KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klimapartnerskab

for service, it

og rådgivning

Sektorkøreplan

Oktober 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har efter etable-

ringen af klimapartnerskabet på forsvarsområ-

det i foråret 2021 nu i alt 14 klimapartnerska-

ber inden for erhvervslivets sektorer, som skal

styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

I foråret 2020 afleverede de første 13 af

klimapartnerskaberne hver en rapport med

deres ambitioner for den grønne omstilling og

anbefalinger til politiske tiltag, der kan under-

støtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende

er der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima-

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der gi-

ver overblik over de igangsatte indsatser, som

der vil blive arbejdet med at implementere de

kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner blev færdig-

gjort i foråret 2021. De næste seks sektorkø-

replaner er nu klar.

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger og til-

tag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomhe-

ders arbejde med CO

-reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Side 7

Side 9

Side 21

Side 22

Introduktion til regeringens tiltag for at

understøtte sektorens grønne omstilling

Bilag

Side 27

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam-

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klimafor-

andringerne, og danske virksomheder har en

vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som un-

derstøtter job, velfærd, eksport og konkurren-

ceevne. Derfor har regeringen og erhvervsli-

vet etableret 14 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige analy-

ser viser de en række tiltag, som kan bidrage til

og understøtte, at vi når Danmarks ambitiøse

målsætning i 2030, hvor erhvervslivet og rege-

ringen samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i

forhold til at anvise en konkret vej fremad i den

grønne omstilling.

Det seneste halvandet år har formet sig

ganske anderledes end ventet. Danmark og

verden er udfordret af en pandemi. Dette har

dog ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkre-

te drivhusgas-reducerende tiltag og indgå

politiske aftaler for at bringe Danmark i en

grønnere retning. Derfor er der også allerede

sket meget siden afleveringen af klimapartner-

skabernes anbefalinger i marts 2020.

Service-, it- og rådgivningssektoren har selv

en relativt lille udledning, men sektoren har en

bred kontaktflade med andre virksomheder og

borgere, og kan derfor være en vigtig medspil-

ler, som kan være med til at påvirke adfærden

i samfundet i en positiv og nødvendig retning.

Derudover har sektoren en ekspertise i mange

af de it-drevne løsninger og rådgivningsydel-

ser, der skal være omdrejningspunkt for at

udnytte nye grønne muligheder på tværs af

sektorskel.

Derfor er de 13 anbefalinger fra sektoren til

regeringen også relativt brede og dækker alt

fra madspild og overskudsvarme til datastan-

darder og kunstig intelligens. Regeringens

indsats for at nå i mål med sin klimamålsætning

i 2030 har haft fokus på alle områderne, selvom

indsatsen ikke følger alle delanbefalingerne 1:1.

Dertil er der et igangværende arbejde bl.a. om

Danmark som bæredygtig turistdestination.

Klimapartnerskabet for service, it og rådgiv-

ning dækker over en bred portefølje af forskel-

lige brancher og indeholder alt fra revisorer,

frisører, tandlæger, restauranter, hoteller og

rådgivende ingeniører. Men på trods af, at der

er knap 500.000 ansatte i sektoren, står den

kun for under en halv procent af den samlede

danske CO

-udledning. Desuden er sektorens

udledning allerede faldet med over 40 pct. si-

den 1990, og forventningen er, at sektoren vil

nå en reduktion på over 70 pct. i 2030. Mere

specifikt er forventningen – med forudsætning

om en delvis udfasning af fossile brændsler

i opvarmningen, den generelle omstilling og

den løbende teknologiudvikling – at sektorens

-aftryk i 2030 vil blive reduceret med 73

procent set i forhold til emissionen på 0,38

mio. tons CO

i 1990.

Service-, it- og rådgivningssektoren forventer

dog at kunne bidrage væsentligt til en re-

duktion i udledningen af klimagasser i andre

sektorer end sektoren selv. Det gælder fx,

når it-konsulenter og rådgivende ingeniører

Side 4

hjælper andre sektorer med at nedbringe

klimaaftrykket. Det kræver en vedholdende

indsats, og at der bliver fulgt op på de politiske

initiativer, der allerede er taget. Med dette

for øje peger sektoren på en række initiativer,

hvor der ønskes opfølgning i partnerskabets

næste fase.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan-

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på ti år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv-

husgasudledninger med 70 pct. ift. 1990 inden

2030. Status er, at vi cirka to år inde i den

periode har truffet beslutninger, der bringer os

godt halvdelen af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf-

tigelse kan gå hånd i hånd, og for at komme

videre med den grønne omstilling og fortsat

forene klima, vækst og bæredygtighed skal vi

kontinuerligt forbedre os, træffe nye beslut-

ninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være

et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i service-, it- og rådgiversektoren.

Formand for klimapartnerskab for

Service, IT og Rådgivning

Kathrine Forsberg

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 5

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for

virksomheders arbejde

med CO

-reduktioner

Siden klimapartnerskabet afleverede sine

anbefalinger i marts 2020, har dele af sektoren

oplevet det mest brutale økonomiske tilbage-

slag i årtier. Turisme- og oplevelseserhvervet

blev ramt først af coronapandemiens nedluk-

ninger og restriktioner. Hotellerne var blandt

de hårdest ramte med 50 pct. færre overnat-

ninger og store økonomiske tab til følge. Også

underleverandører til hoteller, restauranter og

kantiner, der leverer mad til offentlige og pri-

vate institutioner, har oplevet kraftig nedgang i

omsætning. Til trods for dette har de arbejdet

aktivt med den grønne omstilling og iværksat

en række klimainitiativer.

I et helt andet hjørne af det meget brede

klimapartnerskab har it- og telebranchen over-

ordnet klaret sig rigtig godt. Krisen har været

en ekstrem katalysator for digital omstilling

af samfundet, hvor store dele af befolkningen

og virksomhederne har fået nye erfaringer

med hjemme- og fjernarbejde. Der blev sat

rekord i første kvartal 2021 med en andel af

de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt

hjemmefra, på 28 pct., hvilket er 2 procent-

point højere end under den første nedlukning

i andet kvartal 2020.

Selvom der er mange

gode grunde til at komme tilbage til dagligda-

gen på kontorerne, bør erfaringerne fremover

bidrage til reduceret transport og CO

-udled-

ning. Det er ovenikøbet samfundsøkonomisk

en rigtig god ide.

De seneste nedskæringer på det offentliges

brug af konsulentydelser kan dog få negativ

betydning for sektorens bidrag til den grønne

omstilling. De svækker muligheden for at be-

nytte klima- og energirådgivning og at anven-

de it-konsulenter til at analysere og udnytte

potentialet i det offentliges energidata.

Eksemplerne illustrerer de meget forskellig-

artede betingelser, der kendetegner sek-

toren. Aktørerne har ikke mulighed for at

indgå en samlet klimaaftale, der fx omfatter

restauranter, rådgivende ingeniører, frisører,

automekanikere, softwareudviklere, manage-

mentkonsulenter og vikarvirksomheder. Men

klimapartnerskabets fire overordnede ambiti-

oner er fortsat aktuelle og lyder uforandret:

Vi vil via data, AI og digitalisering bane vejen

for grøn omstilling i alle sektorer

Vi vil skabe nye markeder, som driver en grøn

efterspørgsel blandt virksomheder og forbru-

gere

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31839

2 Dansk Erhverv har estimeret potentialet til 14,2 mia. kr. årligt, hvis alle, der kan, arbejder hjemme en dag mere om ugen, end de gjorde

inden coronakrisen:

https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2021/januar/oget-hjemmearbejde-kan-give-142-milliar-

der-i-samfundsokonomisk-gevinst/

Side 7

Vi vil drive ny adfærd via kundekontakter,

medarbejdere og leverandørrelationer

Vi vil fortsætte med at mindske eget klimaaf-

tryk via bæredygtige forretningsmodeller.

Ambitionerne er i partnerskabets bilagsrap-

port omsat til 13 politiske anbefalinger, der

skal bane vejen for, at samfundet får det fulde

udbytte af virksomhedernes klimaløsninger.

Nogle af anbefalingerne har regeringen omsat

– eller er i gang med at omsætte – til lovgiv-

ning, mens andre af forslagene stadig afventer

at blive omsat til handling.

Mens partnerskabet kvitterer for de igangsat-

te initiativer, er det også vigtigt at understrege,

at vi er langt fra at realisere det fulde poten-

tiale i service, it og rådgivningssektoren. Der

mangler på mange områder opfølgende tiltag,

uden hvilke arbejdet i partnerskabet har været

forgæves. Partnerskabet anbefaler derfor, at

der som minimum følges op med initiativer på

følgende områder:

Giv adgang til forsyningsdata via

revision af forsyningslove

Indfør Smart City-løsninger via rege-

ringens økonomiaftaler med kommu-

nerne

Forlæng tabsrammen til grøn match-

finansieringsordning med en bevilling

på finansloven over de kommende

tre til fem år på 35 mio. kr. årligt i

Vækstfonden

Understøt miljømærker med klima-

kriterier og indfør flere og bedre

klimakriterier i de offentlige mærker

Svanen og Blomsten

Koordiner aktivt nationale og

internationale initiativer inden for

standardisering af nøgletal i klima- og

miljørapportering

Indfør bindende mål for grønne

indkøb

Tilskynd digitalisering af transport-

og logistikerhvervets flådestyring og

hjemmearbejde til fremtidig redukti-

on af trafik og udledning

Gør det attraktivt at anvende

overskudsvarme i aftaleordning og

prisregulering

Indfør en bæredygtighedsklasse med

progressivt stigende krav til klimapå-

virkninger ved nybyggeri, ombygning-

er og renoveringer

10. Genoptag arbejdet med eksportind-

satser og (grøn) turismemarkedsfø-

ring med henblik på at synliggøre og

markedsføre danske bæredygtige

løsninger og Danmark som en bære-

dygtig destination

11. Gør officielle data for klimabelastnin-

gen på fødevarer offentligt tilgænge-

lige

12. Styrk partnerskabet, der skal se på

indsamling af tekstil, med offentlige

forskningsmidler

13. Styrk kommunikationen om

SMV:Grøn og tilfør flere midler

I det følgende ser vi nærmere på partnerskabets 13 anbefalinger.

Side 8

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Med yderligere politiske tiltag er der udsigt til,

at sektoren kan øge sit bidrag til den grønne

omstilling. I det følgende tager vi nogle nedslag

i igangværende arbejde og initiativer med bl.a.

en række virksomhedscases samt politiske

resultater og udeståender.

om forsyningssektoren. Regeringen og KL har

ligeledes i økonomiaftalerne for 2021 udtrykt

en hensigt om, at forsyningsdata skal gøres

tilgængelige for kommunerne for at understøt-

te aktiv energistyring og en fælleskommunal

nøgletalsmodel.

Klimapartnerskabet kvitterer for initiativer-

ne. Samtidig understreger partnerskabet, at

tiltagene skal følges af en samlet gennemgang

og revision af forsyningslovene (el, gas, varme,

vand m.m.) for navnlig også at give virksomhe-

der tilstrækkelig adgang til data, under hensyn-

tagen til GDPR, som foreslået i det grønne

vækstteam i 2019 og i klimapartnerskabets

anbefalinger fra marts 2020. Klimapartner-

skabet anbefaler, at revisionen af forsynings-

lovene gennemføres senest i næste folketings-

samling, og at data gøres tilgængelige hurtigst

muligt fra en samlet indgang fx via datafor-

deleren. Det vil tilsvarende være gavnligt at

gøre offentlige data om bygningsperformance

tilgængelige og søgbare i anonymiseret form.

