Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt
2595964_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
MF Karina Lorentzen Dehnhardt
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 23. maj 2022 (KIU alm. del
spørgsmål nr. 60)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
kirkeministeren redegøre for, hvor mange sager, der ligger på den pågæl-
dende medarbejder, der omtales i artiklen ”Anklaget for overgreb ryster dom-
kirke: Ansat krænkede 12 årig dreng og unge mænd” bragt i Berlingske den 21.
maj 2022, og hvad man har gjort i den forbindelse?”
Svar:
Ifølge den artikel, som spørgeren henviser til, har en medarbejder ved Vor Frue
Kirke i København over flere år udvist krænkende adfærd, blandt andet mod en
mindreårig.
Jeg må dog afstå fra at kommentere på eventuelle konkrete personalesager, li-
gesom jeg heller ikke kan udtale mig nærmere om øvrige konkrete forhold i så-
danne sager.
Generelt vil jeg dog gerne sige helt klart, at overgreb
herunder af seksuel ka-
rakter
naturligvis ikke er acceptable, hverken i folkekirken eller andre steder.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvad man har gjort på baggrund af artiklen,
kan jeg for Kirkeministeriets vedkommende oplyse, at der bl.a. er iværksat en
undersøgelse af krænkelsessager ved den pågældende kirke. Dette fremgår
også af
nyhedsomtalen den 23. maj 2022
og
nyhedsomtalen den 31. maj 2022
på Kirkeministeriets hjemmeside.
Som det fremgår af nyhedsomtalen den 23. maj 2022, har Kirkeministeriet an-
modet henholdsvis menighedsrådet og biskoppen om hver at indsende en nær-
mere redegørelse for sagen.
Som det fremgår af nyhedsomtalen den 31. maj 2022, har ministeriet også an-
modet advokatfirmaet Kromann Reumert om at bistå med at sikre, at nuvæ-
rende og tidligere ansatte, menighedsrådsmedlemmer og andre frit kan oplyse
om deres eventuelle kendskab til tilfælde af krænkende adfærd ved kirken i
den periode, hvor den pågældende har været ansat.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 231879
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 20. juni 2022
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Rasmus Paaske Larsen