flowet er fra pensionskassens

område ind i Folkekirken er dog heller ikke relevant i forbindelse med omdan-

nelsen af pensionskassen, idet man netop som tjenestemandsansat præst i fol-

kekirken får tjenestemandspension i stillingen tilsvarende alle andre tjeneste-

mandsansatte i den danske folkekirke. Hvilken stilling vedkommende har haft

forud for stillingen som tjenestemandsansat præst i folkekirken er således ikke

relevant.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, i forlængelse af åbent samråd, nævner ministeren, at Pensionskassen af 1950s oprindelige grundlag ikke længere er til stede, da kun 20 pct. af medlemmerne søgte om optagelse i Pensionskassen direkte fra en tjenestemandsstilling i folkekirken, kan ministeren bekræfte, at 20 pct. ikke giver et retvisende billede m.v., til kirkeministeren

Det er endvidere ikke muligt for Kirkeministeriet at oplyse noget sikkert om

flowet indbyrdes mellem de private kirkelige institutioner, da der er tale om

private kirkelige organisationer på det private arbejdsmarked, som vi ikke har

oplysninger om.

For mig at se er det imidlertid svært at finde argumenter for, at indbyrdes

skifte mellem ansættelse i rent private institutioner burde medføre en ret til

fortsat optjening af tjenestemandspension.

Jeg vil her erindre om, at jeg også på samrådet bl.a. påpegede, at tjeneste-

mandsansættelser i det offentlige er langt mindre udbredte end de var for mere

end 70 år siden, da Pensionskassen af 1950 blev etableret. I dag er overens-

komstvilkår med bidragsfinansierede pensionsordninger langt det mest almin-

delige på det danske arbejdsmarked, både i det private og i det offentlige.

Jeg vil også gerne erindre om, at jeg på samrådet oplyste, at Kirkeministeriet

sammen med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i 2019-2020 gennemførte

et serviceeftersyn af Pensionskassen, herunder af dens administration og ved-

tægter.

I den forbindelse påpegede jeg også, at det ud fra grundlæggende ligebehand-

lingsprincipper i dag er svært at forsvare opretholdelsen af den pensionsmæs-

sige særordning for visse ansatte i visse private institutioner, som Pensionskas-

sen af 1950 jo også er udtryk for.

Akt nr.:

Side 2

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Maria Jeppesen