KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klimapartnerskab

for produktions-

virksomheder

Sektorkøreplan

Marts 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har etableret

13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets

sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs

grønne omstilling og understøtte opfyldelsen

af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima

partnerskaber en rapport med sine ambitioner

for den grønne omstilling og anbefalinger til

politiske tiltag, der kan understøtte virksom

hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået

en række politiske aftaler, som følger op på

mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der

giver overblik over de igangsatte indsatser,

som der vil blive arbejdet med at implementere

de kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner færdiggøres

i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre

planer færdiggøres i efteråret 2021.

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger

og tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomhedernes

arbejde med CO

reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Side 7

Side 9

Side 15

Side 17

Tiltag der understøtter grøn

omstilling af produktionen mv.

Tiltag der understøtter udvikling,

salg og eksport af grønne løsninger

Kommende klimaindsatser for

produktionsvirksomheder

Bilag

Side 18

Side 20

Side 22

Bilag 1: Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

Bilag 2: Samlet oversigt over relevante politiske

klimatiltag for produktionsvirksomheder

Bilag 3: Oversigt over politiske aftaler mv.

Side 29

Side 31

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klima

forandringerne, og danske virksomheder har

en vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som

understøtter job, velfærd, eksport og konkur

renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs

livet etableret 13 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af regeringens mål om 70 pct.

reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige ana

lyser viser de en vej til at nå Danmarks ambi

tiøse målsætning i 2030, hvor erhvervslivet

og samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk

i forhold til at anvise en konkret vej fremad i

den grønne omstilling.

Klimapartnerskaberne er rammen for en gensi

digt forstærkende dynamik, hvor erhvervslivet

bidrager med omfattende investeringer i ny

teknologi og infrastruktur, mens politikerne

skaber rammerne for at gennemføre omstil

lingen i skiftet væk fra fossil til grøn energi og

væk fra energispild og til effektiv udnyttelse.

Samarbejdsformen har derfor vist sig effektiv

til at accelerere den grønne omstilling.

Det seneste år har formet sig ganske ander

ledes end ventet. Danmark og verden er

udfordret af en global pandemi. Dette har dog

ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkrete

reducerende tiltag og indgå politiske af

taler for at bringe Danmark i en grønnere ret

ning. Derfor er der også allerede sket meget

siden afleveringen af klimapartnerskabernes

anbefalinger i marts 2020.

Klimapartnerskaberne blev etableret i

november 2019, og i foråret 2020 afleverede

partnerskaberne deres bud på, hvordan de

enkelte sektorer vil bidrage til den grønne

omstilling, og hvordan regeringen kan under

støtte erhvervslivet i dette. Efterfølgende er

der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Produktionsvirksomhederne udgør en

betydelig del af dansk økonomi med godt

180.000 ansatte og ca. 40 pct. af Danmarks

samlede eksport. Sektoren er også en driv

kraft i den grønne omstilling. Både gennem

reduktion af drivhusgasser fra virksomhe

dernes produktionsprocesser og gennem

udvikling og levering af grønne løsninger, der

reducerer udledningerne i andre sektorer i

Danmark og globalt.

Klimapartnerskabet for produktionsvirksom

hed har sat en ambition om i 2030 at blive

verdens første klimaneutrale produktions

industri. Det skal ske samtidigt med, at der

skabes øget grøn eksport, vækst og beskæfti

gelse i Danmark. Produktionsvirksomhederne

er kommet langt med reduktioner på 65 pct. i

udledningen siden 1990 og en samtidig

vækst i produktionen på 35 pct., men der er

stadig lang vej til målet om klimaneutralitet.

Side 4

Industrien arbejder for at accelerere egne

investeringer i energieffektivisering. Der

arbejdes målrettet for at udbrede kendskabet

til analyseværktøjer, gode eksempler og

finansieringsmuligheder, som kan inspirere

og muliggøre sådanne projekter i industrien

– også blandt de mindre virksomheder i DI's

projekt Klimaklar SMV. Erhvervspuljen med

støtte til virksomhedernes grønne omstilling

forventes at spille en vigtig rolle for en styrket

indsats i de kommende år. Investeringer i

udnyttelse af overskudsvarme fra industrien

er blevet mere rentable med nedsættelse af

elvarmeafgiften, hvilket virksomhederne har

taget til sig.

Regeringen ønsker etn stærkt og grønt

industriProduktionsdanmark, der er ledende

inden for udvikling og produktionen af bære

dygtige teknologier. Samtidig ønsker regerin

gen at understøtte et stærkt og grønt Produk

tionsdanmark.

Fra regeringens side er der siden klimapartner

skabernes anbefalinger fra marts 2020 gen

nemført omkring 35 klimatiltag med direkte

relevans for produktionsvirksomhederne. Her

af kommer en [stor del] fra klimapartnerskabet

for produktionsvirksomheder. Det vurderes, at

regeringen primo 2021 har fulgt igangsat til

tag som opfølgning op på ca. to tredjedele2/3

af klimapartnerskabets anbefalinger. Samlet

set bidrager regeringens klimatiltag oven på

klimapartnerskabernes anbefalinger til at løse

ca. 36 pct. af den manko, der var primo 2020

i forhold til at nå målsætningen om 70 pct.

reduktion i CO

udledningen i 2030 sammen

lignet med 1990.

Fra regeringens side er der siden klimapart

nerskabernes anbefalinger fra marts 2020

gennemført omkring 35en lang række klima

tiltag med direkte relevans for produktions

virksomhederne. Heraf kommer en [stor del]

fra klimapartnerskabet for produktionsvirk

somheder. Det vurderes, at regeringen primo

2021 har igangsat tiltag, som følger opfølg

ningop på ca. to tredjedele af klimapartner

skabets anbefalinger. Samlet set bidrager

regeringens klimatiltag oven på klimapartner

skabernes anbefalinger til at løse ca. 36 pct.

af den manko, der var primo 2020 i forhold

til at nå målsætningen om 70 pct. reduktion i

udledningen i 2030 sammenlignet med

1990.

For at understøtte produktionsvirksom

hedernes grønne omstilling er der blandt

andet afsat 3,9 mia. kr. til grøn omstilling i

industrien, som blandt andet skal understøtte

virksomhedernes elektrificering og energi

effektivisering af produktionsprocesser og

intern transport.

Mulighederne for at realisere klimabesparelser

i udlandet gennem øget eksport og salg af

grønne danske løsninger er styrket med stort

fokus på grøn genstart af økonomien både i EU

og USA. For at styrke eksporten af grøn tekno

logi på nye markeder er Eksportkreditfonden

styrket med mere risikovillig finansiering samt

en grøn projekt og markedsmodningsfond,

og det eksportunderstøttende myndigheds

samarbejde med andre lande er blevet styrket

særligt på energi og vandområdet.

Regeringen, erhvervslivet og resten af

Danmark har fået en fælles opgave, der skal

løses på 10 år. Nemlig at nedbringe vores

drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030.

Status er, at vi cirka halvandet år inde i den

periode allerede har truffet beslutninger, der

bringer os godt en tredjedel af vejen.

For at komme videre med den grønne omstil

ling skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe

nye beslutninger og finde nye veje. Det ligger

der i at ville være et foregangsland. Derfor ser

vi også frem til at fortsætte det stærke sam

arbejde mellem regeringen og erhvervslivet om

grøn omstilling i produktionsvirksomhederne.

Formand for klimapartnerskab

for Produktionsvirksomheder

Kim Fausing, CEO Danfoss

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 5

Erhvervslivets målsætninger

og tiltag for CO

reduktioner

Status og perspektiver for

virksomhedernes arbejde

med CO

-reduktioner

I klimapartnerskabet for produktionsvirksom

heder har vi en ambition om blive verdens

første klimaneutrale produktionsindustri. Det

skal vi opnå, samtidig med at vi fortsat sikrer

langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion

i Danmark. Sammen kan vi vise, at økonomisk

fremgang og grøn omstilling ikke er hinandens

modsætninger – men at de to tværtimod går

hånd i hånd. Vores ambitioner er altså store, og

vi er fortsat overbeviste om, at det er den rette

vej at gå.

Anbefalingerne, som klimapartnerskabet afle

verede for godt et år siden, skal nu omsættes

i praksis. Vi trækker derfor i arbejdstøjet og

går ind i en 3. fase, hvor kortlægning af status,

eksekvering og implementering af anbefalinger

og aftaler bliver afgørende.

Siden klimapartnerskabet afleverede sine anbe

falinger, er der indgået en række klimapolitiske

aftaler, der understøtter produktionsvirksom

hedernes muligheder for at reducere deres

udledninger i tråd med klimapartnerska

bets anbefalinger. Det gælder bl.a. mange af til

tagene i klimaaftalen for energi og industri. Det

er godt og vigtigt, og klimapartnerskabet hilser

det politiske initiativ velkomment. Samtidig har

vi gennem det sidste år set et stadig mere am

bitiøst EU, som skaber bedre rammer og øgede

markedsmuligheder for at udvikle og udbrede

partnerskabernes mange klimaløsninger. Fokus

på hurtig implementering af de aftalte initiati

ver er en forudsætning for virksomhedernes

egne indsatser med at identificere potentialer

og iværksætte konkrete projekter.

Det sagt, har det seneste år også stået i coro

nakrisens tegn. Coronapandemien har med

sine mange ansigter vendt op og ned på både

erhvervslivets og den politiske dagsorden og

taget meget af virksomhedernes fokus. Det ud

fordrer samfundet og erhvervslivet. Samtidig

har genopretningspakkerne i både Danmark

og i EU haft et entydigt grønt fokus. Det viser

ægte klimalederskab, at den danske regering

fokuserer på at gøre genopretningen grøn.

De mange stærke anbefalinger, som partner

skabet er kommet med – både til regeringen,

men i lige så høj grad til os selv, skal nu først

til at omsættes. Vi skal sikre, at ord blive til

handling. Derfor skal vi i et bredt samarbejde

på tværs af industrien gå strategisk til værks,

og strukturere opfølgningen på initiativerne.

Det er en stor opgave. Derfor er det afgørende

at vi får kortlagt vores udgangspunkt og derfra

sikrer en implementeringsplan, der har opbak

ning på tværs af de mere end 12.000 danske

produktionsvirksomheder. Særligt de mange

små og mellemstore virksomheder har brug

for hjælp til konkrete og brugervenlige måder

at fastslå deres CO

udledning. På samme

måde skal rådgivning om energieffektivisering

og andre grønne tiltag til virksomhederne

sikres i processen.

Side 7

Vi anerkender til fulde, at nogle af de politiske

virkemidler, som Klimapartnerskabet har an

befalet, er vanskelige at omsætte i praksis og

dermed implementere på en måde, så de un

derstøtter vækst og arbejdspladser i Danmark.

Det gælder f.eks. anbefalingen af en højere

ensartet CO

afgift. På samme måde ved vi, at

sektorkobling er en afgørende trædesten på

vejen til 70 pct.målet. En national strategi for

sektorkobling, der konkret anviser, hvordan vi

udnytter energien bedst muligt, vil derfor også

være afgørende for at nå målet.

