KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 13. oktober 2021 om nedlæggelse af Pensionskassen af 1950., jf. KIU alm. del

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt

Notat

Talepapir til Kirkeministeren til brug for besvarelse af samråds-

spørgsmål A og B

–

åbent samråd onsdag den 13. oktober 2021, kl.

15.00

–

16.00 i Kirkeudvalget

Dato: 12. oktober 2021

Akt nr. 188439

Sagsbehandler

Maria Jeppesen og Rasmus Paaske

Larsen

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren, på baggrund af regeringens forslag til finanslov for 2022, rede-

gøre for betydningen af nedlæggelsen af Pensionskassen af 1950 i forhold til de

private kirkelige institutioner samt valg- og frimenigheder og i forhold til sam-

menhængskraften på det kirkelige område?

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren redegøre for, hvordan parterne på området har været inddraget

i forbindelse med nedlukningen af Pensionskassen af 1950?

Begge spørgsmål er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV), Louise Schack

Elholm (V), Christian Juhl (EL), Mette Hjermind Dencker (DF), Henrik Dahl (LA)

og Birgitte Bergman (KF).

Begge samrådsspørgsmål besvares af kirkeministeren.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 13. oktober 2021 om nedlæggelse af Pensionskassen af 1950., jf. KIU alm. del - samrådsspm. A og B, til kirkeministeren

Notat

Talepapir

–

det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet og for lejligheden til også her i Kirkeudval-

get at redegøre for den planlagte omdannelse af Pensi-

onskassen af 1950 til en statslig pensionsordning, på

samme måde som jeg ved, at min forgænger har gjort i

ordførerkredsen før sommerferien.



Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.



Lad mig først og sidst understrege, at omdannelsen af

Pensionskassen ikke er rettet mod hverken de private

kirkelige institutioner, som i dag har medlemmer i Pen-

sionskassen; eller mod de personer, som er medlemmer

af Pensionskassen; eller for den sags skyld mod

”sam-

menhængskraften på det kirkelige område”,

som det

hedder i samrådsspørgsmålet.



Tværtimod.



Som også min forgænger har understreget ved flere lej-

ligheder tror jeg, at vi alle er enige om, at der er stor og

bred anerkendelse af det store og betydningsfulde ar-

bejde, som de private kirkelige institutioner og deres

medlemmer af Pensionskassen yder.



Og der er lige så stor respekt om det samvirke, der er

mellem de private kirkelige institutioner og folkekirken

og den øvrige del af samfundet i det hele taget.



Den anerkendelse og den respekt ændrer en omdan-

nelse af en statsgaranteret pensionskasse til en statslig

pensionsordning naturligvis ikke på.



Lad mig også fra begyndelsen slå fast, at omdannelsen

ikke tager pensionsrettigheder fra nogen, som i dag er

Side 2

Akt nr. 188439

Notat

medlem af kassen. Alle, som i dag er medlemmer, optje-

ner samme tjenestemandslignende pension som hidtil,

så længe de forbliver i deres nuværende ansættelser.



Omdannelsen af Pensionskassen af 1950 er

–

som om-

dannelserne af en række tilsvarende pensionskasser på

andre områder

–

alene et udtryk for en normalisering af

ansættelsesformerne i en situation, hvor tjenestemands-

ansættelser i det offentlige er langt mindre udbredte

end de var i 1950, hvor Pensionskassen blev etableret.



I dag er overenskomstvilkår med bidragsfinansierede

pensionsordninger jo langt det mest almindelige på det

danske arbejdsmarked. Det gælder også for langt de fle-

ste af folkekirkens omkring 10.000 ansatte, herunder

for omkring en femtedel af folkekirkens ca. 2.000 præ-

ster.



Normalisering af ansættelsesvilkårene er også baggrun-

den for, at andre statsgaranterede pensionskasser er

blevet omdannet til statslige pensionsordninger i de se-

nere år.