Der forestår stadig et stort arbejde med at ind-

føre digital, datadreven styring af elforbruget

(Smart Grid) og satsning på nye teknologier

som AI, IoT og 5G i energistyring og grøn om-

stilling. Der er gode takter i Energistyrelsens

nye rapport om en Markedsmodel 3.0., men vi

befinder os stadig i idéfasen. Med hensyn til

satsning på nye teknologier er der p.t. en risiko

for, at opgaven lander mellem to stole, da det

er uklart, om opgaven skal løses inden for ram-

Udnyt potentialet i digitalisering,

data, IoT og AI på tværs

af sektorer (forslag 1)

Digital dataanalyse kan bidrage til at effektivi-

sere energiforbruget i såvel bygningsmassen,

transportsektoren, industriproduktionen og

landbruget m.m. Forudsætningen er dog, at

virksomhederne har adgang til de ’grønne

data’, herunder forsyningsdata, og at de er

tilgængelige i hensigtsmæssige formater.

Klimapartnerskabets aktører har sat fokus på

mulighederne i samarbejde med virksomheder

og myndigheder på workshops og konferencer.

Fx kan nævnes:

•

Data giver grøn omstilling, DI d. 3. sep-

tember 2020

TorsdagsTech: Gør internettet grønt,

Dansk Erhverv d. 5. november 2020

•

Fra regeringens side er der taget skridt med fx

etableringen af Forsyningsdataportal.dk, der

skal fungere som en samlet indgang til data

Side 9

merne af Grønt Erhvervsforum og klimapart-

nerskaberne eller overdrages til regeringens

digitaliseringspartnerskab.

CASE: 5G-NETTET SKAL STYRKE

DRONEINFRASTRUKTUR

Mere pålidelig datakommunikation fra droner

skal styrke anvendelsen af dronerne til fx logi-

stik i sundhedssektoren, inspektion af infra-

struktur og præcisionslandbrug med poten-

tiale til en mere effektiv ressourceudnyttelse.

Det er baggrunden for droneprojektet GENI-

US, der skal lægge grundstenen til fremtidens

danske droneinfrastruktur for et mere sikkert

luftrum ved hjælp af 5G mobilnettet. Projek-

ter har fået støtte fra Innovationsfonden og

er et samarbejde mellem TDC NET, Ericsson,

Lorenz Technology, Naviair, DTU, SDU, MECK

Consult og Science Ventures.

digitale løsninger til databaseret energiledelse,

herunder løbende dataindsamling og -behand-

ling. Det er et godt skridt, men der mangler

fortsat en samlet national tilgang, der sikrer, at

alle 98 kommuner bidrager til indsatsen.

Klimapartnerskabet har derfor både i 2020

og i 2021 anbefalet at skabe en forpligtende

ramme for indførelse af Smart City & Commu-

nity-løsninger i regeringen og KLs årlige øko-

nomiaftaler. Det har parterne undladt, også

i den seneste aftale indgået i juni 2021. Det

anbefales fortsat, at regeringen og KL indgår

aftale om en samlet tilgang til at indføre Smart

City & Community-løsninger på landsplan.

CASE: LAVERE OG MERE FLEKSIBELT

ENERGIFORBRUG MED IOT OG KUNSTIG

INTELLIGENS PÅ FUNDER SKOLE

På Funder Skole i Silkeborg har man høstet

gode erfaringer med datadrevet energistyring

af opvarmning ved hjælp af kunstig intelligens

og IoT-sensorer til monitorering af bygning-

erne. Dette er sket i et samarbejde mellem

Silkeborg Kommunes Ejendomme, Vitani, Priva

og er medfinansieret af ELFORSK-midler. Ok-

tober er en af de mest udfordrende måneder

for effektiv energistyring pga. det typisk bratte

skifte i vejret: her opnåede skolen at spare 26

pct. i energiforbruget (hhv. oktober 2019 og

oktober 2020). Der er ca. 1100 skoler og 4000

daginstitutioner i Danmark, så potentialet er

betydeligt.

Smart Community: Datadrevne

grønne byer (forslag 2)

Smart City & Community-løsninger kan med

digitale teknologier energioptimere og forbed-

re en række services som fx affaldstømning,

vejsaltning og transport via dataanalyse og

intelligente trafiksystemer. I forhold til den

kommunale bygningsmasse har Energistyrel-

sen påvist besparelser i energiforbruget ved

datadrevet energiledelse på 2-16 pct. – ofte

med kort tilbagebetalingstid.

Klimapartnerskabet har arbejdet med at sætte

fokus på potentialerne i Smart City & Commu-

nity-løsninger i god dialog med relevante inte-

ressenter som Smart City Cluster Denmark og

den nye erhvervsklynge We Build Denmark.

Klimapartnerskabets organisationer har af-

holdt flere webinarer og workshops som fx:

•

Webinar om Smart City, DI, 16. marts

2021

Webinar om Smart City, Dansk Erhverv

og KL d. 26. oktober 2020

Standardiserede nøgletal i klima-

og miljørapportering (forslag 3)

Hvis Danmark skal være foregangsland for kli-

maløsninger og grøn omstilling, er der brug for

et fælles sprog for klima- og miljøpåvirkning

i virksomheder og offentlige myndigheder.

Klimapartnerskabet har derfor efterlyst en

ramme for standardiserede og internationalt

anerkendte nøgletal for klima og miljødata –

svarende til finansielle nøgletal til vurdering af

den økonomiske værdiskabelse i en virksom-

hed – og i tråd med EU’s nye regler for grønne

investeringer og Kommissionens arbejde med

en taksonomi, der bl.a. skal afklare, hvad der

forstås ved en grøn investering.

•

Engagementet er dog meget forskelligartet på

tværs af det kommunale landkort, og indsat-

sen drives af nogle få kommuner. Til efteråret

åbner en tilskudspulje på 150 mio. kr. til ener-

giforbedringer i regioner og kommuner, hvor

der bl.a. er mulighed for at søge om tilskud til

Side 10

Klimapartnerskabet har derfor anbefalet at

tage initiativ til at udvikle og udbrede interna-

tionalt accepterede standarder for klima- og

miljørapportering i både erhvervslivet og i den

offentlige sektor i løbende og tæt dialog med

erhvervslivets aktører. Herunder har partner-

skabet opfordret til, at nøgletallene skal være

attraktive og anvendelige - også for de mindre

og mellemstore virksomheder (SMV’erne).

Klimapartnerskabet har i afrapporteringen

forpligtet sig på at følge op på anbefalingen om

at udvikle og udbrede internationalt accepte-

rede standarder for klima- og miljørapporte-

ring. Dette er efterfølgende sket via et projekt

i Grønt Erhvervsforum om fælles metode for

klimarapportering, der ledes af Finans Dan-

mark og er bredt forankret i både erhvervslivet

og den finansielle sektor med repræsentation

fra både de 12 klimapartnerskaber og de stør-

ste organisationer. Dansk Erhverv har deltaget

på vegne af klimapartnerskabet for service, it

og rådgivning.

Klimapartnerskabet for rådgivning, it og

service opfordrer regeringen til at følge op på

anbefalingerne fra projektgruppen, der i marts

2021 blev præsenteret for Grønt Erhvervsfo-

rum, herunder at sikre følgende punkter:

•

Fælles standarder og metoder

Flere og bedre data

Flere værktøjer og bedre vejledning

Mere proaktiv indsats i EU

Af sektorens øvrige initiativer kan nævnes:

•

HORESTA har nedsat en CO

-arbejds-

gruppe med Arp-Hansen, BCHG, Radis-

son, Green Solution House og Saltofte-

hus, som sammen skal finde de bedste

værktøjer og løsninger i samarbejde

med Erhvervsstyrelsen, som har modta-

get midler til forbedring af CO

-bereg-

neren på Virksomhedsguiden.dk.

Danske Forlag har igangsat et projekt,

der skal hjælpe branchen med at blive

mere bæredygtig og formulere et fælles

sprog om klimaaftryk.3

Dansk Erhverv har gennemført en

større medlemsundersøgelse, der

viser, at vi ser ind i en markant stigende

efterspørgsel efter grønne produkter

og services; at rapportering aktivt kan

understøtte en sådan markedsbaseret

grøn omstilling; at der samtidig ikke er

bred enighed om fælles opgørelses- og

rapporteringsmetoder.

•

CASE: SINATUR HOTELS SOM DANMARKS

FØRSTE CO

-NEUTRALE HOTELKÆDE

Sinatur Hotels har i 2020 vundet EU´s miljø-

pris, og de har kortlagt deres CO

-udledning

efter den internationale standard Greenhouse

Gas Protocol (GGP). Resultaterne er lovende,

og de har nu udsigt til at blive CO

-neutrale og

kunne kalde sig Danmarks første CO

-neutrale

hotelkæde.

Klimapartnerskabet opfordrer også regerin-

gen til at gå aktivt ind i en indbyrdes koordine-

ring af de mange nationale og internationale

initiativer, som er på vej. Ellers er der risiko for,

at en lang række metoder og systemer vil blive

udviklet parallelt og ukoordineret. Konkret

opfordres regeringen til at hente inspirati-

on i Storbritannien og Australien, hvor man

allerede på nuværende tidspunkt har indført

standardiseret rapportering for de største

virksomheder og offentlige myndigheder.

Indkøb som forandringsmotor –

offentlige prioriteter kan flytte og

skabe private markeder (forslag 4)

En målrettet indsats for at fremme grønne of-

fentlige indkøb rummer en positiv klimaeffekt,

men også potentialet til at skabe nye grønne

løsninger og virksomheder, der fremtidssikrer

Danmarks internationale konkurrenceevne.

Den offentlige indkøbsmuskel kan være en

kæmpe katalysator for grøn innovation i den

grønne omstilling. Det har erfaring fra fx vind-

mølle- og høreapparatsindustrien vist.

https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/virksomheders-klimaarbejde/lindhardt-og-ringhof-onsker-et-faelles-sprog-co2-er-lidt-en-

ny-valuta

https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/virksomheder-farer-vild-i-klimarapportering

Side 11

Grønne og mere klimarigtige offentlige indkøb

vil sikre ressourceeffektivitet i dag, men også

et konkurrencedygtigt erhvervsliv i morgen.

Undersøgelser viser, at virksomheder er klar

til at bidrage med grønne løsninger, men de

oplever, at den offentlige efterspørgsel efter

grønne og klimarigtige løsninger lader vente

på sig.

I praksis hersker der fx en nulfejlskultur

blandt offentlige bygherrer, hvilket modvirker

den ønskede innovation og grønne omstilling.

Aktørerne i Klimapartnerskabet har sat fokus

på potentialet i og mulighederne for at skabe

grønne offentlige indkøb gennem en række

aktiviteter som fx:

•

Offentlig-privat topmøde 2020: Sam-

men om grønne løsninger. KL, Danske

Regioner, Forum for Bæredygtige Ind-

køb og Dansk Erhverv, 11. marts 2020

Grøn konkurrence i udbud, webinar hos

Dansk Erhverv, 9. juni 2021

DI og KL’s fælles webinarer i sommeren

2020: Bæredygtige offentlige indkøb –

sådan!

