KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klimapartnerskab

for energiintensiv

industri

Sektorkøreplan

Marts 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har etableret

13 klimapartnerskaber inden for erhvervslivets

sektorer, som skal styrke dansk erhvervslivs

grønne omstilling og understøtte opfyldelsen

af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

I foråret 2020 afleverede hver af de 13 klima

partnerskaber en rapport med sine ambitioner

for den grønne omstilling og anbefalinger til

politiske tiltag, der kan understøtte virksom

hedernes indsats. Efterfølgende er der indgået

en række politiske aftaler, som følger op på

mange af klimapartnerskabernes anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der

giver overblik over de igangsatte indsatser,

som der vil blive arbejdet med at implementere

de kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner færdiggøres

i foråret 2021. De resterende syv sektorkøre

planer færdiggøres i efteråret 2021.

Side 2

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger

og tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomhedernes

arbejde med CO

reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Side 7

Side 11

Side 14

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Side 16

Side 18

Side 19

Politiske aftaler

Samarbejde med virksomheder og branchen

På vej mod 70 pct. reduktion i 2030

Side 20

Bilag

Side 20

Bilag 1: Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

Bilag 2: Oversigt over politiske aftaler mv.

Side 27

Side 3

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klima

forandringerne, og danske virksomheder har

en vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som

understøtter job, velfærd, eksport og konkur

renceevne. Derfor har regeringen og erhvervs

livet etableret 13 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af regeringens mål om 70 pct.

reduktion af drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige ana

lyser viser de en vej til at nå Danmarks ambi

tiøse målsætning i 2030, hvor erhvervslivet

og samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk

i forhold til at anvise en konkret vej fremad i

den grønne omstilling.

Det seneste år har formet sig ganske an

derledes end ventet. Danmark og verden er

udfordret af en global pandemi. Dette har dog

ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkrete

reducerende tiltag og indgå politiske af

taler for at bringe Danmark i en grønnere ret

ning. Derfor er der også allerede sket meget

siden afleveringen af klimapartnerskabernes

anbefalinger i marts 2020.

Danmark skal også i fremtiden være et pro

duktionsland med plads til energiintensive

virksomheder, som skaber vækst og arbejds

pladser i hele landet. Et tæt samarbejde

mellem regeringen og erhvervslivet er vigtigt

for at nå klimamålene på den bedste måde,

samtidig med at der skabes grobund for grøn

vækst og beskæftigelse.

Regeringen har allerede fulgt op på ca. to

tredjedele af anbefalingerne, der relaterer sig

til energiintensiv industri, og anbefalingerne vil

fortsat være en vigtig del af regeringens arbej

de. For at understøtte energiintensive virk

somheders grønne omstilling har regeringen

indgået en række politiske aftaler, der blandt

andet adresserer biogas, CCS, PtX, overskuds

varme, energieffektivisering og elektrificering.

Nogle af de indgåede aftaler medfører reduk

tioner på kortere sigt, mens andre bidrager

mere indirekte på længere sigt med udvikling

af nye teknologier, bæredygtige løsninger og

strategier, der er nødvendige for den ener

giintensive industri, der er en af de sværeste

industrier at dekarbonisere. Nu udestår det

opfølgende arbejde vedrørende eksempelvis

strategi for CCS/PtX, pris og regulering af bio

gas, samt understøttelse af øget anvendelse af

virksomhedernes overskudsvarme.

Danske energiintensive virksomheder er

allerede kommet langt i den grønne omstilling,

men der er stadig potentiale for yderligere re

duktioner. Den energiintensive industri er dog

udfordret af, at der på nuværende tidspunkt

kun findes løsninger, der understøtter en

reduktion på omkring 30 pct. Det skal der

arbejdes videre på sammen så Klimapartner

skabet for energiintensiv industri kan opfylde

sin ambition om at ville gøre dansk industri til

den mest klimavenlige i verden med baggrund i

langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion

i Danmark. Det kræver blandt andet attraktive

rammevilkår, samt at der er en efterspørgsel

efter de bæredygtige løsninger, som virksom

hederne producerer.

Side 4

Sektoren står overordnet set klar med en ræk

ke projekter til udnyttelse af overskudsvarme,

så snart en aftale om prisregulering og lovgiv

ningen er på plads.

Herudover har en række virksomheder som

Rockwool og flere teglproducenter lavet

brændelsskifte til gas, og der er lavet aftaler

der betyder, at Nordic Sugar og Aalborg Port

land foretager brændselsskift til naturgas fra

2024 hhv. 2022 alle med henblik på at dette

brændselsforbrug udgøres af biogas på lidt

længere sigt.

Endelig har dels tegl og isoleringsproducenter

udviklet mere bæredygtige produkter ligesom

Aalborg Portland har udviklet en ny cement

type med et 30 pct. lavere klimaaftryk med

potentiale for mere.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på 10 år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv

husgasudledninger med 70 pct. i 2030. Status

er, at vi cirka halvandet år inde i den periode

har truffet beslutninger, der bringer os godt en

tredjedel af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf

tigelse er hinandens forudsætning, og for at

komme videre med den grønne omstilling og

fortsat forene klima, vækst og bæredygtighed

skal vi kontinuerligt forbedre os, træffe nye

beslutninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være

et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i energiintensiv industri.

Formand for klimapartnerskab for

Energiintensiv industri

Michael Lundgaard Thomsen,

Managing director, Aalborg Portland

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 5

Erhvervslivets målsætninger

og tiltag for CO

reduktioner

Status og perspektiver for

virksomhedernes arbejde

med CO

-reduktioner

Ambitionen for klimapartnerskabet for ener

giintensiv industri er at gøre dansk industri

til den mest klimavenlige i verden og sikre

langsigtet vækst, beskæftigelse og produktion

i Danmark. Det er en målsætning, som vi konti

nuerligt arbejder for.

I forbindelse med udarbejdelsen af klima

partnerskabets afrapportering var der et tæt

samarbejde med klimapartnerskabet for pro

duktionsvirksomheder. Denne sektorkøreplan

vil primært fokusere på de indsatsområder,

der vedrører og påvirker de energiintensive

industrivirksomheders muligheder for at

reducere CO

udledningen mest. Det drejer

sig om indsatsområderne #3 Skift til biogas, #4

Produktion og efterspørgsel efter bæredyg

tige løsninger, #5 CO

fangst hos de største

udledere samt # 6 Øget anvendelse af

overskudsvarme, illustreret i figur 1.

Siden klimapartnerskabet afleverede sine an

befalinger den 16. marts 2020 har betingelser

ne for at drive virksomhed ændret sig. På den

ene side er der indgået en række klimapolitiske

aftaler, der understøtter de energiintensive

virksomheders muligheder for at reducere de

res CO

udledninger yderligere i tråd med kli

mapartnerskabets anbefalinger. På den anden

side har Covid19 og nedlukning taget meget

af virksomhedernes fokus siden afleveringen

af klimapartnerskabets afrapportering.

På linje med andre sektorer, skal den ener

giintensive industri dekarboniseres, men det

kræver i høj grad politiske beslutninger, der

Figur 1

Reduktionspoten-

tiale i industrien på

mere end 17 mio.

tons CO

Reduktion

Energi-

2030

(1.000 CO2e)

effektivisering

Scope 1

4.600

Elektrificering

og rumvarme

Skift til

biogas

Produktion og

efterspørgsel efter

bæredygtige

løsninger

CO2-fangst

hos de største

CO2-udledere

Øget anvendelse

af overskudsvarme

Skift til grøn

transport

Global indvirkning

af dansk teknologi

1.500

450

400

1.000

1.100

150

Scope 2

115

-30

120

-5

Scope 3

13.000

Produktionsvirksomheder

Energiintensiv industri

480

370

1.500

12.400

600

13.400

1.100

120

745

Ca.

350.ooo

Total

over 17.000

1. Inkluderer skift til alternative brændsler; 2. Fortrængning fra solgt dansk teknologi i udlandet over levetiden, ikke medregnet i total.

Energiiintensiv industri har visse løsninger, som har en positiv global indvirkning, men fokus har været på produktionsvirksomheder.

Note: Grundet at fem virksomheder er på grænsen mellem produktionsvirksomhed og energiintensiv er de analyseret i begge partner

skaber, hvilket giver et overlap på ca. 120.000 ton CO

e mest i energieffektivisering, elektrificering og skift til biogas; negative værdier

angiver en CO

stigning; cirkler kan ikke sammenlignes for scope 3; scope 2 inkluderer ikke fald i CO

eudledninger ifm. el og fjernvarme

produktion (ca. 1.200 kt CO

e reduktion).

Kilde: Klimapartnerskabets analyse.

Side 7

kan understøtte denne udvikling. Generelt er

de energiintensive virksomheders mulighed

for at reducere CO

udledningen udfordret af

manglende adgang til den nødvendige tek

nologi. Derfor er Klimaaftalen for energi og

industri fra den 22. juni 2020, der afspejler en

række af klimapartnerskabets anbefalinger,

et positivt skridt i den helt rigtige retning. Det

gælder ikke mindst initiativerne vedrørende

fremtidens grønne værktøjer i form af CO

fangst og lagring og PtX, grøn omstilling af

industrien, støtte til biogas og udnyttelse af

overskudsvarme.

Det samme gælder regeringens strategi for

grønne offentlige indkøb ”Grønne indkøb for

en grøn fremtid”, der er et godt indledende

tiltag til at sikre en øget efterspørgsel efter

bæredygtige løsninger, der er et vigtigt instru

ment for, at virksomhederne kan investere i

en mere klimavenlig produktion. Klimapart

nerskabet mener, at næste skridt må være,

at adressere tiltag, der vil understøtte efter

spørgslen efter bæredygtige produkter fra de

energiintensive virksomheder.