Lad mig blot nævne nogle stykker: Det drejer sig bl.a.

Pensionsordningen for lærere på højskoler, land-

brugsskoler og husholdningsskoler, som blev om-

dannet i midten

af 99 ’erne;

Side 3

Akt nr. 188439

[Baggrund for den påtænkte omdannelse]

Pensionsordningen for lærere i friskoler og efter-

skoler som blev omdannet i 2014; og

Pensionsordningen for lærere i private eksamens-

skoler, der gradvist blev lukket for nytilgang for

Notat

forskellige grupper i 1995, 1997 og senest i 2006,

for så at blive endeligt omdannet i 2015.



Den slags omdannelser er helt naturlige, netop fordi an-

sættelsesvilkårene på arbejdsmarkedet jo ændrer sig

over tid. Derfor giver det også mening, at tidligere sær-

ordninger gradvist følger med tiden og bliver tilpasset.



Faktisk er Pensionskassen af 1950 den ene af kun to til-

bageværende pensionskasser af sin art, så der er altså

tale om en undtagelse, som tiden på mange måder er lø-

bet fra.



En normalisering af pensionsforholdene, så de svarer

bedre til det øvrige arbejdsmarked i dag, er altså den

overordnede baggrund for omdannelsen.

Side 4

Akt nr. 188439

[Specifikke forhold ved Pensionskassen af 1950]



Men der er også grund til at nævne en række mere spe-

cifikke forhold ved Pensionskassen af 1950, som spiller

ind i ønsket om en omdannelse.



Kirkeministeriet har sammen med Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen i løbet af 2019-2020 gennemført

et serviceeftersyn af Pensionskassen, herunder af admi-

nistrationen og vedtægten.



På baggrund af det eftersyn er det regeringens vurde-

ring, at den nu mere end 70 år gamle pensionskasse

ikke længere er tidssvarende, og at tiden er løbet fra

dens oprindelige hensigt.



Pensionskassens oprindelige hensigt var at understøtte

muligheden for, at en præst kunne bevare sin ret til tje-

Notat

nestemandspension ved skift mellem en tjenestemands-

ansættelse i folkekirken og en ansættelse ved en privat

kirkelig institution.



Det grundlag ses ikke længere at være til stede. En op-

gørelse viser, at kun ca. 20 pct. af medlemmerne søgte

om optagelse i Pensionskassen direkte fra en tjeneste-

mandsstilling i folkekirken.



Derudover er det i dag muligt at overenskomstansætte

præster i folkekirken. Faktisk er ca. 20 pct. af præsterne

i folkekirken i dag overenskomstansatte.



Det betyder med andre ord, at medlemmerne af Pensi-

onskassen

–

som altså vel at mærke er ansatte i private

kirkelige institutioner

–

pensionsmæssigt er stillet

bedre end tilsvarende overenskomstansatte præster i

folkekirken. Og også bedre end andre akademikere på

det øvrige private arbejdsmarked.

Side 5

Akt nr. 188439



For den gamle vedtægt er bygget op sådan, at den giver

bestemte private kirkelige institutioner privilegier, som

andre private kirkelige institutioner ikke nyder godt af.



Der er således flere gode grunde til, at regeringen har

besluttet at omdanne Pensionskassen.



Hertil kommer, at afgrænsningen af, hvem blandt de pri-

vate kirkelige institutioner der kan få deres ansatte

præster optaget som medlemmer

–

og hvem der ikke

kan

–

er svær at forsvare ud fra grundlæggende ligebe-

handlingsprincipper.

[Spørgsmål A om betydningen for de private kirkelige institutio-

ner]



Spørgerne spørger så, hvilken betydning omdannelsen

får for de private kirkelige organisationer, som i dag er

Notat

så heldige, at de kan få optaget teologisk uddannede an-

satte i Pensionskassen.



