KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan de 13 prioritetslande er blevet udvalgt, og om ministeren ikke finder det bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark støtter netop de lande, som forfølger kristne mest, til ministeren for udviklingssamarbejde

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Kirkeudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021

–

33302

APD

16. februar 2022

KIU alm. del

–

svar på spørgsmål 23 fra Mette Hjermind Den-

cker (DF) stillet efter den 21. januar 2022 til ministeren for ud-

viklingssamarbejde.

Spørgsmål 23

Hvis man kigger på Udenrigsministeriets 13 prioritetslande, er 7 lande

blandt verdens 50 farligste lande at være kristen i. Disse lande er Afgha-

nistan (01), Bangladesh (29), Burkina Faso (32), Etiopien (38), Mali (24),

Myanmar (12) og Somalia (03). Yderligere 3 af de 13 lande har været på

listen eller er tæt på at komme på listen. Disse lande er Niger, Palæstina

og Uganda. Det betyder, at kun 2 lande (Ghana og Tanzania) ikke enten

er på eller har været på listen. Vil ministeren tilkendegive, hvordan de 13

prioritetslande er blevet udvalgt, og om ministeren ikke finder det be-

mærkelsesværdigt, at vi i Danmark støtter netop de lande, som forfølger

kristne mest?

Svar:

Lad mig allerførst starte med at erklære mig uenig i, at det skulle være

bemærkelsesværdigt eller på nogen måde kritisabelt, at Danmark har et

udviklingssamarbejde i lande, hvor udviklingen lader noget tilbage at øn-

ske. I min optik ville det modsatte være mere bemærkelsesværdigt.

At kritisere, at vi med vores udviklingssamarbejde engagerer os i lande,

hvor der er behov for at bidrage til en positiv forandring for landets ind-

byggere,

svarer til at kritisere en VVS’er for kun at opholde sig steder, hvor

der er sprunget et vandrør.

Konsekvensen af at følge den logik til dørs ville være at opgive al udvik-

lingssamarbejde i lande, hvor rettigheder er under pres. Men så ville vi som

land også svigte de mennesker, hvis rettigheder bliver trådt under fode,

herunder kristne minoriteter, og som virkelig har brug for, at der kommer

en ekstern aktør og prøver at påvirke udviklingen i deres land til det bedre.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvordan de 13 prioritetslande er blevet udvalgt, og om ministeren ikke finder det bemærkelsesværdigt, at vi i Danmark støtter netop de lande, som forfølger kristne mest, til ministeren for udviklingssamarbejde

Lad mig dernæst slå fast, at med den nye udviklingspolitiske strategi, Fæl-

les om Verden, har et bredt flertal i Folketinget slået fast, at menneske-

rettigheder og demokratiske værdier er selve fundamentet for udvikling.

Og at strategien her som et af flere områder nævner samarbejdet med

trosbaserede aktører blandt andet om retten til at tro og tænke frit. Der

skal med andre ord ikke herske tvivl om, at Danmark prioriterer indsat-

sen for religions- og trosfrihed i vores udviklingspolitiske arbejde.

Ud over et klart værdipolitisk fundament, så tegner den nye udviklingspo-

litiske strategi to strategiske søjler for dansk udviklingspolitik; nemlig at

skabe håb og hjælpe flere bedre, hvor det er sværest og gå forrest i kampen

for klima, natur og miljø.

I dag er dyb fattigdom og nød i stigende grad koncentreret i skrøbelige

lande på det afrikanske kontinent. Det er der, hvor klimaforandringer, ar-

bejdsløshed og konflikt driver millioner på flugt, herunder mod Europa.

Derfor prioriterer vi indsatsen i de fattige, skrøbelige lande samtidig med,

at vi har udfaset den mere klassiske udviklingsbistand til nogle af de mere

stabile og relativt set rigere udviklingslande som f.eks. Vietnam og Ghana,

der ikke længere er et prioritetsland.

Danmark har i dag udvidede partnerskaber (de tidligere prioritetslande)

med en række lande, hvor vi har været engageret i mange år, hvor vi har

danske interesser på spil og mener, vi kan gøre en forskel. Vi tilpasser lø-

bende omfanget og karakteren af støtten til den aktuelle situation, og der-

for vil der over tid være udsving i listen, som det fremgår af den udvik-

lingspolitiske strategi. De nuværende udvidede partnerskaber indgår bl.a.

på Finanslov 2022 §06.32 og omfatter Kenya, Somalia, Tanzania (indtil

2024), Uganda, Etiopien, Mali, Burkina Faso, Niger, Bangladesh, Myan-

mar, Palæstina og Afghanistan. Lad mig dog understrege, at vi pt. er i gang

med at genoverveje, hvordan vi kan og vil engagerere os i Mali og Afgha-

nistan i lyset af situationen i de to lande

–

uden sammenligning i øvrigt.

Det er korrekt, at mange landene står med store udfordringer , også i for-

hold til arbejdet med menneskerettighederne og retten til at have eller ikke

have en bestemt religion. Min tilgang er imidlertid, at hvis vi skal fremme

religions- og trosfrihed, og hjælpe religiøse mindretal, så kræver det, at vi

også tør engagerer os dér, hvor det er svært. Når vi arbejder i lande, hvor

menneskerettigheder kan have svære betingelser, arbejder vi med at op-

bygge landenes modstandskraft og respekt for menneskerettigheder, her-

under religionsfrihed og andre personlige frihedsrettigheder.

Jeg vil i besvarelserne af KIU alm. del spørgsmål 24-33 give konkrete ek-

sempler på, hvordan menneskerettigheder, herunder retten til religions- og

trosfrihed, indgår på tværs af vores udviklingsengagement.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af KIU alm. del spørgsmål 35 stillet den

12. marts 2021.

Med venlig hilsen

Flemming Møller Mortensen