Aftalen om en grøn skattereform fra december

2020 med øgede afgifter på procesenergi fra

2023 samt for mineralogiske processer fra

2025 var imidlertid et tilbageskridt i forhold

til sektorens omstilling. Det er i sagens natur

kendetegnende for den energiintensive indu

stri, at der er brug for store mængder energi i

produktionsprocessen samt, at langt det meste

af potentialet for energieffektivisering er

udnyttet. Efter klimapartnerskabets vurdering

er vejen frem ikke højere energiafgifter, men i

stedet et system med fokus på CO

udlednin

ger, der understøtter reelle klimaforbedringer

og sikrer konkurrencekraft og sammenhæng til

EU’s CO

kvotesystem.

På den baggrund er det helt afgørende at de

politiske forligspartier bag aftalen om grøn

skattereform ikke fastholder en afgift på pro

cesenergi, men sikrer sammenhæng til EU’s

kvotesystem, som på nuværende tids

punkt har en CO

pris på omkring 300 kr., der

forventes at stige frem mod 2030.

I det lys hilser partnerskabet også EU’s øgede

klimamålsætninger velkommen og imødeser

med interesse de effekter dette vil få på kvo

tesystemet og European Green Deal, hvor vi

forventer en fortsat indsats for øgede målsæt

ninger vedrørende energieffektivisering og

vedvarende energi i Europa.

Vedrørende den grønne skatteaftale, er det

centralt, at afgiftsprovenuet efter 2025

tilbageføres fuldt ud til de virksomheder, der

belastes af den indgåede aftale.

For at understøtte ambitionen om at gøre dansk

industri til den mest klimavenlige i verden og

sikre langsigtet vækst, beskæftigelse og pro

duktion i Danmark er der generelt behov for

en hurtig implementering af vedtagne initiativer

og vedtagelse af yderligere initiativer.

Indsatsområde #3

Skift til biogas

Klimapartnerskabet anerkender den øgede

støtte til biogas i klimaaftalen samt regerin

gens beslutning om at udbygge gasnettet til

Lolland Falster.

En fortsat udbygning af infrastruktur er

væsentligt for konverteringen væk fra kul til

naturgas og på sigt biogas for de industrier,

som ikke kan elektrificeres. Der udestår stadig

en udfordring i forhold til tidsnok (og før 2030)

at sikre tilstrækkelige mængder biogas til en

for industrien samlet set konkurrencedygtig

omkostning (inkl. certifikater, der i øjeblikket

næsten fordobler omkostningerne ved at be

nytte biogas) på både kort og langt sigt til trods

for den øgede støtte til produktion af biogas.

Det bør derfor overvejes at fremrykke og

forøge støtten til biogas, da biogas er et meget

vigtigt værktøj, såfremt den energiintensive

industri skal reducere udledningen med mere

end 50 %.

Partnerskabet vil derudover påpege en række

andre problemstillinger, som kræver håndte

ring for, at biogas kan være et reelt redskab i

den grønne omstilling for de energiintensive

virksomheder. For det første afgiftsbelægges

biogas, der transporteres via gasnettet som

naturgas (både energi og CO

afgift), hvil

ket dels fordyrer biogassen ved at pålægge

slutbrugerne en urimelig CO

afgift på et

neutralt brændsel. Hertil kommer, at der

blandt virksomhederne er en bekymring for,

at biogas i en lang periode fremover bliver så

Side 8

dyrt, at det vil udgøre en barriere. Heri ligger

der også et spørgsmål om udformningen af

støtteordninger til biogas, da der er en bekym

ring for, at prisen på certifikaterne presses op

af, at der EUlandene imellem er forskel på,

om støtten ligger i produktionsleddet eller i

forbrugsleddet, hvorved biogas-certifikaterne

på støttet danskproduceret biogas anvendes i

lande, hvor støtten er i forbrugsleddet (for ek

sempel Sverige), hvormed biogas, der ”forbru

ges” i Sverige, opnår dobbelt støtte. Endeligt er

der behov for en øget anerkendelse af virk

somhedernes brug af biogascertifikater, med

klare retningslinjer og transparens omkring

dokumentation og brug.

Der udestår således håndtering af en lang

række udfordringer for at kunne konvertere til

biogas. Klimapartnerskabet opfordrer derfor

til, at den gasstrategi, der er ved at blive udar

bejdet, bl.a. skal se på ovennævnte problem

stillinger.

hvordan regulering kan understøtte øget

efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.

Klimapartnerskabet tror på en markedsdreven

omstilling, hvor CO

krav i offentlige udbud og

gennem regulering kan stimulere den nød

vendige efterspørgsel. På den måde kan 70%

reduktion gå hånd i hånd med kommer

cielle muligheder og investeringer i industrien

og byggebranchen.

Indsatsområde #5

-fangst hos de

største CO

-udledere

Klimaaftalen fra den 22. juni 2020 sikrer støtte

til CO

fangst og lagring samt en beslutning

om en strategi for CCUS/PtX. Det er væsentli

ge beslutninger.

Her er det vigtigt hurtigt at få den aftalte

strategi for CCUS/PtX hurtigt på plads. Det vil

skabe klarhed over prioritering, rammevilkår,

infrastruktur, ejerskab mm., og understøtte,

at initiativerne kan bidrage til opfyldelsen af

70 pct. målsætningen i 2030. CCUS er et helt

afgørende redskab for, at den energiintensive

industri kan reducere sine udledninger med op

til 70 pct. i 2030, jf. figur 1. Det er afgørende at

tage udgangspunkt i de største punktledere i

industrien for at få indfriet det største poten

tiale.

Aftalen rummer også fangst og lagring af

900.000 tons CO

, hvilket imidlertid er langt

fra det tekniske reduktionspotentiale på

mellem 49 mio. tons i 2030 jfr. Regeringens

klimaprogram. Klimapartnerskabet påpeger,

at affaldsforbrændingsanlæggene, der har

et stort CO

reduktionspotentiale, fungerer

under andre rammevilkår end de energiinten

sive virksomheder, herunder andre tilba

gebetalingsperioder i deres businesscases

end industrien. Det er klimapartnerskabets

vurdering, at der ikke med de nuværende

anlægsomkostninger vil være rentabilitet i

storskala CO

fangst med den afsatte pulje,

som derfor bør genforhandles eller suppleres

med andre støttemuligheder, såfremt der skal

opnås reduktioner, der rækker ud over de 0,9

mio. tons.

Indsatsområde #4

Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige løsninger

Krav til CO

aftryk i indkøb og udbud vil

stimulere efterspørgslen efter og udviklingen

af bæredygtige løsninger. Sådanne efterspørg

selsstimulerende krav er helt afgørende for

reduktionen, som den energiintensive

industri kan bidrage med. Derfor er CO

krav i

indkøb og udbud en nøgleanbefaling fra klima

partnerskabet.

krav i indkøb og udbud generelt kan

understøttes gennem regulering, standarder

og offentlige indkøb. Regeringen har lanceret

en strategi for grønne offentlige indkøb. Det

er et skridt i den rigtige retning, men imidlertid

rummer den strategi ikke produkter fra den

energiintensive industri. Derfor er der brug

for, at man bredere understøtter efterspørgs

len efter bæredygtige løsninger. Den nye aftale

om bæredygtig byggeri, hvor der vil blive stillet

krav om livscyklusanalyser og CO

fra 2023 er

et godt eksempel på dette. Når der i 2021 skal

forhandles en stor infrastrukturplan bør den

aftale omfatte CO

krav i udbud af offentlige

bygge og infrastrukturprojekter. Generelt

set bør man afdække bredere og nærmere,

Side 9

Hvad angår markante støtteregimer kan man

eksempelvis se til Holland eller Norge, hvor

der med mere end 80% støtte til både anlæg

og drift er tale om både tydelig statslig støtte

og afgivelse fra EU’s statsstøtte regler.

Både i forhold til CCUS og PtX vil der ligge

nye industrielle værdikæder, og dermed et

erhvervspotentiale som bør understøttes. Her

vil som udgangspunktvære være behov for at

afklare, hvem i værdikæden, der godskrives en

afledt CO

reduktion, da det er helt bestem

mende for incitamentsstrukturen.

Herudover er det vigtigt at ændre den pågæl

dende regulering, så overskudsvarmeleveran

dører ikke betragtes som varmeproducenter

og underlægges varmeforsyningslovens

regler og bureaukrati. Dette vil gøre det langt

mere attraktivt for en række virksomheder,

at udnytte en større del af det eksisterende

overskudsvarmepotentiale.

Endelig finder klimapartnerskabet fortsat,

at fjernvarmeselskaberne bør pålægges en

forpligtelse til at lave en screening for mulige

overskudsvarmeleverandører i deres områder

og forpligtes til at aftage varmen, hvis det er

rentabelt i forhold til alternativerne.

Indsatsområde #6

Øget anvendelse af

overskudsvarme

Klimapartnerskabet ønsker at kvittere for

afskaffelsen af afgiften på certificeret over

skudsvarme. Det er en meget positiv og

fornuftig beslutning. Der udestår dog stadig

en endelig aftale om overskudsvarme. Mange

virksomheder står klar med overskudsvarme

projekter, som kun afventer en endelig aftale

og lovgivning. Klimapartnerskabet opfordrer

til, at en aftale kommer på plads snarest, så

overskudsvarmepotentialet kan indfries hur

tigst muligt.

Side 10

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Af klimapartnerskabets rapport fra 16. marts

2020 fremgår det, at sektoren selv forventer

at kunne reducere med 30 pct. i 2030, mens

de sidste 40 pct., og altså hovedparten, kræver

teknologier, der endnu ikke er tilgængelige –

enten økonomisk eller teknologisk.

En række virksomheder har siden klimapart

nerskabets anbefalinger blev afleveret i marts

2020 allerede taget initiativ til implementering

af klimatiltag, som vil bidrage med konkrete

reduktioner i den energiintensive sektor.