DI’s Guide til grønne offentlige indkøb i

praksis fra 2020

øgede administrative byrder for virksom-

hederne. Derfor bør eventuelle kriterier for

bæredygtighed udarbejdes i tæt dialog og

samarbejde med erhvervsorganisationerne og

virksomhederne.

CASE: DE FORENEDE DAMPVASKERIER

A/S LEVERER GRØN LØSNING

EFTER UDBUD OM VASK

Frederiksberg Kommune og Gladsaxe Kom-

mune stiller grønne krav i udbud om vask og

levering af plejehjems-borgernes tøj. DFD

løser opgaven med miljøvenlig og eldreven

distribution af vasketøjet, der er et resultat af

et ambitiøst udbud med fokus på en bæredyg-

tig udvikling.

Grønnere transport ad

mange veje (forslag 5)

Klimapartnerskabet anbefalede at sætte klare

politiske målsætninger for brug af digitale og

kloge løsninger for at undgå unødvendig trans-

port og samtidig sikre mere grøn transport i

fremtiden. Nedlukningen af vores samfund

under coronakrisen har skabt digitale hjem-

mearbejdspladser i et hidtil ukendt omfang og

elimineret dele af vores transportbehov. I takt

med, at samfundet åbner op igen, er det vigtigt

at holde fast i vores erfaringer og fortsætte

brugen af digitalt hjemmearbejde, hvor det

giver mening. I nogle tilfælde kan lange rejser

erstattes af digitale møder, og lægekonsultati-

oner fx gennemføres elektronisk. Regeringen

opfordres derfor til at handle på denne anbefa-

ling i lyset af erfaringerne fra coronakrisen.

For den del af transporten, der ikke udgår som

led i digitaliseringen, må der i stedet igangsæt-

tes andre initiativer. Her kan elektroniske løs-

ninger være med til at skabe en mere effektiv

og grøn transport. I dag skønnes det, at 99% af

den danske transportaktivitet benytter papir-

baseret fragtbreve på et eller flere tidspunkter i

transportkæden. Muligheden for at erstatte pa-

pirarbejde med elektroniske fragtbreve (eCMR)

kan sænke både de administrative omkostnin-

ger og klimaaftrykket for transportvirksomhe-

derne. Kravene for dokumentation ved national

•

Regeringen præsenterede i efteråret 2020

‘Grønne indkøb for en grøn fremtid’. Med stra-

tegien blev det klart, at offentlige indkøb kan

og skal spille en rolle i den grønne omstilling.

Men strategien er baseret på en høj grad af fri-

villighed, og mange tiltag gælder kun for staten

– og dermed ikke kommuner og regioner. Den

udstrakte grad af frivillighed, der er i forhold til

grønne offentlige indkøb, koblet med mang-

lende viden, manglen på fælles målestok og et

kompetenceefterslæb, hæmmer udbredelsen

og fremdriften.

Der er et behov for, at frivillighed erstattes af

bindende mål, og at der arbejdes for at etable-

re en ensartet tilgang, også under hensyntagen

til EU’s taksonomiarbejde, til måling og moni-

torering af indkøb på tværs af det offentlige.

Det er dog afgørende, at det ikke indebærer

5 Fx

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2020/30.-virksomheder-

ne-er-klar-til-gronne-krav-i-offentlige-udbud.pdf

Side 12

og international transport er styret af en række

internationale konventioner og lovkrav, og en

øget overgang til digitale løsninger for trans-

portsektoren kræver derfor et politisk indgreb.

Der er ligeledes et uforløst potentiale i en

langt større digitalisering af transport- og

logistikerhvervets flådestyring. Internationale

studier viser, at der typisk er en reduktion

på mellem 5 og 20 procent for de samlede

transportomkostninger ved at gå fra manuelle

til automatiske værktøjer til transportoptime-

ring.

Det betyder herunder, at man kan opti-

mere vareleverancerne til erhverv og brugere

samt skabe eksempelvis mindre tomkørsel.

Det kan oversættes direkte til reduktioner

i CO

-udledning. For at udnytte det fulde

potentiale i en mere digitaliseret og effektiv

transport, opfordres regeringen til at følge

partnerskabets anbefalinger om bl.a. at frigøre

adgangen til anonymiseret data af danskernes

forbrug af for eksempel logistikløsninger, samt

afsøge mulighederne i at anvende avanceret

nye teknologier (AI, 5G mv.).

Derudover skal der i samarbejde mellem det

offentlige og logistikerhvervet udvikles et ram-

menetværk for datadeling. Konkurrenceregler

og datalovgivning hindrer i dag muligheden for,

at virksomheder i større grad kan koordinere

vareleverancer og dele data med hinanden.

På transportområdet er der siden klimapart-

nerskabernes afrapportering gennemført en

omlægning af registreringsafgiften, der under-

støtter køb af flere grønne køretøjer, og der er

indgået aftale om øget anvendelse af bæredyg-

tige biobrændstoffer i benzin og diesel gen-

nem et nyt fortrængningskrav. Efter ønske fra

branchen er det også besluttet at gennemføre

to analyser af muligheden for at øge vægt og

dimensioner for lastbiler, så man dels kan øge

vægten til alternative drivmidler (batterivægt),

og øge lastbilens vægt så den kan transportere

mere gods, og øge lastbilsvogntogenes længde

så der kan transporteres mere gods med sam-

me energiforbrug.

Klimapartnerskaberne for lufttransport har

opfordret til at oprette en luftfartens klima-

fond, og klimapartnerskabet for landtrans-

port har opfordret til at give tilskud til køb af

grønnere lastbiler på fx el, brint eller biogas.

Dette vil også understøtte en grøn omstilling

af transportsektoren. I udspillet er bl.a. også

forslag om øget vægt og dimensioner, og bedre

mulighed for levering uden for myldretiden.

CASE: DIRECTLY SKAL MINDSKE

TOMKØRSEL MED GODS

DiRECTLY er et forskningsprojekt, der for-

søger at skabe en digital platform, som kan

mindske tomkørsel med gods. I dag oplever

transport- og logistikvirksomheder, at de ved

eks. ekspresleverancer er nødsaget til at køre

med næsten tomme vognlæs, så omkring 24

pct. af alle kørte lastvognskilometer i EU er

tomkørsel.

Det skaber et større CO

-aftryk på

transporterede varer. Med DiRECTLY arbej-

der en række transport- og logistikvirksomhe-

der, herunder Dansk Erhverv og Aalborg Uni-

versitet, sammen på at skabe digitale løsninger,

hvor man eksempelvis kan dele information

om ruter og leveringer og dermed koordinere

vareleverancen i større grad.

CASE: POSTNORD A/S HAR REDUCERET

-UDSLIPPET MED 67% PÅ 10 ÅR

På 10 år har PostNord nedbragt sin udledning

af CO

med 67 %. Udviklingen er især drevet

af optimeringer, der har haft stor effekt på for-

bruget af el, varme og brændstof. Den voksen-

de e-handel giver udfordringer, men PostNord

fortsætter med at tage ejerskab på den grønne

agenda:

Navnlig siden 2020 har virksomheden:

•

Pakket mest muligt i bilerne og derved

reduceret CO

-udledning

Fremover vil PostNord satse på eldrev-

ne cykler - Cargo Bikes - i de større byer

Cargo Bikes giver både bedre fremkom-

melighed og større fleksibilitet

Med Cargo Bikes vil ca. hver tredje

pakkebil kunne fjernes fra byerne

•

Gudmundsson, Concito, januar 2020, Dekarbonisering af den tunge transport, pp. 40.

https://vbn.aau.dk/da/projects/directly-databased-real-time-collaborative-logistics-system-151-m

Side 13

Anvend overskudsvarme

fra datacentre (forslag 6)

Klimapartnerskabet har anbefalet en række

tiltag for at fremme udnyttelsen af overskuds-

varme fra bl.a. datacentre. Der er indgået en

politisk aftale, der pr. 1. januar 2021 indebæ-

rer, at afgiften på elbaseret overskudsvarme

bortfalder, og overskudsvarmeafgiften fjernes,

hvis overskudsvarmen er certificeret.

Klimapartnerskabets aktører har samtidig

fokus på mulighederne i anvendelse af over-

skudsvarme i samarbejde med virksomheder

og myndigheder på workshops og konferencer.

Fx kan nævnes:

•

Fremtidens datacenter: Nye krav til

grøn omstilling, 5G og digital vækst.

Dansk Erhverv, Datacenterindustrien

og IT-Branchens konference, 29.9.2020.

relser. På linje med partnerskabets forslag 1 er

interesse for at få adgang til data om sammen-

hængene mellem totaløkonomi og klimamål i

byggeriet belyst gennem adgang til data.

Adgang til risikovillig grøn

kapital (forslag 8)

Klimapartnerskabet har peget på, at adgangen

til risikovillig kapital i de tidlige udviklingsfaser

bør øges for at skabe et sammenhængende

økosystem for investeringer i grønne for-

retningsideer og teknologier samt sikre den

fornødne kapacitetsopbygning for tiltrækning

af tilstrækkelig privat kapital til grønne virk-

somheder.

Herunder har partnerskabet peget på et

behov for opbygning af grønne venture- og

kapitalfonde. Der er sket fremskridt på om-

rådet, idet Vækstfonden har fået stillet flere

midler til rådighed til grønne investeringer. I

den forbindelse har Vækstfonden været med

til at kapacitetsopbygge grønne investeringer

i det private marked ved at medfinansiere

oprettelse af følgende fonde med grønt fokus:

Antler (50 mio. kr. fra Vækstfonden), Rockstart

AgriFood (samlet fond på 164 mio. kr. med

bl.a. Vækstfonden i regi af Danmarks Grønne

Fremtidsfond) og 2150, som er en ny grøn

venturefond med bl.a. Novo Holdings, Chr.

Augustinus Fabrikker og Danmarks Grønne

Fremtidsfond i ryggen.

Der er også sket fremskridt i forhold til part-

nerskabets forslag om finansiering af tidlige

udviklingsfaser og vækst.

Regeringen har i forbindelse med eksportpak-

ken afsat en éngangsbevilling, bestående af en

tabsramme på 35 mio. kr. til en grøn matchfi-

nansieringsordning i Vækstfonden. Ordningen

skal matche privat finansiering af innovative

grønne virksomheder med risikovillig, offentlig

finansiering. Der vil dog fortsat være behov

for grøn matchfinansiering i fremtiden. Derfor

foreslår vi at forlænge ordningen med en årlig

bevilling på finansloven til den grønne match-

finansieringsordning over en tre- til femårig

periode på 35 mio. kr. årligt. Det bør desuden

overvejes at øge tabsrammen, hvis ordningen

efterspørges tilstrækkeligt.

Der udestår dog en aftaleordning og prisre-

gulering af overskudsvarme, der skal gøre

det attraktivt og økonomisk bæredygtigt at

investere i de anlæg, som sikrer udnyttelse

af overskudsvarme. Fjernvarmeselskaberne

tøver mange steder med at tage imod over-

skudsvarmen fra datacentre og industri, så vi

er langt fra at være i mål, hvad angår anvendel-

se af overskudsvarme.

