KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt

Klimapartnerskab

for handel

Sektorkøreplan

Oktober 2021

KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvilke af klimapartnerskabernes anbefalinger, der er implementeret samt hvilke der udestår, fordelt efter tema og klimapartnerskab, til klima-, energi- og forsyningsministeren

BAGGRUND OM KLIMAPARTNERSKABER

OG SEKTORKØREPLANER

Regeringen og erhvervslivet har efter etable-

ringen af klimapartnerskabet på forsvarsområ-

det i foråret 2021 nu i alt 14 klimapartnerska-

ber inden for erhvervslivets sektorer, som skal

styrke dansk erhvervslivs grønne omstilling og

understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål

om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

I foråret 2020 afleverede de første 13 af

klimapartnerskaberne hver en rapport med

deres ambitioner for den grønne omstilling og

anbefalinger til politiske tiltag, der kan under-

støtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende

er der indgået en række politiske aftaler, som

følger op på mange af klimapartnerskabernes

anbefalinger.

Med sektorkøreplaner for de enkelte klima-

partnerskaber samles regeringens og udvalgte

af erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der gi-

ver overblik over de igangsatte indsatser, som

der vil blive arbejdet med at implementere de

kommende år.

I sektorkøreplanerne beskriver erhvervslivet

først sine målsætninger og indsatser, hvorefter

regeringens tiltag for at understøtte sektorens

grønne omstilling beskrives.

De første seks sektorkøreplaner blev færdig-

gjort i foråret 2021. De næste seks sektorkø-

replaner er nu klar.

Indhold

Side 4

Forord

Side 6

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for virksomheders

arbejde med CO

-reduktioner

Klimapartnerskabets målsætninger

og initiativer

Regeringens tiltag for at understøtte

sektorens grønne omstilling

Side 7

Side 8

Side 15

Side 16

Side 21

Politiske indsatser mod 70 pct. reduktion

Bilag

Side 21

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

Forord

Vi er i et afgørende årti for klimaet, og der er

behov for markant handling i alle dele af sam-

fundet for at begrænse klimaforandringerne.

Danmark går forrest i kampen mod klimafor-

andringerne, og danske virksomheder har en

vigtig rolle i at sikre en grøn omstilling, som un-

derstøtter job, velfærd, eksport og konkurren-

ceevne. Derfor har regeringen og erhvervsli-

vet etableret 14 klimapartnerskaber inden for

erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk

erhvervslivs grønne omstilling og understøtte

opfyldelsen af målet om 70 pct. reduktion af

drivhusgasudledningen i 2030.

Klimapartnerskaberne leverede i marts 2020

deres anbefalinger. Baseret på grundige analy-

ser viser de en række tiltag, som kan bidrage til

og understøtte, at vi når Danmarks ambitiøse

målsætning i 2030, hvor erhvervslivet og rege-

ringen samarbejder om at løse udfordringerne.

Klimapartnerskabsmodellen har vist sig stærk i

forhold til at anvise en konkret vej fremad i den

grønne omstilling.

Det seneste halvandet år har formet sig

ganske anderledes end ventet. Danmark og

verden er udfordret af en pandemi. Dette har

dog ikke hindret erhvervslivet eller regeringen

og partier i Folketinget i at foretage konkre-

te drivhusgas-reducerende tiltag og indgå

politiske aftaler for at bringe Danmark i en

grønnere retning. Derfor er der også allerede

sket meget siden afleveringen af klimapartner-

skabernes anbefalinger i marts 2020.

Handelssektoren har et stort potentiale til at

påvirke danskernes forbrugsvaner i en mere

bæredygtig retning. Det kræver en fælles

indsats fra handelssektoren og regeringen, så

rammerne for udviklingen er på plads. Som det

fremgår af anbefalingerne fra handlingsplanen

for Klimapartnerskabet for Handel, kan det for

eksempel ske gennem bedre klimaoplysning af

forbrugerne, mere effektiv genanvendelse af

affald og fokus på klimaansvarlige værdikæder

i handlen.

Regeringen har allerede igangsat en lang ræk-

ke af konkrete initiativer. En række af disse er i

tråd med anbefalingerne fra Klimapartnerska-

bet for Handel. For at nævne nogle af de cen-

trale initiativer er der indgået en politisk aftale,

som skal strømline affaldssorteringen i hele

landet, og dermed bidrage til en højere kvalitet

i genanvendelsen af varer. Regeringen har

lavet en ambitiøs strategi for grønne offentlige

indkøb, der skal sikre, at de 380 mia. kr., som

det offentlige køber ind for hvert år, fremover

bidrager aktivt til at reducere udledningen af

drivhusgasser i og uden for Danmark. Derud-

over blev der den 8. december 2020 indgået

en grøn skattereform, hvor der blandt andet

blev afsat 6 mia. kr., så erhvervslivet kan om-

stille sig, når der indføres en CO

e-afgift.

Handelsbranchens mål er at påvirke dansker-

nes forbrug af varer, så det år for år påfører

miljøet den lavest mulige klimabelastning

globalt set, og at danske forbrugere og kunder

får nye indsigter i bæredygtigt forbrug og

1 CO

e eller CO

-ækvivalens er en enhed, der anvendes til at udtrykke en given gasarts samlede klimaeffekt i forhold til den mængde

, der ville skabe den samme opvarmning. På den måde kan en virksomheds klimaaftryk udtrykkes som et enkelt tal, selvom det består

af forskellige gasarter. Det er for eksempel relevant i forhold til landbrugets udledninger af metan fra kvægproduktion. En ton metan har

en langt større ”drivhusgas/opvarmnings”-effekt end CO

, derfor omregnes gasarterne.

Side 4

reelt handler derefter. Handelsbranchen er en

dynamisk og international branche, der skal bi-

drage til at finde nye klimavenlige løsninger og

produkter – ligesom vi kan skubbe gode dan-

ske klimaløsninger og produkter ud i verden.

Udgangspunktet for arbejdet i klimapartner-

skabet er, at handelsbranchen i høj grad består

af små og mellemstore virksomheder, og alle

skal derfor være en del af den fælles indsats,

der er nødvendig for, at vi lykkes med at skabe

et mere klimavenligt samfund. Vi skal gøre en

forretning ud af at skabe en bæredygtig efter-

spørgsel af varer, hvor den afledte CO

-udled-

ning fra både produktion, distribution, handel

og genanvendelse reduceres løbende frem

mod 2030.

Arbejdet mod et mere bæredygtigt forbrug er

allerede startet. Branchen har taget initiativ til,

at bæredygtighed bliver et centralt fokus på

landets handelsuddannelser, ligesom en samlet

branche har bidraget til udrulningen af de nye

klimakostråd og promoveret mindre klimabe-

lastende varer. Samtidig har branchen lagt et

stort arbejde i at bidrage til den bedst mulige

implementering af det nye affaldssorteringssy-

stem, ligesom branchen i samarbejde med Mil-

jøministeriet har udarbejdet vejledninger for

bæredygtigt indkøb i både offentligt og privat

regi. Konkrete tiltag, som skal skabe konkrete

adfærdsændringer.

Regeringen, erhvervslivet og resten af Dan-

mark har fået en fælles opgave, der skal løses

på ti år. Nemlig at nedbringe Danmarks driv-

husgasudledninger med 70 pct. ift. 1990 inden

2030. Status er, at vi cirka to år inde i den

periode har truffet beslutninger, der bringer os

godt halvdelen af vejen.

Den grønne omstilling og vækst og beskæf-

tigelse kan gå hånd i hånd, og for at komme

videre med den grønne omstilling og fortsat

forene klima, vækst og bæredygtighed skal vi

kontinuerligt forbedre os, træffe nye beslut-

ninger og finde nye veje, der sikrer reelle

klimaforbedringer. Det ligger der i at ville være

et foregangsland. Derfor ser vi sammen frem

til at fortsætte det stærke samarbejde mellem

regeringen og erhvervslivet om grøn omstilling

i handel.