Foruden tiltag i de enkelte virksomheder er

der igangsat en række tværgående initiativer,

som skal understøtte virksomhedernes mulig

hed for grøn omstilling.

Heriblandt er DI i samarbejde med Dansk

Energi på vej med en sektorkoblingsanalyse

med anbefalinger til, hvordan man bedst frem

mer sektorkobling. I denne sammenhæng kan

også nævnes Kalundborg Symbiose, der er en

sammenslutning af en lang række virksomhe

der i Kalundborg, som arbejder på et projekt,

der skaber sektorkobling gennem udnyttelse

af overskudsvarme fra industri og fjernkøling

samt CO

fangst og PtX. Derudover har DI

taget initiativ til at etablere et forum for PtX og

CCUS sammen med relevante DImedlemmer

og med inddragelse af relevante interessenter.

Formålet med denne indsats er aktivt at forføl

ge ambitionerne med at udvikle PtX og CCUS

til konkurrencedygtige teknologier til gavn for

blandt andet de energiintensive virksomheder.

Figur 2

70 % reduktion i

2030 er teknologisk

muligt, men kræver

implementering af

ikke-rentable nye

teknologier

Potentiel reduktion

(1.000 tons CO2e)

5.200

4.800

450

Moden teknologi og

samfundsøkonomisk rentabel

Moden og potentielt

samfundsøkonomisk

rentabel

Moden men

ikke rentabel

Ny teknologi

ca. 15 % reduktion

200

400

Primært bæredygtig

cement

ca. 30 % red.

350

ca. 50 % reduktionca. 70 % reduktion

600

Primært skifte til

bioolie i raffinaderi

100

1.000

Ca. 250 tusind tons CO2e

reduktion (af de totale 1.000)

mulig ved skift til naturgas

1.100

1.500

Udledninger Udledninger

i 1990

i 2017

Vækst

Effektivisering

mod 2030

Skift af

produkt

Alternative

brændsler

Skift af

produkt

Elektrificering

Biogas

CO2-fangst

Udledninger

i 2030

Mulighed: Ved stor efterspørgsel efter bæredygtig

cement kan produktionen forøges, hvilket vil

kræve mere biogas og CO2-fangst

1. Rentabel ved inklusion af EU’s CO2 kvotepris som skyggepris for samfundsomkostning ved udledning af CO2; 2. Inkluderer grå cement

og tegl produkter, kræver markedsefterspørgsel for nye produkter; 3. Forbrug af biomasse og affald i stedet for kul og olie; 4. Inkluderer

bioolie i raffinaderi og hvid cement, kræver markedsefterspørgsel for nye produkter.

Kilde: Klimapartnerskabets analyse.

Side 11

Indsatsområde # 3

Skift til biogas

Initiativ

Et vigtigt element er omstilling af produktions

processerne til fossilfrie brændsler. De ener

giintensive virksomheder arbejder for elektri

ficering af de processer, hvor dette vurderes

muligt og rentabelt. Men mange af de energiin

tensive processer kræver høje temperaturer

eller en fysisk flamme, hvormed elektrificering

ikke er en reel mulighed. Derfor er biogas i

de fleste tilfælde den eneste mulighed for at

skifte til et fossilfrit brændsel.

Status

Mange virksomheder er allerede i gang med at

undersøge mulighederne for et brændselsskift

til biogas, og flere er klar til at lave skiftet.

Trods de endnu begrænsede mængder tilgæn

gelig biogas, hvor alene ca. 20 pct. at gassen i

gasnettet på nuværende tidspunkt er biogas,

har bl.a. Rockwool, Arla og flere teglproducen

ter allerede helt eller delvist konverteret til

biogas gennem køb af bionaturgascertifikater,

og flere virksomheder forventes at konvertere

til biogas i 2021.

Samtidig bliver gasnettet de kommende år

udbygget til Nordic Sugar, som bliver tilsluttet

i 2024, og Aalborg Portland har netop her

i februar lavet aftale med Evida om at blive

tilkoblet gasnettet, og dermed skifte til gas og

med tiden biogas, fra 2022.

Hertil kommer, at fødevarevirksomheden CP

Kelco planlægger delvist at konvertere til elek

tricitet, hvilket kræver en komplet omlægning

af deres produktion og en investering på flere

hundrede millioner kroner. Et projekt, der kun

kan lade sig gøre på grund af erhvervspuljen

til grøn omstilling. Dette er en af 20 cases i et

projekt om elektrificering af fødevareindustri

en finansieret af Industriens Fond, som DI har

taget initiativ til.

Indsatsområde #4

Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige løsninger

Initiativ

Udvikling og produktion af mere bæredygtige

produkter og løsninger, som både kan sikre

færre direkte emissioner hos producenterne

og emissioner hos aftagerne, vil også udgøre et

væsentligt bidrag til at nå 70 % målsætningen

frem mod 2030.

Status

Som et væsentligt bidrag har Aalborg Portland

lanceret en ny cementtype med op mod 30

pct. lavere CO

aftryk. Denne cementtype vil

gradvist udfase de to mest udbredte gråce

menttyper og 100 pct. erstatte dem inden

2030. Samtidig har Aalborg Portland igangsat

videreudviklingen af den nye cementtype med

en ambition om at kunne øge reduktionen til

50 pct.

Andre eksempler på mere bæredygtige pro

dukter ser man inden for tegl og isolerings

branchen.

Hertil har Shell i december 2020 fået certifice

ret deres anlæg til at kunne raffinere bio-olie

produkter direkte i egne anlæg, og de undersø

ger nu mulighederne for at få certificeret flere

forskellige typer af bioolier. Derudover har

Shell sammen med 16 andre partnere dannet

et konsortium omkring et projekt om at bringe

produktion af bæredygtige brændstoffer til fly

og skibe frem til kommercialisering. Projektet

er støttet af Innovationsfonden.

Virksomhederne har øgede omkostninger ved

at producere mere bæredygtigt, og der skal

investeres i produktudvikling og produktions

omstilling. Derfor er en sikker investerings og

afsætningshorisont af afgørende betydning.

Potentialet er stort og indfasningen af mere

bæredygtige produkter kan gå langt hurtige

re, hvis virksomhederne oplevede en større

efterspørgsel fra såvel private som offentlige

kunder ligesom efterspørgselsstimulerende

regulering vil være en væsentlig driver.

Side 12

Indsatsområde #5

-fangst hos de

største CO

-udledere

Initiativ

I forhold til den danske målsætning om 70 %

reduktion i 2030 specifikt hos de energiinten

sive virksomheder vurderer Klimapartnerska

bet, at CO

fangst af 11,5 mio. tons CO

i den

energiintensive industri er nødvendigt.

Status

De danske erfaringer i, begrænser sig primært

til test og forskningsniveau inden for fangst,

lagring og anvendelse af CO

. Derudover er

der stor teknisk og økonomisk usikkerhed

forbundet med CO

fangst. Dette gælder for

både de store og de mindre udledere.

I den videre proces spiller de strategiske

forskningsmidler samt støttepuljen til CCUS

og strategien for CCUS og PtX fra klimaaftale

for energi og industri en væsentlig rolle.

Af samme årsag er det begrænset, hvad der

har været af konkrete initiativer på nuværende

aktiviteter foruden, at man hos Aalborg Port

land i et teknoøkonomisk studie i samarbejde

med bl.a. AAU ser på de tekniske og økonomi

ske forudsætninger for faktisk CO

fangst og

en rentabel business case.

Indsatsområde #6

Øget anvendelse af

overskudsvarme

Initiativ

En analyse fra Skatteministeriet vurderer,

at der samlet set er et potentiale på 10 PJ

overskudsvarme fra industrien, der ikke

bliver udnyttet i dag. Akkumuleret i perioden

20202030 kan udnyttelse af overskudsvar

me fortrænge over 2 mio. tons CO

, og når

fjernvarmeselskaberne har udfaset fossile

brændsler, vil overskudsvarme minimere ellers

nødvendige investeringer i vedvarende energi.

Status

En lang række virksomheder står klar i start

blokken med overskudsvarmeprojekter og

sektoren er parat til at lave business cases og

forhandle med fjernvarmeselskaberne, og er

klar til at foretage de nødvendige investeringer

i egne produktionsanlæg for at kunne indvinde

og anvende overskudsvarmen. Men sektoren

er i venteposition, da en endelig aftale om

certificering og prisregulering for overskuds

varme stadig udestår.

I forbindelse med udarbejdelsen af klimapart

nerskabets afrapportering blev der udarbejdet

en køreplan for partnerskabets indsatsom

råder. Formålet er at skitsere hvornår det er

nødvendigt, at igangsætte initiativer for at

sikre, at de kan nå at have effekt inden 2030.

Tidsperspektiverne for implementering af klima

partnerskabets anbefalinger fremgår af figur 3.

Figur 3

Input til sektor-

køreplan: Tidslinje

Indsatsområder

Energieffektivisering

Elektrificering og rumvarme

Skift til biogas

Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige løsninger

CO2-fangst hos

de største CO2-udledere

Øget anvendelse af

overskudsvarme

Skift til grøn transport

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Løbende implementering og energibesparelse

Løbende implementering og energiskift

Løbende lancering og vækst af mere klimavenlige løsninger

Forberedelse

Implementering

Start på effekt

Fuld effekt

Side 13

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

grønne omstilling

Introduktion

Opgaven med at omstille den energiintensive

industri er essentiel for at nå regeringens mål

om at reducere udledningerne med 70 pct. i

2030 ift. 1990niveauet. Danske virksomhed

er er nået et godt stykke i den omstilling, men

der udestår fortsat en udfordring med at frem

me en grøn omstilling af den energiintensive

del af industrien. Regeringen har en todelt

tilgang til denne opgave. Dels er der fokus på

konkrete virkemidler, der kan implementeres

nu og her, dels på et udviklingsspor, der skaber

langsigtet grøn handling. Dertil lægger rege

ringen fortsat markant vægt på samarbejde

med erhvervet om løsninger på de teknolo

giske og strukturelle udfordringer og med

implementeringen af initiativerne. Kun med

videndeling og samarbejde på tværs af aktører

og sektorer, kan vi nå i mål med omstillingen.

