Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt
2529999_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Kirkeudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021
33302
APD
16. februar 2022
KIU alm. del
svar på spørgsmål 27 fra Mette Hjermind Den-
cker (DF) stillet den 21. januar 2022 til ministeren for udvik-
lingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge der er overført til Etiopien
i året 2021, og hvordan ministeren konkret har inddraget menneskeret-
tighederne, herunder retten til religions- og trosfrihed, i udviklingssamar-
bejdet med Etiopien?
Svar
Der blev i 2021 udbetalt ca. 324 mio. kr. i udviklingsbistand
1
til Etiopien,
hvoraf størstedelen blev udmøntet gennem Investeringsfonden for Ud-
viklingslande (IFU) og Verdensbanken (IBRD). Hertil kommer midler til
Etiopien udmøntet gennem regionale og tematiske programmer og strate-
giske partnerskabsaftaler med danske civilsamfundsorganisationer
2
. I lyset
af den kritiske udvikling i Etiopien i efteråret 2021 blev det danske bi-
standsengagement i landet tilpasset.
Det danske udviklingssamarbejde med Etiopien har ikke et selvstændigt
fokus på religions- og trosfrihed, men et bredt engagement til fremme af
menneskerettigheder og god regeringsførelse som et af programmets fire
tematiske områder. Under dette område samarbejder Danmark både
multi- og bilateralt med partnere om støtte til bl.a. demokratisk deltagelse,
national dialog, bekæmpelse af vold mod kvinder og piger og opbygning
af nationale menneskerettighedsinstitutioner. Overholdelse af menneske-
rettighederne er ligeledes en vigtig del af den danske bilaterale politiske
dialog med Etiopiens regering.
Med venlig hilsen
Tallene for 2021 er foreløbige, idet der pågår databehandling i forbindelse med den årlige rap-
portering til OECD’s Udviklingskomité, DAC.
2
Disse midler indgår ikke i landeopgørelserne på
OpenAid.dk.
1
KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvor mange penge der er overført til Etiopien i året 2021, og hvordan ministeren konkret har inddraget menneskerettighederne mv., til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Flemming Møller Mortensen