Formand for klimapartnerskab for handel

Michael Løve,

Group CEO, Netto International

Erhvervsminister

Simon Kollerup

Klima-, energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen

Side 5

Erhvervslivets målsætninger og

tiltag for CO

-reduktioner

Status og perspektiver for

virksomheders arbejde

med CO

-reduktioner

For at holde den globale temperaturstigning

under 2 grader, skal hver verdensborger

maksimalt udlede 2,5 ton CO

om året. Dette

står i stor kontrast med den kendsgerning, at

hver dansker i gennemsnit udleder 11 ton CO

om året, ifølge beregninger fra regeringens

Global Afrapportering. I lyset af denne udfor-

dring og regeringens ambitiøse målsætning om

at sænke Danmarks CO

-udledning med 70

pct. inden 2030, er der behov for væsentlige

tiltag, som både reducerer klimaaftrykket af

det, vi forbruger i dag, men også ændrer vores

forbrug i en mere bæredygtig retning. Her har

handelsvirksomhederne en vigtig rolle, da han-

delssektoren hver eneste dag året rundt har

den direkte kontakt til forbrugerne og de pro-

fessionelle indkøbere, og dermed har en god

mulighed for at påvirke forbruget i Danmark.

I perioden fra 1990 til 2017 er sektorens

udledninger faldet fra 0,43 til 0,14 mio. ton

e, hvilket svarer til en reduktion på 70 pct.

Samlet set udgør udledningen fra handelsbran-

chen i sig selv langt under 1 pct. af Danmarks

samlede CO

-udledning, men det betyder ikke,

at vi som sektor bare kan læne os tilbage. I

Klimapartnerskabet for Handel har vi en vision

om at være med til at ændre danskernes for-

brug af varer, så det år for år frem mod 2030

påfører miljøet den lavest mulige belastning.

I handlen skal vi sikre, at danske forbrugere

og virksomheder får nye indsigter i, hvad et

bæredygtigt forbrug er, og ikke mindst handler

derefter. Vores ambitionen er at skabe en om-

fattende cirkularitet af vores materialeforbrug

gennem en markant forbedret genanvendelse,

opbygning af designkompetencer i virksomhe-

derne og udbrede handlingsorienteret viden

om klima og forbrug, som samlet set ændrer

adfærden og medfører CO

-reduktioner, som

også rækker langt ud over Danmarks grænser.

Beregninger fra erhvervstænketanken

Axcelfuture viser, at Danmark i 2015 havde

et drivhusgas-udslip på 49 mio. ton CO

, hvis

man alene ser på forbruget af varer og ser-

vices. Men tager man højde for aftrykket fra de

varer og tjenester, som importeres fra andre

lande, vokser tallet til 71 mio. ton CO

. Det

skyldes blandt andet, at Danmark importerer

e-tunge varer, som tekstiler, fødevarer,

elektronik mv. CONCITO anslår, at hver dan-

sker i gennemsnit udleder 3 ton CO

e årligt

fra forbrug af fødevarer og 4,5 ton CO

fra

forbrug af andre varer, for eksempel tekstiler,

møbler og elektronik. Med andre ord har vores

forbrug af varer og services en stor betydning

for klimaet.

Handelsvirksomhederne har en unik mulig-

hed for at påvirke denne udledning gennem

virksomhedernes indkøb. På den måde kan

handlen sikre produkter med et lavere klima-

aftryk på hylderne og påvirke forbrugernes

adfærd til at vælge de mere bæredygtige

varer. Ambitionen i Klimapartnerskabet for

Handel er at skabe reelle adfærdsændringer i

danskernes forbrug og dermed også reel effekt

på udledningen fra forbruget af fødevarer og

andre varer i Danmark og globalt.

Handlen har ofte mulighed for at rykke hurti-

gere end ny lovgivning, eksempelvis gennem

partnerskaber, og der findes allerede flere

gode initiativer i sektoren trods en intens

indbyrdes konkurrence i hverdagen. Denne

form for samarbejde vil også være relevant i de

kommende år, hvor vi som sektor står over for

en implementering af producentansvaret for

emballager, reformen af det danske affaldssy-

stem samt udvidelsen af ecodesign-direktivet,

for blot at nævne nogle eksempler, som får

stor betydning for den grønne omstilling.

Side 7

Klimapartnerskabets

målsætninger og initiativer

Det er ambitionen i Klimapartnerskabet for

Handel at reducere udledningen fra forbruget

af fødevarer, tøj, møbler, elektronik mv. med

1/3, hvilket svarer til 10 pct. af den samlede

udledning i Danmark. Derudover har vi en

række målsætninger under de enkelte indsats-

områder og for de forskellige varekategorier.

I sektorkøreplanen for handel er klimapart-

nerskabets målsætninger og mest centrale

indsatser prioriteret inden for fem overordne-

de områder:

Skattereform skal kickstarte den grøn-

ne omstilling

Cirkulært design og øget genanvendel-

se er nøgle til CO

-reduktion

Mere viden og kommunikation om

varernes CO

-aftryk

-reduktioner gennem mindre res-

sourcespild

Klimakloge incitamenter og virkemidler

skal hjælpe sektoren på vej

løsning i forhold til klimabelastningen af varer

er en CO

-afgift, som i højere grad sikrer, at

forureneren betaler, mens andre afgiftsom-

lægninger ligeledes vil kunne accelerere den

grønne omstilling.

EN GRØN SKATTEREFORM MED EN

-AFGIFT (ANBEFALING 3.3)

Handelssektoren har i bred enighed foreslået

en grøn skattereform med indførelse af en

klimaafgift på tværs af økonomien, inklusive

erhvervsliv og industri – dog betinget af til-

svarende lettelser i andre erhvervsskatter og

bundfradrag for særligt konkurrenceudsatte

brancher, så det ikke medfører tab af danske

arbejdspladser og dårligere konkurrencekraft

for danske virksomheder i den globale handel.

Sektoren ser derfor positivt på, at regeringen i

samarbejde med en række partier har igangsat

et arbejde mod en ensartet CO

-afgift, og der-

med deler sektorens holdning til, at det er et

afgørende instrument for at sikre 70 pct.-mål-

sætningen. Ved at lade forureneren betale

sikrer vi de rette incitamenter til innovation

og omstilling i produktionen, og de grønne

frontløbere belønnes ved lavere omkostnin-

ger, mens markedskræfterne bringes i spil og

arbejder for den grønne omstilling. En grøn

skattereform er samtidig også en økonomisk

ansvarlig grøn omstilling, da blandt andet de

økonomiske vismænd har påpeget, at om-

kostningerne ved en tilskudsbaseret vej til 70

pct.-målet bliver fire gange så høj som ved en

markedsbaseret vej.

Det er vigtigt, at miljø- og klimabelastningen i

højere grad afspejles i prisen, end det er tilfæl-

det i dag, hvis vi for alvor skal flytte virksom-

hedernes indkøb og danskernes forbrug på

meget kort tid. En grøn skattereform skal med

andre ord beskatte det, som vi vil have mindre

af, det vil sige CO

-udledning. Derudover kan

Side 8

Indsatsområde 1:

Skattereform skal kickstarte

den grønne omstilling

Prisen på varen er en af de mest afgøren-

de faktorer, men i dag er der en begrænset

sammenhæng mellem prisen på varen og dens

klima- og miljøbelastning, genanvendelighed,

holdbarhed og andre forhold med betydning

for klimaet. Med andre ord arbejder markeds-

kræfterne kun i begrænset omfang for at flytte

forbruget i en mere bæredygtig retning. Det

skal der gøres noget ved. Den mest effektive

en reform medvirke til at styre, om der inve-

steres sort eller grønt, og sikre flere grønne

produkter på hylderne. Det er dog vigtigt, at

der hurtigst muligt skabes sikkerhed for, hvor-

dan en afgift og tilsvarende lettelser konkret

vil se ud, så virksomhederne kan indrette sig

derefter hurtigst muligt og ikke tøver med at

investere i grønne løsninger.