Derfor har regeringen sammen med brede

flertal i Folketinget også taget klimapart-

nerskabets anbefalinger til sig, og de mange

konstruktive anbefalinger er brugt aktivt i

arbejdet med at understøtte branchens CO

reduktioner i en række aftaler. Disse aftaler

omfatter blandt andet:

•

Klimaaftale for energi og industri mv.

Aftale om grøn skattereform

Side 15

Politiske aftaler

Klimaaftale for energi

og industri mv.

Som første led i Regeringens klimahandlings

plan er der indgået en bred klimaaftale for

energi og industri mv. i juni 2020. Aftalen

bidrager blandt andet til at udvikle, udbygge

og integrere grønne teknologier i industrien.

Samlet ventes aftalen at reducere energi og

industrisektorens drivhusgasudledninger

med 2,7 mio. t. CO

i 2030. På industri

området præsenterer aftalen både konkrete

virkemidler og et markant udviklingsspor

med særligt fokus på CCS (Carbon Capture

& Storage) og PtX (Power to X). Regeringen

prioriterer dertil, at initiativerne udvikles

under hensyntagen til dansk konkurrence

kraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse

og fastholdelsen af et stærkt velfærdssamfund.

Initiativer der skaber grøn

handling her og nu

Blandt et af klimaaftalens konkrete reduk

tionsinitiativer er støtteudbud til biogas og

andre grønne gasser. Initiativet imødekom

mer således klimapartnerskabets flagning af

behovet for at skifte fra fossile brændsler til

biogas i højtemperaturprocesser, der ikke kan

elektrificeres. Med støtteudbuddene bidrager

regeringen og aftalepartierne til et vigtigt

skridt i omstillingen, idet aftalen skal føre til en

udbygning af biogasproduktionen og dermed

fortrænge mere af den fossile naturgas fra

gasnettet, så gasforbruget bliver grønnere.

Støtten sikrer, at grønne gasser kan supplere

den grønne el og bidrager til den grønne om

stilling af processer, der ikke umiddelbart kan

elektrificeres. Der er samlet afsat ca. 2,9 mia.

kr. frem til 2030, og støtten skønnes at bidrage

med 10 PJ grøn gas og reducere drivhusgasud

ledningerne med ca. 0,7 mio. ton CO

i 2030.

Dermed imødekommer regeringen klimapart

nerskabets konkrete anbefaling om at sikre

støtte til at fremme brugen af biogas. I for

længelse af dette er det relevant at nævne, at

regeringen jf. Energiaftalen 2018 vil udarbejde

en gasstrategi, der forventes at udkomme

senest ultimo 2021. Gasstrategien vil blandt

andet have fokus på, hvordan den danske gas

infrastruktur kan udnyttes i fremtiden i lyset af

den grønne omstilling.

Ydermere har regeringen og aftaleparterne

afsat 18 mia. kr. til en 20årig teknologineutral,

markedsbaseret pulje til fangst og anvendelse

eller lagring af CO

(CCUS). Puljen indfases fra

2024 og forventes, allerede fra 2025 at kunne

levere en CO

reduktion på 0,4 mio. ton/år.

Når puljen er fuldt indfaset i 2030 forventes

den at bidrage med en reduktion på 0,9 mio.

tons CO

i 2029. Puljen skal ud over at levere

drivhusgasreduktioner på den kortere bane

også bidrage til at fremme CCUS teknologier.

Puljen er relevant særligt for de mest CO

ledende virksomheder i den energiintensive

industri, hvor CO

fangst og lagring eller

anvendelse kan være relevant for at reducere

udledninger, som det ellers kan være van

skeligt at gøre noget ved (fx højtemperatur

procesudledninger). Dette er med til at imø

dekomme klimapartnerskabets anbefaling om

at fremme og støtte CO

fangst projekter.

I forlængelse heraf er det i aftalen om frem

tiden for Nordsøen af 3. december 2020

yderligere aftalt at afsætte 100 mio. kr. i 2021

og i 2022 til støtte af udviklings og demon

strationsprojekter for CO

lagring i Nordsø

en, hvilket kan bidrag til at sikre reduktions i

sektoren.

Dertil har regeringen også afsat min. 750 mio.

kr. til en tilskudsordning gennem statsligt ud

bud til PtXprojekter. Udbuddet har til formål

Side 16

at reducere produktionsomkostninger på grøn

brint og hermed bidrage til en hurtig skalering

af PtX i Danmark og til at øge den danske kon

kurrenceevne.

Klimapartnerskabet har anbefalet en række

tiltag for at fremme udnyttelsen af overskuds

varme. Med klimaaftalen blev indholdet i aftale

om øget udnyttelse af overskudsvarme af

marts 2019 bekræftet. Derudover har aftale

parterne aftalt at fjerne overskudsvarmeafgif

ten, hvis overskudsvarmen er certificeret eller

underlagt tilsvarende aftaleordning, der sikrer

energieffektiviseringer hos leverandøren

af overskudsvarme. Der har været politiske

drøftelser for en konkret model for aftale

ordning og prisregulering af overskudsvarme

i efteråret 2020, men en endelig aftale herom

udestår.

Aftaleparterne var derudover enige om at ned

sætte satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/

kWh til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv

og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende

til EU’s minimumssatser). Lempelsen af elvar

meafgiften, der trådte i kraft 1. januar 2021,

indebærer, at afgiften på elbaseret overskuds

varme bortfalder, hvilket fremmer overskuds

varme fra blandt andet datacentre og super

markeder. Dermed imødekommer regeringen

til dels klimapartnerskabets anbefaling om at

fjerne afgiften på overskudsvarme.

Udviklingsspor der skaber langsigtet

grøn handling frem mod 2030

En af hovedudfordringerne for den energiin

tensive industri er, at der fortsat savnes svar

på, hvordan især højtemperaturprocesenergi

omstilles mest hensigtsmæssigt. På baggrund

af Klimaaftale for energi og industri mv., er der

derfor igangsat en analyse, der skal identifice

re potentialer og barrierer for udfasningen af

fossile brændsler i industrien. Med den viden,

vil regeringen kunne arbejde videre med at

udvikle nye initiativer, der kan understøtte en

grøn omstilling af industrien.

Aftaleparterne er desuden enige om flere

udviklingsinitiativer med henblik på at udvikle

nye værktøjer og teknologier, der er nødven

dige for at reducere drivhusgasudledningen i

energiintensive industri. Regeringen er derfor

i gang med et strategiarbejde, der skal under

støtte udviklingen af CCS, PtX og CCU. Arbej

det skal bidrage til at fastlægge de oveordnede

rammer for udvikling og udbredelse af tek

nologierne i Danmark og internationalt med

henblik på at realisere teknologiernes reduk

tions og erhvervsmæssige potentialer. Med

strategiarbejdet imødekommer regeringen

klimapartnerskabets anbefalinger om netop

at udvikle en national strategi for CO

fangst,

lagring og anvendelse og PtX.

Både regeringen og klimapartnerskaberne

betragter dertil elektrificering, både direkte

og indirekte (i form af PtX) som et væsentligt

virkemiddel for at fortrænge fossile brænd

stoffer i den energiintensive industri. Det er

derfor aftalt, at regeringen skal præsentere en

elektrificeringsstrategi med scenarier i relation

til 70 pct.-målsætningen, hvor elektrificering

er et vigtigt skridt i at reducere industriens

udledninger.

Aftale om grøn skattereform

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Konservative blev

i december 2020 enige om en grøn skatte

reform. I første fase vil aftalen reducere

Danmarks CO

udledning med 0,5 mio. ton,

samt understøtte at erhvervslivet får bedre

muligheder for at omstille sig via en række

kompensationstiltag. Aftalepartierne er

dertil enige om, at en ensartet afgift på CO

er et afgørende instrument til at indfri 70

pct.målsætningen, der skal gennemføres

under hensyntagen til klimalovens guidende

principper, herunder dansk konkurrencekraft,

sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social

balance og reelle CO

reduktioner (minimere

lækage). Udviklingsarbejdet med at finde

egnede afgiftsmodeller er derfor igangsat.

Med aftale om grøn skattereform blev rege

ringen og aftalepartierne desuden enige om, at

provenuet fra afgrænsningen af investerings

vinduet afsættes til en tilskudspulje til grøn

omstilling og målrettede energieffektivise

ringer i erhvervet i 20212025. Den endelige

udmøntning er der endnu ikke taget stilling til.

Side 17

Samarbejde med

virksomheder og branchen

I et tilfælde som fx på Lolland Falster, hvor

større virksomheder og lokalområdet har brug

for bedre muligheder for at koble sig på den

grønne omstilling, vurderede regeringen, at

det var rigtigt og vigtigt at sætte ekstra ind.

Den 1. februar 2021 offentliggjorde regerin

gen derfor, at det indstilles til Energinet, at det

danske gassystem skal udvides med en gasled

ning fra Sydsjælland til LollandFalster. Den

kommende gasledning vil skulle forsyne de

lokale virksomheder, herunder Nordic Sugars

sukkerfabrikker, med gas (som på sigt forven

tes at blive til biogas). Hvor Nordic Sugar i dag

primært anvender kul og olie i deres produk

tionsprocesser, vil skiftet til gas både medføre

betydelige CO

reduktioner og markant færre

luftforureninger. Regeringens beslutning

vurderes både at bidrage til CO

reduktioner,

bedre vilkår for erhvervsliv og fastholdelse af

lokale arbejdspladser

Det er dertil regeringens overbevisning, at

gensidige forpligtelser til at arbejde for at nå

regeringens 70 pct.mål kan være med til at

styrke samarbejdet mellem regeringen og

erhvervet med henblik på at mindske drivhus

gasudledningerne fra industrien. Derfor har

regeringen blandt andet indgået en samar

bejdsaftale med Aalborg Portland, der gensi

digt forpligter parterne til at arbejde for 70

pct.målet. Aftalen forventes alene at reducere

udledningerne fra industrisektoren med ca.