Bæredygtige bygninger (forslag 7)

Klimapartnerskabet for service, it og råd-

givning anbefalede regeringen at overveje,

hvorledes en bæredygtighedsklasse med

progressivt stigende krav til klimapåvirkninger

fra 2020 til 2025 og fra 2030 ved nybyggeri,

ombygninger og renoveringer kan medvirke

til at mindske byggeriets klimapåvirkninger.

Her har regeringen taget et godt skridt med at

opstille klimamål i bygningsreglementet.

Der er dog stemmer i branchen, der mener, at

de indikerede reduktionsmålsætninger er for

uambitiøse i forhold til, hvad de allerede nu kan

levere. Derfor bør målsætningerne frem mod

2030 tages op til revurdering, når resultaterne

fra den frivillige bæredygtighedsklasse forelig-

ger ved udgangen af 2022. I samme diskussion

kan det tages op, om kravene skal differentie-

res mellem forskellige bygningstyper og -stør-

Side 14

Stærke mærkningsordninger

og ny viden om

klimaaftrykket (forslag 9)

Certificeringer, mærkningsordninger og viden

om klimaaftrykket er hjørnestene i at skabe

fremdrift og incitament til den bæredygtige

omstilling. Klimapartnerskabet anbefalede

regeringen at iværksætte en kortlægning og

synliggørelse af anerkendte private såvel som

offentlige mærkningsordninger med relevans

for klimadagsordenen. Klimapartnerskabet

foreslog også, at man igennem partnerskabs-

modeller med offentlig støtte styrker eksiste-

rende standarder og mærker og kortlægger

nye behov. Forslagene om mærkning skal ses

i forlængelse af anbefalingerne i forslag 3 om

standardiserede nøgletal i klima- og miljørap-

portering.

Siden lanceringen af klimapartnerskabet har

sektoren særligt arbejdet med synliggørelse

og udbredelse af mærkningsordninger. Her

kan f.eks. nævnes:

•

Antallet af Green Key virksomheder i

Danmark er samlet steget med 30 ho-

teller, hostels og konferencesteder fra

145 til 175 turistvirksomheder. Sam-

tidig indføres krav om CO

-beregning

og målrettet indsats i forhold til CO

Green Key kriterierne for 2022 i både

Danmark og resten af verden.

Green Restaurant er lanceret med flere

kategorier, som foreslået i klimapartner-

skabet, og Green Camping spredes nu

på campingpladser, der har øget fokus på

bæredygtighed. VisitDenmark, VisitVejle

og Destination Himmerland er blevet

mærket med Green Tourism Organizati-

on, som dermed slutter sig til Wonderful

Copenhagen, Copenhagen Visitor Ser-

vice, VisitAarhusregionen og Destination

Nord, der allerede havde mærket.

Antallet af idrætsanlæg med Green

Sport Facility er steget med 10 til 82.

Med midler fra Erhvervsfremmebe-

styrelsen samarbejder HORESTA med

Foreningen af Forlystelsesparker (FFD),

Organisationen Danske Museer (ODM)

og VPAC om udvikling af mærknings-

ordningen ”Green Attraction”. I samme

•

forbindelse har FFD etableret et bæ-

redygtighedsnetværk, som i øjeblikket

mødes hvert kvartal.

Dialog om flere klimakrav i Svanen og

EU-Blomstens kriterier i mærkeordnin-

gernes respektive beslutningsorganer.

Samarbejde i regi af Miljøministeri-

ets Forum for Bæredygtigt Indkøb til

private og offentlige indkøbere om vej-

ledning i, hvordan man ud fra samtlige

anerkendte og offentlige mærker på

det danske marked (60 stk.) kortlægger,

hvilke der er relevante i forhold til miljø,

klima, social og sundhed.

Udvikling af en generel oversigt over

alle anerkendte private og offentlige

mærkeordninger (omkring 55 stk.), der

bruges i Danmark, og som arbejder med

miljø og klima.

Udvikling af generel oversigt over in-

ternationale mærkeordninger (19 stk.)

også inden for miljø og klima, der under-

støtter virksomheders eksportbehov.

•

Regeringen har siden lanceringen af partner-

skabet støttet udvikling af en vejledning, der

støtter offentlige og private indkøbere med

at bruge anerkendte mærkeordninger i deres

forretning. Erhvervslivet har taget initiativ

til dette i regi af Miljøministeriet, hvorfor

regeringen støtter det arbejde. Initiativet vil

give indkøbere bedre forståelse og indblik i

relevante mærkeordninger i forhold til deres

indkøbsområder. Vejledning til alle relevante

anerkendte mærkeordninger vil øge udvalget

af certificerede produkter, indkøbere kan væl-

ge imellem, og bidrage til større efterspørgsel

og yderligere stimulering af udvikling af grøn-

ne produkter.

Regeringen bør med udgangspunkt i erhvervs-

livets generelle overblik over relevante mær-

keordninger bidrage til, at der skabes sektorfo-

kuserede kortlægninger. Regeringen bør sikre,

at de offentlige mærker, Svanen og Blomsten,

reviderer sine standarder for at indføre flere

og bedre klimakriterier, der også muliggør

beregning af klimaeffekten ved at certificere

produkter med Svanen og Blomsten. Klima-

partnerskabet opfordrer fortsat regeringen

•

Side 15

til at igangsætte et pilotprojekt til udvikling af

en model for en klimaberegner, der kan kobles

på og certificere eksisterende standarder og

mærkningsordninger. Udgangspunktet er, at

det ikke må indebære øgede administrative

byrder for virksomhederne. Derfor bør evt.

klimaberegneren og klimakriterier for bære-

dygtighed udarbejdes i tæt dialog og samarbej-

de med erhvervsorganisationerne og virksom-

hederne.

CASE: KLIMASCORE GUIDER VEJ

TIL KLIMAVENLIGE HOTELLER

Klimascore hjælper rejsende og virksomheds-

indkøbere med at vælge klimavenligt hotel og

konferencested baseret på CO

-fakta. Det er

udviklet med input fra førende klimaeksperter

fra DTU og Concito. Det drives af danskejede

Conscious Convenience ApS og samarbejder

med Momondo Climate Award. I 2021 blev

Scandic Aarhus City kåret som det mest klima-

venlige hotel i Danmark.

CASE: NYT LUFTHAVNSHOTEL

MED SOLENERGI

Comfort Hotel Copenhagen Airport slog

dørene op i maj 2021 og er af Bygningsklasse

2020 (lavenergiklasse). Det har blandt andet

installeret cirka 500 m2 solceller på hotellets

tag og forventes at blive ISO-14001 certifice-

ret ligesom de øvrige hoteller i Nordic Choice

hotelkæden.

CASE: DEAS GENNEMFØRER NY,

GRØN CERTIFICERING AF OVER

30 EJENDOMME I DRIFT I 2021

Kunderne efterspørger i stigende grad at få

deres ejendomme certificeret i forhold til

bæredygtighed. DEAS´ bygherrerådgivere er

klar til at håndtere den nødvendige indsamling

af data og dokumentation, så bygninger kan

opnå den anerkendte DNGB-certificering. Den

nye certificering bygger på ni kriterier inden

for miljø, økonomi og sociale aspekter og kan

potentielt set føre til et gennembrud for bære-

dygtighed i eksisterende ejendomme.

Øget synliggørelse og

markedsføring af Danmark

som en bæredygtig destination

og danske bæredygtige

løsninger (forslag 10)

Dansk turisme er langt, når det gælder bære-

dygtighed og klimahensyn. For at understøtte

og videreudvikle Danmarks position på områ-

det foreslog klimapartnerskabet regeringen at

øge og fokusere markedsføringen af Danmark

som en bæredygtig og klimavenlig destination

og at sikre dette i den kommende nationale

strategi for bæredygtig turisme.

Som følge af coronapandemien har midler til

markedsføring hos virksomhederne været be-

grænsede. Den brede nedlukning af Danmark

ad flere omgange samt grænselukninger har

for mange også betydet et midlertidigt skift i

markedsføringsfokus fra udenlandske til dan-

ske turister. Antallet af miljømærkede turist-

virksomheder har dog fortsat været stigende,

hvilket styrker Danmarks bæredygtige brand.

Nogle virksomheder med ressourcemæssigt

overskud har ligefrem brugt nedlukningspe-

rioderne til at revidere og revitalisere deres

produkter og hjemmesider med bæredygtig-

hed i fokus.

Under coronapandemien har Det Nationale

Turismeforums arbejde med at udvikle en

national strategi for bæredygtig turisme stået

i bero, men det blev i starten af 2021 genopta-

get. HORESTA har i den forbindelse foreslået,

Side 16

at der etableres en natur- og klimafond for

turisterhvervet, mens Dansk Erhverv har fore-

slået en lempelse af VisitDenmark og øvrige

Visitorganisationers krav om privat medfinan-

siering til markedsføringen.

Wonderful Copenhagen har fået midler fra

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at

gøre hovedstaden den grønneste i verden. Det

foregår i projektet ”Sustainable Choice CPH”,

hvor også Dansk Erhverv, HORESTA og Danske

Restauranter og Caféer deltager. Projektet vil

via produktudvikling, certificering og kommu-

nikation vise virksomhederne i hele turisme-

værdikæden, hvordan de i praksis kan omsætte

bæredygtighed til forretning, oplyses det.

Klimapartnerskabet anerkender regeringens

tiltag under coronakrisen for at støtte turist-

og oplevelseserhvervet. Klimapartnerskabet

kvitterer også for regeringens støtte til gen-

opretningsplanen for hovedstadens turisme,

Comeback Copenhagen, der er blevet til i

tæt samarbejde mellem Erhvervsministeriet,

Københavns Kommune og Wonderful Copen-

hagen. Planen har bæredygtighed som et helt

centralt greb i genopretningen.

Samtidig opfordrer klimapartnerskabet til, at

regeringen i den kommende nationale strategi

sørger for at integrere arbejdet og anbefa-

lingerne fra Regeringens Genstartsteam fra

2020 samt sikrer koordination til de projekter,

der er finansieret og igangsat det forgangne år

i destinationsselskaberne, VisitDenmark, i regi

af omstillingspuljen og via Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse m.v. Også anbefalingerne

fra genstartsteamet på kulturministeriets

område bør medtænkes.

Klimapartnerskabet opfordrede også regerin-

gen til at øge sammentænkningen af eksport-

indsatser og turismemarkedsføring. Eksport-

indsatser og internationale erhvervsfremstød

har været begrænsede under coronapandemi-

en. Klimapartnerskabet opfordrer til, at arbej-

det genoptages i takt med, at grænserne åbnes.

CASE: VILLA COPENHAGEN SATSER

PÅ BÆREDYGTIG LUKSUS

Hotellet Villa Copenhagen, som åbnede i

foråret 2020, har dedikeret sig til at arbejde

strategisk med FN’s verdensmål med ambitio-

nen om at løfte barren for, hvad det vil sige at

være et bæredygtigt hotel. Hotellets mange

bæredygtige løsninger og oplevelser bruges

aktivt i markedsføringen under det, som hotel-

let kalder concious

luxury –

på dansk bære-

dygtig luksus. Villa er en del af Nordic Choice

hotelkæden, som driver mere end 200 hoteller

i Norden, og hotellet fungerer derfor også som

et bæredygtigt fyrtårn for hele kæden.

Det bæredygtige måltid og

mindre madspild (forslag 11)

Foodservicesektoren, der serverer måltider

uden for hjemmet, har stor erfaring med at

mindske madspild. Når det gælder bæredygti-

ge måltider, er der stadig rum for videnopbyg-

ning samt råd og værktøjer til valg af råvarer.