GENANVENDT PLAST SKAL FRITAGES

FOR PLASTAFGIFTEN (ANBEFALING 5.8)

I dag forsøger mange virksomheder at øge

genanvendelsen og materialestrømmene, så

både udbuddet og efterspørgslen stiger efter

genanvendte materialer. Men det er en stor

udfordring for sektoren, at der i afgiftsmæssig

forstand ikke er forskel på eksempelvis genan-

vendt og virgin plast. For at fremme cirkulari-

teten yderligere er det vigtigt, at der arbejdes

henimod at sikre differentierede afgifter, som

understøtter den cirkulære økonomi i marke-

det i langt højere grad.

NYT PLASTPARTNERSKAB LANCERER

FÆLLES PRINCIPPER FOR DESIGN AF

EMBALLAGER TIL GENANVENDELSE

(ANBEFALING 5.1 & 5.2)

Som en udløber af plastikhandlingsplanen fra

2018 er erhvervslivet gået sammen i et nyt

plastpartnerskab som led i et sektorsamarbej-

de med Miljøministeriet, der blandt andet skal

sikre ens design af emballager i hele detailsek-

toren, som gør den efterfølgende affaldshånd-

tering enklere og mere cirkulær, samtidigt med

at det understøtter EU’s kommende produ-

centansvar for emballager. Handelssektoren

har allerede aktivt arbejdet med fælles em-

ballageguides, som allerede i dag har påvirket

markedet. De nye principper for design af pla-

stemballager forventes at medføre en markant

større genanvendelse af emballager, hvilket

vil reducere CO

-udledningen fra forbruget af

emballager fremover.

ETABLERING AF ET PARTNERSKAB

FOR BÆREDYGTIGT TØJ OG

TEKSTIL (ANBEFALING 2.1)

Der er et stort uudnyttet potentiale både

for miljøet og erhvervslivet i en bæredygtig

omstilling af den danske tøj- og tekstilbran-

che. Som vurderet i klimapartnerskabsrap-

porten for handlen kan Danmark nedbringe

sin nationale CO

-udledning med 115.200

ton CO

i 2030 ved at genanvende 50 pct. af

alle tekstiler, svarende til en tekstilmængde

på 42.500 ton årligt (2018). Genanvendelse

af tekstiler vil samtidig mindske trækket på

jordens ressourcer, herunder vandforbrug,

pesticid-forbrug mv. I dag genanvendes mindre

end 1 pct. af verdens tekstiler, og et genanven-

delsesmarked for tekstiler er ikke eksisteren-

de. Et genanvendelsesmarked for tekstiler vil

medføre nye jobs i Danmark, ligesom det er

tilfældet på andre genanvendelsesmarkeder

for andre materialer såsom glas, metaller, plast

og pap. Det vil kræve en flerstrenget indsats,

herunder kompetenceløft i virksomhederne

for at sikre et bedre design og materialefor-

brug, bedre indsamling for genbrug og genan-

vendelse og bedre forbrugeradfærd.

Sektoren er i gang med omstillingen og Lifesty-

le & Design Cluster kortlagde således i februar

2021 ca. 50 projekter, der på forskellig vis

arbejder på en omstilling af tekstilbranchen,

både i form af udvikling af nye forretnings-

modeller, materiale- og genanvendelsestek-

Indsatsområde 2: Cirkulært

design og øget genanvendelse

er nøgle til CO

-reduktion

Cirkulært design og øget genanvendelse er

forudsætningen for at minimere materiale-

forbruget og bevare materialerne i kreds-

løb længst muligt og derved også reducere

-udledningen fra eksempelvis udvinding

og forarbejdning af naturressourcer og for-

brænding af affald. Samtidigt medfører det

også CO

-reduktioner som følge af mindre

udvinding og forarbejdning af naturressourcer,

når flere materialer genbruges og genanven-

des. Handelssektoren har allerede gjort en

stor indsats gennem strømlining af materiale-

brug og indsamling. Der er dog fortsat et stort

potentiale for yderligere indsamling, sortering

og genanvendelse af emballager, brugte teks-

tiler, kasseret elektronik, fødevarer og andet

fra handelssektoren. Det vil være til gavn for

miljø og klima, men også en mulighed for at

skabe helt nye industrier og arbejdspladser i

Danmark. Det bør være en fælles målsætning,

at samtlige materialer i produkter og deres

emballage bliver genanvendt. I den forbindelse

er det vigtigt, at den strømlinede sortering er

effektiv og kan øge genanvendelsen.

Side 9

nologier såvel som ansvarlig produktion i

værdikæden. Siden kortlægningen er flere

projekter kommet til blandt andet med afsæt i

de mængder af brugte tekstiler, som forventes

indsamlet fra 2023, samt et akut behov for

skalerbare løsninger for genanvendelse. De

mange initiativer drives af forskellige aktører

med begrænset koordinering, og dermed

er der en risiko for, at Danmark ikke lykkes

med at udvikle et bæredygtigt tekstilforbrug

i et konkurrencedygtigt genanvendelses- og

genbrugsmarked. Dermed vil vi i Danmark ikke

indfri det fulde potentiale for både eksportmu-

ligheder og nye grønne jobs, hvis vi ikke griber

mulighederne nu.

De danske styrkepositioner skal sikres igen-

nem en koordineret og systemisk grøn omstil-

ling af tekstilforbruget gennem oprettelsen af

et Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og Teksti-

ler (PBTT), som blev anbefalet i Klimapartner-

skabet for Handel i 2020. Partnerskabet skal

sikre, at Danmark igangsætter de nødvendige

initiativer, der sikrer en koordineret og syste-

misk omstilling, samt fastsætter nogle ambi-

tiøse målsætninger, som der løbende måles

på. Målsætningerne kan sigte på kompeten-

ceopbygning, design, certificeringer, sorte-

ringsmængder, økonomisk gevinst af import og

eksport, mængden af genbrug og genanven-

delse, CO

-udledninger i transport, herunder

også i e-handlen, mv. Hensynet til SMV’er skal

indtænkes, så de får gode betingelser for en

bæredygtig omstilling.

Taskforce for bæredyg-

tig omstilling af dansk mode og tekstil og grøn

certificering af SMV’er,

som blev nedsat i marts

2021, fik mandat til at kickstarte arbejdet ved

at etablere overblik over initiativer i branchen

og oprette og udmønte en ansøgningspulje til

bæredygtig genstart af tekstilbranchen med

særligt fokus på hjælp til certificering. Taskfor-

cen gennemfører programmer for kompeten-

celøft i branchen i forhold til bæredygtighed.

Klimapartnerskabet foreslår derfor, at part-

nerskabet lanceres og placeres i en faglig og

kompetent netværksorganisation, der allere-

de driver tekstil- og tøjprojekter, og som kan

samle branchen, videnscentre, myndigheder

og andre vigtige interessenter for at sikre en

bæredygtig omstilling og klimavenlig produkti-

on af tekstiler og tøj. Et eksempel på en sådan

netværksorganisation kunne være Lifestyle &

Design Cluster. Det er sektorens vision at gøre

Danmark til et foregangs- og udstillingsland

for bæredygtigt forbrug af tekstiler og tøj,

hvilket er oplagt for en stor tekstilnation som

Danmark, som har mulighederne til at opbygge

de nødvendige kompetencer, den nødvendi-

ge infrastruktur til indsamling for genbrug

og genanvendelse og skabe de nødvendige

højteknologiske løsninger, som der skal til for

at komme i gang i stor skala.

