Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 13. december 2021 (KIU alm. del
–
spørgsmål nr.
11) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
11
Vil ministeren kommentere artiklen
”Folkekirken er for pæn til at tale om især
én anden religion. Men den skal passe på, den ikke bliver ligegyldig” af tidligere
politimester Jørn Bro bragt i Kristeligt Dagblad den 22. november 2021, og i
forlængelse heraf redegøre for, om danske præster og menigheder er af den
opfattelse, at de ikke kan tale frit og diskutere eksempelvis islam af frygt for so-
ciale eller fysiske repressalier?”
Svar:
Jeg finder ikke anledning til særskilt at kommentere det omtalte debatindlæg,
der blev publiceret på Kristeligt Dagblads hjemmeside den 22. november i år.
Jeg vil dog gerne slå fast, at den grundlovssikrede ytringsfrihed også gælder for
både præster og menighedsrådsmedlemmer. Der er også flere eksempler på, at
præster i folkekirken har anvendt grundlovens frihedsrettigheder i praksis,
f.eks. ved at engagere sig i kommunal-, lands- eller Europapolitik, og herunder
taget del i den offentlige debat med holdninger og synspunkter af vidt forskellig
karakter, herunder også om islam.
Jeg vil i den forbindelse også gerne erindre om, at min forgænger sammen med
justitsministeren deltog i et samråd i Kirkeudvalget den 20. januar i år. Her sva-
rede justitsministeren på KIU alm. del
–
samrådsspørgsmål F (hvordan ministe-
ren ville sikre, at præster, der missionerer blandt muslimer og dermed modsi-
ger islam, ikke udsættes for overfald eller lignende), og kirkeministeren sva-
rede på KIU alm. del
–
samrådsspørgsmål G (hvordan ministeren ville sikre
præsters forkyndelsesfrihed, når de undsiger islam).
Min forgængers talepapir fra samrådet blev efterfølgende tilsendt Kirkeudval-
get ved kirkeministerens svar af 25. januar 2021 på KIU alm. del
–
spørgsmål
19. Til udvalgets orientering vedlægger jeg for en god ordens skyld på ny en
kopi af talepapiret, hvis indhold jeg i øvrigt kan tilslutte mig.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Akt nr.: 201167
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 16. december 2021
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Rasmus Paaske Larsen