Klimapartnerskabet anbefalede derfor bl.a., at

der skulle oprettes et videncenter for bære-

dygtig mad og måltider og udvikles en klima-

beregner for måltider til brug i professionelle

køkkener.

Sektoren selv har bl.a. lanceret Green Restau-

rant, der er et målrettet miljømærke for spise-

steder, og en lang række virksomheder bakker

aktivt op om de nye officielle kostråd, der både

tager hensyn til sundhed og klima, som blev

lanceret i begyndelsen af 2021. Desuden kan

der peges på følgende initiativer:

•

HORESTA har holdt en række arran-

gementer og webinarer med fokus på

bæredygtig mad og er partner i projekt

herom med Landbrug og Fødevare

Bornholm samt Restore Restaurant.

HORESTA er engageret i tænketanken

ONE/THIRD, hvor der arbejdes på at

nedbringe madspild. Samtidig sidder

HORESTA i Rådet for sund mad, der

arbejder for at fremme de nye og mere

klimavenlige kostråd.

HORESTA har gennemført en kampag-

ne ”Elsker mad & reducerer spild”, som

nåede ud til hele branchen ved at dele

gode eksempler, råd og opskrifter.

•

Siden klimapartnerskabet afleverede sine

anbefalinger til regeringen, har tænketanken

CONCITO udviklet den store klimadatabase

med offentligt tilgængelige data for klimaaf-

Side 17

tryk på 500 af de mest almindelige fødevare-

kategorier i Danmark, som alle virksomheder

frit kan anvende, og som flere virksomheder

allerede anvender over for deres kunder.

Men virksomhederne efterspørger fælles og

offentligt tilgængelige data for klimaaftrykket

fra fødevarer, så sektoren kan tilbyde bære-

dygtige måltider med udgangspunkt i samme

grundlag, fx i klimaberegninger af indkøb. Der-

for bør regeringen sikre, at der hurtigst muligt

kommer offentligt tilgængelige og officielle

data for klimabelastningen på en lang række

fødevarer, som virksomhederne frit kan bruge

til både at fremme klimavenlig adfærd hos for-

brugere, og i forhold til professionelles indkøb,

herunder også offentlige indkøb. Det gælder fx

arbejdet med forbedring af CO

-beregneren

på Virksomhedsguiden.dk.

Madspild er et andet vigtigt indsatsområde,

som klimapartnerskabet også har fokus på, og

her er Dansk Standard sammen med en række

organisationer og virksomheder i gang med at

udarbejde en international ISO-standard for

måling af madspild, ligesom madspildstænke-

tanken Onethird under Fødevareministeriet i

samarbejde med virksomheder har udarbejdet

guidelines til, hvordan madspild og reduktio-

nen heraf måles.

CASE: COMWELL TIL KAMP

MOD MADSPILD

Hotelkæden Comwell har brugt nedluknings-

perioden under pandemien til at finjustere

deres bæredygtighedstiltag og lanceret en to-

dages bæredygtighedsuddannelse af samtlige

medarbejdere. De har benchmarket deres 18

hoteller og konferencesteder op imod hinan-

den i forhold til madspild og har på tværs af

kæden delt viden om tiltag og succeser. Deres

mål er blandt andet at kunne benchmarke sig

op imod andre danske hotelkæder, og indtil

videre er Scandic Hotels og Sinatur hotellerne

med i samarbejdet.

CASE: ISS FACILITY SERVICES A/S INDGÅR

SAMARBEJDE MED MADSPILDSFIRMAET

TOO GOOD TO GO I SINE 250 KANTINER

Nye anretningsmetoder og ændrede rutiner

i kantinerne har skubbet til spildprocenten,

men nu prøver ISS at nå længere ned med et

nyt samarbejde med den danske madspildsapp

Too Good To Go. Hos servicegiganten bliver

5 til 10 pct. mad smidt ud. Det niveau er ISS

nået efter fem års indsats. Slutmålet er helt at

udrydde madspild i koncernen.

Fremme cirkulær økonomi

gennem mindre spild, og

forbedret affaldssortering,

genbrug og genanvendelse

(forslag 12)

Klimapartnerskabet pegede i forslag 12 på

forandringer i affaldsmarkedet. Under en

overordnet anbefaling om at ensrette af-

faldsmarked og øge investeringsvilligheden

i genanvendelsessektoren gennem en mar-

kedsudsættelse af affaldet foreslog klima-

partnerskabet en række konkrete initiativer;

sorteringskrav mhp. at øge kvaliteten og mere

genanvendelse frem for forbrænding, som, vi i

dag kan kvittere for, er politisk vedtaget.

Organisationerne bag klimapartnerskabet

er også i gang. HORESTA har fx indgået et

sektorsamarbejde med miljøminister Lea

Wermelin om reduktion af plast i take-away.

I den forbindelse er der nedsat et netværk

”Better Product – Less Plastic”, som sammen

skal finde gode alternativer og sikre bedre

genanvendelse af take-away-emballage og

Side 18

service. HORESTA arbejder også med cirkulær

økonomi i forbindelse med projekt Bæredygtig

Bundlinje 2.0.

Derudover driver Dansk Industri et netværk

for cirkulær økonomi, der har til formål et

skabe en platform for virksomheder, der har

interesse i eller arbejder med cirkulær øko-

nomi og ønsker at indgå i faglige drøftelser og

samtidig modtage relevante oplysninger på

området. Dansk Industri deltager desuden i

styregruppen for Grøn Cirkulær Omstilling,

den europæiske plastpagt og det nationale

partnerskab for tekstil, som skal medvirke til at

udvikle løsninger til genanvendelse af tekstil.

Endelig har IT-Branchen fokus på, hvordan IT-

og televirksomhedernes eget klimaaftryk kan

nedsættes via grøn omstilling og bæredygtige

forretningsmodeller. I foråret 2021 kom det

blandt andet til udtryk ved to events, hvor der

blev stillet skarpt på, hvordan man kan moni-

torere og dokumentere energieffektivitet og

-aftryk på IT-området og skabe en mere

bæredygtig udvikling og anvendelse af produk-

ter og services.

Der er brug for en dansk satsning, hvis ambi-

tionen om mere genanvendelse, nye danske

grønne jobs og et Danmark i den grønne

førertrøje skal realiseres. Det vedrører fx plast

og tekstil samt byggematerialer, hvor poten-

tialet er meget stort. Forudsætningen for at

genanvende mere plast er, at producenterne

vil købe og bruge den til produktion af nye

varer. I dag er den genanvendte plast dyrere

end den jomfruelige plast. Derfor anbefaler kli-

mapartnerskabet, at genanvendelsesmarkedet

stimuleres ved at undtage den genanvendte

plast for plastafgiften.

CASE: GENANVENDELSE AF PLAST

FRA HUSHOLDNINGERNE

Genvindingsvirksomheden Ragn-Sells genan-

vender plast fra husholdningerne. Den sorte-

res, oparbejdes og kan bruges i produkter som

fx bæreposer, dunke og beholdere, hvorved

jomfruelige råstoffer og miljøeffekter ved rå-

stofbearbejdningen spares. Genanvendt plast

fra husholdningerne er dog ressourcekræven-

de at oparbejde og ofte forholdsmæssigt dy-

rere i forhold til den jomfruelige plast. Salling

er en af de virksomheder, der genanvender

plast til bæreposer. Da genanvendt plast ikke

har samme styrke som ny plast, sikres hold-

barheden ved at bruge 15 pct. mere materiale,

hvilket resulterer i dyrere poser. En undtagelse

fra plastafgiften for genanvendelig plast kan

afhjælpe denne barriere.

Det er politisk besluttet at indsamle teks-

til tre år tidligere i Danmark, end hvad EU

foreskriver. Genanvendelsesmuligheder er

dog ikke til stede i EU, og der er brug for en

teknologisk udvikling. Danmark har med en

ambitiøs OPP-satsning mulighed for at skabe

sig en frontløber position og udnytte sin gode

placering i Nordeuropa og bidrage til EU’s gen-

anvendelse af tekstil. Regeringen har nedsat

et Partnerskab omkring dette, som bør styrkes

med offentlige forskningsmidler. Det er væ-

sentligt at undersøge bredden og dybden af

de rammevilkår, der skal være til stede, for at

virksomhederne placerer deres investeringer

i netop Danmark, lige så vel som det skal være

en politisk ambition at realisere de nødvendige

rammevilkår for tekstilgenanvendelse i Dan-

mark med de grønne arbejdspladser og den

salgbare ’know-how’, der følger med.

CASE: SAMARBEJDE OM

GENANVENDELSE AF TEKSTILER

Teknologisk Institut har i foråret 2021 samlet

en gruppe centrale virksomheder, som vil flytte

grænserne for genanvendelse af tekstiler,

hvor også vaskeribranchen er repræsenteret.

Slidt, ødelagt eller nye tekstiler, der kasseres,

skal nedbrydes til nye råmaterialer og dermed

indgå i et cirkulært kredsløb. BESTSELLER,

vaskerivirksomheden Elis Danmark A/S og

Designskolen Kolding er med i partnerskabet

hos Teknologisk Institut.

CASE: KMD INDGÅR SAMARBEJDE

OM GENBRUG AF IT-UDSTYR

Produktion af it-hardware er forbundet med

en høj klimabelastning, og en cirkulær omstil-

ling af elektronikforbruget i forhold til leveti-

den er nødvendigt. KMD har derfor indgået et

samarbejde med Nordvirk om at aftage KMD’s

brugte medarbejder-pc’er, hvorefter Nordvirk

vil rense pc’erne for data, opdatere dem og

dernæst sælge dem igen. Nordvirk, der er en

non-profit-virksomhed med omkring 25 perso-

ner med autisme ansat, har specialiseret sig i at

genbruge it-udstyr og istandsætter og sælger

hvert år omkring 15-20.000 enheder

Side 19

SMV:Grøn og SMV:Digital leverer

praktisk hjælp til omstilling

af både forretningsmodeller

og fysiske omgivelser for

SMV’erne (forslag 13)

Klimapartnerskabet anbefalede at skabe

en grøn tvilling til den succesfulde ordning

SMV:Digital. Her er regeringen til dels kom-

met anbefalingen i møde ved at gennemføre

særskilte tilskudsrunder i SMV:Digital i 2020

og 2021, hvor SMV’er har kunnet søge tilskud

på 25.000-100.000 kr. til privat rådgivning

i digitale projekter med fokus på ressource-

optimering, grøn produktudvikling og grøn

forretningsudvikling.

Klimapartnerskabets organisationer har bl.a.

bidraget til indsatsen ved at informere deres

medlemmer om mulighederne for at opnå

støtte:

•

HORESTA har samlet en oversigt med

alle relevante støttemuligheder for

SMV’er fordelt på geografi og virksom-

hedstype, så turistvirksomheder kan

finde den rette hjælp. Dette er kommu-

nikeret til medlemmer via nyhedsbrev

og webinar om støttemidler

Dansk Erhverv har fortalt om SM-

V:Grøn i nyhedsbreve og på webinarer.

Klimapartnerskabet opfordrer til, at SMV:Digi-

tal-sekretariatet i Erhvervsstyrelsen samler op

på de gode cases og erfaringer med de grønne

tilskudspuljer i SMV:Digital med henblik på at

fortsætte og styrke indsatsen fremadrettet, så

endnu flere SMV’er begynder at efterspørge

og anvende bæredygtige, digitale løsninger i

deres forretning.