STYRK FORSKNINGEN, VIDEN

OG KOMPETENCER I DESIGN OG

FORBRUG (ANBEFALING 2.2 & 2.3)

Der er også behov for mere forskning, viden

og kompetencer i forhold til, hvordan tekstil-

materialer skal se ud og bruges i samspil med

designfasen, for at understøtte et bæredygtigt

forbrug, hvor tekstilmaterialers holdbarhed

og genanvendelsesmuligheder løftes markant.

Mode- og tekstilbranchen er præget af mangel

på forsknings- og vidensopbygning inden for

cirkularitet og materialeviden i designfasen,

og der er behov for viden og bredere forstå-

else hos både designere og forbrugerne om,

hvordan tekstiler og tøjet bevarer kvaliteten,

holdbarheden og levetiden. Lifestyle & Design

Cluster og en lang række vidensinstitutioner

har i maj 2021 udarbejdet et roadmap for

2030 for blandt andet tekstilbranchen, som

beskriver branchens forsknings- og vidensbe-

hov. For at nå de ambitiøse mål for branchens

grønne omstilling opfordres regeringen til at

understøtte dette roadmap. Handelssektoren

arbejder aktivt sammen for at få løftet de rette

kompetencer ind i de relevante uddannelser

og i virksomhederne.

Indsatsområde 3: Mere

viden og kommunikation

om varernes CO

-aftryk

Handelssektoren består af virksomheder, som

lever af at handle. Som sektor er vi overbevist

om, at vejen til et mere ansvarligt forbrug

af forbrugsvarer ikke går gennem løftede

pegefingre og fjernelse af valgmuligheder hos

forbrugerne. I stedet arbejder sektoren på at

tilbyde forbrugerne markant mere kommu-

nikation om bæredygtige forbrugsmønstre,

så forbrugerne får et mere oplyst grundlag at

handle ud fra, når de handler, og gerne i ind-

købssituationen. Der er allerede flere eksem-

pler på tiltag og konkrete initiativer, og sekto-

Side 10

ren har behov for hjælp fra myndighederne,

så data for klimaaftryk og kommunikationen

bliver ensartet, hvilket vil sikre uafhængighed

og troværdighed.

REGERINGEN SKAL LEVERE

OFFICIELLE OG OFFENTLIGE DATA FOR

KLIMAAFTRYK (ANBEFALING 3.5)

Siden Klimapartnerskabet for Handel afle-

verede sine anbefalinger til regeringen, har

tænketanken CONCITO udviklet den store

klimadatabase med offentligt tilgængelige data

for klimaaftrykket på 500 af de mest almin-

delige fødevarekategorier i Danmark. Det er

data, som alle virksomheder frit kan anvende

til at kommunikere, hvilket flere virksomheder

allerede har gjort.

Virksomhederne efterspørger fælles og

offentligt tilgængelige data for klimaaftryk fra

varer, herunder både fødevarer og andre pro-

dukter, og sektoren er klar til at rykke endnu

mere i forhold til at hjælpe forbrugerne med

flere klimarigtige valg. Derfor er der behov

for, at regeringen tilvejebringer officielle og

offentligt tilgængelige data for klimabelastnin-

gen på en lang række varegrupper i handlen,

herunder også foodservice. Virksomhederne

skal frit kunne anvende data til både at fremme

klimavenlig adfærd hos forbrugerne, men også

i forhold til professionelles indkøb, herunder

offentlige indkøb, så det kan blive et konkur-

renceparameter at tilbyde varer med lavest

mulig klimabelastning til sine kunder. Såfremt

der skabes et tilstrækkeligt solidt datagrund-

lag for klimaaftrykket på forskellige varetyper,

vil dette kunne omsættes til indarbejdning af

klimahensyn i eksisterende mærkningsordnin-

ger eller andre former for klimamærkning og

klimapåstande, som kan bringes i spil i købs-

situationen. Det vil give forbrugerne en reel

mulighed for at handle på et oplyst grundlag.

sen fra januar 2021, som både tager hensyn til

sundhed og klima i danskernes kost og forbrug

af fødevarer. For at understøtte forbrugernes

videre rejse mod et forbrugsmønster med

lavere klimaaftryk er der fortsat behov for en

særlig indsats og oplysningskampagner om

ansvarligt forbrug. Disse indsatser bør blandt

andet inkludere forbrugernes håndtering af tøj

og tekstiler i forbindelse med vask, vedligehol-

delse og reparation for at fremme et forbrug

med lavere klimaaftryk. Der er også behov

for hjælp og vejledning om mulighederne for

genbrug samt vigtigheden af korrekt bortskaf-

felse af kasserede produkter med det formål at

fremme genanvendelse og den cirkulære øko-

nomi. Myndighederne skal stå bag indsatsen

som afsender, men den skal løbende udbredes

til forbrugerne i samarbejde med sektoren.

Det kan både ske i butikker, online, i informa-

tionsmateriale på eller ved produkterne og i

andre relevante sammenhænge, hvor det giver

mening.

BEHOV FOR KLARE RETNINGSLINJER

FOR MILJØ- OG KLIMAPÅSTANDE

(ANBEFALING 3.5)

For at kommunikere sikkert og enslydende

er det afgørende, at der tilvejebringes de

nødvendige ressourcer til Forbrugerombuds-

manden og relevante ressortministerier, så

der hurtigst muligt kan skabes nye og fyldest-

gørende retningslinjer for klimapåstande om

forbrugsvarer, for eksempel fødevarer, som

sektoren handler med. Det vil også gøre det

muligt for myndighederne at føre kontrol og

derved undgå green washing. Retningslinjerne

skal blandt andet sikre krav til begreber som

”bæredygtigt”, ”klimaneutral”, ”lavt klimaaftryk”

og ”reduceret klimaaftryk”, så det giver klarhed

for både virksomheder og forbrugere, hvad

der menes og kræves ved påstande om miljø

og klima for en given vare. Der er i juni 2021

lanceret en ny alliance for klar klimatale, som

flere af sektorens organisationer og virksom-

heder er med i, og som vil tegne rammerne

for den gode klimakommunikation. Dette er

et stort og vigtigt første skridt på vejen. Det

kræver officielle og offentlige data samt brug-

bare retningslinjer fra myndighederne, hvis

alle virksomheder skal kunne kommunikere

om miljø og klima for et givent produkt på en

enslydende og troværdig måde.

AKTIVERING AF FORBRUGERNE

GENNEM OPLYSNINGSKAMPAGNER

(ANBEFALING 3.1)

Handelssektoren er hver dag året rundt i

direkte kontakt med forbrugerne og har

derved en unik position i forhold til at aktivere

forbrugerne. En lang række virksomheder i

handlen har synligt og aktivt bakket op om de

nye officielle klimakostråd fra Fødevarestyrel-

Side 11

BEHOV FOR HJÆLP TIL AT

AFDÆKKE KLIMAAFTRYK VED

IMPORT (ANBEFALING 4.5)

Handelssektoren er aktivt engageret i indivi-

duelle og fælles aktiviteter for at fremme mere

bæredygtige globale værdi- og leverandørkæ-

der. Langt størstedelen af handlens CO

-aftryk

kommer fra leverandørers produktion, og det

er derfor ikke noget, som handelsvirksomhe-

derne direkte selv har kontrol over. Specielt

inden for produkter, som eksempelvis tekstiler,

møbler, elektronik mv., er det yderligere en

udfordring, at mange af produkterne kommer

fra leverandører uden for Europa, herunder

også fra lande, som har mindre ambitiøse

klimamål end EU. Danske virksomheder har

derfor behov for hjælp til at klarlægge varer-

nes klimaaftryk i både scope 1, 2, og 3. Der

er særligt behov for hjælp og vejledning til

SMV’er, men der er også behov for en fælles

platform til udveksling af data mellem virk-

somheder, hvis vi skal sikre dette i stor skala.