Omdannelsen vil få den betydning, at de private kirke-

lige institutioner med virkning fra den 1. januar 2022

bliver ligestillet med alle andre private arbejdsgivere på

det danske arbejdsmarked, der tilbyder deres medar-

bejdere en af de velfungerende bidragsdefinerede pen-

sionsordninger som der findes en række af på markedet.



Det kunne f.eks. være en ordning hos PFA Pension, som

de overenskomstansatte præster i folkekirken i dag er

pensionsdækket i.



En bidragsbaseret pensionsordning finansieres af et bi-

drag, som aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager

som en del af ansættelsesvilkårene.



Det arbejdsgiverbidrag, som folkekirken i dag indbeta-

ler til PFA for de overenskomstansatte sognepræster,

udgør for eksempel 17,1 pct. af lønnen.



Til sammenligning betaler en privat kirkelig institution,

hvis præst er medlem af Pensionskassen af 1950, i dag

kun et arbejdsgiverbidrag på 1,5 pct. af lønnen.



Omdannelsen vil med andre ord betyde, at de private

kirkelige institutioner fremover vil få de samme udgifter

til pensionsbidrag for nyansatte præster og lignende

som andre private arbejdsgivere.



Men fordi det hidtidige arbejdsgiverbidrag til Pensions-

kassen har været ualmindeligt lavt, så vil det naturligvis

indebære øgede udgifter i et vist, men ikke urimeligt

omfang.

Side 6

Akt nr. 188439

Notat



Det er vigtigt at understrege, at pensionsbidraget fortsat

vil være 1,5 pct. for de nuværende medlemmer af Pensi-

onskassen, så længe de bliver i deres nuværende stillin-

ger. De lidt større udgifter til pensionsbidrag gælder

kun for nyansættelser

efter

den påtænkte omdannelse

den 1. januar næste år.



Der er ingen grund til at bagatellisere, at selv mindre be-

løb kan have stor betydning for små og frivillige organi-

sationer. Det gælder for de omfattede private kirkelige

institutioner

–

som det i øvrigt gælder for hele det frivil-

lige og private foreningsliv i Danmark.

Side 7

Akt nr. 188439



Men lad mig alligevel prøve at sætte nogle ord og tal på,

hvilke størrelsesforhold vi konkret taler om her.



Merudgiften til pensionsbidrag for en nyansat teolog i

en af de private kirkelige institutioner afhænger af ved-

kommendes lønniveau og den valgte pensionsordning.

Men en merudgift på 60.000-70.000 kr. om året per ny-

ansat kunne være et bud.



Hvor mange ansatte drejer det sig så om? Ja, langt de fle-

ste af de 66 private kirkelige institutioner, som i dag har

medlemmer af Pensionskassen af 1950, har kun én eller

højst to ansatte som medlemmer af Pensionskassen.



Nærmere bestemt har knap 70 pct. af institutionerne

kun én ansat som medlem af Pensionskassen, og yderli-

gere lidt over 20 pct. har to ansatte.



For ca. 90 pct. af de private kirkelige institutioner vil en

omdannelse af Pensionskassen altså indebære en årlig

udgift af relativt begrænset størrelse, særligt når man

sammenholder det med institutionernes øvrige samlede

årlige udgifter, f.eks. til husleje, forbrugsudgifter, øvrige

lønudgifter og så videre.

Notat



Kun Dansk Kirke i Sydslesvig og Danske Sømands- og

Udlandskirker

–

altså DKS og DSUK

–

har over 10 an-

satte i Pensionskassen af 1950.

Side 8

Akt nr. 188439



Men DKS og DSUK adskiller sig som bekendt fra de øv-

rige private kirkelige institutioner ved, at de modtager

et tilskud på finansloven. Tilskuddet går specifikt blandt

andet til finansiering af præste- og provstestillinger.



Det er baggrunden for, at regeringen i forbindelse med

forslag til finansloven for 2022 har foreslået at øge fi-

nanslovstilskuddet til disse to private kirkelige instituti-

oner.