2021 bliver et år med fokus på klima og grøn

genopretning i hele verden også i forbindelse

med COP26 i Glasgow i november. USA er

stemplet ind i den grønne omstilling igen, og

regeringens eksportfokus på netop USA er

derfor et godt skridt til at sikre udbredelsen af

grønne danske løsninger. Det er netop gennem

vores grønne eksport, at Danmark kan gøre

den absolut største positive forskel for klimaet

i verden. Også derfor er det afgørende, at

regeringen skubber på for en ambitiøs klima

politik i EU og globalt, og at alle muligheder

benyttes til at skabe konkrete projektmulighe

der for danske eksportvirksomheder.

Vi er klar til klimapartnerskabets næste fase.

Klar til at få omsat anbefalinger til virkelighed

og til at gennemføre de gennemgribende for

andringer, der skal til for at komme i mål med

ambitionen om at sikre verdens første klima

neutrale produktionsindustri. Styrken i klima

partnerskaberne har siden dag ét været, at de

viser samarbejdet mellem politik og industri. I

denne næste fase bliver netop dét samarbejde

afgørende for at sikre, at vi når i mål.

Side 8

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Klimapartnerskabet for produktionsvirksom

heder har en ambitiøs målsætning om i 2030

at blive verdens første klimaneutrale produk

tionsindustri. I sin rapport fra marts 2020

pegede Klimapartnerskabet på en række kon

krete indsatsområder for at indfri reduktions

potentialet illustreret nedenfor.

Det direkte reduktionsbidrag (scope 1 og 2) til

opfyldelsen af det danske 70 pct.mål fra pro

duktionsvirksomhederne er knap 0,9 mio. ton

. En reduktion i den størrelsesorden gør

partnerskabet stort set klimaneutralt i 2030.

Med de initiativer, som partnerskabet har lagt

op til i sine anbefalinger, er der endvidere en

stor effekt i produkternes videre værdikæde

(scope 3). På trods af, at dette ikke formelt

indgår i produktionsvirksomhedernes bidrag

til opfyldelsen af det danske klimamål, vil det

bidrage betydeligt til at gøre produktionsvirk

somhedernes værdikæder mere klimavenlige.

Dette viser dermed, at der er et betydeligt po

tentiale for at mindske industriproduktionens

aftryk gennem virksomheders eget arbej

de med at indbygge klimakrav og tænkning i

værdikæder og leverandørled. Hertil kommer

et betydeligt klimabidrag fra den globale effekt

af salg af dansk teknologi, hvis potentiale langt

overgår de øvrige effekter, som betragtes sær

skilt, og som derfor ikke er medtaget i totalen i

analysen.

De vigtigste indsatsområder, som frem

stillingssektoren selv tager ansvar for, er vist

i denne figur, og nedenfor gøres status for de

vigtigste indsatser.

Figur 1

Produktions-

virksomheder

kan reducere

udledningerne

i alle scopes

Reduktion

Energi-

2030

effektivisering

(1.000 CO2e)

Scope 1

850

Elektrificering

og rumvarme

Skift til

biogas

Produktion og

efterspørgsel efter

bæredygtige

løsninger

CO2-fangst

hos de største

CO2-udledere

Øget anvendelse

af overskudsvarme

Skift til grøn

transport

Global indvirkning

af dansk teknologi

250

300

150

Scope 2

-20

-5

Scope 3

3.700

3.200

500

280

150

3.200

645

Ca.

350.ooo

Total

over 4.500

1. Inkluderer skift til alternative brændsler; 2. Fortrængning fra solgt dansk teknologi i udlandet over levetiden, ikke medregnet i total.

Note: Negative værdier angiver en CO

stigning; cirkler kan ikke sammenlignes for scope 3; scope 2 inkluderer ikke fald i CO

udledninger ifm. el og fjernvarmeproduktion (ca. 900 kt CO2e reduktion).

Kilde: Klimapartnerskabets analyse.

Side 9

Figur 2

Vigtigeste tiltag

for sektoren

Fremskynder rentable investeringer og

opretter en grøn lånefond i samarbejde

med Vækstfonden målrettet SMV'er

Omstiller til biogas givet klarhed i

fremtidigt udbud, infrastruktur og pris

Går efter en 100% udskiftning af egne

personbiler til grønt drivmiddel, 50%

på varebiler og 20% på tung transport

Energieffek-

tivisering

Elektri-

ficering og

rumvarme

Skift til

biogas

Bæredygtige

produkter

CO2-fangst

Overskuds-

varme

Skift til grøn

transport

Indvirkning

af teknologi

Fortsætter elektrificering af især lav-

og mellemtemperatur processer og

rumvarme

Øger krav til underleverandører og

sætter målsætninger for CO2e-aftryk

af materialer

Laver en taskforce med EKF, IFU m.fl.

med ambition om at fordoble grøn

eksport i 2030

1. Grøn lånefond i samarbejde med Vækstfonden målrettet den grønne omstilling blandt især SMVsegmentet hos produktionsvirksomhe

derne; 2. Dansk Industri sammen med pensionsselskaber, Eksport Kredit Fonden (EKF), Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) m.fl.

Indsatsområde #1

Energieffektivisering

Initiativ

Potentialet i energieffektiviseringer er enormt,

og produktionsvirksomhederne har derfor en

ambition om at fortsætte med energieffektivi

sering frem mod 2030, ligesom man i øget grad

vil prioritere og fremskynde automatisering

og digitalisering samt rentable investeringer i

udskiftning af mindre energieffektivt maskineri

og processer.

reduktionspotentialet i energieffektivise

ring er beregnet til 250.000 tons plus 300.000

tons ved elektrificering og rumvarme i scope

1 og 30.000 tons i scope 2. At høste det fulde

potentiale i energieffektivisering forudsætter

dels tilgængelige finansieringsmuligheder,

vished om mulige teknologier, og at også de

mindre produktionsvirksomheder bliver op

mærksomme på dagsordenen.

Status

Industrien fortsætter investeringerne i

energieffektivitet og med gode resultater. På

grund af Coronasituationen har udvikling og

gennemførelse af nye projekter dog været

udfordret gennem 2020, hvilket har resulteret

i færre investeringer end forventet gennem

det seneste år.

Projektet Klimaklar SMV er lanceret i februar

2021 af Fremstillingsindustrien og DI Energi

med finansiering fra Industriens Fond og i

samarbejde med UN Global Compact Network

Danmark. Projektet vil hjælpe 50 SMV’er

med at leve op til de stigende krav fra deres

kunder om bedre dokumentation af deres

udledning. Målet med projektet er også

at sætte gang i en bredere indsats i forhold til

hele industrien for at hjælpe danske SMV’er

ved at øge deres konkurrenceevne gennem en

bevidst klimaindsats. Interessen for projek

tet er meget stor, og det forventes på den

baggrund, at dets mål, metoder og værktøjer

når en betydeligt bredere kreds gennem nye

netværk og en informationsindsats.

Industrien samarbejder med Energistyrelsen

og Erhvervsstyrelsen om at udbrede kendska

bet til løsninger, cases, værktøjer og finan

sieringsmuligheder, som er samlet i en række

vidensportaler som eksempelvis www.spar

energi.dk og www.virksomhedsguiden.dk.

Med den politiske klimaaftale for energi og

industri i juni 2020 Erhvervspuljen etableret

med i alt 3,9 mia. kroner frem mod 2030 som

tilskud til virksomheder til at reducere deres

energiforbrug. Ved en fremrykket første an

søgningsrunde i 2020 blev kun 1/3 af de 175

mio. kroner til rådighed bevilget. Første ansøg

ningsrunde i 2021 er i gang og viser samme

mønster. Det er nødvendigt at markedsføre

puljen intenst blandt virksomhederne og at

sikre en smidig og imødekommende admini

stration, som løbende følges op for at sikre, at

midlerne kommer i anvendelse. Erhvervslivets

organisationer er engageret i at sikre en pro

duktiv anvendelse af erhvervspuljen og sigter

efter stigende søgning og bevillinger, efter

Side 10

hånden som målgruppens kendskab til puljen

øges, og efterhånden som ideer og projekter

modnes i virksomhederne.

Virksomhederne har taget nedsættelse af

elvarmeafgiften og øvrige tiltag for at fremme

udnyttelsen af overskudsvarme til sig, hvilket

allerede har haft effekt i flere projekter. Der

skal kvitteres for afskaffelsen af afgiften på

certificeret overskudsvarme. Men der udestår

fortsat en endelig aftale om overskudsvarme.

Mange virksomheder står klar med overskuds

varmeprojekter, som kun afventer en endelig

aftale og lovgivning. Klimapartnerskabet

opfordrer til, at en aftale kommer på plads

snarest, så overskudsvarmepotentialet kan

indfries hurtigst muligt.

Herudover er det vigtigt at ændre den pågæl

dende regulering, så overskudsvarmeleveran

dører ikke betragtes som varmeproducenter

og underlægges varmeforsyningslovens regler

og bureaukrati. Dette vil gøre det langt mere

attraktivt for en række virksomheder at udnyt

te en større del af det eksisterende overskuds

varmepotentiale.

Endelig finder klimapartnerskabet fortsat, at

fjernvarmeselskaberne bør pålægges en for

pligtelse til at foretage en screening for mulige

overskudsvarmeleverandører i deres områder

og forpligtes til at aftage varmen, hvis det er

rentabelt i forhold til alternativerne.

Initiativ

Der oprettes en grøn lånefond i samarbej

de med Vækstfonden målrettet den grønne

omstilling blandt især SMVsegmentet hos

produktionsvirksomhederne.

Status

Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond

yder løbende egenkapital og lånefinansiering

til projekter til energieffektivisering og grøn

energiforsyning i produktionsvirksomheder.

Dog har efterspørgslen på denne type pro

jekter gennem 2020 været lav på grund af

Coronakrisen. Derfor er tanker om at lancere

et målrettet fondsinitiativ for EE i industrien

midlertidigt sat på pause. Når samfundet igen

normaliseres, er begge fonde åbne for nye pro

jekter med dette fokus, og når der er tilstræk

kelig efterspørgsel overvejes på ny at etablere

en målrettet fond med netop dette formål.

CASE: ENERGIOPTIMERING GENNEM INTELLIGENT MONITORERING AF MASKINDATA

Skjern Papirfabrik i Vestjylland, der oparbejder genbrugspapir til en række papir og kartonprodukter, har

ved hjælp af såkaldte OEEnøgletal arbejdet med at energioptimere deres produktion. OEEnøgletal er

et udtryk for udnyttelsesgraden af en produktionsmaskine og er dermed et indirekte energinøgletal, der

giver brugeren indsigt i hvilke delprocesser, der danner flaskehalse og dårlig udnyttelsesgrad, og som derfor

har et unødigt stort energiforbrug. Brugen af OEEnøgletal har således hjulpet Skjern Papirfabrik med at

forbedre både produktivitet og energiforbrug.

Mere her.

CASE: EGE CARPETS OG ØRSTED I KLIMAPARTNERSKAB

Ege Carpets indgik i 2011 et Klimapartnerskab med Ørsted for at sikre kontinuerlige energiforbedringer.

