KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministerens kommentar til artiklen ’Folkekirken er for pæn til at tale om især én anden religion. Men den skal passe på, den ikke bliver ligegyldig’ af tidligere politimester Jørn Bro bragt i Kristeligt-Dagblad den 22. november 2021, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

Notat

Talepapir for kirkeministeren til brug for besvarelse af samråds-

spørgsmål G (vedr. sikring af præsters forkyndelsesfrihed, når de

undsiger islam) – samråd den 20. januar 2021, kl. 15.45-17.00 i Kir-

keudvalget

Samrådsspørgsmål F – besvares af justitsministeren

Vil justitsministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at præ-

ster, der missionerer blandt muslimer og dermed modsiger islam, ikke

udsættes for overfald eller lignende?

Samrådsspørgsmål G – besvares af kirkeministeren

Vil kirkeministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre præsters

forkyndelsesfrihed, når de undsiger islam?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF).

Samrådsspørgsmål F besvares af justitsministeren.

Samrådsspørgsmål G besvares af kirkeministeren.

Dato: 18. januar 2021

Akt nr. 141262

Sagsbehandler

Rasmus Paaske Larsen

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministerens kommentar til artiklen ’Folkekirken er for pæn til at tale om især én anden religion. Men den skal passe på, den ikke bliver ligegyldig’ af tidligere politimester Jørn Bro bragt i Kristeligt-Dagblad den 22. november 2021, til kirkeministeren

Notat

Talepapir (det talte ord gælder)

Side 2

Akt nr. 141262

[Indledning]



Tak for ordet og for lejligheden til at besvare spørgsmå-

let.



Indledningsvis gør jeg opmærksom på, at jeg vil for-

holde mig generelt til den rejste problemstilling, og ikke

til eventuelt aktuelle sager.



Det skyldes, at jeg ikke ønsker, at der skal herske tvivl

om min eller Kirkeministeriets habilitet, hvis en konkret

sag senere skal behandles i Kirkeministeriet.



Dernæst vil jeg gerne sige, at der i dag ikke er noget til

hinder for, at folkekirkens præster som led i deres for-

kyndelse kan give klart udtryk for, at der naturligvis er

forskelle mellem folkekirken og andre religioner, herun-

der islam.



Nu bruger spørgeren jo begrebet ”præsters forkyndel-

sesfrihed”, så jeg vil gerne begynde med at uddybe, hvad

det begreb egentlig dækker over.



Og til slut vil jeg kort komme ind på, hvad vi ved om

vold eller trusler om vold mod præster.

[Hvad forstås ved ”forkyndelsesfrihed”?]



Ordet ”forkyndelsesfrihed” optræder af og til i debatter

om præsters ytringer – typisk i forbindelse med debat-

ter om det nærmere indhold af en præsts prædiken.

Notat



Ofte bruges ordet til at pointere, at en præst har vidt-

strakt frihed til selv at bestemme over sin forkyndelse,

uden indblanding fra andre.



Og det har præsten da også.



I den forbindelse henvises fra tid til anden til bestem-

melsen i menighedsrådslovens § 37 som lyder sådan

her:



”Præsten

er i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser,

herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervis-

ning, uafhængig af menighedsrådet”.



Betydningen af § 37 er bl.a., at et menighedsråd ikke kan

give præsten bindende anvisninger om, hvad præsten

skal – eller ikke skal – sige i sin forkyndelse, f.eks. i sine

prædikener.



I den forstand kan man godt sige, at menighedsrådslo-

ven er med til at sikre præstens forkyndelsesfrihed.



Men bestemmelsen i menighedsrådslovens § 37 inde-

bærer ikke, at præsten har fuldstændigt frit slag til at

sige hvad som helst i sin forkyndelse.

[Forkyndelsen er bundet af folkekirkens bekendelsesgrundlag]



I den juridiske litteratur bruger man nogle gange beteg-

nelsen ”forkyndelsesbinding” i tillæg til eller i stedet for

”forkyndelsesfrihed”.

Side 3

Akt nr. 141262

Notat



Præsten er jo – man fristes til at sige ”naturligvis” – bun-

det af folkekirkens bekendelsesgrundlag i sin forkyn-

delse.



Her vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig ikke in-

debærer en tilsidesættelse af bekendelsesgrundlaget,

hvis en præst betoner forskelle mellem folkekirken og

andre trossamfund, eller hvis præsten missionerer

blandt folk med en anden tro, eller hvis præsten modta-

ger personer i menigheden, som f.eks. er konverteret til

folkekirken fra en anden religion.

[Danske Lov og tjenestemandsloven]



Ud over bindingen til folkekirkens bekendelsesgrund-

lag, gælder der også andre rammer for præstens forkyn-

delse.