For at skabe en øget global effekt skal SMV’er

hjælpes til at dokumentere klimapåvirkningen

af deres indkøbs- og samarbejdsaftaler – også

kaldet scope 3-emissioner. Dette skal gøres

gennem etablering af et dansk, offentligt-pri-

vat initiativ for bæredygtige, globale værdi- og

leverandørkæder, som vil være et videnshub

inden for rammen af Dansk Initiativ for Etisk

Handel (DIEH). Det skal understøtte arbejdet

med at gøre virksomhedernes værdi- og leve-

randørkæder mere bæredygtige og ansvarlige

gennem vidensopbygning, markedsanalyser og

rådgivning. Danske virksomheder vil dermed

rustes til at gentænke deres værdikæder i

lyset af klimaudfordringerne, og et øget fokus

på scope 3-emissioner vil samtidig gøre det

nemmere for forbrugere at gennemskue, om

de virksomheder, de handler med, aktivt ar-

bejder med at reducere klimabelastningen fra

deres leverandører.

sektorens madspild i 2030 og fuld udnyttel-

se af samtlige ressourcer fra overskydende

fødevarer inden bortskaffelse i senest 2035,

så ingen fødevarer må ende i skraldespanden,

hvis de kunne være spist, eller hvis nærings-

stofferne kunne være anvendt på anden vis,

eksempelvis til foder- og biogasproduktion.

Der er i dag stor tilslutning til initiativet

”Danmark mod madspild”, hvor de deltagende

virksomheder har forpligtet sig til at halvere

madspildet i 2030 og årligt fremlægge data for

madspild. Sektoren er således godt på vej til at

nå målet om en halvering af madspildet, som

anslås at medføre CO

-reduktioner svarende

til 45.978 ton CO

e i Danmark, og 183.912

ton, hvis man medregner globale udledninger.

Men der er fortsat et uudnyttet potentiale –

særligt på andre varetyper end fødevarer.

DONATION AF OVERSKYDENDE VARER

SKAL GØRES ENKLERE (ANBEFALING 1.12)

Der er i dag rigtig mange regler, som virk-

somhederne skal forholde sig til, og tilsam-

men besværliggør og fordyrer donationer

af overskydende varer. Myndighederne skal

hjælpe og vejlede virksomheder, der ønsker at

donere, samt modtagerorganisationer mv., så

færre varer går til spilde. Branchen er derfor

imødekommende over for ændringen af udtag-

ningsreglerne, der muliggør, at virksomheder

kan donere varer og betale moms af varernes

værdi på donationstidspunktet i stedet for af

indkøbsprisen. Samtidig er der fortsat behov

for et servicetjek af reglerne og en række re-

gelforenklinger i samarbejde mellem myndig-

heder, erhvervslivet og civilsamfundets orga-

nisationer, så donation af overskydende varer

bliver så enkel og billig som muligt for både

virksomheder og modtagere. I dag arbejder

sektoren på brancheniveau på at undersøge,

hvordan der kan skabes en bedre forretning ud

af at håndtere overskudsvarer. Det skal blandt

andet undersøges, hvor branchen kan påpege

behov for regelforenklinger og finde løsninger

sammen med relevante organisationer og

andre aktører, så succeser som Wefood og Too

Good To Go kan udbredes til flere varetyper

og skabe en bæredygtig markedsøkonomi i

overskudsvarer.

Indsatsområde 4: CO

reduktioner gennem

mindre ressourcespild

Sektoren arbejder allerede i dag kontinuerligt

på at mindske spild for at undgå unødige om-

kostningstab og mindske affaldsstrømme, men

også for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

Med Klimapartnerskabet for Handel blev der

eksempelvis indført et mål om en halvering af

Side 12

Indsatsområde 5: Klimakloge

incitamenter og virkemidler

skal hjælpe sektoren på vej

For at understøtte sektorens indsatser for et

mere bæredygtigt forbrug og produktion af

varer i Danmark er det vigtigt, at regeringen

understøtter dette med de rette incitaments-

strukturer, som bidrager til, at forbruget reelt

omstilles til mere bæredygtige produktions- og

forbrugsmønstre.

GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

SKAL BIDRAGE TIL ØGET UDBUD

OG EFTERSPØRGSEL EFTER

BÆREDYGTIGE VARER (ANBEFALING

2.7 SAMT INDSATSOMRÅDE 7)

En stor og vigtig kunde hos handelsvirksomhe-

derne er den offentlige sektor. Et vigtigt skridt

på vejen er derfor at føre regeringens strategi

for grønne offentlige indkøb ud i livet, så det

private og offentlige forbrug trækker i samme

retning. Den offentlige indkøbsmuskel kan

accelerere indkøb med lavt miljø- og klimaaf-

tryk og dermed skabe volumen (både i forhold

til udbud og efterspørgsel), ligesom det er sket

med det økologiske forbrug, hvor Danmark i

dag er blandt de førende i verden. Der bør ind-

føres konkrete måltal for sænkning af miljø og

klimapåvirkning fra det offentlige forbrug for

eksempel offentlige køkkener, som det allere-

de er sket i Aarhus og Københavns Kommune.

Der kan også i offentlige indkøb stilles krav om

at produkter kan repareres, garanti og levetid,

genanvendelighed samt indføres konkrete

måltal for miljømærker, så handelsvirksomhe-

derne får et tydeligt pejlemærke og en vished

om, hvilke varer der fremover efterspørges af

den offentlige sektor.

INDFØR EN REPARATIONSORDNING

PÅ BLANDT ANDET TEKSTILER

OG ELEKTRISKE PRODUKTER

(ANBEFALING 3.4)

Danmark er et højomkostningsland med høje

lønninger, og det betyder, at udgifterne til at få

repareret produkter ofte bliver så høje, at det

ikke kan betale sig økonomisk. Dansk Erhverv

har gennemført en befolkningsundersøgelse,

der viser, at danskerne synes, det er for dyrt

og besværligt at foretage reparationer af tøj

og elektronik. Derfor skal der være incitamen-

ter, der skaber en markedsøkonomi, som øger

muligheder for reparation af forbrugsvarer,

så det bliver attraktivt for både forbrugere og

virksomheder at få repareret et produkt og

tilbyde det som en service. Der skal skabes

markedsøkonomi i reparation af forbrugsvarer,

så det bliver attraktivt for både forbrugere og

virksomheder at få repareret et produkt og

tilbyde det som en service. En løsning vil være

at indføre en dansk reparationsordning, for

blandt andet tekstiler og elektriske produkter,

som ud over at gavne klimaet vil fremme grøn-

ne jobs i servicesektoren og medføre en øget

forbrugerbevidsthed på kvalitet og reparati-

onsmuligheder.

STOP KONKURRENCESKÆVVRIDNING

MELLEM PRODUKTER OG

SALGSKANALER (ANBEFALING 3.3)

Det er en udfordring for mange handelsvirk-

somheder, at nogle produkter og salgskanaler

ikke møder de samme krav og regler, selvom

virksomhederne opererer inden for samme

branche. Der bør i højere grad sikres lige-

stilling mellem de forskellige salgskanaler og

produktkategorier, så alle møder de samme

krav til eksempelvis klima og miljø. For eksem-

pel varierer kravene til plast og emballager i

dag mellem fysiske butikker og online handel,

ligesom der også er eksempler på manglende

ligestilling mellem plantebaserede fødevarer

og animalske fødevarer, blandt andet i forhold

til afgifter, tilskudsmuligheder og navngivning.

Det er vigtigt, at hele sektoren trækker i sam-

me retning, og at det sker på lige vilkår, hvis de

ambitiøse mål skal indfries.