Det har ført til mange energiprojekter, som samlet set har reduceret virksomhedens CO

udledninger i

scope 1 og 2 med 67 pct. siden 2007. Et af de mest spændende projekter er genvinding af overskudsvarme

fra produktionen. Allerede i 1970’erne blev der lagt rør under fabrikken, som kunne forbindes med fjerne

varmenettet, men først i 2016 lykkedes det at få en aftale på plads, som var rentabel for Ege Carpets. Nu

opvarmes over 100 husstande med overskudsvarmen.

Side 11

Indsatsområde #2

Elektrificering og rumvarme

Initiativ

Industrien fortsætter elektrificering frem mod

2030, især elektrificering af olie til procesvar

me og naturgas til lav og visse mellemtem

peraturprocesser. Naturgas står for en stor

del af produktionsvirksomhedernes CO

udledning. I modsætning til energiintensive

virksomheder er det i højere grad muligt at

elektrificere de mere lav-temperaturkrævende

fremstillingsprocesser til el.

Status

Med midler fra Industriens Fond er projektet

Elektrificering af industrien sat i værk af DI,

Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU

samt Viegand Maagøe. Målet er at opnå elek

trificering af en række processer i 20 udvalgte

virksomheder og herefter at udbrede erfarin

gerne til flere virksomheder i fødevarebran

chen og hele fremstillingsindustrien.

Puljerne til grøn omstilling og elektrificering

fra klimaaftalen for industri i juni 2020, senere

genopretningspuljer og aftale puljer fra grøn

skattereform til fossiludfasning i industrien

vil kunne bidrage til at øge tempoet i virk

somhedernes egne indsatser for at fremme

elektrificering. Andre tiltag af betydning er

arbejdet med sektorkobling, altså udvikling

af sektorintegrationsstrategier, ligesom den

betydeligt forøgede EU CO

kvotepris og en

dansk CO

afgift der følge med op, vil kunne

gøre elektrificering mere økonomisk rentabelt.

Indsatsområde #3

Skift til biogas

Initiativ

Der foretages de nødvendige investeringer for

at omstille til biogas, såfremt der er klarhed om

det fremtidige udbud, infrastruktur, og pris.

Status

Omstilling af produktionsprocesserne til fossil

frie brændsler er vigtig. Virksomhederne vil

arbejde for elektrificering af de processer, hvor

dette vurderes muligt og rentabelt. Mange

af de energiintensive processer kræver høje

temperaturer eller en fysisk flamme, hvormed

elektrificering ikke er en reel mulighed. I disse

tilfælde er biogas en oplagt mulighed for at

skifte til et fossilfrit brændsel. Det gælder

særligt blandt de energitunge virksomheder

men også for en række virksomheder, som ikke

er kategoriseret som energitung industri.

Brug af biogas kræver både infrastruktur og

tilstrækkelige biogasmængder. Imidlertid er

der fortsat en række barrierer, der kræver en

løsning, før biogassen er en reel mulighed for

flere produktionsvirksomheder. Klimapartner

skabet ser derfor frem til, at den nye gasstrate

gi, som forventet fremlagt i år, adresserer disse

barrierer og skaber grundlag for øget anven

delse af biogas i industrien.

CASE: REDUKTION AF UDLEDNING VED INVESTERING I VARMEPUMPER

Oliemøllen Scanola A/S på havnen i Aarhus investerede i en varmepumpe, og anvender overskudsvarmen

produceret fra tørring af rapsfrø til forvarmning af rapsfrøene. Varmepumpen har medført en årlig

besparelse på 220 ton fuelolie til forvarmning af rapsfrøene. Når man fratrækker elforbruget til varme

pumpen, er Scanolas samlede CO2udledning reduceret med ca. 500 ton/år. Efter energitilskud havde

investeringen en simpel tilbagebetalingstid på blot 1�½ år.

Mere her.

Side 12

Indsatsområde #4

Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige

produkter og løsninger

Initiativ

Virksomhederne stiller øgede krav til under

leverandører og sætter målsætninger for

virksomhedens aftryk i sourcing af materialer.

Status

Produktionsvirksomheder prioriterer i stigen

de grad innovation og produktudvikling med

henblik på at producere mere bæredygtige

produkter, og således introducere bæredyg

tige løsninger. Herudover har virksomheder

ne øget fokus på måling, dokumentation og

reduktion af klimabelastning – både i eget

regi og i leverandørkæden. Desuden sættes

mange steder øget fokus på genanvendelse og

reduktion af spild.

Stadig flere virksomheder – både i Danmark og

internationalt – tilslutter sig initiativet Science

Based Targets, hvor de rapporterer på egen

klimapåvirkning, anvises veje til at sænke ud

ledningen og samtidig stiller krav til deres un

derleverandører. I dag har 32 danske virksom

heder tilsluttet sig initiativet – en fordobling

siden foråret 2020. Af de 32 virksomheder har

18 opstillet en målsætning i tråd med Parisaf

talens langsigtede 1,5 graders mål. Dermed

udbredes behovet og opmærksomheden om

klimarapportering for øjeblikket stærkt i en

bredere kreds af danske virksomheder.

Udviklingen af en let tilgængelig CO

beregner

og vejledning for virksomhederne, som er star

tet i et samarbejde mellem industri og myndig

heder, varetages i dag af Erhvervsstyrelsen.

Den aktuelle CO

beregner ventes snart

relanceret som klimakompasset på Erhvervs

styrelsens nye klimaportal.

Der pågår samtidigt et arbejde i Grønt Er

hvervsforum om at udvikle CO

målemetode.

En række forslag til CO

måling udarbejdet

i samarbejde med FinansDanmark og DI vil

snart blive fremlagt og vil indgå i drøftelserne i

Grønt Erhvervsforum. Der skal også henvises

til den kommende EUtaksonomi, der vil stille

specifikke krav til industriens og finans- og

pensionssektorens dokumentation af grønne

investeringer. Samlet set vil der komme et

stærkt øget fokus på CO

måling og synlig

gørelse af investeringer til klima og ressource

anvendelse i fremtiden.

Indsatsområde #7

Skift til grøn transport

Initiativ

Virksomhederne stiler efter en 100 pct. ud

skiftning af egne personbiler til grøn transport,

50 pct. på varebiler og 20 pct. på tung trans

port, og sætter krav til transportleverandører.

Status

Nogle danske produktionsvirksomheder

er allerede gået i gang med udskiftning af

egne biler og har forpligtet sig via initiativet

EV100, der omfatter både firmabiler og

ladeinfrastruktur. Udover at nedbringe egne

-udledninger udgør elektrificering af

transport et stort forretningspotentiale for

danske virksomheder. En analyse udarbejdet

af DI viser, at der kan skabes 35.000 arbejds

pladser, hvis vi i Danmark formår at fastholde

vores rolle som en stor underleverandør til

den grønne bilindustri.

Grøn vejtransportaftalen fra 4. december

2020 vil understøtte virksomhedernes egne

indsatser for at gøre transporten grøn. Aftalen

indeholder en justering af beskatnings

grundlaget for medarbejdere med firmabil,

således at ordningen bliver mere grøn. Der

er behov for at udvikle en casebaseret pakke

med inspiration fra virksomheder, der har

gennemført en grøn omstilling af deres interne

transport. Desuden skal arbejdet med at

forbedre ladeinfrastrukturen intensiveres.

Det skal også nævnes, at de supplerende grøn

ne erhvervspuljer fra aftalen om grøn skatte

reform vil kunne udvides til også at dække

transportformål i virksomhederne.

Side 13

Indsatsområde #8

Global indvirkning af dansk

teknologi

Initiativ

Industrien etablerer en task force sammen

med EKF Danmarks Eksportkredit, pensions

selskaber, Investeringsfonden for udviklings

lande m.fl., som arbejder ud fra en ambition

om fordoblet eksport af grøn teknologi i 2030.

Status

Taskforcen blev etableret og gav konkrete

anbefalinger i 2020 til regering, eksportin

strumenter og virksomheder. Desuden afgav

genstartsteam for eksport for produktions

virksomheder og grøn teknologi også sine

anbefalinger, og der blev politisk vedtaget to

eksportpakker i 2020 som reaktion på coro

nakrisen.

Taskforcen havde stor fokus på EKF, der

således med finansloven har fået tilført nye

midler til at understøtte danske virksomhe

ders eksport til mellem og højrisikomarkeder.

Der er således fra januar 2021 åbnet for

lettere adgang til finansiering af eksport til 52

lande, ligesom der åbnes for finansiering på

20 hidtil lukkede markeder. Desuden er EKF

Green Accelerator blevet etableret som en

støttemulighed for markeds og projektmod

ning for grønne eksportprojekter for danske

virksomheder for at realisere klimapotentia

let i at sætte dansk teknologi og erfaringer i

anvendelse i udlandet.

Der er etableret Sustainable Industry Alliancer

med 10 danske eksportvirksomheder i hhv.

USA og Tyskland med det formål at introduce

re disse firmaers energieffektive løsninger til

industrien i de to lande. Alliancerne er etable

ret i samarbejde mellem Trade Council og DI.

Målet er at opskalere dette arbejde.

State of Green styrker sit arbejde med at bran

de og markedsføre Danmarks grønne kompe

tencer i udlandet, blandt gennem udgivelse af

White Paper’et Sustainable Industries. State

of Green’s platform giver et godt rygstød for

virksomhedernes fortsatte eksport og for et

bredt funderet eksportfremmearbejde blandt

erhvervsorganisationerne i relation til USA’s

og EU’s grønne genstartsprogrammer. Tilsva

rende styrkes dialogen og den kommercielle

effekt af Energistyrelsens myndighedssam

arbejde med nu 16 partnerlande med stort

eksportpotentiale for danske virksomheder,

bl.a. inden for energi og infrastrukturprojek

ter samt energieffektivisering.

CASE: REDUKTION AF KULFORBRUG OG CO

I KINA

Danske produktionsvirksomheders eksport bidrager allerede til markante CO

reduktioner globalt. Det

gælder eksempelvis i den kinesiske industriby Benxi, hvis omfattende stålproduktion indtil for et par år

siden betød store drivhusgasudledninger og en så massiv luftforurening, at byen helt forsvandt fra satellit

fotos. Ved hjælp af blandt andet teknologi fra Danfoss har den kinesiske by de seneste fem år udført en

omfattende sektorkobling, således at overskudsvarmen fra den lokale stålproduktion nu indgår i et frugt

bart kredsløb og i dag står for boligopvarmningen i mere end halvdelen af husstandene i området. Koblingen

mellem sektorerne ved brug af dansk teknologi har reduceret byens afbrænding af kul med over 198.000

tons svarende til 69.000 tons CO

, har fået byen tilbage på satellitfotos og står i dag som et ledende

eksempel på det store globale potentiale ved energieffektiviseringer.

Side 14

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

grønne omstilling

Introduktion

Siden klimapartnerskabet afleverede sine

anbefalinger i marts 2020 er der taget en

række politiske tiltag, der styrker rammerne

for produktionsvirksomhedernes grønne om

stilling og imødekommer mange af klimapart

nerskabets anbefalinger. Regeringen har pr.

marts 2021 fulgt op på ca. 2/3 af klimapartner

skabets anbefalinger, jf. bilag 1. Hertil er der

besluttet en række tiltag, som ikke er direkte

anbefalet af klimapartnerskabet, men som på

anden vis understøtter produktionsvirksom

hedernes grønne omstilling.