0,5 mio. ton i 2030. Det er dertil regeringens

intention, at samarbejdsaftalen med Aalborg

Portland skal tjene som skabelon til fremtidige

samarbejdsaftaler med andre store danske

udledere.

Flere af regeringens aftaler kræver en markant

implementeringsindsats. For Klimaaftale for

Energi og Industri mv., blev det derfor aftalt

i regi af Grønt Erhvervsforum, at der skal

oprettes implementeringssamarbejder med

erhvervet. Det skal sikre en effektiv imple

mentering af aftalen. Derfor vil regeringen

involvere branchen i blandt andet udviklingen

af PtX- og CCS-strategier som flere af klima

partnerskaberne har efterspurgt. Samtidig

inddrager regeringen brancheorganisationer

tæt i arbejdet med blandt andet at implemen

tere Erhvervspuljen, så den bliver mest muligt

relevant og effektiv for virksomhederne og til

gavn for klimaet.

Side 18

På vej mod 70 pct.

reduktion i 2030

Klimapartnerskabet for energiintensiv industri

viste i sin rapport i marts 2020, at den energi

intensive del af industrien kan bidrage til at op

fylde regeringens mål om 70 pct. drivhusgas

reduktion i 2030, holdt op mod niveauet i

1990. Industrien kan alene levere 30 procent

eller 1,6 million tons drivhusgasreduktion frem

mod 2030. Ekstra 20 procent kan hentes ved

at anvende biogas frem for kul og naturgas.

Yderligere besparelser vil ifølge partnerskabet

kræve CO

fangst.

I Klimaaftalen for energi og industri mv. er der

bl.a. afsat midler til fangst, lagring og anven

delse af CO

, hvilket bakkes op af en grøn

forskningsstrategi. Derudover blev der i aftalen

afsat midler til et udbud på biogas og andre

grønne gasser. Endelig er der med aftale om

grøn omstilling af vejtransporten indført et

fortrængningskrav, der fremmer anven

delsen af brændstoffer med en høj fortræng

ning af CO

, hvilket blandt andet inkluderer nye

brændstoffer som PtXbrændstoffer, ligesom

regeringen har præsenteret en strategi for

grønne offentlige indkøb. Aftalen om grøn

skattereform bidrager ligeledes til reduktioner

for den energiintensive industri, og vil i næste

fase fastlægge rammerne for en ensartet

afgift, der skal være en hovedmotor til

indfrielsen af 70 pct.målsætningen.

I de kommende år er der brug for yderligere

handling ift. at realisere 70 pct. målet i 2030.

Der skal fx udarbejdes konkrete strategier

for gas, PtX og for CO

fangst, lagring og

anvendelse (CCUS) og elektrificering. Strate

gierne skal blandt andet bidrage til at klargøre

rammevilkårene for brugen af nye teknologier

og dermed give industrien m.fl. klarhed over

investeringsmulighederne og perspektiverne.

Realiseringen af 70 pct.målet kræver et

fortsat tæt og styrket samarbejde mellem

partnerskabet for den energiintensive industri

og regeringen. Vi skal i fællesskab udnytte,

at vi modsat andre lande har mulighed for at

målrette og fokusere investeringer og ind

satser mod relativt få virksomheder og store

udledere. Det kræver en fælles indsats, hvor

virksomhederne skubber grønne teknologier

og produkter ud på markedet, men også ved

politisk at understøtte efterspørgslen efter

bæredygtige produkter. Klimaaftalerne fra

2020 inden for energi, industri og transport

samt regeringens strategi for grønne offentli

ge indkøb, etc. er vigtige skridt på vejen, og de

skal følges op af en markant og fælles imple

menteringsindsats frem mod 2030.

Side 19

Bilag 1

Oversigt over opfølgning på

klimapartnerskabets anbefalinger

Anbefaling

Indsatsområde 1: Energieffektivisering

Sektorens egne tiltag

Industrien fortsætter investeringer i energieffektivitet og med gode resultater. På

grund af Corona-situationen er der gennem 2020 gjort færre investeringer end

forventet.

Industrien fortsætter med energieffektivisering frem

mod 2030 og vil i øget grad prioritere og frem-

skynde rentable investeringer, der udskifter mindre

energieffektivt maskineri og processer.

Erhvervslivet har i februar 2021 lanceret projektet Klimaklar SMV med hjælp til

udarbejdelse af klimaplaner for 50 SMV’er og konkret opfølgende handling. Pro-

jektet er finansieret af Industriens Fond og gennemføres af Fremstillingsindustrien

i samarbejde med DI Energi, Viegand Maagøe, Global Compact Network Den-

mark, Axcel Future og Aalborg Universitet.

En række konkrete EE-projekter i virksomhederne er på vej ansporet af Erhvervs-

puljen, som havde første ansøgningsrunde ultimo 2020. Der arbejdes fra flere si-

der for at markedsføre Erhvervspuljen yderligere

Industrien vil bidrage til en opdatering af eksiste-

rende online vidensplatforme, så der sikres en fæl-

les adgang til videndeling herunder også værktøjer

til udregning af udledninger, katalog over mulige til-

tag, tilbagebetalingsberegninger, call-center og

kontakt til uafhængige rådgivere. Dette kan f.eks.

ske i samarbejde med Erhvervsministeriet samt

Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet , finanssek-

toren og forskningsmiljøer.

I samarbejde med Vækstfonden oprettes en grøn

lånefond målrettet den grønne omstilling blandt

især SMV-segmentet hos produktionsvirksomhe-

derne. Fonden vil administreres af Vækstfonden og

have tilknytning af specialiserede energikonsulen-

ter for at sikre en effektiv kobling mellem finansie-

ring og teknisk rådgivning.

Status

Klimakompasset som et brugervenligt on-line værktøj til beregning af

virksomhedernes CO2-aftryk er under opdatering og varetages indtil videre

gennem CO2-beregneren hos Erhvervsstyrelsen. Videndeling, inspiration og

cases på

www.sparenergi.dk

www.virksomhedsportalen.dk

er under

opdatering og relanceres.

Det forberedende arbejde med en fond er stillet i bero pga. corona-krisen. Vejen

frem vil i første omgang gå gennem finansiering af enkelte projekter, og når det

potentialle projektvolumen synes at være inden for rækkevidde, genoptages det

forberedende arbejde med hhv. Vækstfonden og den Grønne Investeringsfond.

Partnerskabets CO2-udledninger kan sænkes gennem et styrket energieffektivi-

seringsindsats koblet med elektrificering. Et stigende antal virksomheder øger i

disse år omstillingen og i sektorkøreplanen er der eksempler herpå. Virksomhe-

deren har behov for værktøjer til at afdækker potentialere og rådgivning til at sikre

en effektiv implementering. Disse værktøjer er under udarbejdelse og virksomhe-

derne vil derfor fremover i endnu højere grad kunne understøtte de politiske mål-

sætninger og klima og energieffektivisering i EU og Danmark.

Punktet supplerer punkt 3 ovenfor og har til formål at sikre en enkel og administra-

tiv nem adgang for virksomhederne til lokale bankers rådgiving og medfinansiering

af energieffektiviserings- og grønne projeker. Nogle banker tager i disse år egen-

initiativer, og derfor vil en styrket fælles ramme, der brugervenligt opstiller oplys-

ningsbehov og afrapporteringsbehov på tværs af banker, rådgivere og Energisty-

relsen øge særligt de små virksomheders mulighed for at håndtere konkrete

grønne projekter. Arbejdet sker også i lyset af nye overordnede tiltag og krav til

den finansielle sektors afrapporering fra EU’s taksonomi.

Energieffektivisering udgør en del af løsningen til at opfylde 70 pct. målsætningen,

som er den primære målsætning for regeringen. Danmark er herudover allerede

forpligtet på EU-mål for energieffektivisering. Regeringen har sikret en massivt løft

til energi-effektiviseringsindsatsen og bl.a. afsat ekstra midler til erhvervspuljen og

bygningspuljen i både klimaaftale for energi og industri mv. 2020, finanslovsafta-

len for 2021 samt aftale om grøn skattereform. Herudover er der afsat midler til

energirenoveringer i almene boliger fra grøn boligaftale 2020 samt til offentlige

bygninger i finanslovsaftalen for 2021. Endelig stilles der krav om energibesparel-

ser i alle statslige bygninger frem mod 2030.

Produktionsvirksomhederne vil som sektor støtte

en styrket dansk og europæisk energieffektivise-

ringsindsats ved at forfølge en 2030 ambition på 30

%. energieffektiviseringer i egen sektor ift. 2005.

Bankerne rådgiver om muligheden for at få finan-

siering til grønne investeringer. Energistyrelsen

skal føre tilsyn med rådgiverne og sikre standardi-

seret afrapportering. På den baggrund kan banker

og eksempelvis Vækstfonden stille finansiering til

rådighed på et mere objektivt grundlag. Forslaget

vedrører alle CO2-reduktioner i Danmark.

Anbefalinger til regeringen

Der bør fastsættes et nationalt bindende energief-

fektiviseringsmål for hele økonomien på 30 % i

2030 ift. 2005.

Side 20

Puljen til energieffektivisering i industri og bygnin-

ger på 500 mio. kr. årligt fra Energiaftalen 2018 for-

længes fra 2024 og frem til 2030.

Mere systematisk og udvidet energieftersyn for at

sikre systematisk afrapportering af foreslåede ener-

gibesparelser og resultater.