Præsten må f.eks. ikke anvende prædikestolen som en

form for politisk talerstol, hvorfra man uimodsagt kan

propagandere sin egen personlige politiske holdning.



Bestemmelserne om, hvad en præst skal og ikke må

gøre i sine prædikener bygger på meget gamle regler,

helt tilbage fra Danske Lov fra 1683. Danske Lovs be-

stemmelser gælder fortsat og sætter rammer for indhol-

det af præstens prædikener.



Det følger bl.a. af Danske Lov, at præsten i sin prædiken

skal udlægge de forordnede tekster, og at præsten skal

Side 4

Akt nr. 141262

Notat

tilpasse sin prædiken, så tilhørerne bliver i stand til at

forstå den.



Desuden siger Danske Lov bl.a., at præstens prædiken

ikke må håne f.eks. navngivne

personer

eller tale hade-

fuldt om mennesker, der bekender sig til en anden tro.



Præsten er i øvrigt – både i sine prædikener og i sin øv-

rige adfærd i og uden for tjenesten – forpligtet af den al-

mindelige dekorum-bestemmelse i tjenestemandslo-

vens § 10.



Dekorum-bestemmelsen indebærer, at præsten samvit-

tighedsfuldt skal ”overholde

de regler, der gælder for

hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig

værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

[Tilsynet med præsterne]



Det er den tilsynsførende biskop som inden for sit stift,

og med bistand fra provsterne, løbende fører tilsyn med,

at præsternes forkyndelse holder sig inden for disse

rammer.



I praksis sker det for eksempel ved, at biskoppen under

et visitatsbesøg overværer præstens prædiken, eller

hvis biskoppen som arbejdsgiverrepræsentant modta-

ger og behandler en klage over en præsts prædiken eller

lignende.

Side 5

Akt nr. 141262

Notat



Om en præst har bragt sig på kant med f.eks. Danske

Lov eller dekorum-bestemmelsen i tjenestemandslo-

vens § 10, beror i første instans på biskoppens konkrete

vurdering af den pågældende sags samlede oplysninger.



I praksis ser reglerne dog ikke ud til at medføre nævne-

værdige problemer for præsterne i forbindelse med de-

res forkyndelse.



Kirkeministeriet modtager således kun sjældent sager

om, hvorvidt en præst i sin forkyndelse har handlet i

strid med de omtalte regler.

[Præsters sikkerhed mod vold]



Som justitsministeren også var inde på, er det en kerne-

opgave for politiet, at sikre borgernes tryghed og sikker-

hed.



Kirkeministeriet har ikke nogen statistik over vold eller

trusler om vold mod præster.



Men i de få situationer Kirkeministeriet har hørt om,

hvor præster har været udsat for ubehagelige oplevel-

ser, har det oftest haft karakter af chikane eller lig-

nende, der ikke udspringer af præsternes forkyndelse.



Sidste år var der imidlertid en række angreb i udlandet,

som var rettet mod trossamfund. På den baggrund var

Kirkeministeriet og PET i indbyrdes kontakt.



Det var ved den lejlighed ikke PET’s opfattelse, at der fo-

relå en specifik trussel mod folkekirken.

Side 6

Akt nr. 141262

Notat



Det er heller ikke Kirkeministeriets indtryk, at der i fol-

kekirken er en udbredt oplevelse af at befinde sig i ri-

siko for at blive ramt af sådanne hændelser.



Alligevel kan det jo tænkes, at man lokalt oplever noget,

som giver anledning til utryghed eller frygt for angreb.



PET’s Forebyggende Afdeling har derfor oplyst, at de i

så fald stiller sig til rådighed for et dialogmøde eller et

trygheds- og sikkerhedskursus.



Kirkeministeriet har orienteret biskopperne om PET’s

tilbud, så biskopperne kan videreformidle det, hvis de i

en konkret situation skønner det formålstjenligt.

[Afslutning]



Så hvis man skal opsummere, så har folkekirkens præ-

ster udstrakt forkyndelsesfrihed, så længe de holder sig

til folkekirkens bekendelsesgrundlag.



De er kun bundet af de meget brede rammer, som be-

stemmelserne i Danske Lov og dekorum-bestemmelsen

sætter.



Menighedsrådet kan heller ikke bestemme, hvad præ-

sten skal eller ikke skal sige i sin forkyndelse, f.eks. i

sine prædikener.



De meget få klagesager over præsters forkyndelse teg-

ner et billede af, at forkyndelsesfriheden ikke i praksis

giver anledning til problemer og tvivl.

Side 7

Akt nr. 141262

Notat



Jeg mener derfor samlet set både, at folkekirkens præ-

ster har en vidtstrakt frihed i deres forkyndelse. Og at vi

har kompetente myndigheder som politiet og PET, der

kan beskytte dem, hvis der er behov for det.

Side 8

Akt nr. 141262