Det er også glædeligt, at EU i december 2020

har besluttet at øge sit klimamål for 2030 til

mindst 55pct. drivhusgasreduktion i 2030.

Danmark var klar til at støtte et endnu højere

mål på 65 pct., men det viste sig ikke muligt at

danne en alliance om et mål på det niveau.

Der er således allerede taget en række vigtige

tiltag både i erhvervslivet og fra politisk side,

men det står også klart, at der i de kommen

de år er behov for yderligere handling for at

realisere målsætningen om 70 pct. reduktion af

udledningen af drivhusgasser i 2030 og klima

partnerskabets målsætning om at blive verdens

første klimaneutrale produktionsindustri.

Regeringens foreløbige tiltag for produktions

virksomheder fordeler sig overordnet inden

for to kategorier:

•

Tiltag der understøtter grøn omstilling

af produktionen mv.

Tiltag der understøtter udvikling, salg

og eksport af grønne løsninger

•

Nedenfor er fremhævet udvalgte politiske

tiltag, der er iværksat det seneste år, efter

at klimapartnerskabet afleverede sine

anbefalinger. For samtlige af regeringens tiltag

henvises til oversigt i politiske aftaler mv., jf.

bilag 2 og bilag 3. I afsnit 2.3 er beskrevet

udvalgte tiltag fremadrettet.

Side 16

Tiltag der understøtter

grøn omstilling af

produktionen mv.

Tilskud til produktionsvirksomhedernes

energieffektivisering og elektrificering

Klimapartnerskabet har anbefalet et fokus på

energieffektivisering og elektrificering, der kan

reducere anvendelsen af naturgas. Konkret

har partnerskabet bl.a. anbefalet tilskudspuljer

til at understøtte virksomhedernes investerin

ger i energieffektiviseringer og elektrificering

af industrien fra mod 2030.

Med de yderligere midler afsat med Klima

aftale for energi og industri mv. og med Aftale

om grøn skattereform er der i alt afsat ca. 3,9

mia. kr. frem mod 2029 som erhvervstilskud

til, at virksomhederne kan konvertere væk

fra anvendelsen af fossil energi og energi

effektivisere de processer, som ikke kan

omstilles til grøn produktion. Virksomheder

ne kan søge om tilskud via Erhvervspuljen i

Energistyrelsen, som løbende gennemfører

ansøgningsrunder. Med aftale om grøn skatte

reform blev regeringen og aftalepartierne

desuden enige om, at provenuet fra afgræns

ningen af investeringsvinduet afsættes til en

tilskudspulje til grøn omstilling og målrettede

energieffektiviseringer i erhvervet i 2021

2025. Den endelige udmøntning er der endnu

ikke taget stilling til.

Bedre adgang til biogas

Klimapartnerskabet for Produktionsvirksom

hed har fremhævet, at produktionsvirksom

hederne har behov for øget adgang til biogas,

såfremt klimapartnerskabets ambitiøse mål

sætning om klimaneutralitet i 2030 skal i nås.

Med Klimaaftalen for energi og industri mv.

er aftalt støtteudbud til biogas og andre

grønne gasser for at understøtte skiftet fra

fossile brændsler til biogas i højtemperatur

processer, der ikke kan elektrificeres. Støtte-

udbuddene skal føre til en udbygning af

biogasproduktionen og dermed fortrænge

mere af den fossile naturgas fra gasnettet, så

gasforbruget bliver grønnere. Der er samlet

afsat ca. 2,9 mia. kr. frem til 2030, og støtten

skønnes at bidrage med 10 PJ grøn gas.

Grøn omlægning af varmeafgifter og

fremme af udnyttelse af overskudsvarme

Med Klimaaftalen for energi og industri mv.

blev indholdet i aftale om øget udnyttelse af

overskudsvarme af marts 2019 bekræftet.

Endvidere blev det besluttet at nedsætte sat

sen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til

henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv svarende

til EU’s minimumssatser. Samtidigt er det

besluttet at fjerne overskudsvarmeafgiften,

hvis overskudsvarmen er certificeret eller

underlagt en tilsvarende aftaleordning, der

sikrer energieffektiviseringer hos overskuds

varmeleverandøren. Der har været politiske

drøftelse for en konkret model for aftaleord

ning og prisregulering af overskudsvarme i

efterårets 2020, men en endelig aftale herom

udestår.

Side 17

Tiltag der understøtter

udvikling, salg og eksport

af grønne løsninger

Danmarks Grønne Fremtidsfond

- investeringer i grønne løsninger

og grøn dansk eksport

Klimapartnerskabet har fremhævet, at udvik

ling og produktion af nye mere bæredygtige

produkter og løsninger kan bidrage med bety

delig reduktion af Danmarks CO

emission.

Fremtidsfonden blev etableret i september

2020 med en samlet kapacitet på 25 mia. kr. og

skal blandt andet hjælpe grønne virksomheder

med risikovillig kapital og hjælp til at nå eks

portmarkederne. Fremtidsfonden kan under

støtte både udvikling af nye grønne teknologier

hos iværksættere og hjælpe virksomheder, der

mangler finansiering til at nå et større marked

med deres grønne løsninger. Samlet set vur

deres det, at Fremtidsfonden kan understøtte

finansiering for op til 110 mia. kr. til grønne

virksomheder og projekter og understøtte op

mod 27.500 grønne arbejdspladser.

Øget fradrag for virksomhedernes

investeringer i grøn forskning og udvikling

Klimapartnerskabet har anbefalet, at fra

draget for virksomhedernes forsknings og

udviklingsaktiviteter (F&Ufradraget) øges

permanent til 130 pct. Dette skal blandt andet

understøtte udviklingen af næste generation

af grønne løsninger.

Med Aftale om grøn skattereform er den mid

lertidige forøgelse af F&Ufradraget på 130

pct. i 2020 og 2021 forlænget til og med 2022.

En forlængelse af perioden med forhøjet fra

drag på 130 pct. for udgifter op til maksimalt

900 mio. kr. i 2022 vil øge virksomhedernes

incitament til at investere i forskning og udvik

ling, herunder grøn forskning og udvikling. En

permanent ordning vil kræve en finansiering

på knap 1 mia. kr. årligt.

Styrket myndighedssamarbejde med

andre lande for at fremme grøn eksport

Klimapartnerskabet har anbefalet, at rege

ringen styrker eksportstrategien for ener

giområdet, herunder at det strategiske fokus

i myndighedssamarbejdet skærpes, og eks

portinstrumenterne styrkes og kobles tættest

muligt til danske styrkepositioner inden for

energieffektivitet og vedvarende energi.

På Finansloven for 2021 er afsat midler til ud

arbejdelse af en eksportstrategi og etablering

af et myndighedssamarbejde på vandområdet.

Vandsektoreksperter ventes udsendt i 2. halv

del af 2021. Det eksportfokuserede myndig

hedssamarbejde på energiområdet styrkes.

I Holland med fokus på energieffektivitet og

fjernvarme, mens indsatsen på havvind i Syd

korea og Japan forlænges, foreløbigt frem til

udgangen af 2023.

I forbindelse med den styrkede indsats for

grøn eksport til USA styrkes myndighedssam

arbejdet på havvind. Endvidere styrkes myn

dighedsdialogen i udvalgte europæiske lande

med henblik på at danske energieksportører

kan få del i EU genopretningsmidlerne.

Side 18

Risikovillig eksportkredit og ny grøn

projekt- og markedsmodningsfacilitet

Klimapartnerskabet har anbefalet en styrkelse

af EKF Danmarks Eksportkredits mandat til

fremme af grøn eksport i nye markeder gen

nem villighed til at påtage sig en højere risiko.

Med Aftale om genstart af dansk eksport

samt aftale om eksportpakke på Finansloven

2021 er der afsat i alt 745 mio. kr. til, at EKF

Danmarks Eksportkredit kan tilbyde mere

risikovillig finansiering, fx i form af nye finan

sieringsprodukter samt finansiering af grønne

løsninger på nye højrisikomarkeder.

For yderligere at understøtte eksporten af

danske grønne løsninger er der med Aftale om

genstart af dansk eksport samt aftale om eks

portpakke på Finansloven 2021 afsat i alt 120

mio. kr. til en grøn projekt og markedsmod

ningsfacilitet i EKF Danmarks Eksportkredit.

Initiativet skal bl.a. understøtte eksportallian

cer med henblik på at modne grønne projek

ter på eksportmarkederne og bane vejen for

dansk eksport.

Totaløkonomi og CO

-aftryk

i offentlige indkøb

Klimapartnerskabet har anbefalet at fremme

efterspørgslen på grønne løsninger blandt

andet gennem en grøn offentlig indkøbsstra

tegi med krav til totaløkonomiske beregninger,

aftryk og bæredygtighed. Regeringen har

i oktober 2020 offentliggjort en strategi for

grønne offentlige indkøb. Som del af strategien

gøres det obligatorisk at anvende totalomkost

ninger (TCO) i forbindelse med statslige ind

køb på udvalgte områder. Regeringen styrker

derudover arbejdet med at udvikle såkaldte

TCO-redskaber til endnu flere indkøbsområ

der og med at gøre de eksisterende redskaber

endnu mere brugervenlige. I 2021 vil Dan

mark, som et af de første lande i verden, sætte

et konkret klimamål for det offentlige indkøb.

Efterspørgsel på grønne produkter og

løsninger gennem bæredygtigt byggeri samt

energieffektiviseringer – og renoveringer

Klimapartnerskabet har anbefalet at indføre et

bæredygtighedskrav i bygningsreglementet og

udvikling af standardiserede værktøjer til un

derstøtte bæredygtige beslutninger i indkøb,

udbud og produktion. Regeringen har fremlagt

udspil til en national strategi for bæredygtigt

byggeri, hvor der blandt andet sigtes mod at

indarbejde den frivillige bæredygtighedsklasse

i bygningsreglementet, og hvor værktøjer til

blandt andet livscyklusanalyser og totaløkono

miske beregninger skal forenkles.

Der er også taget en række politiske tiltag om

energibesparelser og energirenoveringer i

bygninger, hvilket øger efterspørgslen på grøn

ne produkter og løsninger fra produktions

virksomheder. Med den grønne boligaftale er

der afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til

renoveringer af almene boliger i 20202026,

og med Klimaaftale om Energi og industri er

det besluttet at stille krav om energibesparel

ser i de statslige bygninger frem mod 2030

og afsat midler til en målrettet energieffek

tiviseringsindsats. For yderligere at styrke

energieffektiviseringsindsatsen i det offentlige

er der i Aftale om stimuli og grøn genopretning

afsat en tilskudspulje på 155 mio. kr. i 202125

til energirenoveringer i offentlige bygninger i

kommuner og regioner.