Herudover er et nyt, EU-finansieret virksom-

hedsprogram på vej med et grønt spor, hvor

SMV’er kan søge tilskud til rådgivning, inve-

steringer og tilknyttet kompetenceudvikling,

der understøtter virksomhedernes grønne

udvikling. Klimapartnerskabet bakker op om

denne indsats og opfordrer til, at det grøn-

ne spor i virksomhedsprogrammet danner

udgangspunkt for et yderligere forlænget

SMV:Grøn-program, når EU-finansieringen

udløber i 2023.

•

Side 20

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

grønne omstilling

Introduktion til regeringens

tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Service-, IT- og rådgivningssektoren afviger

fra de øvrige klimapartnerskaber gennem sin

relativt lille udledning, som allerede er reduce-

ret med over 40 pct. siden 1990.

Derfor er sektorens yderligere grønne omstil-

ling i sig selv ikke essentiel for at nå i mål med

regeringens forpligtelse ifølge klimaloven om

at reducere udledningerne med 70 pct. i 2030

ift. 1990-niveauet. Dog kan klimapartner-

skabets anbefalinger bidrage til en bred grøn

omstilling af virksomheder og borgere.

Siden klimapartnerskabet for service, IT og

rådgivning afleverede sine anbefalinger i marts

2020 har regeringen gennemført en række

politiske initiativer, der imødekommer mange

af klimapartnerskabets anbefalinger og styrker

rammerne for sektorens og andre sektorers

fortsatte omstilling. Dertil kommer et igang-

værende arbejde for en række af klimapart-

nerskabets anbefalinger.

Igangsatte politiske tiltag:

•

Aftale om Infrastrukturplan 2035.

Klimaaftale for energi og industri.

Grønne indkøb for en grøn fremtid.

Kommende politiske tiltag:

•

National strategi for bæredygtig vækst i

dansk turisme.

Digitaliseringsstrategi.

•

I nedenstående afsnit er en række af regerin-

gens igangsatte og kommende tiltag gennem-

gået. For en præcis gennemgang af regerin-

gens opfølgning på klimapartnerskabets 13

anbefalinger henvises til bilaget.

Side 22

Politiske aftaler - Udvalgte

igangsatte indsatser

Infrastrukturplan

2035 (juni 2021)

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,

Alternativet og Kristendemokraterne blev juni

2021 enige om at gennemføre nye investerin-

ger og initiativer i en fuldt finansieret investe-

ringsplan på transportområdet for perioden

2022- 2035. Aftalens initiativer skal bidrage

til, at Danmark hænger bedre sammen, skal

være med til at gøre samfundet rigere og skal

understøtte en grønnere fremtid.

Infrastrukturplanen indeholder, sammen med

de igangværende investeringer, fornyelse og

vedligeholdelse, investeringer på transportom-

rådet for i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia.

kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner,

og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og

øvrige initiativer. Aftalen sikrer bl.a.:

•

3 mia. kr. til at fremme cyklisme i Dan-

mark.

910 mio. kr. til klimavenlig asfalt som

reducerer bilernes brændstofforbrug.

500 mio. kr. til at understøtte udbyg-

ningen af ladeinfrastrukturen langs

statsvejnettet til elbiler.

275 mio. kr. til udrulning af drivmidde-

linfrastruktur for den tunge vejtrans-

port.

100 mio. kr. til at understøtte øget

anvendelse af el-delebiler.

Klimaaftale for energi og industri

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konserva-

tive Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

indgik en klimaaftale med henblik på at udvikle,

udbygge og integrere grønne teknologier i

energisektoren og industrien, der sikrer en

drivhusgasreduktion på 3,4 mio. ton CO

2030 inklusiv reduktionsbidraget fra Aftale

om en klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi af 16. juni 2020.

Aftalen omfatter en lempelse af elvarmeafgif-

ten til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften

for elbaseret overskudsvarme bortfalder. Det

fremmer overskudsvarme fra bl.a. datacentre

og supermarkeder. Lempelsen er trådt i kraft

fra 1. januar 2021.

Der er de senere år indgået flere brede aftaler,

der har til hensigt at fremme vilkårene for ud-

nyttelse af overskudsvarme, herunder lempel-

ser af overskudsvarme-afgiften. I september

2021 blev der indgået en opfølgende aftale om

fremme af overskudsvarme. Aftalen indehol-

der en energieffektiviseringsordning (tidligere

benævnt aftaleordning), der giver mulighed for

fritagelse fra overskudsvarmeafgiften, og en

administrativ enkelt prisregulering, der frem-

mer udnyttelsen af overskudsvarme. Derud-

over indeholder aftalen en bagatelgrænse for

prisreguleringen, som bl.a. kan komme mindre

datacentre til gode. Det forventes, at de nye

regler træder i kraft den 1. januar 2022.

•

Side 23

Strategi for grønne

offentlige indkøb

Regeringen offentliggjorde strategien ”Grønne

indkøb for en grøn fremtid - strategi for grønne

offentlige indkøb” i oktober 2020, hvor flere

anbefalinger fra Klimapartnerskabet for ser-

vice, it og rådgivning realiseres. Nedenfor gives

en kort beskrivelse af, hvordan Klimapartner-

skabets anbefalinger indgår i strategien.

En samlet grøn indkøbspolitik

Klimapartnerskabets forslag om at indføre en

grøn indkøbspolitik kan genfindes i den grønne

strategis initiativ om at indføre et charter for

godt og grønt indkøb, hvor der stilles standar-

der for indkøb som disciplin. Nogle standar-

der, som alle statslige organisationer bliver

en del af. Kommuner, regioner og selvejende

institutioner opfordres også til at tilslutte sig

charteret.

Regeringen vil dertil gøre det obligatorisk at

vælge et miljømærket produkt eller et produkt,

der lever op til tilsvarende krav for udvalgte

produktgrupper. Regeringen har som mål, at

alle offentlige indkøb skal være miljømærkede,

hvis der findes officielle mærkningsordninger,

eller skal leve op til tilsvarende krav i 2030.

Sidst har regeringen med den grønne strategi

igangsat et arbejde med gradvist at indfase

krav til, at statens indkøb af udvalgte land-

brugsvarer skal ske afskovningsfrit. Endvidere

er der igangsat et arbejde med at stille forslag

til krav eller kvalitetskriterier til engangspro-

dukter og emballage, herunder transportem-

ballage, der skal sikre genanvendelige materia-

ler for engangsprodukter.

ØGET BRUG AF TOTALOMKOSTNINGER,

LIVSCYKLUSANALYSER OG

FUNKTIONSKRAV I OFFENTLIGE INDKØB

Med den grønne strategi vil regeringen gøre

det obligatorisk at anvende totalomkostninger

(TCO) som økonomisk prisparameter i forbin-

delse med statslige indkøb, hvor det er muligt

og hensigtsmæssigt. Kravet vil til at begynde

med gælde for de 14 indkøbsområder, hvor

der findes officielle redskaber til at opgøre

totalomkostningerne. Regeringen styrker

derudover arbejdet med at udvikle TCO-red-

skaber til endnu flere indkøbsområder og med

at gøre de eksisterende redskaber endnu mere

brugervenlige.

STYRKET MARKEDSDIALOG

Med charteret for godt og grønt indkøb vil der

indgå initiativer, der har til formål at fremme

ordregivernes indkøbskompetencer. Derud-

over vil regeringen sørge for, at der udarbejdes

en juridisk vejledning, der hjælper offentli-

ge indkøbere med at bruge mulighederne i

udbudsloven for at varetage grønne hensyn

i forbindelse med indkøb af både varer og

tjenesteydelser.

Strategien indeholder også en målsætning

om at styrke det offentlig-private samarbejde

om innovation og ny teknologi bl.a. gennem

fremme af øget brug af innovative indkøb og

fleksible udbud.

Med økonomiaftalerne for kommuner og re-

gioner blev det desuden aftalt, at der oprettes

en enhed, der har til formål at styrke samarbej-

det med erhvervslivet om indkøb og udvikling

af innovative løsninger til den offentlige sektor.

Side 24

STYRKELSE AF DET OFFENTLIGES

KOMPETENCER INDEN FOR

GRØNNE INDKØB

Flere initiativer i den grønne strategi skal sikre,

at ordregiverne har de rigtige kompetencer

til at foretage grønne indkøb. Regeringen

indfører et kompetenceudviklingsprogram for

statslige indkøbere. Der udvikles et grund-

læggende kompetenceudviklingsforløb for

hhv. indkøbere og udbudskonsulenter med det

formål at fremme de generelle indkøbsfaglige

kompetencer og derigennem kunne opkvali-

ficere kompetencerne på det grønne områ-

de. Tilslutning til ”Charter for godt og grønt

indkøb” indebærer en forpligtelse til at sende

relevante indkøbere på uddannelsesforløbet.

Derudover sikrer regeringen, at der udarbej-

des yderligere vejledning til at gennemføre

grønne indkøb, samt vejledning til virksomhe-

derne om, hvordan de kan dokumentere deres

miljø- og klimapåvirkning med miljømærker

og grønne standarder. Der oprettes et digitalt

værktøj til at finde redskaber til eksisterende,

centrale rådgivningsmuligheder, der findes i

den offentlige sektor, samt et digitalt værktøj

til beregning af totalomkostninger for indkøb.

BENCHMARK AF KOMMUNER

OG REGIONER

Der foretages en årlig beregning og fremskriv-

ning af det samlede klimaaftryk af det offent-

lige indkøb. Der skal dertil udvikles en model,

der på sigt skal beregne, hvad effekten vil være

af at omlægge til grønnere indkøb. De første

beregninger og fremskrivninger færdiggøres

i 2. halvår af 2021 med henblik på at kunne

opstille et reduktionsmål. Forventningen er, at

regeringen har et reduktionsmål klar i slutnin-

gen af 2021.

OBLIGATORISKE MINIMUMSKRITERIER

FOR BÆREDYGTIGE INDKØB

AF FØDEVARER

Initiativet skal sikre mere klimavenlig kost

til statsligt ansatte. Desuden stilles krav om

mindst 60 pct. økologi i statslige kantiner

svarende til sølvniveauet for Det Økologiske

Spisemærke. Dertil stilles krav om minimering

af madspild.

Side 25

Politiske aftaler -

Kommende indsatser

National strategi for bæredygtig

vækst i dansk turisme

Det Nationale Turismeforum er i gang med at

udvikle en ny national strategi for bæredygtig

vækst i dansk turisme. Det Nationale Turis-

meforum samler repræsentanter for turisme-

erhverv, kommuner, destinationsselskaber,

forskning og staten. Som en del af arbejdet skal

Det Nationale Turismeforum bl.a. foreslå pejle-

mærker for bæredygtig vækst i dansk turisme,

der balancerer hensynene til en miljømæssig,

økonomisk og social bæredygtighed samt initi-

ativer til at styrke dansk turisme. Arbejdet blev

sat i gang i slutningen af 2019, men på grund af

COVID-19, der har ramt dansk turisme hårdt,

er arbejdet forsinket.

