Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 23. maj 2022 (KIU alm. del
–
spørgsmål 59) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren indenfor en uge oplyse, om et flertal i et menighedsråd i prin-
cippet kan udgøres ved, at alene et enkelt medlem stemmer for f.eks. sit eget
forslag, medens resten undlader at stemme, og vil ministeren såfremt ovenstå-
ende besvares bekræftende, ændre menighedsrådsloven således, at det kræves,
at flertallet beregnes på grundlag af samtlige afgivne stemmer?”
Svar:
Følgende fremgår af § 24 i lov om menighedsråd:
Ӥ
24.
Menighedsrådets beslutninger træffes i møder. Menighedsrådet er
beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 2.
Afstemninger sker således, at det klart fremgår, hvorledes det enkelte
medlem stemmer, jf. dog §§ 8 og 11.
Stk. 3.
Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er be-
stemt.
Stk. 4.
Menighedsrådet vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 5.
Er der uenighed i menighedsrådet om forretningsgangen, afgøres
spørgsmålet af biskoppen.”
Til gyldig vedtagelse af et forslag i menighedsrådet kræves således, at halvde-
len af rådets medlemmer er til stede, jf. lovens § 24, stk. 1, 2. pkt., samt at flere
har stemt for end imod forslaget, idet der ses bort fra blanke stemmer, jf. lo-
vens § 24, stk. 3. Formandens stemme har ikke kvalificeret vægt i tilfælde af
stemmelighed. De nævnte bestemmelser svarer til § 11, stk. 2 og 3, i lov om
kommunernes styrelse.
Kravet om stemmeflertal indebærer, at beslutning ikke er truffet, dersom der
ikke er flere stemmer for et forslag end imod det. Ved stemmelighed må et for-
slag betragtes som bortfaldet. Er forslaget formuleret som en fastholden af tid-
ligere truffet beslutning, vil stemmelighed også medføre, at forslaget bortfalder,
men da der ikke er truffet en ny beslutning, vil den hidtidige beslutning stå ved
magt. Såfremt den tidligere afgørelse ønskes sat ud af kraft, må dette forelæg-
ges menighedsrådet med udtrykkelig indstilling herom.
Generelt gælder således, at hvis der ikke er et flertal for at foretage en ændring
i den bestående retlige eller faktiske tilstand, består denne uforandret.
I særlige tilfælde kan menighedsrådet være forpligtet til positivt at træffe be-
stemmelse om et anliggende. I sådanne tilfælde, hvor der skal træffes et valg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 227665
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 25. maj 2022