Side 19

Kommende klimaindsatser

for produktionsvirksomheder

Vi skal fortsat videre med den grønne omstil

ling, og danske produktionsvirksomheder er i

hård international konkurrence om at levere

de grønne løsninger, der kan imødekomme en

stigende international efterspørgsel på grønne

løsninger. Regeringen vil arbejde videre for

at styrke rammerne for produktionsvirksom

hedernes grønne omstilling blandt andet med

udgangspunkt i klimapartnerskabets anbefa

linger. I den kommende tid er der blandt andet

planlagt følgende indsatser.

Små og mellemstore

produktionsvirksomheder

Klimapartnerskabet har fremhævet, at der

kan være behov for tiltag særligt rettet mod at

understøtte de små og mellemstore virksom

heders investeringer i grøn omstilling. For at

sikre, at virksomhederne er opmærksomme

på tilskudsmulighederne i Erhvervspuljen.

Med henblik på løbende at øge relevansen og

effekten af puljen, herunder i forhold til de

små og mellemstore virksomheder, vil Klima,

Energi og Forsyningsministeriet inddrage kli

mapartnerskaber og relevante virksomheder

undervejs i hele puljens implementeringsperio

de frem mod 2030.

Erhvervsstyrelsen har igangsat en opdatering

af ”Klimakompasset” fra 2008 mhp. at gøre det

til et brugervenligt værktøj der kan give små og

mellemstore virksomheder lettere adgang til

at beregne og rapportere på deres klimaaftryk

og igangsætte CO

reducerende tiltag. I 2.

kvartal 2021 forventes en basal version af en

webbaseret CO

beregner at være klar til brug

for virksomheder via virksomhedsguiden.dk.

Der vil fortsat være behov for at udvikle videre

på klimakompasset, hvilket i givet fald vil ske i

samarbejde med bl.a. erhvervsorganisationer.

Digitalisering og grøn omstilling

Danmark skal udnytte de teknologiske mulig

heder til at tage de næste spring i den grønne

omstilling. Regeringen vil derfor udarbejde

en ny national digitaliseringsstrategi i 2021,

blandt andet med fokus på, at erhvervslivet

skal have gode rammer for at udnytte de

digitale muligheder til at skabe nye produk

ter, services og forretningsmodeller, som kan

bidrage til den grønne omstilling. Arbejdet vil

løbe over hele 2021 med tæt involvering af

erhvervslivet, herunder klimapartnerskaberne

og Grønt Erhvervsforum.

I arbejdet med den ny digitaliseringsstrategi er

blandt andet fokus på de små og mellemstore

virksomheder. Erfaringerne fra det igangvæ

rende initiativ SMV:Digital (www.smvdigital.

dk) viser, at digitalisering kan give mange

grønne gevinster i virksomhederne fx i form af

reduceret energiforbrug i produktionen, redu

ceret materialeforbrug og mindre transport.

Regeringen har styrket SMV:Digital, så endnu

flere virksomheder fremover kan søge om

tilskud til digitale projekter.

Videre arbejde med grøn skattereform

En ensartet CO

eafgift er et afgørende in

strument til at opnå den ambitiøse målsætning

om at reducere klimabelastende udledninger i

Danmark med 70 pct. frem mod 2030. Arbej

det med den grønne skattereform foregår i

flere faser. Der er i februar 2021 nedsat en

ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til

udformning af en ensartet CO

eregulering.

Der nedsættes en følgegruppe til ekspertgrup

pen, hvorigennem repræsentanter fra bl.a.

erhvervslivet kan give input til ekspertgrup

pens arbejde. Ekspertgruppen delrapporterer

ultimo 2021 og skal færdiggøre sit arbejde i

efteråret 2022.

Side 20

Internationale rammer og eksport

Med regeringens globale klimastrategi fra

september 2020 er igangsat en ambitiøs

global indsats med fokus på bl.a. alliancer og

klimadiplomati, vende de globale finansierings-

og investeringsstrømme fra sort til grøn og

eksport af grønne løsninger i samarbejde med

erhvervslivet.

EUgenopretningsfonden på ca. 750 mia.

euro skal inden for en kort årrække udmøntes

i konkrete investeringer i de enkelte EUmed

lemslande, herunder investeringer i grøn og

digital omstilling. Det udgør en stor mulighed

for dansk erhvervsliv. Med afsæt i danske

styrkepositioner inden for grøn omstilling

og digitalisering har Udenrigsministeriet

i partnerskab med erhvervslivet igangsat

et arbejde, som skal understøtte danske

eksportmuligheder på markeder med særligt

potentiale for eksport af danske løsninger.

Som del af indsatsen vil udvalgte ambassader

i disse EUlande blive styrket.

Med Bidenadministrationens ambitioner om

at accelerere den grønne omstilling og foreta

ge massive investeringer i grøn omstilling er

der skabt nye muligheder for danske pro

duktionsvirksomheder. Regeringen har i tæt

samarbejde med grønne danske virksomheder

og brancheorganisationer igangsat arbejdet

med en handlingsplan for styrket grøn eksport

til USA. Indsatsen har særligt fokus på myndig

hedssamarbejder inden for vand og havvind,

flere aktivitetsmidler til energisamarbejde,

samt en øget allokering af fremstødsmidler til

fremstød i USA.

Side 21

Bilag 1

Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

Anbefaling

Indsatsområde 1: Energieffektivisering

Sektorens egne tiltag

Industrien fortsætter investeringer i energieffektivitet og med gode resultater. På

grund af Corona-situationen er der gennem 2020 gjort færre investeringer end

forventet.

Industrien fortsætter med energieffektivisering frem

mod 2030 og vil i øget grad prioritere og frem-

skynde rentable investeringer, der udskifter mindre

energieffektivt maskineri og processer.

Erhvervslivet har i februar 2021 lanceret projektet Klimaklar SMV med hjælp til

udarbejdelse af klimaplaner for 50 SMV’er og konkret opfølgende handling. Pro-

jektet er finansieret af Industriens Fond og gennemføres af Fremstillingsindustrien

i samarbejde med DI Energi, Viegand Maagøe, Global Compact Network Den-

mark, Axcel Future og Aalborg Universitet.

En række konkrete EE-projekter i virksomhederne er på vej ansporet af Erhvervs-

puljen, som havde første ansøgningsrunde ultimo 2020. Der arbejdes fra flere si-

der for at markedsføre Erhvervspuljen yderligere

Industrien vil bidrage til en opdatering af eksiste-

rende online vidensplatforme, så der sikres en fæl-

les adgang til videndeling herunder også værktøjer

til udregning af udledninger, katalog over mulige til-

tag, tilbagebetalingsberegninger, call-center og

kontakt til uafhængige rådgivere. Dette kan f.eks.

ske i samarbejde med Erhvervsministeriet samt

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet , finanssek-

toren og forskningsmiljøer.

I samarbejde med Vækstfonden oprettes en grøn

lånefond målrettet den grønne omstilling blandt

især SMV-segmentet hos produktionsvirksomhe-

derne. Fonden vil administreres af Vækstfonden og

have tilknytning af specialiserede energikonsulen-

ter for at sikre en effektiv kobling mellem finansie-

ring og teknisk rådgivning.

Status

Klimakompasset som et brugervenligt on-line værktøj til beregning af

virksomhedernes CO2-aftryk er under opdatering og varetages indtil videre

gennem CO2-beregneren hos Erhvervsstyrelsen. Videndeling, inspiration og

cases på

www.sparenergi.dk

www.virksomhedsportalen.dk

er under

opdatering og relanceres.

Det forberedende arbejde med en fond er stillet i bero pga. corona-krisen. Vejen

frem vil i første omgang gå gennem finansiering af enkelte projekter, og når det

potentialle projektvolumen synes at være inden for rækkevidde, genoptages det

forberedende arbejde med hhv. Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond.

Partnerskabets CO2-udledninger kan sænkes gennem et styrket energieffektivi-

seringsindsats koblet med elektrificering. Et stigende antal virksomheder øger i

disse år omstillingen og i sektorkøreplanen er der eksempler herpå. Virksomhe-

deren har behov for værktøjer til at afdækker potentialere og rådgivning til at sikre

en effektiv implementering. Disse værktøjer er under udarbejdelse og virksomhe-

derne vil derfor fremover i endnu højere grad kunne understøtte de politiske mål-

sætninger og klima og energieffektivisering i EU og Danmark.

Punktet supplerer punkt 3 ovenfor og har til formål at sikre en enkel og administra-

tiv nem adgang for virksomhederne til lokale bankers rådgiving og medfinansiering

af energieffektiviserings- og grønne projeker. Nogle banker tager i disse år egen-

initiativer, og derfor vil en styrket fælles ramme, der brugervenligt opstiller oplys-

ningsbehov og afrapporteringsbehov på tværs af banker, rådgivere og Energisty-

relsen øge særligt de små virksomheders mulighed for at håndtere konkrete

grønne projekter. Arbejdet sker også i lyset af nye overordnede tiltag og krav til

den finansielle sektors afrapporering fra EU’s taksonomi.

Energieffektivisering udgør en del af løsningen til at opfylde 70 pct. målsætningen,

som er den primære målsætning for regeringen. Danmark er herudover allerede

forpligtet på EU-mål for energieffektivisering. Regeringen har sikret en massivt løft

til energi-effektiviseringsindsatsen og bl.a. afsat ekstra midler til erhvervspuljen og

bygningspuljen i både klimaaftale for energi og industri mv. 2020, finanslovsafta-

len for 2021 samt aftale om grøn skattereform. Herudover er der afsat midler til

energirenoveringer i almene boliger fra grøn boligaftale 2020 samt til offentlige

bygninger i finanslovsaftalen for 2021. Endelig stilles der krav om energibesparel-

ser i alle statslige bygninger frem mod 2030.

Produktionsvirksomhederne vil som sektor støtte

en styrket dansk og europæisk energieffektivise-

ringsindsats ved at forfølge en 2030 ambition på 30

%. energieffektiviseringer i egen sektor ift. 2005.

Bankerne rådgiver om muligheden for at få finan-

siering til grønne investeringer. Energistyrelsen

skal føre tilsyn med rådgiverne og sikre standardi-

seret afrapportering. På den baggrund kan banker

og eksempelvis Vækstfonden stille finansiering til

rådighed på et mere objektivt grundlag. Forslaget

vedrører alle CO2-reduktioner i Danmark.

Anbefalinger til regeringen

Der bør fastsættes et nationalt bindende energief-

fektiviseringsmål for hele økonomien på 30 % i

2030 ift. 2005.

Side 22

Puljen til energieffektivisering i industri og bygnin-

ger på 500 mio. kr. årligt fra Energiaftalen 2018 for-

længes fra 2024 og frem til 2030.

Mere systematisk og udvidet energieftersyn for at

sikre systematisk afrapportering af foreslåede ener-

gibesparelser og resultater.

Indsatsområde 2: Elektrificering og rumvarme

Sektorens egne tiltag

Industrien fortsætter med elektrificering frem mod

2030, især elektrificering af procesvarme (f.eks.

skift fra olie) og elektrificering af lav-og visse mel-

lemtemperaturs-processer genereret af naturgas.

Virksomhederne udfaser naturgas i rumopvarmnin-

gen via skift til fjernvarme for de virksomheder, der

er tilkoblet netværket, samt varmepumper for re-

sten.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der afsættes ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling og energieffektivisering i

industrien. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er

aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer i erhvervet.

