KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om studerende, der læser til præst på den nye §1a ordning og selv betaler for deres uddannelse, kan opnå fradrag for udgifter til pensum, til skatteministeren

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

24. februar 2022

J.nr. 2022 - 1283

Til Folketinget

–

Kirkeudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 3. februar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om studerende, der læser til præst på den nye §1a ordning og selv betaler for deres uddannelse, kan opnå fradrag for udgifter til pensum, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om studerende, der læser til præst på den nye §1a ordning og

selv betaler for deres uddannelse, kan opnå fradrag for deltagerbetalingen?

Svar

Skattestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Skattestyrelsen

lægger til grund, at den i spørgsmålet omtalte § 1a-ordning vedrører § 1a,

som blev indsat ved lov nr. 2067 af 21. december 2020 om ændring af lov om ansættelse i

stillinger i folkekirken m.v.

Det er i skattemæssig henseende et grundlæggende princip, at der ikke er fradrag for ud-

gifter til uddannelse, når udgiften afholdes med henblik på at tilvejebringe et grundlag for

at erhverve indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Udgifter, som er afholdt til grunduddannelse eller videregående uddannelse, er derfor

som udgangspunkt ikke fradragsberettiget. Det skyldes, at sådanne uddannelser, der giver

helt nye kompetencer, kvalificerer til andre stillinger eller til helt andre funktioner, er en

etablering af et nyt indkomstgrundlag. I den forbindelse vil udgifter i form af deltagerge-

byr såvel som udgifter til erhvervelse af faglitteratur, der er købt til brug for videre- eller

grunduddannelsen, ikke give ret til fradrag.

Der kan imidlertid efter statsskattelovens § 6, litra a, opnås fradrag for udgifter til efterud-

dannelse og ajourføring, hvis uddannelsen/ajourføringen har den fornødne forbindelse til

ens eksisterende lønnede arbejde og således er egnet til at vedligeholde ens viden og kvali-

fikationer.

Det fremgår af ovennævnte bestemmelse i § 1a, at kirkeministeren, efter anmodning, kan

give en person, der ikke opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 1, men som har bestået

kandidateksamen ved et dansk universitet eller en anden offentlig anerkendt udenlandsk

eksamen på kandidatniveau, og som har bestået et af kirkeministeren individuelt sammen-

sat teologisk efteruddannelsesforløb på baggrund af ansøgerens forudgående kompeten-

cer og kvalifikationer, tilladelse til at søge præstestillinger i folkekirken.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:

”Med den foreslåede bestemmelse stilles der krav om, at vedkommende ansøger har bestået et individuelt

sammensat teologisk efteruddannelsesforløb på baggrund af ansøgerens forudgående kompetencer og kvali-

fikationer.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at det er et ufravigeligt krav for personer, der ønsker adgang til at søge

præstestillinger i folkekirken i henhold til den foreslåede bestemmelse, at vedkommende består et teologisk

efteruddannelsesforløb.

Side 2 af 3

Det forudsættes, at det teologiske efteruddannelsesforløb skal sammensættes af enkelte fag, der er tilgænge-

lige på de teologiske bachelor- og kandidatuddannelser ved henholdsvis Københavns Universitet og Aar-

hus Universitet, og at efteruddannelsesforløbet som udgangspunkt skal bestå af teologiske kernefag som

nytestamentlig græsk, eksegese, kirkehistorie, praktisk teologi, dogmatik og etik, alt efter ansøgerens for-

udgående kompetencer og kvalifikationer.”

Det er på baggrund af ovennævnte lovbestemmelse og de tilhørende forarbejder Skatte-

styrelsens opfattelse, at der er tale om en uddannelsesordning, som giver deltagerne helt

nye kompetencer, eller som kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner i for-

hold til dem, som deltagerne allerede har på baggrund af deres eksisterende kandidatud-

dannelser.

Den omtalte uddannelsesordning er således med til at etablere et nyt indkomstgrundlag

for deltagerne, hvorfor udgifter til deltagergebyr og faglitteratur til den pågældende ud-

dannelse ikke vil være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6. Der kan endvidere

henvises til SKM.2007.949.ØLR, hvor en færdiguddannet pilot ikke fik fradrag for udgif-

ter til et kursus, som kvalificerede ham til at flyve en anden type fly. Landsretten fandt, at

der ikke var en tilstrækkelig sammenhæng med det aktuelle indkomstgrundlag. Der var så-

ledes tale om etablering af et nyt indkomstgrundlag.”

Side 3 af 3