AMBITIØSE EUROPÆISKE

MILJØMÅLSÆTNINGER KRÆVER

HÅNDHÆVELSE I MEDLEMSLANDENE

(INDSATSOMRÅDE 6)

EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 indebæ-

rer, at der er en lang række initiativer på vej

inden for miljø, klima, fødevarer og bæredyg-

tighed generelt. En væsentlig del af dem skal

fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne

gennem genanvendelse og genbrug i den

cirkulære økonomi. Det er vigtigt, at rege-

ringen og erhvervslivet engagerer sig aktivt

i arbejdet for at bidrage til at finde de bedste

og effektive løsninger og reguleringer. Euro-

pæiske løsninger er nødvendige for at sikre

fair og lige konkurrence, så medlemslandene

ikke konkurrerer på laveste miljøindsats, samt

at regeringer arbejder for at sikre reel hånd-

hævelse for at hindre freeriders, så der ikke

opstår smuthuller i EU, som underminerer

miljømålsætningerne. Et eksempel er de tyske

grænsebutikkers manglende opkrævning af

tysk pant, som har foregået i årevis, endda på

trods af at der ikke er undtagelsesmuligheder

i den tyske pantlovgivning. Sådanne tilfælde

Side 13

skal stoppes og undgås i fremtiden, hvis vi vil

sikre lige konkurrence på tværs af EU og en

fælles stærk miljø- og klimaindsats.

INCITAMENTER SKAL ACCELERERE

IMPLEMENTERINGEN AF PRINCIPPERNE

FOR CIRKULÆR ØKONOMI

(ANBEFALING 6.1, 6.2 & 6.3)

Sammen med det øvrige erhvervsliv, viden-

spersoner og myndighederne har sektoren et

ønske om at gå sammen og udarbejde en hand-

lingsplan for, hvilke incitamenter og regulering

der kan accelerere en bred implementering af

principperne for cirkulær økonomi i tråd med

EU’s Sustainable Products Initiative (SPI), som

har til formål at sikre forbrugerne produkter,

som er mere holdbare og ressourceeffektive,

og kan genbruges, repareres og genanvendes.

Handlingsplanen skal blandt andet sikre øget

ressourceeffektivitet, rene materialestrømme

og øget genbrug og genanvendelse, men også

fokusere på længere levetid og holdbarhed,

reparation og vedligeholdelse samt design til

adskillelse af materialerne. Dette arbejde kan

med fordel lade sig inspirere af samarbejdet

om design-guides for emballager, som i dag

sker i samarbejde med Miljøministeriet. Det

vil således være oplagt at forankre arbejdet i

samme ministerium med inddragelse af andre

relevante ministerier.

Side 14

Regeringens tiltag for

at understøtte sektorens

grønne omstilling

Politiske indsatser mod

70 pct. reduktion

INITIATIVER IMOD MADSPILD

I Danmark genereres ca. 814.000 ton mad-

spild hvert år. Regeringen lancerede i marts

2020, at der fremover afholdes en årlig natio-

nal madspildsdag den 29. september. Datoen

følger FN’s internationale madspildsdag,

International Day of Awareness of Food Loss

and Waste. Formålet er at engagere danskerne

i kampen mod madspild. En lang række aktører

bidrager til at markere dagen og sætte fokus

på, hvordan både børn og voksne, forbrugere

og professionelle kan hjælpe med at mindske

madspild.

Regeringen har afsat penge til en lang ræk-

ke initiativer, der skal mindske madspild. Et

eksempel er Tænketanken ONE/THIRD om

Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab,

som er en selvejende institution under Føde-

vareministeriet, bestående af en selvstændig

bestyrelse og 55 medlemmer fra hele fødeva-

reværdikæden; virksomheder, organisationer,

universiteter og myndigheder samt et sekreta-

riat. Tænketankens overordnede formål er at

sikre, at Danmark er et ”pilot-land”, det vil sige

blandt de førende internationalt med hensyn

til forebyggelse af madspild og fødevaretab,

at sikre en bred forankring af arbejdet med at

forebygge madspild og fødevaretab, og at sikre

fagligt underbyggede indsatser. Tænketanken

driver blandt andet den frivillige aftale Dan-

mark mod Madspild, hvor danske fødevare-

virksomheder forpligter sig til at opgøre deres

madspild, og afrapporterer data til en neutral

tredjepart samt at arbejde for at reducere eget

madspild med 50 pct. inden 2030.

Regeringen har også afsat midler til at gen-

nemføre projektet “Madspildsjægerne 2.0”

i 2021-2022, hvor detailhandelsvirksom-

hederne kan få bistand til at mindske deres

madspild, samt udviklingen af en internationalt

anerkendt standard for opgørelser af ”food

loss” og ”food waste”. Initiativerne er en del af

regeringens

Vækstplan for Handel og Logistik

i Danmark fra januar 2020. Derudover er der

med initiativet om en fællesstatslig fødevare-

politik i

Grønne indkøb for en grønnere fremtid

- strategi for grønne offentlige indkøb

stillet krav

om minimering af madspil.

DE OFFICIELLE KOSTRÅD – GODT

FOR SUNDHED OG KLIMA

Fødevarestyrelsen har lanceret nye kostråd,

der ud over et sundheds- og madkulturelt per-

spektiv også indeholder vejledning om et mere

klimavenligt fødevareforbrug. Da kostrådene

blev lanceret i januar 2021, blev der efterføl-

gende igangsat en kampagne for at udbrede

kendskabet til kostrådene.

Kostrådskampagnen bliver fulgt op med kom-

munikationsindsatser på de sociale medier i

løbet af 2021 samt en række virtuelle forsam-

lingshusarrangementer, hvor klima og kostråd

bliver debatteret. I april 2021 blev der lance-

ret supplerende kostråd til personer over 65

år samt til vegetarer. Ligeledes vil der ultimo

2021 blive lanceret kostråd til professionelle

køkkener.

ALLIANCEN FOR KLAR KLIMATALE

I regi af Grønt Erhvervsforum er der taget

initiativ til at etablere et samarbejdsprojekt om

klimavenlige fødevarer. Fødevareministeriet

arbejder på etablere

Alliancen for klar klima-

tale,

der samler aktørerne i hele værdikæden

fra jord til bord. Deltagerne får på en række

workshops til opgave at udarbejde en fælles

erklæring og et fælles kodeks om klimakom-

munikation om fødevarer.

Side 16

TEKSTILER

For at fremme en bæredygtig omstilling og en

øget eksport af bæredygtig dansk mode og

tekstil er der i 2021 etableret Taskforce for

bæredygtig omstilling af dansk mode og tekstil

og grøn certificering af SMV’er, som består af

repræsentanter fra videns-, klynge- og bran-

cheorganisationer, virksomheder, fagforenin-

ger, en alliance for etisk handel og relevante

myndigheder. Taskforcen skal igangsætte

initiativer på tværs af branchen for at fremme

for eksempel cirkulære forretningsmodeller

og styrke virksomhedernes kompetencer til at

imødekomme de nye krav til bæredygtighed,

herunder målrettet hjælp til SMV’er til at blive

bæredygtighedscertificerede. Taskforcen kan

desuden understøtte mode- og tekstilvirksom-

heders adgang til pilotprojektet

Afklarings- og

testforløb,

der løber til udgangen af 2021. I

pilotprojektet kan grønne tekstilvirksomheder

få afklaring af tvivl om regler og derudover

gøre opmærksom på regulatoriske barrierer

for deres forretningsmodel eller teknologiske

løsninger. Pilotprojektet, skal bidrage til grøn

udvikling i tekstilbranchen ved at grønne teks-

tilvirksomheders tvivl om regler og regulatori-

ske barrierer afklares i samspil med myndighe-

derne. Projektet er en tværministeriel indsats,

der sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.

GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Den offentlige sektor skal være i front i den

grønne omstilling. Derfor har regeringen med

Grønne indkøb for en grønnere fremtid – strategi

for grønne offentlige indkøb

fra oktober 2020

sat en ambitiøs grøn retning for de 380 mia.

kr., som det offentlige køber ind for hvert år.