Ift. systematisk afrapportering er der igangsat en bekendtgørelsesændring, som

efter planen skal træde i kræft 1. juli 2021. Med bekendtgørelsen gøres det obli-

gatorisk at indrapportere i et standardiseret og digitalt indberetningsformat, som

gør det muligt at opsamle og analysere energidata på tværs af virksomheder.

Med midler fra Industriens Fond er projektet ’Elektrificering af industrien’ søsat af

DI Fødevarer, DI Energi, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU samt Vie-

gand Maagøe. Formålet med projektet er at demonstrere, hvordan elektrificering

af produktionsprocesser kan understøtte den grønne omstilling i fødevareindu-

strien. Projektets resultater vil via partnerne blive bredt ud i hele industrien.

Som led i Fremstillingsindustriens projekt Klimaklar SMV vil 50 virksomheder få

afdækket potentialet herfor i 2021. Indsatsen udbredes løbende til yderligere virk-

somheder.

I regi af projektet ”Elektrificering af fødevareindustrien” udarbejdes 20 konkrete

business cases omkring elektrificering af fødevareindustrielle forarbejdningspro-

cesser på 20 fødevarevirksomheder. Projektet arbejder med konkret videnspred-

ning til resten af fødevareindustrien og kan også være en inspiration til elektrifice-

ring øvrige dele af dansk industri såsom produktionsvirksomheder. Projektet bi-

drager således til at tilvejebringe et konkret og casebaseret grundlag for at øge

elektrificeringen frem mod 2030. Projektet afsluttes i 2022.

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre en grøn skattereform i

to faser. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der efter 2025 vil være et

provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der tilbageføres til virk-

somhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher

med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne

omstilling

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020) og Grøn skattereform (de-

cember 2020)

Med de to aftaler afsættes yderligere ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling,

herunder elektrificering, og energieffektivisering i industrien. Tilskudsmidlerne ud-

møntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til

energieffektiviseringer i erhvervet.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Satsen for elvarmeafgiften nedsættes fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4

øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's mini-

mumssatser). Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.

Sektorkobling afgørende for at kunne omstille til 100 pct. grøn energi i elsystemet.

Derfor har regeringen taget initiativ til at der i 2021 skal præsenteres en elektrifi-

ceringsstrategi og en PtX-strategi, ligesom der skal gennemføres en gasstrategi.

Derudover er der forskellige andre igangværende initiativer, der hver for sig un-

derstøtter sektorkobling. Der er bl.a. etableret en webportal – forsyningsdata.dk –

som løbende vil offentliggøre data. Der er med Energiaftale 2018 og fra 2020 etab-

leret et sekretariat for regulatoriske test-zoner i Energistyrelsen.

Produktionsvirksomhederne vil indføre et vejle-

dende mål på 50 % elektrificering af det samlede

energiforbrug i sektoren i 2030.

Anbefalinger til regeringen

Under forudsætning af, at provenuet geninvesteres

1-1 i grøn omstilling i ikke-kvotebelagte industrivirk-

somheder, gennemføres en intelligent afgiftsjuste-

ring, hvor CO2-afgiften hæves i ikke-kvotesektoren

til niveauet i kvotesektoren.

Der skal etableres en grøn omstillingspulje på 500

mio. kr. årligt til elektrificering i industrien.

Elvarmeafgiften for virksomheder skal bortfalde så-

ledes, at alt el beskattes med proces-afgiften (0,4

øre/kWh).

Der skal udarbejdes en national strategi for sektor-

kobling, der blandt andet sikrer fri adgang til data

for virksomhederne samt rum for test og demon-

stration i stor skala, f.eks. i form af regulatoriske fri-

zoner.

Indsatsområde 3: Skift til biogas

Sektorens egne tiltag

Virksomhederne undersøger muligheder og udar-

bejder business cases ved brændselsskift.

Virksomhederne foretager de nødvendige investe-

ringer for at omstille til biogas, såfremt der er klar-

hed omkring det fremtidige udbud, infrastruktur og

pris.

Anbefalinger til regeringen

Mange virksomheder er i gang, og f.eks. Rockwool, Arla og flere teglværker er

skiftet til biogas vha certifikater. Aalborg Portland og Nordic Sugar har lavet busi-

ness cases og taget beslutning om skift til biogas. Herudover er CP Kelco i gang

med konvertering til el.

Virksomhederne viser stor interesse for gas, og for eksempel har Aalborg Portland

har indgået aftale om Evida om tilslutning til naturgasnettet fra 2022, og Nordic

Sugar tilsluttes i 2024 mhp omstilling til biogas

Energiaftale 2018

Side 23

Udarbejdelse af en national biogasstrategi, der skal

øge produktionen af kvalitetsbiogas; prioritere bru-

gen af biogassen, så den bruges, hvor der ikke er

alternativer (f.eks. højtemperaturprocesser eller

tung transport); samt sikre udbygning af gasinfra-

strukturen til anvendelse i Danmark.

Sikring af støtte så biogas leveres til en konkurren-

cedygtig pris, evt. via subsidieordning eller sikring

af større kapacitet og lavere priser i fremtiden, så

det bliver et reelt alternativ til naturgas og andre

fossile brændsler.

Gasstrategi: Strategien skal se på rammevilkårene og undersøge, hvordan gas-

systemet kan anvendes i lyset af klimamålene og bidrage til grøn omstilling. Gas-

strategien forventes afsluttet i 2. halvår 2021.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er

nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges. I hele støttepe-

rioden er der afsat 13,6 mia. kr. Støtteudbuddene til grønne gasser skal bidrage

til øget konkurrence, lavere omkostninger og dermed reducere støtteniveauet.

Partierne fastlægger den konkrete udmøntning på baggrund af et oplæg fra rege-

ringen.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser. I hele

støtteperioden er der afsat 13,6 mia. kr. Partierne fastlægger den konkrete ud-

møntning på baggrund af et oplæg fra regeringen. Med udbygningen af biogas-

produktionen på eksisterende støtteordninger og de kommende støtteudbud for-

ventes en biogasproduktion på 52 PJ i 2030. Der vurderes ikke at være biomas-

seressourcer til en yderligere biogasudbygning frem mod 2030.

Det danske gasnet transporterer både fossil naturgas og CO2-neutral biogas. I

dag består ca. 20 pct. at det gas, der forbruges i DK, af biogas. Den andel forven-

tes at stige i de kommende år som følgende af et faldende gasforbrug i hudhold-

ninger samt en øget biogasproduktion. I 2040 kan forbruget af gas potentielt være

100 pct. grøn gas, jf. AF2020.

Sikre tilstrækkelig biogas til industrien i Danmark

(17 PJ i 2030) og prioritere forbrug i dansk industri

over for mulig eksport af biogas til nabolande.

Anvendelse af naturgas som et skridt på vejen til

biogas frem mod 2030.

Indsatsområde 4: Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige løsninger

Sektorens egne tiltag

Introducere bæredygtige løsninger med grøn ce-

ment, tegl, bioplast og biobrændsler for at reducere

over 1 mio. tons CO2.

Prioritere innovation og produktudvikling med hen-

blik på at producere mere bæredygtige produkter.

Som led i indsatsen med at introducere bæredygtige løsninger har Aalborg Port-

land f.eks. introduceret en cementtype med 30 pct. lavere CO2-udledning i forbin-

delse med produktionen, og Shell har fået certificeret deres anlæg til af kunne

raffinere biolie selv og arbejder på at få certificeret flere typer bio-olier.

Virksomhederne har generelt stor fokus på innovation og produktudvikling, og som

eksempel kan nævnes, at Aalborg Portland arbejder på at udvikle cementtype

med 50 pct. lavere CO2-udledning i produktionen, og Shell er gået sammen med

16 andre virksomheder i et konsortium om et projekt vedr. kommercialisering af

bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.

For erhvervslivet er det sikring af disse værktøjer centrale for at forbedre produk-

terne og synliggøre disse indsatser i hele værdikæden. Derfor følges arbejdet tæt

bl.a. i samarbejde med DI bl.a. med afholdelse af et webinar om udviklingen af

EPD’er for at udbrede information herom.

Erhvervslivets indsats støtter således op om den politiske aftale fra 5. marts om

en strategi for bæredygtigt byggeri. Aftalen indeholder blandt andet krav om LCA-

beregning fra 2023, og LCA-beregninger skal derfor videreudvikles og gøres let-

tere at foretage. For at udføre bedre LCA-beregninger skal der også udvikles mere

retvisende miljødata for materialer. Af aftalen fremgår desuden, at Danmark vil

deltage aktivt i revisionen af byggevareforordningen, og have fokus på at kunne

deklarere bæredygtighedsegenskaber.

Dansk Beton har udarbejdet et EPD-værktøj, til dokumentation af bæredygtig-

hedskrav. EPD-værktøjet bidrager til at sikre transparente data for, hvor meget

CO2 forskellige betonprodukter udleder, hvilket så kan medregnes i bygge-og an-

lægsprojekter.

Understøtte udvikling af standardiserede LCA-og

EPD-værktøjer, samt udbrede og anvende disse

værktøjer til at vurdere CO2-aftrykket på produkter,

identificere reduktionspotentiale, skabe en bedre

anvendelse, sikre længere levetid og stille højere

krav til leverandører.

Virksomhederne sætter højere krav til underleve-

randører, har klimavenlighed som udvælgelseskri-

terie og sætter målsætninger for virksomhedens af-

tryk i sourcing af materialer. Brancheforeninger la-

ver brancheaftaler på områder for at sikre effekt.

Arbejdet kan lade sig inspirere af udviklingen inden

for Corporate PPA’ere.

I overensstemmelse med klimapartnerskabet for af-

fald, vand og cirkulær økonomi, vil industrien.

Opsætte konkrete mål for anvendelse af gen-

anvendte materialer (især stål, aluminium og

plastik).

Antallet af danske virksomheder, som er tilsluttet Science Based Targets er øget

til 32, hvilket stiller øgede krav også til deres underleverandører om måling og

reduktion af klimaaftrykket.

Herudover er DI og Dansk Energi på vej med en vejledning til indgåelse af Corpo-

rate PPA’ere.

Industrien er i gang med at udfolde alle indsatserne, og flere brancher og virksom-

heder har sat konkrete mål for andelen af genanvendte materialer i produktionen.

Brug af miljømærkede produkter udbredes løbende. Her er der bl.a. fokus på sub-

stitution af uønsket kemi. Fokus på at forlænge produkters levetid ses både gen-

nem et øget fokus på cirkulært design af produkter og emballager og i udviklingen

af cirkulære forretningsmodeller baseret på genbrug, deleplatforme og i et ryk fra

salg af produkter til salg af services.

Side 24

Substituere uønsket kemi i danske produkter

og substituerekonventionel plast med biobase-

ret plast hvor relevant.

Øge indsatsen mod spild, f.eks. via produktde-

sign, 3D-print, adressering af overdimensione-

ring samt logistikoptimering.

Udforske cirkulære forretningsmodeller, f.eks.

tilbagetagning af egne produkter og salg af pro-

dukter som services.