Indsatsområde 2: Elektrificering og rumvarme

Sektorens egne tiltag

Industrien fortsætter med elektrificering frem mod

2030, især elektrificering af procesvarme (f.eks.

skift fra olie) og elektrificering af lav-og visse mel-

lemtemperaturs-processer genereret af naturgas.

Virksomhederne udfaser naturgas i rumopvarmnin-

gen via skift til fjernvarme for de virksomheder, der

er tilkoblet netværket, samt varmepumper for re-

sten.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der afsættes ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling og energieffektivisering i

industrien. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er

aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer i erhvervet.

Ift. systematisk afrapportering er der igangsat en bekendtgørelsesændring, som

efter planen skal træde i kræft 1. juli 2021. Med bekendtgørelsen gøres det obli-

gatorisk at indrapportere i et standardiseret og digitalt indberetningsformat, som

gør det muligt at opsamle og analysere energidata på tværs af virksomheder.

Med midler fra Industriens Fond er projektet ’Elektrificering af industrien’ søsat af

DI Fødevarer, DI Energi, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DTU samt Vie-

gand Maagøe. Formålet med projektet er at demonstrere, hvordan elektrificering

af produktionsprocesser kan understøtte den grønne omstilling i fødevareindu-

strien. Projektets resultater vil via partnerne blive bredt ud i hele industrien.

Som led i Fremstillingsindustriens projekt Klimaklar SMV vil 50 virksomheder få

afdækket potentialet herfor i 2021. Indsatsen udbredes løbende til yderligere virk-

somheder.

I regi af projektet ”Elektrificering af fødevareindustrien” udarbejdes 20 konkrete

business cases omkring elektrificering af fødevareindustrielle forarbejdningspro-

cesser på 20 fødevarevirksomheder. Projektet arbejder med konkret videnspred-

ning til resten af fødevareindustrien og kan også være en inspiration til elektrifice-

ring øvrige dele af dansk industri såsom produktionsvirksomheder. Projektet bi-

drager således til at tilvejebringe et konkret og casebaseret grundlag for at øge

elektrificeringen frem mod 2030. Projektet afsluttes i 2022.

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre en grøn skattereform i

to faser. Regeringen og aftalepartierne er enige om, at der efter 2025 vil være et

provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der tilbageføres til virk-

somhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher

med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne

omstilling

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020) og Grøn skattereform (de-

cember 2020)

Med de to aftaler afsættes yderligere ca. 2,5 mia. kr. i 2020-30 til grøn omstilling,

herunder elektrificering, og energieffektivisering i industrien. Tilskudsmidlerne ud-

møntes som en tilføjelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til

energieffektiviseringer i erhvervet.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Satsen for elvarmeafgiften nedsættes fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4

øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's mini-

mumssatser). Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.

Sektorkobling afgørende for at kunne omstille til 100 pct. grøn energi i elsystemet.

Derfor har regeringen taget initiativ til at der i 2021 skal præsenteres en elektrifi-

ceringsstrategi og en PtX-strategi, ligesom der skal gennemføres en gasstrategi.

Derudover er der forskellige andre igangværende initiativer, der hver for sig un-

derstøtter sektorkobling. Der er bl.a. etableret en webportal – forsyningsdata.dk –

som løbende vil offentliggøre data. Der er med Energiaftale 2018 og fra 2020 etab-

leret et sekretariat for regulatoriske test-zoner i Energistyrelsen.

Produktionsvirksomhederne vil indføre et vejle-

dende mål på 50 % elektrificering af det samlede

energiforbrug i sektoren i 2030.

Anbefalinger til regeringen

Under forudsætning af, at provenuet geninvesteres

1-1 i grøn omstilling i ikke-kvotebelagte industrivirk-

somheder, gennemføres en intelligent afgiftsjuste-

ring, hvor CO2-afgiften hæves i ikke-kvotesektoren

til niveauet i kvotesektoren.

Der skal etableres en grøn omstillingspulje på 500

mio. kr. årligt til elektrificering i industrien.

Elvarmeafgiften for virksomheder skal bortfalde så-

ledes, at alt el beskattes med proces-afgiften (0,4

øre/kWh).

Der skal udarbejdes en national strategi for sektor-

kobling, der blandt andet sikrer fri adgang til data

for virksomhederne samt rum for test og demon-

stration i stor skala, f.eks. i form af regulatoriske fri-

zoner.

Indsatsområde 3: Skift til biogas

Sektorens egne tiltag

Virksomhederne undersøger muligheder og udar-

bejder business cases ved brændselsskift.

Virksomhederne foretager de nødvendige investe-

ringer for at omstille til biogas, såfremt der er klar-

hed omkring det fremtidige udbud, infrastruktur og

pris.

Anbefalinger til regeringen

Mange virksomheder er i gang, og f.eks. Rockwool, Arla og flere teglværker er

skiftet til biogas vha certifikater. Aalborg Portland og Nordic Sugar har lavet busi-

ness cases og taget beslutning om skift til biogas. Herudover er CP Kelco i gang

med konvertering til el.

Virksomhederne viser stor interesse for gas, og for eksempel har Aalborg Portland

har indgået aftale om Evida om tilslutning til naturgasnettet fra 2022, og Nordic

Sugar tilsluttes i 2024 mhp omstilling til biogas

Energiaftale 2018

Side 21

Udarbejdelse af en national biogasstrategi, der skal

øge produktionen af kvalitetsbiogas; prioritere bru-

gen af biogassen, så den bruges, hvor der ikke er

alternativer (f.eks. højtemperaturprocesser eller

tung transport); samt sikre udbygning af gasinfra-

strukturen til anvendelse i Danmark.

Sikring af støtte så biogas leveres til en konkurren-

cedygtig pris, evt. via subsidieordning eller sikring

af større kapacitet og lavere priser i fremtiden, så

det bliver et reelt alternativ til naturgas og andre

fossile brændsler.

Gasstrategi: Strategien skal se på rammevilkårene og undersøge, hvordan gas-

systemet kan anvendes i lyset af klimamålene og bidrage til grøn omstilling. Gas-

strategien forventes afsluttet i 2. halvår 2021.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er

nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges. I hele støttepe-

rioden er der afsat 13,6 mia. kr. Støtteudbuddene til grønne gasser skal bidrage

til øget konkurrence, lavere omkostninger og dermed reducere støtteniveauet.

Partierne fastlægger den konkrete udmøntning på baggrund af et oplæg fra rege-

ringen.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der er afsat 2,9 mia. kr. frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser. I hele

støtteperioden er der afsat 13,6 mia. kr. Partierne fastlægger den konkrete ud-

møntning på baggrund af et oplæg fra regeringen. Med udbygningen af biogas-

produktionen på eksisterende støtteordninger og de kommende støtteudbud for-

ventes en biogasproduktion på 52 PJ i 2030. Der vurderes ikke at være biomas-

seressourcer til en yderligere biogasudbygning frem mod 2030.

Det danske gasnet transporterer både fossil naturgas og CO2-neutral biogas. I

dag består ca. 20 pct. at det gas, der forbruges i DK, af biogas. Den andel forven-

tes at stige i de kommende år som følgende af et faldende gasforbrug i hudhold-

ninger samt en øget biogasproduktion. I 2040 kan forbruget af gas potentielt være

100 pct. grøn gas, jf. AF2020.

Sikre tilstrækkelig biogas til industrien i Danmark

(17 PJ i 2030) og prioritere forbrug i dansk industri

over for mulig eksport af biogas til nabolande.

Anvendelse af naturgas som et skridt på vejen til

biogas frem mod 2030.

Indsatsområde 4: Produktion og efterspørgsel

efter bæredygtige løsninger

Sektorens egne tiltag

Introducere bæredygtige løsninger med grøn ce-

ment, tegl, bioplast og biobrændsler for at reducere

over 1 mio. tons CO2.

Prioritere innovation og produktudvikling med hen-

blik på at producere mere bæredygtige produkter.

Som led i indsatsen med at introducere bæredygtige løsninger har Aalborg Port-

land f.eks. introduceret en cementtype med 30 pct. lavere CO2-udledning i forbin-

delse med produktionen, og Shell har fået certificeret deres anlæg til af kunne

raffinere biolie selv og arbejder på at få certificeret flere typer bio-olier.

Virksomhederne har generelt stor fokus på innovation og produktudvikling, og som

eksempel kan nævnes, at Aalborg Portland arbejder på at udvikle cementtype

med 50 pct. lavere CO2-udledning i produktionen, og Shell er gået sammen med

16 andre virksomheder i et konsortium om et projekt vedr. kommercialisering af

bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.

For erhvervslivet er det sikring af disse værktøjer centrale for at forbedre produk-

terne og synliggøre disse indsatser i hele værdikæden. Derfor følges arbejdet tæt

bl.a. i samarbejde med DI bl.a. med afholdelse af et webinar om udviklingen af

EPD’er for at udbrede information herom.

Erhvervslivets indsats støtter således op om den politiske aftale fra 5. marts om

en strategi for bæredygtigt byggeri. Aftalen indeholder blandt andet krav om LCA-

beregning fra 2023, og LCA-beregninger skal derfor videreudvikles og gøres let-

tere at foretage. For at udføre bedre LCA-beregninger skal der også udvikles mere

retvisende miljødata for materialer. Af aftalen fremgår desuden, at Danmark vil

deltage aktivt i revisionen af byggevareforordningen, og have fokus på at kunne

deklarere bæredygtighedsegenskaber.

Dansk Beton har udarbejdet et EPD-værktøj, til dokumentation af bæredygtig-

hedskrav. EPD-værktøjet bidrager til at sikre transparente data for, hvor meget

CO2 forskellige betonprodukter udleder, hvilket så kan medregnes i bygge-og an-

lægsprojekter.