Strategien skal lægge sporene til en fremtid,

hvor offentlige indkøb har et markant lavere

klimaaftryk og bidrager til de danske klimamål.

I regi af strategien er der igangsat en række

initiativer med henblik på at styrke grønne

offentlige indkøb.

De offentlige indkøberes grønne værktøjskas-

se styrkes ved at revitalisere vidensportalen

Den ansvarlige indkøber

som en samlet digital

indgang for myndigheder med overblik over

den nyeste viden om muligheder, krav og

værktøjer til at understøtte grønne offentlige

indkøb. Initiativet skal gøre det nemmere for

indkøberne at stille relevante grønne krav i

offentlige indkøb.

Regeringen vil dertil gøre det obligatorisk

i forbindelse med statslige indkøb at vælge

et miljømærket produkt eller et produkt,

der lever op til tilsvarende krav for udvalgte

produktgrupper. Regeringen har som mål, at

alle offentlige indkøb skal være miljømærkede

i 2030.

Samtidig vil regeringen gøre det obligatorisk at

anvende totalomkostninger (TCO) som økono-

misk prisparameter i forbindelse med statslige

indkøb, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Kravet vil til at begynde med gælde for de 14

indkøbsområder, hvor der findes officielle red-

skaber til at opgøre totalomkostningerne.

Der er ligeledes igangsat et arbejde med at

udvikle et digitalt TCO-værktøj. Det skal

understøtte fokus på og udbredelsen af, at

indkøb foretages på baggrund af totalomkost-

ningsprincipper, blandt andet ved at indkøbere

på en brugervenlig måde kan udregne

omkostningerne i hele produktets levetid.

Desuden er der igangsat et arbejde med at

standardisere og strukturere grønne produkt-

data i e-handel. Målet er at øge efterspørgslen

efter grønne produkter ved at give leveran-

dører mulighed for at oplyse om produkters

grønne data på en sammenlignelig måde, så

det blandt andet kan fremhæves for indkø-

bere, når der e-handles. Samtidig kan arbej-

det understøtte automatiseret måling af for

eksempel miljømærket indkøb, som i dag er en

manuel og tidskrævende proces, men er bredt

efterspurgt hos blandet andet offentlige myn-

digheder til brug for fastsættelse og opfølg-

ning på politiske måltal. Arbejdet kan desuden

understøtte temaer som for eksempel miljø-

mærket indkøb, cirkulær økonomi, bæredygtig

emballage mv.

KLIMAPÅVIRKNING I

LEVERANDØRKÆDEN SAMT

ANSVARLIG IMPORT

Når Danmark ønsker at bidrage til at indfri

FN’s Verdensmål, må vi sætte fokus på vores

import af varer og på danske virksomheders

værdi- og forsyningskæder. Omstillingen af

værdikæderne skal være grøn og social, det

vil sige både reducere CO

-udledninger og

miljøpåvirkning, men samtidig sikre menneske-

og arbejdstagerrettigheder. I regi af rege-

Side 17

ringens handlingsplan for FN’s Verdensmål

afsættes der midler til styrket rådgivning om

bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder.

Der vil både være tale om styrket rådgivning i

Danmark med udgangspunkt i en vejlednings-

indsats i Erhvervsstyrelsen og på relevante

markeder uden for EU, hvor der i Udenrigs-

ministeriet opbygges rådgivningskapacitet på

relevante markeder i Asien, Latinamerika og

Afrika. Formålet er at hjælpe danske virksom-

heder i gang med due diligence-processer,

der identificerer risici for krænkelser lokalt og

globalt i værdikæden. Der vil være et særligt

fokus på arbejdstagerforhold og understøt-

telse af, at danske virksomheder lever op til

blandt andet FN’s og OECD’s retningslinjer.

Indsatsen skal desuden hjælpe virksomheder

med at opnå mere bæredygtige og socialt

ansvarlige værdikæder.

DOKUMENTATION OG

RAPPORTERING AF KLIMAAFTRYK

Forbrugere, virksomheder, investorer og EU

efterspørger i stadig højere grad, at virksom-

heder skal kunne dokumentere deres klima-

aftryk. I regi af regeringens handlingsplan for

FN’s Verdensmål afsættes der derfor midler til

at videreudvikle og opdatere Klimakompasset,

så virksomheder har adgang til et tidssvarende

værktøj til CO

-beregning samt bedre vejled-

ning og opdaterede emissionsfaktorer, hvor

virksomheder kan estimere såvel deres direkte

udledninger og indirekte udledninger fra vær-

dikæden (scope 1, 2 og 3). Klimakompasset er

et brugervenligt værktøj, som virksomheder

kan benytte til at dokumentere og opgøre

deres klimaaftryk på en transparent, standar-

diseret og troværdig måde som grundlag for at

igangsætte CO

-reducerende tiltag.

I regi af regeringens handlingsplan for FN’s

verdensmål afsættes der endvidere midler til

styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse

klimamål i de globale værdikæder. Indsatsen

skal bidrage til den grønne omstilling af er-

hvervslivet ved blandt andet at understøtte

virksomheder i at rapportere nøgletal og i

relevant omfang fastsætte måltal for CO

e med

fokus på udledninger i virksomhedens værdikæ-

de. Indsatsen skal endvidere gøre rapporterin-

gen heraf mere ensartet og lettere tilgængelig.

KLIMAPLAN FOR EN GRØN

AFFALDSSEKTOR OG

CIRKULÆR ØKONOMI

Med den politiske aftale om klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi som

blev indgået 16. juni 2020, blev regeringen,

Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten

, Det Konservative Folke-

parti, Liberal Alliance og Alternativet enige om,

at affaldssektoren skal bidrage til indfrielsen af

klimalovens ambitiøse mål om at reducere de

nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i

2030 i forhold til 1990.

Med klimaplanens initiativer forventes de

nationale CO

e-udledninger at blive reduceret

med ca. 0,7 mio. ton i 2030 ved blandt andet at

reducere forbrændingskapaciteten, udsortere

mere plast til genanvendelse samt at reducere

affaldsmængderne.

Med klimaplanen blev der truffet beslutning

om at skabe en øget og strømlinet indsamling

af både husholdningernes og erhvervslivets

affald. Fremover skal kommunerne sortere og

indsamle husholdningernes affald ensartet i

hele landet, så der sikres større og mere ens-

artede affaldsmængder, der giver grundlag for

øget genanvendelse i høj kvalitet. Med aftalen

er det også besluttet, at kommunerne skal

udbyde behandlingen af det genanvendelige

husholdningsaffald, herunder også sortering.

Det blev derudover besluttet, at den nationale

implementering af det udvidede producentan-

svar for emballage skal aftales og besluttes i

2021. Det betyder, at producenterne frem-

over skal bære omkostningerne for affalds-

håndteringen af emballageaffaldet. Som følge

af direktivkrav skal producenternes omkost-

ninger miljøgradueres, hvilket har til formål at

give producenterne økonomisk incitament til

at designe emballage til genanvendelse.

Initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssek-

tor og cirkulær økonomi berører flere af fokus-

områderne og anbefalingerne fra Klimapart-

nerskabet for Handel. For flere oplysninger se

Sektorkøreplan for Klimapartnerskab for affald,

vand og cirkulær økonomi.

EL har meldt sig ud af aftalen 26. marts 2021.

Side 18

GRØN FORSKNING

Regeringen løftede med finansloven for

2021 investeringerne i grøn forskning på det

statslige forskningsbudget til det hidtil højeste

niveau på 2,7 mia. kr.

Herudover har regeringen med

Grøn Forsk-

ningsstrategi

(september 2020) sat en klar

retning for grøn forskning, innovation og ud-

vikling af grønne løsninger. Strategien sætter

fokus på de centrale forskningsmæssige behov

og potentialer samt erhvervsmæssige styrke-

positioner i forhold til den grønne omstilling

som et samlet grundlag for fremtidige inve-

steringer. Strategien udpeger blandet andet

fire konkrete grønne missioner med et særligt

potentiale i forhold til grøn omstilling.