Forøgelsen tager højde for de to institutioners fremti-

dige udgifter til pensionsbidrag for nyansatte præster,

svarende til pensionsbidraget til overenskomstansatte

præster i folkekirken.

[Spørgsmål A om betydningen for sammenhængskraften på det

kirkelige område]



Spørgerne spørger så videre, hvilken betydning den på-

tænkte omdannelse har for sammenhængskraften på

det kirkelige område.



Det korte svar er, at sammenhængskraften på det kirke-

lige område forhåbentlig ikke står og falder med en

utidssvarende pensionsordning for udvalgte ansatte hos

en meget begrænset kreds af private arbejdsgivere.



Som nævnt var det oprindeligt et formål med Pensions-

kassen af 1950, at den skulle understøtte, at en præst

kunne bevare sin tjenestemandspension ved skift mel-

lem en ansættelse i folkekirken og en ansættelse ved en

Notat

af de private kirkelige institutioner, hvis præster kunne

optages som medlem i Pensionskassen.



Det er imidlertid svært at argumentere for, at netop dét

behov fortsat skulle være til stede, her mere end 70 år

efter Pensionskassens oprettelse.



Som nævnt viser vores opgørelser, at kun ca. 20 pct. af

de nuværende medlemmer af Pensionskassen har søgt

optagelse direkte fra en tjenestemandsstilling i folkekir-

ken.



I dag er der altså ikke længere noget, der rigtig tyder på,

at sammenhængskraften på det kirkelige område i før-

ste række skulle være afhængig af, hvilken pensionsord-

ning en privat kirkelig arbejdsgiver kan tilbyde.



Og pensionsordningen har jo i hvert fald ikke haft be-

tydning for de private, kirkelige arbejdsgivere, som ikke

har kunne få deres ansatte optaget i Pensionskassen af

1950, fordi de ikke er nævnt i vedtægten.



Når det er sagt, så vil jeg også nævne, at døren til den

nye statslige pensionsordning jo ikke er endegyldigt

lukket for fremtidige medlemmer, som kommer direkte

fra en tjenestemandsansættelse i folkekirken.



Som jeg også har oplyst i et svar på et Kirkeudvalgs-

spørgsmål

[KIU alm. del

–

spørgsmål nr. 78 af 22. september 2021]

så vil den statslige pensionsordning

–

efter den på-

tænkte omdannelse af Pensionskassen– være lukket for

optag af nye medlemmer. Bortset vel at mærke fra til-

fælde, hvor en allerede ansat tjenestemand under gan-

ske særlige omstændigheder kan optages i pensionsord-

ningen ved direkte overgang fra tjenestemandsstillin-

gen.

Side 9

Akt nr. 188439

Notat



En tilsvarende undtagelsesmulighed indgår også i de an-

dre statsgaranterede pensionskasser, som er blevet om-

dannet til statslige pensionsordninger. Og jeg er glad

for, at det samme kommer til at gælde for Pensionskas-

sen af 1950.



Som med de øvrige omdannede pensionskasser vil det

fremover være Udbetaling Danmark, som skal tage stil-

ling til den slags særlige omstændigheder. Og de kirke-

lige institutioner vil i givet fald stadig skulle indbetale et

pensionsbidrag, som fastsættes af finansministeren.



Men hvis de særlige omstændigheder er opfyldt, er det

altså principielt stadig muligt for tjenestemandsansatte

folkekirkepræster at optjene ret til tjenestemandslig-

nende pension, selv under ansættelse i de private kirke-

lige institutioner, som i dag er omfattet af Pensionskas-

sen af 1950.

Side 10

Akt nr. 188439



Jeg mener derfor samlet set, at både folkekirken og de

private kirkelige institutioner

–

herunder den del af de

private kirkelige institutioner, som i dag har ansatte teo-

loger, der er medlem af Pensionskassen af 1950

–

vil

kunne virke og samvirke, også efter en omdannelse af

Pensionskassen.