Understøtte udvikling af standardiserede LCA-og

EPD-værktøjer, samt udbrede og anvende disse

værktøjer til at vurdere CO2-aftrykket på produkter,

identificere reduktionspotentiale, skabe en bedre

anvendelse, sikre længere levetid og stille højere

krav til leverandører.

Virksomhederne sætter højere krav til underleve-

randører, har klimavenlighed som udvælgelseskri-

terie og sætter målsætninger for virksomhedens af-

tryk i sourcing af materialer. Brancheforeninger la-

ver brancheaftaler på områder for at sikre effekt.

Arbejdet kan lade sig inspirere af udviklingen inden

for Corporate PPA’ere.

I overensstemmelse med klimapartnerskabet for af-

fald, vand og cirkulær økonomi, vil industrien.

Opsætte konkrete mål for anvendelse af gen-

anvendte materialer (især stål, aluminium og

plastik).

Antallet af danske virksomheder, som er tilsluttet Science Based Targets er øget

til 32, hvilket stiller øgede krav også til deres underleverandører om måling og

reduktion af klimaaftrykket.

Herudover er DI og Dansk Energi på vej med en vejledning til indgåelse af Corpo-

rate PPA’ere.

Industrien er i gang med at udfolde alle indsatserne, og flere brancher og virksom-

heder har sat konkrete mål for andelen af genanvendte materialer i produktionen.

Brug af miljømærkede produkter udbredes løbende. Her er der bl.a. fokus på sub-

stitution af uønsket kemi. Fokus på at forlænge produkters levetid ses både gen-

nem et øget fokus på cirkulært design af produkter og emballager og i udviklingen

af cirkulære forretningsmodeller baseret på genbrug, deleplatforme og i et ryk fra

salg af produkter til salg af services.

Side 22

Substituere uønsket kemi i danske produkter

og substituerekonventionel plast med biobase-

ret plast hvor relevant.

Øge indsatsen mod spild, f.eks. via produktde-

sign, 3D-print, adressering af overdimensione-

ring samt logistikoptimering.

Udforske cirkulære forretningsmodeller, f.eks.

tilbagetagning af egne produkter og salg af pro-

dukter som services.

Design til forlænget levetid af produkter.

Anbefalinger til regeringen

Strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)

Strategien lægger sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb har et markant

lavere klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål. Som handling her og nu vil

det blive obligatorisk for statslige institutioner at have fokus på omkostninger i hele

produktets livsforløb – og ikke kun prisen på købstidspunktet – for udvalgte pro-

duktgrupper. Det offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved

brug af totalomkostningsværktøjer.

Behov for uddybning af klimapartnerskabets anbefaling

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse: Der skal opbygges

erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i

bygningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase, der bl.a. skal af-

dække de miljø- og klimamæssige, de indeklimamæssige og de økonomiske ef-

fekter af klassen.

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) foretages hoved-

sageligt i de sidste designfaser af byggeriet. Analyseredskaberne skal forenkles,

så de løbende kan indgå i designbeslutninger, herunder den tidlige projekterings-

fase. Der tages udgangspunkt i BIM (Building Information Modeling) for at gøre

LCA- og LCC-beregninger lettere og mere fleksible at foretage, og kompleksiteten

af analyserne skal nedbringes igennem bl.a. bedre brugergrænseflader.

Aftale om strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Arbejde for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen og styrket nor-

disk samarbejde om bæredygtighed: Der er behov for at øge det nordiske samar-

bejde, så der i højere grad kan udveksles viden og erfaringer på området og i

relevant omfang harmonisere regulering og metoder. Danmark vil endvidere del-

tage aktivt i revisionen af byggevareforordningen for at sikre en velfungerende re-

gulering af det indre marked med øget fokus på behovet for at kunne deklarere

bæredygtighedsegenskaber og sikkerheds- og sundhedsrelaterede ydeevner for

byggevarer.

Offentlig indkøbsstrategi med bl.a. krav til totaløko-

nomiske beregninger, CO2-aftryk og bæredygtig-

hed –baseret på LCA–som konkurrenceparameter.

Sikre øget bæredygtigt marked og efterspørgsel

hos store aftagere og investorer (f.eks. pensions-

kasser).

Krav om bæredygtighed ind i regulering f.eks. byg-

ningsreglement, produktstandarder eller offentlige

planer.

Udvikling af standardiserede LCA-og EPD-værktø-

jer til brug af brancher og virksomheder.

Understøtte udvikling af internationale og europæi-

ske standarder for produkter og dokumentation.

Regeringen bør tage initiativ til at udvikle standardi-

serede nøgletal for bl.a. CO2-regnskab i virksom-

heder. Der bør som udgangspunkt udvikles fælles

europæiske standarder, og regeringen opfordres til

at sætte sig i spidsen af dette arbejde i regi af EU.

Indsatsområde 5: CO2-fangst hos de største

CO2-udledere

Sektorens egne tiltag

Industrien sætter testsite, mandskab og ekspertvi-

den til rådighed til at gennemføre fyrtårnsprojektet,

som f.eks. kan opstilles ved Aalborg Portland med

deltagelse af relevante partnere som Haldor Top-

søe, Ørsted, Mærsk, dansk luftfart samt danske

universiteter og vidensinstitutioner.

Virksomhederne udforsker og udvikler konkrete

måder at lagre eller bruge den indfangede CO2 på

og indgår i tværsektorielle samarbejder.

Anbefalinger til regeringen

I regi af Grønt Erhvervsforum er igangsat et samarbejdsprojekt om udvikling af en

fælles metode til at opgøre virksomheders CO2-udledninger.

Aalborg Portland er stadig klar til at stille testsite mv. til rådighed men afventer den

nationale strategi for CO2-fangst.

Som del af indsatsen ser Aalborg Portland sammen med AAU i et tekno-økono-

misk studie på de tekniske og økonomiske forudsætninger for CO2-fangst og ren-

tabilitet i business case.

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Side 23

Der skal udarbejdes national strategi for CCUS ift.

prioritering, rammevilkår, støtte, infrastruktur, mv.

Etablering af og støtte til et konkret fyrtårnsprojekt,

der afdækker muligheder, opstiller en realistisk

business case og sonderer mulighederne for sy-

stemeksport.

Indsatsområde 6: Øget anvendelse af over-

skudsvarme

Sektorens egne tiltag

Sektoren vil lave en business case og forhandle

med fjernvarmeselskaberne.

Virksomhederne vil foretage de nødvendige inve-

steringer i egne produktionsanlæg for at kunne ind-

vinde og anvende overskudsvarmen.

Anbefalinger til regeringen

Der udarbejdes strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for PtX

i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne løs-

ninger.

Virksomhederne står klar med business cases, men afventer udmøntning af ram-

mevilkår i forlængelse af politiske aftaler om overskudsvarme fra februar 2019 og

klimaaftale for energi og industri fra juni 2020.

Fjern afgiften på al overskudsvarme.

Fjern certificeringen af overskudsvarme

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

- Fjerner overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er certificeret eller un-

derlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos over-

skudsvarmeleverandøren.

- Lemper elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for elbaseret

overskudsvarme bortfalder.

Certificering af overskudsvarme kan bidrage til at sikre energieffektiviseringer og

vurderes som et hensigtsmæssigt delelement i den samlede regulering af over-

skudsvarmeleverandører.

Som opfølgning på klimaaftale om Energi og industri mv. har der været politiske

drøftelser om model for prisregulering i efteråret 2020, men endelig aftale herom

udestår.

Regeringen har arbejdet på at fjernvarmesektorens produktionsbindinger moder-

niseres for at give fjernvarmeproducenter mere frit valg over egne investeringer,

jf. klimaaftale for energi og industri. Nye aftagerkrav til bestemte produktionsfor-

mer, herunder overskudsvarme, vil ikke understøtte dette.

Som følge af klimaaftalen for Energi og industri mv. har justering af samfundsøko-

nomikravet (ingen fossil reference) gjort det nemmere at udbygge fjernvarmenet-

tet, da det er blevet nemmere for fjernvarmeselskaber at udbygge nettet i nuvæ-

rende naturgasområder.

Undgå unødvendig prisregulering af fjernvarme, så

virksomheder og fjernvarmeselskaber frit kan for-

handle med substitutionsprisen som forbrugerbe-

skyttelse mod højere priser.

Forsyningsselskaberne skal screene muligheder for

at aftage overskudsvarme og har aftagerpligt, hvis

det er rentabelt ift. alternativet.

Udbygning og sammenkobling af fjernvarmenettet,

hvis det er rentabelt.

Indsatsområde 7: Skift til grøn transport

Sektorens egne tiltag

Branchen vil tage en aktiv beslutning om at skifte til

grøn transport og køre en landsdækkende kam-

pagne i samarbejde med leasingselskaber. Bran-

cheforeninger vil som led heri arbejde på at udvikle

brancheaftaler, f.eks. inspireret af udviklingen in-

denfor CorporatePPA’er.

Virksomhederne vil opføre lade-standere (f.eks. på

arbejdspladsen).

Virksomhederne vil udtænke medarbejderincita-

menter til at vælge grøn transport (f.eks. elbil) som

firmabil, f.eks. ved at give andel i virksomhedens

besparelse på brændstof.

Virksomhederne sætter øgede krav til underleve-

randører, vælger den mest klimavenlige udbyder

og transportform og bidrager til at uddanne medar-

bejdere vedrørende klimavenlig mobilitet.

Virksomhederne sætter mål for bæredygtighed i

up-og down-stream ekstern transport.

Fra grøn-transport aftalen fra december 2020 vil ændring af iblandingskravet for

biobrændstoffer til et CO2-fortrængningskrav betyde en reduktion på 1,4 mio. tons

CO2 i 2030 – svarende til 10 pct. af transportens udledning i dag.

Puljen til grøn transport er målrettet ladeinfrastruktur samt grøn omstilling af hhv.

indenrigsfærger og erhvervs-transport. Prioriteringen af de forskellige indsatser,

skal fastlægges i politiske forhandlinger i 2021 og kan styrke virksomhedernes

mulighed for at finansiere ladestandere, f.eks. på arbejdspladsen.

