Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 30. maj 2022 (KIU alm. del
–
spørgsmål 63) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål S938 og S939 redegøre for,
hvordan et menighedsråd kan godkende en gravsten og dens fundering som
forsvarlig og så sidenhen - ceteris paribus
–
vurdere, at den kan være til fare for
sikkerheden på kirkegården? Vil Ministeren ligeledes oversende de retningslin-
jer, der benyttes i udarbejdelsen af skønnet om, hvorvidt en gravsten er til fare
for sikkerheden på kirkegården, og vil ministeren endelig redegøre for grav-
stedsejerens klagemuligheder?”
Svar:
Selvom et gravminde ved placeringen står sikkert, kan der over tid ske ændrin-
ger fx i jordbundsforholdene, så der opstår risiko for, at gravmindet løsner eller
rykker sig og derfor har brug for fornyet sikring.
Arbejdstilsynet, som hører under Beskæftigelsesministeriet, er den danske
myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det følger af arbejdsmiljølovens formåls-
paragraf, at den overordnede ramme for tilsynets virke handler om at tilstræbe
et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt grundlag for, at virksomhederne selv kan
løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets
organisationer og kontrol fra Arbejdstilsynet, jf. § 1, nr. 1 og 2, i arbejdsmiljølo-
ven.
Arbejdstilsynet fører også tilsyn med arbejdsmiljøet på landets kirkegårde. De
konkrete tilsynsbesøg kan føre til, at tilsynet afgiver påbud om sikring af løse
gravminder, der kan være til fare for de ansatte.
Arbejdstilsynet har ikke udarbejdet retningslinjer eller regler vedrørende løse
gravminder. Det vil derfor altid være en konkret vurdering, om et gravminde
udgør en risiko for, at ansatte kan komme til skade. I den konkrete vurdering
tager Arbejdstilsynet bl.a. udgangspunkt i gravmindets højde, vægt og stabili-
tet. Hvis det efter en konkret vurdering er nødvendigt, af hensyn til de ansattes
sikkerhed, giver Arbejdstilsynet påbud om at sikre gravstenen mod at kunne
vælte.
Vurderer menighedsrådet selv, at der er et gravminde, der kan være til fare for
sikkerheden på kirkegården, skal menighedsrådet gøre gravstedsejeren op-
mærksom herpå. Det beror på en konkret risikovurdering i hvert enkelt til-
fælde, om et gravminde skal lægges ned med det samme med efterfølgende
meddelelse herom til gravstedsejeren om det foretagne, eller om menighedsrå-
det vælger at skrive til gravstedsejeren med en frist for udbedring af forholdet.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 231235
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 28. juni 2022