Design til forlænget levetid af produkter.

Anbefalinger til regeringen

Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)

Strategien lægger sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant

lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål. Som handling her og nu vil

det blive obligatorisk for statslige institutioner at have fokus på omkostninger i hele

produktets livsforløb – og ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte pro-

duktgrupper. Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved

brug af totalomkostningsværktøjer.

Behov for uddybning af klimapartnerskabets anbefaling

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse: Der skal opbygges

erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i

bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase, der bl.a. skal af-

dække de miljø- og klimamæssige, de indeklimamæssige og de økonomiske ef-

fekter af klassen.

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) foretages hoved-

sageligt i de sidste designfaser af byggeriet. Analyseredskaberne skal forenkles,

så de løbende kan indgå i designbeslutninger, herunder den tidlige projekterings-

fase. Der tages udgangspunkt i BIM (Building Information Modeling) for at gøre

LCA- og LCC-beregninger lettere og mere fleksible at foretage, og kompleksiteten

af analyserne skal nedbringes igennem bl.a. bedre brugergrænseflader.

Aftale om strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen og styrket nor-

disk samarbejde om bæredygtighed: Der er behov for at øge det nordiske samar-

bejde, så der i højere grad kan udveksles viden og erfaringer på området og i

relevant omfang harmonisere regulering og metoder. Danmark vil endvidere del-

tage aktivt i revisionen af byggevareforordningen for at sikre en velfungerende re-

gulering af det indre marked med øget fokus på behovet for at kunne deklarere

bæredygtighedsegenskaber og sikkerheds- og sundhedsrelaterede ydeevner for

byggevarer.

Offentlig indkøbsstrategi med bl.a. krav til totaløko-

nomiske beregninger, CO2-aftryk og bæredygtig-

hed –baseret på LCA–som konkurrenceparameter.

Sikre øget bæredygtigt marked og efterspørgsel

hos store aftagere og investorer (f.eks. pensions-

kasser).

Krav om bæredygtighed ind i regulering f.eks. byg-

ningsreglement, produktstandarder eller offentlige

planer.

Udvikling af standardiserede LCA-og EPD-værktø-

jer til brug af brancher og virksomheder.

Understøtte udvikling af internationale og europæi-

ske standarder for produkter og dokumentation.

Regeringen bør tage initiativ til at udvikle standardi-

serede nøgletal for bl.a. CO2-regnskab i virksom-

heder. Der bør som udgangspunkt udvikles fælles

europæiske standarder, og regeringen opfordres til

at sætte sig i spidsen af dette arbejde i regi af EU.

Indsatsområde 5: CO2-fangst hos de største

CO2-udledere

Sektorens egne tiltag

Industrien sætter testsite, mandskab og ekspertvi-

den til rådighed til at gennemføre fyrtårnsprojektet,

som f.eks. kan opstilles ved Aalborg Portland med

deltagelse af relevante partnere som Haldor Top-

søe, Ørsted, Mærsk, dansk luftfart samt danske

universiteter og vidensinstitutioner.

Virksomhederne udforsker og udvikler konkrete

måder at lagre eller bruge den indfangede CO2 på

og indgår i tværsektorielle samarbejder.

Anbefalinger til regeringen

I regi af Grønt Erhvervsforum er igangsat et samarbejdsprojekt om udvikling af en

fælles metode til at opgøre virksomheders CO2-udledninger.

Aalborg Portland er stadig klar til at stille testsite mv. til rådighed men afventer den

nationale strategi for CO2-fangst.

Som del af indsatsen ser Aalborg Portland sammen med AAU i et tekno-økono-

misk studie på de tekniske og økonomiske forudsætninger for CO2-fangst og ren-

tabilitet i business case.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Side 25

Der skal udarbejdes national strategi for CCUS ift.

prioritering, rammevilkår, støtte, infrastruktur, mv.

Etablering af og støtte til et konkret fyrtårnsprojekt,

der afdækker muligheder, opstiller en realistisk

business case og sonderer mulighederne for sy-

stemeksport.

Indsatsområde 6: Øget anvendelse af over-

skudsvarme

Sektorens egne tiltag

Sektoren vil lave en business case og forhandle

med fjernvarmeselskaberne.

Virksomhederne vil foretage de nødvendige inve-

steringer i egne produktionsanlæg for at kunne ind-

vinde og anvende overskudsvarmen.

Anbefalinger til regeringen

Der udarbejdes strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for PtX

i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne løs-

ninger.

Virksomhederne står klar med business cases, men afventer udmøntning af ram-

mevilkår i forlængelse af politiske aftaler om overskudsvarme fra februar 2019 og

klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.

Fjern afgiften på al overskudsvarme.

Fjern certificeringen af overskudsvarme

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

- Fjerner overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller un-

derlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos over-

skudsvarmeleverandøren.

- Lemper elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret

overskudsvarme bortfalder.

Certificering af overskudsvarme kan bidrage til at sikre energieffektiviseringer og

vurderes som et hensigtsmæssigt delelement i den samlede regulering af over-

skudsvarmeleverandører.

Som opfølgning på klimaaftale om Energi og industri mv. har der været politiske

drøftelser om model for prisregulering i efteråret 2020, men endelig aftale herom

udestår.

Regeringen har arbejdet på at fjernvarmesektorens produktionsbindinger moder-

niseres for at give fjernvarmeproducenter mere frit valg over egne investeringer,

jf. klimaaftale for energi og industri. Nye aftagerkrav til bestemte produktionsfor-

mer, herunder overskudsvarme, vil ikke understøtte dette.

Som følge af klimaaftalen for Energi og industri mv. har justering af samfundsøko-

nomikravet (ingen fossil reference) gjort det nemmere at udbygge fjernvarmenet-

tet, da det er blevet nemmere for fjernvarmeselskaber at udbygge nettet i nuvæ-

rende naturgasområder.

Undgå unødvendig prisregulering af fjernvarme, så

virksomheder og fjernvarmeselskaber frit kan for-

handle med substitutionsprisen som forbrugerbe-

skyttelse mod højere priser.

Forsyningsselskaberne skal screene muligheder for

at aftage overskudsvarme og har aftagerpligt, hvis

det er rentabelt ift. alternativet.

Udbygning og sammenkobling af fjernvarmenettet,

hvis det er rentabelt.

Indsatsområde 7: Skift til grøn transport

Sektorens egne tiltag

Branchen vil tage en aktiv beslutning om at skifte til

grøn transport og køre en landsdækkende kam-

pagne i samarbejde med leasingselskaber. Bran-

cheforeninger vil som led heri arbejde på at udvikle

brancheaftaler, f.eks. inspireret af udviklingen in-

denfor CorporatePPA’er.

Virksomhederne vil opføre lade-standere (f.eks. på

arbejdspladsen).

Virksomhederne vil udtænke medarbejderincita-

menter til at vælge grøn transport (f.eks. elbil) som

firmabil, f.eks. ved at give andel i virksomhedens

besparelse på brændstof.

Virksomhederne sætter øgede krav til underleve-

randører, vælger den mest klimavenlige udbyder

og transportform og bidrager til at uddanne medar-

bejdere vedrørende klimavenlig mobilitet.

Virksomhederne sætter mål for bæredygtighed i

up-og down-stream ekstern transport.

Fra grøn-transport aftalen fra december 2020 vil ændring af iblandingskravet for

biobrændstoffer til et CO2-fortrængningskrav betyde en reduktion på 1,4 mio. tons

CO2 i 2030 – svarende til 10 pct. af transportens udledning i dag.

Puljen til grøn transport er målrettet ladeinfrastruktur samt grøn omstilling af hhv.

indenrigsfærger og erhvervs-transport. Prioriteringen af de forskellige indsatser,

skal fastlægges i politiske forhandlinger i 2021 og kan styrke virksomhedernes

mulighed for at finansiere ladestandere, f.eks. på arbejdspladsen.

Skatteincitamenterne i omlægning af bilbeskatningen, herunder også ændring af

beskatning af ladestandere til firmabiler, samt elementer i puljen til grøn transport

forventes at give tilskyndelse til yderligere grøn persontransport i årene fremover.

Markedet tilbyder flere muligheder for at vælge grønne transportløsninger fra un-

derleverandører, fx ved anvendelse af grønne brændstoffer.

Virksomhederne tager i stigende grad aktivt stilling til klimaprofilen af ekstern

transport.

Side 26

Virksomhederne gentænker deres logistik og vur-

derer, om kørsler kan deles op, så transporten kan

ske med varebil (som kan elektrificeres) i stedet for

lastbiler (hvor grøn transport er kompliceret), eller

om antallet af kørsler kan reduceres.

Anbefalinger til regeringen

Beskatningsgrundlaget for medarbejdere med fir-

mabil skal justeres således, at bilens pris vægter

lavere, mens udgiften til drivmidlet (energieffektivi-

tet) vægter højere. Desuden bør udgiften til eksem-

pelvis lade-standere (for el-og pluginhybridbiler)

udgå af beskatningsgrundlaget.

Nul-og lavemissionsbiler skal fritages for registre-

ringsafgift og pålægges en løbende ejerafgift base-

ret på vægt og energieffektivitet.

Afgiften på biogas til transport skal være lavere end

afgiften på diesel for at fremme klimabidraget i tung

transport. Dette kan suppleres af tilskud til indkøb

af (gas)-lastbiler.

Der skal udarbejdes en ambitiøs Power-to-X stra-

tegi for Danmark således, at det potentiale denne

teknologi indeholder, kan blive en ny styrkeposition

for den danske energibranche.

Indsatsområde 8: Global indvirkning af dansk

teknologi

Sektorens egne tiltag

Industrivirksomheder tager initiativ til at belyse de

globale positive klimaeffekter ved sektorens indsats

–og vil på den baggrund styrke regeringens globale

strategiske arbejde i samarbejde med udenrigstje-

nesten.

Virksomhederne optimerer løbende deres logistik inkl. vurdering af klimaprofilen.

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Justeringer af beskatningen af fri bil: Højere vægtning af miljøtillæg i beskatnings-

grundlaget og skattefritagelse af værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander opsat

på bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringerne af beskat-

ningen af fri bil og ladestandere har virkning fra og med den 1. juli 2021 for alle

medarbejdere, der beskattes af fri bil, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Omlægningen af registreringsafgiften for person- og varebiler. Afgiften vil med af-

talen baseres på bilens værdi og CO2-udledning. Samtidig indfases nul- og lave-

missionsbiler langsommere i registreringsafgiften, så bl.a. nulemissionsbiler i

mikro, lille og mellem segmentet betaler 0 kr. i registreringsafgift til og med 2025.

Energiafgifterne på diesel, biodiesel, naturgas og biogas til transport er i dag ens

per energienhed (77,7 kr. pr. GJ).

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der udarbejdes en strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for

PtX i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne

løsninger.

I forbindelse med anbefalingerne fra klimapartnerskabet vist ene analyse, at salg

af dansk teknologi i udlandet i løbet af sin levetid medvirke til CO2-reduktioner,

som svare til syv gange Danmarks årlige udledning. Energistyrelsen arbejder ifbm.

sin internationale klimarapportering på at følge udviklingen i denne effekt.