Skatteincitamenterne i omlægning af bilbeskatningen, herunder også ændring af

beskatning af ladestandere til firmabiler, samt elementer i puljen til grøn transport

forventes at give tilskyndelse til yderligere grøn persontransport i årene fremover.

Markedet tilbyder flere muligheder for at vælge grønne transportløsninger fra un-

derleverandører, fx ved anvendelse af grønne brændstoffer.

Virksomhederne tager i stigende grad aktivt stilling til klimaprofilen af ekstern

transport.

Side 24

Virksomhederne gentænker deres logistik og vur-

derer, om kørsler kan deles op, så transporten kan

ske med varebil (som kan elektrificeres) i stedet for

lastbiler (hvor grøn transport er kompliceret), eller

om antallet af kørsler kan reduceres.

Anbefalinger til regeringen

Beskatningsgrundlaget for medarbejdere med fir-

mabil skal justeres således, at bilens pris vægter

lavere, mens udgiften til drivmidlet (energieffektivi-

tet) vægter højere. Desuden bør udgiften til eksem-

pelvis lade-standere (for el-og pluginhybridbiler)

udgå af beskatningsgrundlaget.

Nul-og lavemissionsbiler skal fritages for registre-

ringsafgift og pålægges en løbende ejerafgift base-

ret på vægt og energieffektivitet.

Afgiften på biogas til transport skal være lavere end

afgiften på diesel for at fremme klimabidraget i tung

transport. Dette kan suppleres af tilskud til indkøb

af (gas)-lastbiler.

Der skal udarbejdes en ambitiøs Power-to-X stra-

tegi for Danmark således, at det potentiale denne

teknologi indeholder, kan blive en ny styrkeposition

for den danske energibranche.

Indsatsområde 8: Global indvirkning af dansk

teknologi

Sektorens egne tiltag

Industrivirksomheder tager initiativ til at belyse de

globale positive klimaeffekter ved sektorens indsats

–og vil på den baggrund styrke regeringens globale

strategiske arbejde i samarbejde med udenrigstje-

nesten.

Virksomhederne optimerer løbende deres logistik inkl. vurdering af klimaprofilen.

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Justeringer af beskatningen af fri bil: Højere vægtning af miljøtillæg i beskatnings-

grundlaget og skattefritagelse af værdien af arbejdsgiverbetalt ladestander opsat

på bopælen i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringerne af beskat-

ningen af fri bil og ladestandere har virkning fra og med den 1. juli 2021 for alle

medarbejdere, der beskattes af fri bil, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)

Omlægningen af registreringsafgiften for person- og varebiler. Afgiften vil med af-

talen baseres på bilens værdi og CO2-udledning. Samtidig indfases nul- og lave-

missionsbiler langsommere i registreringsafgiften, så bl.a. nulemissionsbiler i

mikro, lille og mellem segmentet betaler 0 kr. i registreringsafgift til og med 2025.

Energiafgifterne på diesel, biodiesel, naturgas og biogas til transport er i dag ens

per energienhed (77,7 kr. pr. GJ).

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

Der udarbejdes en strategi for fangst og lagring af CO2-fangst, samt strategi for

PtX i Danmark. Strategierne skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne

løsninger.

I forbindelse med anbefalingerne fra klimapartnerskabet vist ene analyse, at salg

af dansk teknologi i udlandet i løbet af sin levetid medvirke til CO2-reduktioner,

som svare til syv gange Danmarks årlige udledning. Energistyrelsen arbejder ifbm.

sin internationale klimarapportering på at følge udviklingen i denne effekt.

Virksomheder og brancheorganisationer bakker op om internationale klimapart-

nerskaber og klimahandling, hvor danske myndigheder, eksportører og investorer

kan trække på samme hammel og fremme politiske og praktiske klimafremskridt i

partnerlande. Det sker ved fælles internationale fremstød, eksempelvis FN’s årlige

klimatopmøde (næste gange COP26 i Glasgow). Det sker også gennem etable-

ring af Sustainable Industry Alliancer, som arbejder med at fremme danske virk-

somheders energieffektive løsning til udlandet, eksempelvis USA og Tyskland.

Taskforcen afsluttede sit arbejde i august 2020 med en række anbefalinger til initia-

tiver, herunder:

Bindende EU-mål for EE og VE

Styrkelse af Energistyrelsens internationale energisamarbejde

Etablering af fond til eksport af bæredygtige og digitale løsninger

Styrket synliggørelse af rådgiver og mål for kommerciel kontakt

Styrket EKF med øget råderum til kreditter, øget konkurrencevne og risikovil-

lighed, genstart af CIRR-ordningen og forstudiefond

Arbejde og anbefalinger fra denne taskforce blev videreført i genstartsteam for grøn

eksport, som lancerede disse og supplerende anbefalinger i september 2020,

hvoraf mange er fulgt op i flere politiske tiltag.

Ikke mindst de største industrivirksomheder vil øge

deres arbejde med at fremme klimahandling inter-

nationalt.

Der nedsættes en taskforce, der udvikler en stra-

tegi for, hvordan eksporten af grøn teknologi kan

fremmes bl.a. gennem blended finance, risikovillig

kapital og en styrkelse af udenrigsministeriets

grønne eksportfremmeindsats. Taskforcen består

af bl.a. virksomheder, DI, pensionsselskaber, EKF,

Udenrigsministeriet og IFU.

Anbefalinger til regeringen

Regeringen bør arbejde for et nyt EU klimamål i

2030, hvor drivhusgasudledningerne skal reduce-

res med mindst 55 %.

Regeringen bør sætte et strategisk fokus på energi-

effektiviseringer i og elektrificering af industripro-

cesser som en del af EU’s Green New Deal, herun-

der bindende mål for energieffektivisering og ved-

varende energi på 40 % i 2030 ift. 2007 med byrde-

fordeling for medlemslande.

EU’s stat- og regeringsledere besluttede i december 2020 at øge EU’s klimamål

for 2030 til mindst 55 procent.

Regeringen ser positivt på forslaget og kommer med en udmelding snarest

Side 25

Regeringen bør styrke eksportstrategien for energi-

området, så det store eksportpotentiale kan opnås.

Det strategiske fokus i myndighedssamarbejdet

med udlandet bør skærpes, og eksportinstrumen-

terne styrkes og kobles tættest muligt til danske

styrkepositioner inden for energieffektivitet og ved-

varende energi.

Finanslov 2021

Der afsættes 75 mio. kr. i 2021 og 155 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at understøtte

grønne eksportinitiativer, som efterspurgt af Klimapartnerskaberne. Initiativerne

omfatter bl.a. flere midler til grønne fremstød, styrket eksportfremme, samt etab-

lering af myndighedssamarbejde på vand og en styrkelse af myndighedssamar-

bejdet på energi. Der arbejdes målrettet på at sikre danske producenter af ener-

giteknologi øget grøn eksport til USA og understøtte danske virksomheders mu-

ligheder for at få del i EU Genopretningsmidlerne på 750 mia. Euro, hvoraf 37

procent skal gå til grøn omstilling.

Aftale om gentart af dansk eksport (oktober 2020)

Mere risikovillig eksportkredit: Der er afsat 125 mio. kr. til et kapitalindskud i EKF,

som forventes at kunne understøtte garantier i mere risikable lande for 1-1,5 mia.

kr., hvilket samlet set skønnes at skabe basis for finansiering for 2-3 mia. kr. i

vanskelige markeder

Finanslov 2021

Bedre finansieringsløsninger og modning af flere grønne projekter til danske ek-

sportører: Der er afsat yderligere 620 mio. kr. til kapitalindskud i EKF i perioden

2021-2023, som forventes at kunne understøtte finansiering til danske eksportører

for godt 3 mia. kr., bl.a. gennem nye finansieringsprodukter og finansiering af ny-

ere teknologier med højere risikoprofil.

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

(juni 2020) samt Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Fradrag på 130 pct. for virksomhedernes udgifter til FoU for udgifter op til maksi-

malt ca. 900 mio.aftalt indført til og med 2022.

Styrkelse af Eksport Kreditfondens mandat til

fremme mere grøn eksport i nye markeder gennem

villighed til at påtage sig en højere risiko, øget sam-

arbejde med internationale investeringsinstitutioner,

bedre sagsbehandling, genindførsel af renteudlig-

ningsordningen og bedre koordinering med danske

samarbejdspartnere.

For at sikre næste generation af grønne løsninger

indføres et F&U-fradrag på 130 % af udgifterne af-

holdt til F&U-aktiviteter direkte i den skattepligtige

indkomst for alle virksomheder uafhængigt af sek-

torer og størrelse.

Side 26

Bilag 2

Oversigt over

politiske aftaler mv.

Relevante politiske aftaler mv.

•

Grøn boligaftale 2020 (maj 2020)

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni 2020)

Klimaaftale for energi og industri mv. (juni 2020)

En grøn og bæredygtig verden – regeringens langsigtede strategi for en global klimaindsats (september 2020)

Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation (september 2020)

Aftale om fordeling af forskningsreserven 2021 (oktober 2020)

Aftale om genstart af dansk eksport (oktober 2020)

Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb (oktober 2020)

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2020)

Aftale om grøn vejtransport (december 2020)

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)

Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (marts 2021)

Ordninger og offentlige tilbud til virksomhederne:

•

Erhvervstilskud til energieffektiviseringer, www.sparenergi.dk/erhverv

Eksportkreditfonden, www.ekf.fk

The Trade Council, www.tradecouncil.dk

Information, cases og oversigt over offentlige tilbud til virksomheder om grøn og bæredygtig omstilling,

www.virksomhedsguiden.dk (temaside om grøn og bæredygtig virksomhed)

Side 27