[Spørgsmål B om inddragelse af parterne på området]



Spørgerne spørger så til sidst, hvordan parterne på om-

rådet har været inddraget i omdannelsen af Pensions-

kassen af 1950.



Også det spørgsmål er der svaret på i skriftlige udvalgs-

besvarelser, men jeg vil gerne besvare det igen i dag. Og

måske endda gøre det endnu mere udførligt end det er

sket på skrift, siden der nu spørges om det på ny.

Notat



Lad mig helt overordnet slå fast, at det er regeringens

opfattelse, at alle berørte parter har været inddraget i

processen på behørig vis.



Både Pensionskassens medlemmer og Pensionskassens

institutioner er således orienteret om den påtænkte om-

dannelse næsten 8 måneder inden den tænkes at få

virkning fra 1. januar 2022.



Det giver institutionerne god tid til at finde en anden

pensionsordning for fremtidige nyansættelser

–

selv for

de forventeligt ganske få institutioner, som står over for

at skulle genbesætte stillinger kort efter den 1. januar

2022.



Langt de fleste institutioner vil have endnu længere tid,

fordi ændringen jo først får effekt i takt med, at de nu-

værende stillinger bliver ledige.



Regeringen har i processen inddraget både de berørte

parter, som

skal

inddrages i henhold til Pensionskassens

vedtægter.



Og regeringen har inddraget en række andre institutio-

ner og organisationer, som ganske vist ikke har stem-

meret eller er forhandlingsberettigede, men som ikke

desto mindre berøres af omdannelsen, og som derfor er

blevet inddraget og holdt løbende orienterede gennem

hele processen.



De parter, som

skal

inddrages i henhold til Pensionskas-

sens vedtægter, er bestyrelsen og de aktive medlemmer.



Pensionskassens bestyrelse består af en repræsentant

for Kirkeministeriet, en repræsentant for Medarbejder-

og Kompetencestyrelsen, en repræsentant for DSUK og

en repræsentant for grundtvigske valg- og frimenighe-

der.

Side 11

Akt nr. 188439

Notat



Bestyrelsen blev orienteret om den påtænkte omdan-

nelse af Pensionskassen på et ekstraordinært bestyrel-

sesmøde den 6. maj 2021.



På bestyrelsesmødet blev det besluttet at indkalde til et

ekstraordinært medlemsmøde for i henhold til vedtæg-

terne at forelægge beslutningen om en omdannelse for

medlemmerne.



Tidligere samme dag orienterede min forgænger i øvrigt

kirkeordførerne om den påtænkte omdannelse på et

ordførermøde. Her var der mig bekendt ikke væsentlige

indvendinger imod den påtænkte omdannelse.



I forlængelse af bestyrelsesmødet blev der samme dag

sendt et brev til alle medlemmer af Pensionskassen med

indkaldelse til et virtuelt medlemsmøde den 20. maj

2021 for at orientere om den påtænkte omdannelse.



På det virtuelle medlemsmøde var spørgelysten natur-

ligvis stor. Det var derfor ikke muligt på den afsatte tid

at besvare de mange spørgsmål eller at gennemføre

medlemsafstemning om omdannelse af Pensionskassen.



I stedet besluttede formandskabet at indkalde til endnu

et medlemsmøde den 31. maj 2021 og at udskyde med-

lemmernes afstemning om omdannelsen til dette møde.



Det blev samtidig aftalt, at Kirkeministeriet inden den

31. maj 2021 skulle offentliggøre en FAQ med svar på

spørgsmål, som medlemmerne ville indsende.

Side 12

Akt nr. 188439



FAQ’en har siden været offentlig tilgængelig, og

den har

i øvrigt også været nævnt med linkhenvisning i svar på

flere Kirkeudvalgsspørgsmål.