Partnerskabet skal drøfte og komme med

anbefalinger i efteråret 2021 til regeringen

om, hvordan Danmark udnytter og omsæt-

ter mulighederne ved den digitale omstilling,

samtidig med at vi bevarer det bedste fra vores

velfærdssamfund. Anbefalingerne vil indgå

som indspil til regeringens igangværende og

kommende strategier og politiske udspil på det

digitale område, ligesom de skal bidrage til en

samlet digital strategi for Danmark.

BEDRE BEREGNINGSGRUNDLAG

Klimapartnerskabet har fremhævet, at der bør

igangsættes et pilotprojekt, hvor der udvikles

en model for en klimaberegner. Partnerskabet

har peget på, at det bør gøres let tilgængeligt

at beregne aftrykket af brugte dele eller pro-

dukter frem for nyproducerede elementer.

Erhvervsstyrelsen har igangsat en opdatering

af ”Klimakompasset” fra 2008 mhp. at gøre det

til et brugervenligt værktøj der kan give små-

og mellemstore virksomheder lettere adgang

til at beregne og rapportere på deres klimaaf-

tryk og igangsætte CO

-reducerende tiltag.

I slutningen af 2021 forventes en basal version

af en webbaseret CO

-beregner at være klar

til brug for virksomheder via virksomhedsgui-

den.dk. Der vil fortsat være behov for at ud-

vikle videre på klimakompasset, hvilket vil ske i

samarbejde med bl.a. erhvervsorganisationer.

Digitaliseringspartnerskab

for Danmarks digitale

fremtid og kommende samlet

digitaliseringsstrategi

Regeringen har den 16. marts 2021 nedsat

et digitaliseringspartnerskab for Danmarks

digitale fremtid. Partnerskabet består af en

formand (Jim Hageman Snabe) og 27 faste

medlemmer, der udgøres af topledere og eks-

perter fra dansk erhvervsliv, arbejdsmarkedets

parter, forskningsverdenen, civilsamfundet

samt KL og Danske Regioner.

Formålet med digitaliseringspartnerskabet

er at understøtte, at Danmark udnytter de

teknologiske muligheder, så vi sikrer vækst og

et omstillingsparat og robust erhvervsliv, en ef-

fektiv offentlig sektor og service af høj kvalitet.

Det skal samtidig bidrage til de næste spring

i den grønne omstilling, et fortsat fair og lige

samfund, og bidrage til at styrke eksporten.

Side 26

Bilag

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

KLIMAPARTNERSKABET FOR SERVICE, IT OG RÅDGIVNING

Forslag

Udnyt potentialet

i digitalisering, data, IoT og AI på tværs af

sektorer – brug af ny teknologi og lynhurtige forbindelser til at

nedbringe vores klimaaftryk

Regeringens opfølgning

Digitaliseringspartnerskab for Danmarks digitale fremtid og

kommende samlet digitaliseringsstrategi

Regeringen har den 16. marts 2021 nedsat et digitaliseringspart-

nerskab for Danmarks digitale fremtid. Partnerskabet består af

en formand (Jim Hageman Snabe) og 27 faste medlemmer, der

udgøres af topledere og eksperter fra dansk erhvervsliv, arbejds-

markedets parter, forskningsverdenen, civilsamfundet samt KL

og Danske Regioner. Partnerskabet skal drøfte og komme med

anbefalinger i efteråret 2021 til regeringen om, hvordan Danmark

udnytter og omsætter mulighederne ved den digitale omstilling,

samtidig med at vi bevarer det bedste fra vores velfærdssamfund.

Anbefalingerne vil indgå som indspil til regeringens igangværende

og kommende strategier og politiske udspil på det digitale område,

ligesom de skal bidrage til en samlet digital strategi for Danmark.

Partnerskabets arbejde foregår i følgende fem hovedspor:

Spor 1: Fremtidens digitale offentlige sektor.

Spor 2: Fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser.

Spor 3: Bedre mulighed for samskabelse, offentligprivat samarbej-

de og innovation.

Spor 4: Et datadrevet samfund.

Spor 5: Danmark i fremtiden.

Forlængelse af bredbåndspuljen

Regeringen har som led i FL21 (S, RV, SF, Ø, Alt) forlænget bred-

båndspuljen i 2021 med 100 mio. kr. i 2021 med henblik på at

fremme bredbåndsdækningen i hele landet.

Digitaliseringsfonden

Regeringen har som led i FL21 afsat 125 mio. kr. årligt i perioden

2022-2025 til en ramme til en digitaliseringsfond for at under-

støtte digitaliseringen af Danmark. Den konkrete udmøntning af

rammen aftales mellem aftalepartierne på baggrund af et oplæg

fra regeringen.

Styrkelse af SMV:Digital-programmet

Regeringen har som led i FL21-aftalekomplekset, herunder Aftale

om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler,

eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker, afsat 25

mio. kr. i 2021, og 20 mio. kr. årligt i 2022-2023 til en styrkelse af

SMV:Digital-programmet. Endvidere er SMV:Digital styrket som

led i Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021 med

yderligere 20 mio. kr. i 2021.

Side 27

Forslag

Smart Community:

Datadrevne grønne byer – både private og

det offentlige skal skubbe på for at anvende data meget mere i

forsyningssektoren og andre steder

Regeringens opfølgning

Bygningshubben

Regeringen har med Bygningshubben igangsat et arbejde med,

at samle og formidle data om bygninger, energiforbrug og lokale

vejrforhold. Hubben har til formål at skabe et bedre grundlag

for energieffektivisering i bygninger samt udnytte bygningernes

potentiale for at levere fleksibelt energiforbrug til el- og fjernvar-

menettene.

Datakilderne omfatter bygningernes hovedmål for el og fjern-

varme, bygningernes energimæssige karakteristika fra BBR og

energimærkningerne og data om lokale vejrforhold. Hubben skal

bygge på en datainfrastruktur, der giver mulighed for at kombine-

re følgende data: Elforbrug, fjernvarmeforbrug, energimærknings-

data, BBR-data og vejrdata.

Standardiserede nøgletal

i klima og miljørapportering – adgang til

let afkodelige og let anvendelige nøgletal for klimaaftryk med øje

for det internationale

Handlingsplan for FN’s verdensmål

I regi af regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål, afsættes

midler til styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål

i de globale værdikæder. Regeringen vil styrke danske virksomhe-

ders adgang til viden, netværk og konkret rådgivning om arbejdet

med klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål. Fokus

skal særligt være på de udledninger, der finder sted uden for Dan-

mark. Indsatsen målrettes danske virksomheders samarbejde med

underleverandører gennem vejledningsindsatser og samarbejde

med brancheorganisationer, NGO’er mv., idet CO

-udledningen

i virksomhedens værdikæde ikke kan kontrolleres direkte af

virksomheden selv, men skal adresseres i partnerskab med leve-

randører og samarbejdspartnere. Der igangsættes desuden en

indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere nøgletal

og fastsætte måltal for CO

e. Rapporteringen skal gøres ensartet

og tilgængelig.

Regeringen offentliggjorde strategien ”Grønne indkøb for en grøn

fremtid - strategi for grønne offentlige indkøb” i oktober 2020,

hvor flere anbefalinger fra Klimapartnerskabet for service, it og

rådgivning realiseres. Nedenfor gives en kort beskrivelse af, hvor-

dan Klimapartnerskabets anbefalinger indgår i strategien.

En samlet grøn indkøbspolitik

Klimapartnerskabets forslag om at indføre en grøn indkøbspolitik

kan genfindes i den grønne strategis initiativ om at indføre et char-

ter for godt og grønt indkøb, hvor der stilles nogle standarder for

indkøb som disciplin, som alle statslige organisationer bliver en del

af. Kommuner, regioner og selvejende institutioner opfordres også

til at tilslutte sig charteret.

Regeringen vil dertil gøre det obligatorisk at vælge et miljømær-

ket produkt eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav for

udvalgte produktgrupper. Regeringen har som mål, at alle offentli-

ge indkøb, der hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal

være miljømærkede eller skal leve op til tilsvarende krav i 2030.

Sidst har regeringen med den grønne strategi igangsat et arbejde

med gradvist at indfase krav til, at statens indkøb af udvalgte

landbrugsvarer skal ske afskovningsfrit. Endvidere er der igangsat

et arbejde med at stille forslag til krav eller kvalitetskriterier til

engangsprodukter og emballage, herunder transportemballage,

der skal sikre genanvendelige materialer for engangsprodukter.

Øget brug af totalomkostninger, livscyklusanalyser og

funktionskrav i offentlige indkøb

Med den grønne strategi vil regeringen gøre det obligatorisk

at anvende totalomkostninger (TCO) som økonomisk prispara-

meter i forbindelse med statslige indkøb, hvor det er muligt og

hensigtsmæssigt. Kravet vil til at begynde med gælde for de 14

indkøbsområder, hvor der findes officielle redskaber til at opgøre

totalomkostningerne. Regeringen styrker derudover arbejdet med

at udvikle TCO-redskaber til endnu flere indkøbsområder og med

at gøre de eksisterende redskaber endnu mere brugervenlige.

Indkøb som forandringsmotor

– klare prioriteter for 355 mia.

kr. årlige offentlige indkøb kan flytte og skabe private markeder

sammen med erhvervslivet

Side 28

Forslag

Regeringens opfølgning

Styrket markedsdialog

Med charteret for godt og grønt indkøb vil der indgå initiativer,

der har til formål at fremme ordregivernes indkøbskompetencer.

Derudover vil regeringen sørge for, at der udarbejdes en juridisk

vejledning, der hjælper offentlige indkøbere med at bruge mulig-

hederne i udbudsloven for at varetage grønne hensyn i forbindel-

se med indkøb af både varer og tjenesteydelser.

Strategien indeholder også en målsætning om at styrke det offent-

ligprivate samarbejde om innovation og ny teknologi bl.a. gennem

fremme af øget brug af innovative indkøb og fleksible udbud.

Med økonomiaftalerne for kommuner og regioner blev det

desuden aftalt, at der oprettes en enhed, der har til formål at

styrke samarbejdet med erhvervslivet om indkøb og udvikling af

innovative løsninger til den offentlige sektor.

Styrkelse af det offentliges kompetencer

inden for grønne indkøb

Flere initiativer i den grønne strategi skal sikre, at ordregiverne

har de rigtige kompetencer til at foretage grønne indkøb. Rege-

ringen indfører et kompetenceudviklingsprogramfor statslige

indkøbere. Der udvikles et grundlæggende kompetenceudvik-

lingsforløb for hhv. indkøbere og udbudskonsulenter med det

formål at fremme de generelle indkøbsfaglige kompetencer og

derigennem kunne opkvalificere kompetencerne på det grønne

område. Tilslutning til Charter for godt og grønt indkøb indebærer

en forpligtelse til at sende relevante indkøbere på uddannelses-

forløbet.

Derudover sikrer regeringen, at der udarbejdes yderligere

vejledning til at gennemføre grønne indkøb, samt vejledning til

virksomhederne om, hvordan de kan dokumentere deres miljø- og

klimapåvirkning med miljømærker og grønne standarder. Der

oprettes et digitalt værktøj til at finde redskaber til eksisterende,

centrale rådgivningsmuligheder, der findes i den offentlige sektor,

samt et digitalt værktøj til beregning af totalomkostninger for

indkøb.