Virksomheder og brancheorganisationer bakker op om internationale klimapart-

nerskaber og klimahandling, hvor danske myndigheder, eksportører og investorer

kan trække på samme hammel og fremme politiske og praktiske klimafremskridt i

partnerlande. Det sker ved fælles internationale fremstød, eksempelvis FN’s årlige

klimatopmøde (næste gange COP26 i Glasgow). Det sker også gennem etable-

ring af Sustainable Industry Alliancer, som arbejder med at fremme danske virk-

somheders energieffektive løsning til udlandet, eksempelvis USA og Tyskland.

Taskforcen afsluttede sit arbejde i august 2020 med en række anbefalinger til initia-

tiver, herunder:

Bindende EU-mål for EE og VE

Styrkelse af Energistyrelsens internationale energisamarbejde

Etablering af fond til eksport af bæredygtige og digitale løsninger

Styrket synliggørelse af rådgiver og mål for kommerciel kontakt

Styrket EKF med øget råderum til kreditter, øget konkurrencevne og risikovil-

lighed, genstart af CIRR-ordningen og forstudiefond

Arbejde og anbefalinger fra denne taskforce blev videreført i genstartsteam for grøn

eksport, som lancerede disse og supplerende anbefalinger i september 2020,

hvoraf mange er fulgt op i flere politiske tiltag.

Ikke mindst de største industrivirksomheder vil øge

deres arbejde med at fremme klimahandling inter-

nationalt.

Der nedsættes en taskforce, der udvikler en stra-

tegi for, hvordan eksporten af grøn teknologi kan

fremmes bl.a. gennem blended finance, risikovillig

kapital og en styrkelse af udenrigsministeriets

grønne eksportfremmeindsats. Taskforcen består

af bl.a. virksomheder, DI, pensionsselskaber, EKF,

Udenrigsministeriet og IFU.

Anbefalinger til regeringen

Regeringen bør arbejde for et nyt EU klimamål i

2030, hvor drivhusgasudledningerne skal reduce-

res med mindst 55 %.

Regeringen bør sætte et strategisk fokus på energi-

effektiviseringer i og elektrificering af industripro-

cesser som en del af EU’s Green New Deal, herun-

der bindende mål for energieffektivisering og ved-

varende energi på 40 % i 2030 ift. 2007 med byrde-

fordeling for medlemslande.

EU’s stat- og regeringsledere besluttede i december 2020 at øge EU’s klimamål

for 2030 til mindst 55 procent.

Regeringen ser positivt på forslaget og kommer med en udmelding snarest

Side 27

Regeringen bør styrke eksportstrategien for energi-

området, så det store eksportpotentiale kan opnås.

Det strategiske fokus i myndighedssamarbejdet

med udlandet bør skærpes, og eksportinstrumen-

terne styrkes og kobles tættest muligt til danske

styrkepositioner inden for energieffektivitet og ved-

varende energi.

Finanslov 2021

Der afsættes 75 mio. kr. i 2021 og 155 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at understøtte

grønne eksportinitiativer, som efterspurgt af Klimapartnerskaberne. Initiativerne

omfatter bl.a. flere midler til grønne fremstød, styrket eksportfremme, samt etab-

lering af myndighedssamarbejde på vand og en styrkelse af myndighedssamar-

bejdet på energi. Der arbejdes målrettet på at sikre danske producenter af ener-

giteknologi øget grøn eksport til USA og understøtte danske virksomheders mu-

ligheder for at få del i EU Genopretningsmidlerne på 750 mia. Euro, hvoraf 37

procent skal gå til grøn omstilling.

Aftale om gentart af dansk eksport (oktober 2020)

Mere risikovillig eksportkredit: Der er afsat 125 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF,

som forventes at kunne understøtte garantier i mere risikable lande for 1-1,5 mia.

kr., hvilket samlet set skønnes at skabe basis for finansiering for 2-3 mia. kr. i

vanskelige markeder

Finanslov 2021

Bedre finansieringsløsninger og modning af flere grønne projekter til danske ek-

sportører: Der er afsat yderligere 620 mio. kr. til kapitalindskud i EKF i perioden

2021-2023, som forventes at kunne understøtte finansiering til danske eksportører

for godt 3 mia. kr., bl.a. gennem nye finansieringsprodukter og finansiering af ny-

ere teknologier med højere risikoprofil.

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

(juni 2020) samt Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Fradrag på 130 pct. for virksomhedernes udgifter til FoU for udgifter op til maksi-

malt ca. 900 mio.aftalt indført til og med 2022.

Styrkelse af Eksport Kreditfondens mandat til

fremme mere grøn eksport i nye markeder gennem

villighed til at påtage sig en højere risiko, øget sam-

arbejde med internationale investeringsinstitutioner,

bedre sagsbehandling, genindførsel af renteudlig-

ningsordningen og bedre koordinering med danske

samarbejdspartnere.

For at sikre næste generation af grønne løsninger

indføres et F&U-fradrag på 130 % af udgifterne af-

holdt til F&U-aktiviteter direkte i den skattepligtige

indkomst for alle virksomheder uafhængigt af sek-

torer og størrelse.

Side 28

Bilag 2

Oversigt over relevante

regeringstiltag

Politiske tiltag der understøtter produktionsvirksomhedernes grønne omstilling

Tiltag, der følger op på anbefaling fra klimapartnerskabet, er markeret med *.

Tal i parentes henviser til nummeret på anbefalingerne i bilag 1.

Tiltag der understøtter grøn omstilling af produktionen mv.

Understøtte virksomhedernes investeringer i grøn omstilling

3,9 mia. til tilskud til bla. energieffektivisering og elektrificering i industrien

(Erhvervspuljen)* (7,13)

Grønt investeringsvindue i 2020-2022 til nye produktionsaktiver, undtaget maskiner

der drives af fossile brændstoffer

Højere bagatelgrænse for straksafskrivninger mhp. at styrke specielt små

virksomheders investeringer i produktionsaktiver

Flere midler til grøn og digital omstilling via SMV:digital programmet

Samarbejdsprojekt under Grønt Erhvervsforum om måling af virksomheders CO2-

aftryk* (32)

Mere grøn varme og biogas

Nedsættelse af elvarmeafgiften til EU's minimumssats* (14,39)

Fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller

underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos

overskudsvarmeleverandøren* (39)

Kommende gasstrategi blandt andet med fokus på rammevilkårene for en

konkurrencedygtig udbygning med biogas og andre grønne gasser* (18)

Udbygning af biogasproduktionen gennem 2,9 mia. afsat til støtteudbud til biogas

og andre grønne gasser* (19,20)

Initiativer der understøtter adgang til grøn fjernvarme*

Cirkulær økonomi: Genanvendelse af materialer, mindre spild mv.

National implementering af udvidet producentansvar for emballage

(implementering af EU's emballagedirektiv)

Forenkling af reglerne for frivillige tilbagetagningsordninger for virksomheder, der

vil tage egne produkter retur

Grønnere erhvervstransport

Grøn omlægning af bilafgifterne for person- og varebiler* (51)

Justering af beskatningsgrundlaget for firmabiler (højere vægtning af miljøtillægget;

skattefritage værdien af ladestandere)* (50)

Pulje til medfinansiering af udbredelsen af ladeinfrastruktur til elbiler

Tilskudsordning på 750 mio. kr. til PtX anlæg

Strategi for CO2-fangst og lagring (CCS)* (35)

Strategi for PtX i Danmark* (53)

Læs mere her (link)

sparenergi.dk

Aftale om grøn skattereform

SMV:Digital

Finans Danmark

Klimaaftale om energi og industri mv.

Energiaftale 2018

Klimaaftale om energi og industri mv.

Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi

Grøn vejtransportaftale

Vejdirektoratet

Klimaaftale om energi og industri mv.

Tiltag der understøtter udvikling, salg og eksport af grønne

løsninger

Grøn forskning og udvikling

Grøn forskningsstrategi, bl.a. med etablering af partnerskaber inden for:

- Fangst og lagring eller genanvendelse af CO2 (Carbon Capture)

- Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX)

- Genanvendelse og reduktion af plastaffald

Forhøjet FoU fradrag på 130 pct. indtil 2022* (61)

Adgang til kapital

Danmarks grønne fremtidsfond

Grøn forskningsstrategi

Aftale om grøn skattereform

Danmarks Grønne Fremtidsfond

Side 29

Grøn matchfinansieringsordning i Vækstfonden

Projekt- og markedsmodningfacilitet hos EKF (Green Accelerator)

Eksport og internationale rammer

Mere risikovillig eksportkredit hos EKF* (60)

EU-klimamål på 55 pct. reduktion i 2030* (57)

Strategiske grønne partnerskaber med lande uden for EU (fx Indien)

Eksportfremme- og rådgivning samt styrket myndighedssamarbejde til bl.a. grønne

eksportinitiativer (59)

Indsats i State of Green til international markedsføring af grønne danske

teknologier, herunder virtuelle fremstød

Eksportstrategi for vand, herunder analyse af eksportpotentialer på vandområdet

Øget efterspørgsel på grønne løsninger gennem offentlige indkøb,

boligrenoveringer mv.

Strategi for grønne offentlige indkøb bl.a. med fokus på totalomkostninger og

klimamål for offentlige indkøb* (27)

Udvidelse af Landsbyggefondens rammer med 30,2 mia. kr. til grøn renovering af

boliger i den almene sektor

Krav om energieffektivisering i statslige bygninger

Øgede puljer til udfasning af olie- og gasfyr frem mod 2025

Øget pulje til grønne boligforbedringer (bygningspuljen)

Tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige bygninger (kommuner og regioner)

National strategi for bæredygtigt byggeri bl.a. med CO2 krav til nybyggeri* (29, 30)

Vækstfonden

EKF Danmarks Eksportkredit

Regeringens langsigtede strategi for

en global klimaindsats

Eksportpakke

State of Green

Aftale om genstart af dansk eksport

Strategi for grønne offentlige indkøb

Grøn boligaftale 2020

Klimaaftale om energi og industri mv.

Aftale om stimuli og grøn

genopretning

Aftale om stimuli og grøn

genopretning

Aftale om stimuli og grøn

genopretning

Aftale om national strategi for

bæredygtigt byggeri

Side 30

Bilag 3

Oversigt over

politiske aftaler mv.

Relevante politiske aftaler mv.

•

Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)

Klimaaftale for Energi og industri mv. (juni 2020)

En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats (september 2020)

Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation (september

2020)

Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)

Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)

Aftale om fordeling af forskningsreserven 2021 (oktober 2020)

Udspil til national strategi for bæredygtigt byggeri (december 2020)

Aftale om grøn vejtransport (december 2020)

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

•

Ordninger og offentlige tilbud til virksomhederne:

•

Erhvervstilskud til energieffektiviseringer, www.sparenergi.dk/erhverv

Eksportkreditfonden, www.ekf.fk

The Trade Council, www.tradecouncil.dk

Information, cases og oversigt over offentlige tilbud til virksomheder om grøn og bæredygtig omstilling, www.

virksomhedsguiden.dk (temaside om grøn og bæredygtig virksomhed)

Side 31