Notat



Den 31. maj 2021 blev det nye, virtuelle medlemsmøde

afholdt, og her var der også en afstemning blandt med-

lemmerne om en ændring af vedtægten med henblik på

lukning for nyoptag i Pensionskassen fra den 1. januar

2022.



På medlemsmødet stemte medlemmerne nej til en om-

dannelse af Pensionskassen, hvad der jo er deres gode

ret.



Det er baggrunden for, at vi nu følger præcis samme

procedure som ved tidligere omdannelser af statsgaran-

terede pensionskasser til statslige pensionsordninger.



Pensionskassen blev således oprettet ved anmærkning

på finansloven, og den kan derfor også omdannes ved

anmærkning på finansloven. Omdannelsen af Pensions-

kassen besluttes med andre ord endeligt ved Folketin-

gets vedtagelse af finansloven for 2022.



[Hvordan det teknisk sker ved tekstanmærkning til fi-

nanslovens § 36 om pensionsvæsenet er netop blevet

gennemgået under den tekniske gennemgang af Kirke-

ministeriets område på finansloven.]



Men Kirkeministeriet har som nævnt ikke kun inddraget

de formelle beslutningstagere i spørgsmålet om en om-

dannelse af Pensionskassen:

Side 13

Akt nr. 188439



Allerede fredag den 7. maj 2021

–

altså dagen efter det

ekstraordinære bestyrelsesmøde og indkaldelsen til

ekstraordinært medlemsmøde

–

sendte Kirkeministe-

riet en orientering til Den danske Præsteforening, som

organiserer mange af de nuværende medlemmer af pen-

sionskassen.

Notat



Og mandag den 10. maj 2021 sendte Kirkeministeriet

desuden en orientering til de private kirkelige instituti-

oner, der har medlemmer i Pensionskassen af 1950.



De omfattede institutioner ønskede dog yderligere dia-

log og information om den påtænkte omdannelse.



Derfor inviterede Kirkeministeriet som formand for

Pensionskassen alle institutioner med medlemmer i

Pensionskassen til et virtuelt møde med afholdelse den

21. maj 2021.



På mødet blev institutionerne yderligere orienteret om

bevæggrunde og betydning af den påtænkte omdan-

nelse, ligesom der var lejlighed til at stille spørgsmål.

Alle de stillede spørgsmål blev besvaret på mødet.



Jeg kan desuden oplyse, at Kirkeministeriet og Medar-

bejder- og Kompetencestyrelsen har haft to dialogmø-

der med Akademikernes Centralorganisation og Præste-

foreningen hhv. den 28. juni og den 11. oktober 2021.



Der har [som det er fremgået under den tekniske gen-

nemgang af Kirkeministeriets område på finansloven]

også været løbende kontakt og dialog med DSUK, hvor

beregningen af kompensationen til DKS og DSUK er ble-

vet afstemt.



Endelig har der senest været afholdt et ekstraordinært

bestyrelsesmøde den 6. oktober 2021, hvor bestyrelsen

blev orienteret om status for processen og drøftede de

fremadrettede rammer for Pensionskassens medlem-

mer.

Side 14

Akt nr. 188439

[Afslutning]

Notat



Lad mig til slut igen understrege, at forslaget om en om-

dannelse af Pensionskassen af 1950 altså ikke er rettet

mod private kirkelige institutioner.



Tværtimod anerkender jeg og regeringen i høj grad be-

tydningen af det arbejde, de private kirkelige institutio-

ner udfører, og jeg ser frem til fortsat samarbejde.



Omdannelsen af Pensionskassen udspringer som nævnt

alene af et ønske om at normalisere pensionsordnin-

gerne for ansatte i private kirkelige organisationer, på

samme måde som langt de fleste tilsvarende statsgaran-

terede pensionskasser på andre områder er blevet om-

dannet gennem de senere år.



Tak for ordet.

Side 15

Akt nr. 188439