Benchmark af kommuner og regioner

Regeringen har besluttet, at der skal foretages en årlig beregning

og fremskrivning af det samlede klimaaftryk af det offentlige

indkøb. Der skal dertil udvikles en model der på sigt skal beregne,

hvad effekten vil være af at omlægge til grønnere indkøb. De

første beregninger og fremskrivninger færdiggøres i 2. halvår af

2021 med henblik på at kunne opstille et reduktionsmål. Forvent-

ningen er, at regeringen har et reduktionsmål klar i slutningen af

2021.

Obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af

fødevarer

Initiativet skal sikre mere klimavenlig kost til statsligt ansatte.

Desuden stilles krav om mindst 60 pct. økologi i statslige kantiner

svarende til sølvniveauet for Det Økologiske Spisemærke. Dertil

stilles krav om minimering af madspild.

Side 29

Forslag

Grønnere transport

ad mange veje – vi skal favne nye teknologier

på prisdygtig vis, mens vi undgår unødig transport

Regeringens opfølgning

Grøn vejtransportaftale (december 2020)

Regeringen har sammen med RV, SF og EL indgået en klimaaftale

for vejtransport. Ambitionen er 1 mio. grønne biler på de danske

veje i 2030. Aftalen sikrer allerede nu finansiering og konkrete

tiltag, som skønnes at løfte antallet af nul- og lavemissionsbiler til

775.000 i 2030. Der afsættes 2,5 mia. kr. fra det grønne råderum

til at finansiere aftalen. Samlet set medfører aftalen drivhusgas-

reduktioner på 1 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030. Det er et

væsentligt bidrag til Danmarks 70 pct.-målsætning.

Danmarks grønne forskningsstrategi (september 2020)

Målet er at teknologierne kommer ud og styrker dansk erhvervs-

livs grønne førerposition og fører til konkrete reduktioner i de

danske drivhusgasudledninger. En af de fire missioner er ”Grønne

brændstoffer til transport og industri (Power-to-X)”.

Grøn transportpulje (juni 2020)

Det etableres en pulje til at understøtte ladeinfrastrukturen og

omstillingen af erhvervstransporten og færger.

Infrastrukturplan 2035 (juni 2021)

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet

og Kristendemokraterne blev i juni 2021 enige om at gennemføre

nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investerings-

plan på transportområdet for perioden 2022- 2035. Aftalens

initiativer skal bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen,

skal være med til at gøre samfundet rigere og skal understøtte en

grønnere fremtid.

Infrastrukturplanen indeholder, sammen med de igangværende

investeringer, fornyelse og vedligeholdelse, investeringerne på

transportområdet for i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia. kr. går

til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en

række puljer og øvrige initiativer. Aftalen sikrer bl.a.:

•

3 mia. kr. til at fremme cyklisme i Danmark.

910 mio. kr. til klimavenlig asfalt som reducerer bilernes

brændstofforbrug.

500 mio. kr. til at understøtte et udbygningen af ladeinfra-

strukturen langs statsvejnettet til elbiler.

275 mio. kr. til uderulning af drivmiddelinfrastruktur for

den tunge vejtransport.

100 mio. kr. til at understøtte øget anvendelse af eldele-

biler.

Side 30

Forslag

Anvend overskudsvarme fra datacentre

– afgifternes sammen-

sætning skal få genanvendelig varme ind i fjernvarmen og ikke ud

til gråspurvene

Regeringens opfølgning

Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri, at elvarmeaf-

giften skal lempes til EU’s minimumssatser, hvorved afgiften for

elbaseret overskudsvarme bortfalder. Det fremmer overskuds-

varme fra bl.a. datacentre og supermarkeder. Lempelsen er trådt i

kraft fra 1. januar 2021.

Der er de senere år indgået flere brede aftaler, der har til hensigt

at fremme vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme, herunder

lempelser af overskudsvarmeafgiften. I september 2021 blev

der indgået en opfølgende aftale om fremme af overskudsvarme.

Aftalen indeholder en energieffektiviseringsordning (tidligere

benævnt aftaleordning), der giver mulighed for fritagelse fra over-

skudsvarmeafgiften, og en administrativ enkelt prisregulering, der

fremmer udnyttelsen af overskudsvarme. Derudover indeholder

aftalen en bagatelgrænse for prisreguleringen, som bl.a. kan

komme mindre datacentre til gode. Det forventes, at de nye regler

træder i kraft den 1. januar 2022.

Bæredygtige bygninger

– bruge bygningsreglement og finansie-

ringsformer til at skabe en grønnere boligmasse

Den 5. marts 2021 blev der indgået en aftale om en national stra-

tegi for bæredygtigt byggeri.

Aftalen sikrer en langsigtet bæredygtig omstilling af bygge- og

anlægssektoren, der skal bidrage til at sikre et kvalitetsbevidst,

økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt byggeri. Den nye

strategi for bæredygtigt byggeri omfatter bl.a. indfasning af krav

i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk fra 2023 og nye

initiativer som fx undersøgelse af spild af materialer på byggeplad-

serne.

Der er med finansloven for 2021 tilført yderligere midler til

Bygningspuljen og Skrotningsordningen, der giver tilskud til

energiforbedringer og udskiftning af olie- og gasfyr med bl.a.

varmepumper. Dertil afsættes knap 300 mio. kr. i 2021-2022 til

en ny tilskudspulje til kommunale og regionale bygninger, der skal

bidrage til at realisere energibesparelser i offentlige bygninger.

Med Klimaaftale for Energi og Industri 2020 stilles der krav om

energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030, og der

afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats,

hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsat-

sen. Og med Grøn boligaftale fra 2020 sikres 30,2 mia. kroner til

grønne renoveringer af almene boliger.

Adgang til risikovillig grøn kapital

– offentlige og private midler

skal spille sammen for grøn omstilling kræver grønne investerin-

ger

Etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond styrker mobili-

seringen af privat kapital til understøttelse af investeringer i den

grønne omstilling.

For at styrke finansieringen af grønne virksomheder i de tidlige

udviklingsfaser blev der ultimo 2020 etableret en grøn match-

finansieringsordning i Vækstfonden. Ordningen har tilknyttet

tabsrammer, hvorfor det er muligt for Vækstfonden at tage større

risiko på disse finansieringer.

Side 31

Forslag

Stærke mærkningsordninger

og ny viden om klimaaftrykket – de

rigtige ordninger kan fremme værdisætning af og synlighed om lav

klimapåvirkning

Regeringens opfølgning

Med Strategi for offentlige grønne indkøb (2020) har regeringen

afsat 2,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024, som skal anvendes

til at styrke vejledningsindsatsen over for små og mellemstore

virksomheder, der ønsker at reducere og dokumentere deres

miljø- og klimapåvirkning med officielle miljømærker og internati-

onale standarder.

Regeringen er ved at tilrettelægge og implementere indsatsen i

samspil med erhvervshusene.

Danmark som en bæredygtig de-stination

– øget synliggørelse og

markedsføring af danske, bæredygtige løsninger i turismen

Det er Det Nationale Turismeforum, som er i gang med at udvikle

strategien. Det Nationale Turismeforum samler repræsentanter

for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning

og staten.

I arbejdet indgår bæredygtighed som et centralt element, her-

under ift. turismeudvikling, markedsføring m.v. Arbejdet blev sat

i gang i slutningen af 2019, men på grund af COVID-19, der har

ramt dansk turisme hårdt, er arbejdet forsinket.

Det bæredygtige måltid og mindre madspild

– ny viden, ændret

adfærd og nye modeller skal bane vejen for mindre madspild

Regeringen har lanceret flere tiltag relateret til klimapartnerska-

bets anbefalinger til det bæredygtige måltid:

De officielle Kostråd – Godt for sundhed og klima:

Regeringen

lancerede i starten af 2021 nye officielle klimavenlige kostråd.

Pulje til omstilling til mere økologi og derigennem fremme

klimavenlige måltider:

Puljerne skal fremme de nye kostråd i

professionelle køkkener gennem omstilling til mere økologi og

derigennem fremme klimavenlige måltider. Der er afsat 10 mio. kr.

årligt i perioden 2021-2024 til offentlige køkkener, og yderligere 7

mio. kr. årligt i perioden 2021-2022 til økologisk køkkenomstilling

i professionelle køkkener.

Videreudvikling af Det Økologiske Spisemærke:

Understøtter

en klimavenlig økologisk køkkenomstillingsindsats gennem Det

Økologiske Spisemærke.

Pulje til økologiske, plantebaserede projekter:

Puljen kan støtte

vidensbaserede, praksisnære indsatser, der styrker kompetence-

opbygning og synergier inden for fremme af økologiske planteba-

serede fødevarer (9 mio. kr. årligt i 2021-2022).

Alliancen for klar klimatale:

Regeringen arbejder på at etablere

”Alliancen for klar klimatale”, der samler aktørerne i hele værdikæ-

den fra jord til bord.

Obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af

fødevarer:

Initiativet skal sikre mere klimavenlig kost til statsligt

ansatte. Desuden stilles krav om mindst 60 pct. økologi i statslige

kantiner svarende til sølvniveauet for Det Økologiske Spisemær-

ke. Dertil stilles krav om minimering af madspild.

Kampagne om at spise klimavenligt:

Miljøstyrelsen udarbejdede

i 2021 udspecificerede tal for madspild i hele fødevareforsynings-

kæden.

Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab – ONE\

THIRD:

Tænketankens overordnede formål er bl.a. at sikre, at

Danmark er blandt de førende internationalt med hensyn til fore-

byggelse af madspild og fødevaretab.

National madspildsdag:

Regeringen lancerede i 2020, at der frem-

over afholdes en årlig national madspildsdag den 29. september.

Madspildsjægerne 2.0 i detailhandlen:

Regeringen har afsat mid-

ler (2,5 mio. kr. i perioden 2020-2021) til at gennemføre projektet

“Madspildsjægerne 2.0” i 2021-2022, hvor detailhandelsvirksom-

hederne kan få bistand til at mindske deres madspild.

International Standard for Food Loss and Waste:

Regeringen har

afsat midler (2,0 mio. kr. i 2021-222) til udvikling af en internati-

onalt anerkendt standard for opgørelser af “food loss” og “food

waste”.

Side 32

Forslag

Fremme cirkulær økonomi

– mindre spild, forbedret affaldssorte-

ring, genbrug og genanvendelse

Regeringens opfølgning

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020)

Den 16. juni 2020 blev der indgået en bred politisk aftale om en

klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Formålet

er at øge genanvendelse og nedbringe CO

-udledningen gennem

øget sortering af affald til genanvendelse, reduktion af forbræn-

dingskapaciteten og investering i nye genanvendelsesanlæg.

Med finanslovsaftalen for 2021 aftalte regeringen, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet at

etablere et virksomhedsprogram knyttet til omstilling af små og

mellemstore virksomheder (SMV’er) i hele landet.

Programmet vil gøre det muligt for SMV’er at få finansieret

rådgivning om grøn og digital omstilling, vækstrådgivning og for-

retningsudvikling samt indkøb af konkret teknologi, produktions-

udstyr, software mv., som kan bidrage til omstillingen af virksom-

heden, herunder også grøn omstilling. Programmet vil være særlig

relevant for SMV’er i hårdt ramte områder og vil også kunne

understøtte virksomhedernes overgang til en mere bæredygtig,

grøn og konkurrencedygtig forretning.

SMV:Grøn og SMV:Digital

– praktisk hjælp til omstilling af både

forretningsmodeller og fysiske omgivelser for SMV’er

Side 33