Med afsæt i

Grøn Forskningsstrategi

blev der i

forbindelse med aftalen om fordeling af forsk-

ningsreserven for 2021 (oktober 2020) bl.a.

prioriteret 700 mio. kr. til følgende grønne mis-

sioner: 1) Fangst og lagring eller anvendelse

af CO

, 2) Grønne brændstoffer til transport

og industri (Power-to-X), 3) Klima- og miljø-

venligt landbrug og fødevareproduktion og

4) Cirkulær økonomi med fokus på plastik og

tekstiler. De grønne missioner skal udføres af

grønne forsknings- og innovationspartnerska-

ber, der på tværs af værdikæden fra forskning

til demonstration/udvikling samler relevante

aktører fra erhvervsliv, forskning og myndig-

heder. Danmarks Innovationsfond er ansvarlig

for etableringen af de grønne forsknings- og

innovationspartnerskaber, der forventes etab-

leret inden udgangen af 2021.

INTERNATIONALE INDSATSER

Regeringen har udarbejdet en række globale

strategier og handlingsplaner, der blandt andet

bidrager til at understøtte handelssektorens

grønne omstilling med globalt fokus på bæ-

redygtig import og grønning af værdikæder.

Herunder blandt andet regeringens langsigte-

de strategi for global klimaindsats, der aner-

kender betydningen af danske virksomheders

indsats for at integrere bæredygtighed i deres

værdikæder samt eksport af grønne løsninger

for Danmarks samlede globale indsats, samt

den nye udviklingspolitiske strategi, der med

et bredt politisk flertal fastlægger, at Danmark

blandt andet vil sikre afskovningsfrie værdi-

kæder og styrke grønne værdikæder. Hertil

kommer den nationale handlingsplan for FN’s

Verdensmål, der fremsætter en række poli-

cy-initiativer blandet andet inden for bære-

dygtig og ansvarlig import og grønne værdikæ-

der, bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og

eksport. Regeringen vil herudover fremlægge

en handlingsplan mod afskovning, som skal

understøtte, at Danmark og danske aktører

bidrager aktivt til at beskytte og genoprette

verdens skove, blandt andet gennem indsatser

rettet mod væsentlige producent- og forbru-

gerlande.

Som et led i

Aftale om genstart af dansk eksport

er der med blandt andet afsæt i anbefalin-

ger fra klimapartnerskaberne og regeringens

genstartsteams iværksat en række indsat-

ser, herunder øges rådgivningskapaciteten

inden for robuste, grønne og bæredygtige

værdikæder på de danske repræsentationer

ligesom toldteknisk rådgivning på området

også styrkes. Derudover arbejder regeringen

for en åben, fair og bæredygtig handelspolitik,

herunder for at fremme global anvendelse af

frivillige grønne standarder og mærkningsord-

ninger som en del af EU’s handelspolitik.

GRØN SKATTEREFORM

Regeringen har den 8. december 2020 indgået

aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Fol-

keparti og Det Konservative Folkeparti om en

aftale om grøn skattereform. Med aftalen blev

det blandt andet aftalt at forhøje energiafgif-

ten på fossile brændsler for erhverv med 6 kr.

pr. gigajoule frem mod 2025. Det skønnes at

indebære en CO

-reduktion på 0,5 mio. tons i

2030. Samtidig giver aftalen danske virksom-

heder mulighed for at investere i den grønne

omstilling og skabe danske arbejdspladser.

Med aftalen er der oprettet et investerings-

vindue, som skal understøtte grønne investe-

ringer, samtidig med at der bliver gennemført

en række erhvervspolitiske lempelser. I alt un-

derstøttes virksomhedernes grønne omstilling

med 6 mia. kr. i 2021-2025.

Desuden er det aftalt, at en ekspertgruppe skal

komme med forslag til en ensartet CO

e-re-

gulering, herunder en ensartet CO

-afgift.

Ekspertgruppen forventes at komme med de-

res delrapport ultimo 2021 og endelig afrap-

portering ultimo 2022. Første delrapport skal

skitsere en model for omlægning af energiaf-

gifterne til en mere direkte afgift på CO

samt

modeller for udvidelse af afgiftsgrundlaget til

Side 19

relativt veldefinerede områder, herunder fx

olie- og gasindvinding.

Ekspertgruppen skal,

jf. kommissoriet for eks-

pertgruppen,

udarbejde forskellige scenarier,

der bidrager væsentligt til 70 pct.-målsætnin-

gen, herunder levere modeller for en mere ens-

artet CO

e-afgift og pege på hensigtsmæssige

kompensations- og tilbageføringsmekanismer.

En ensartet afgift kan ikke gennemføres som

en ”snuptagsløsning” – og det er afgørende

for regeringen, at den grønne omstilling sker

i overensstemmelse med Klimalovens prin-

cipper, og dermed går hånd i hånd med bl.a.

vækst, beskæftigelse og den sociale balance.

GRØN OMSTILLING AF VEJTRANSPORTEN

Regeringen har den 4. december 2020 indgået

aftale med RV, SF og EL om en grøn omstilling

af vejtransporten. Det er en ambitiøs aftale,

der forventes at medføre 775.000 grønne

biler i 2030 og en CO

-reduktion på 1 mio. ton

i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030. Salget af grønne

biler er allerede i år steget markant. I første

halvår af 2021 er over hver fjerde nyregistre-

rede bil en grøn bil, mens det i samme periode

sidste år blot var knap hver tiende. Der blev

således i første halvår af 2021 solgt flere plug-

in hybridbiler end dieselbiler.

Det er ambitionen at få 1 mio. grønne biler på

vejene i 2030. Regeringen og aftalepartierne

gør derfor status i 2025 og drøfter initiativer,

der kan indfri ambitionen om 1 mio. grønne

biler samt konkrete tiltag, der kan tilvejebringe

den nødvendige finansiering.

Side 20

Bilag

Status på opfølgningen på

klimapartnerskabets anbefalinger

INDSATSOMRÅDE 1: MADSPIL

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

1.1

1.2

1.3

Tilslutning til vision og konkret reduktionsmål for madspild

Styrket forbrugeroplysning

Madspild og klimavenligt forbrug som en del af (handels) uddan-

nelserne

Status

Branchen har tilsluttet sig gennem Klimapartnerskabet.

Mange detailvirksomheder har bidraget til for eksempel Klimako-

strådene og promoveret mindre klimabelastende varer.

Dansk Erhverv og HK Handel har aftalt at sætte fokus på bæ-

redygtighed i uddannelserne og er i gang med at analysere på

behovene for justeringer og nyudvikling i såvel grunduddannelse

og efteruddannelse på det faglærte område.

I regi af efteruddannelsesudvalget HAKL analyseres behovene for

udvikling af nye kurser inden for bæredygtighed. Der er allerede

nu udviklet et kursus i bæredygtigt indkøb inden for B2B Handel.

1.4

Kortlægning af muligheder for videre forarbejdning af fødevarer

tæt på udløb

En række virksomheder har påbegyndt projekter, hvor fødevarer,

der tidligere blev kasseret, forarbejdes til nye produkter.

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

1.5

Mere risikobaserede tilbagetrækninger og tilbagekaldelser

Status

Fødevarestyrelsen har opdateret tilbagetrækningsvejledningen i

februar 2021, så virksomheder skal tænke proportionelt i forhold

til alvorlighed og omfang, så forbrugersikkerheden bliver opret-

holdt, og samtidig er de interne procedurer opdateret.

Udestår.

I regi af regeringens strategi Grønne indkøb for en grøn fremtid –

strategi for grønne offentlige indkøb blev det besluttet at indføre

krav om, at leverandører til statslige kantiner skal minimere mad-

spild fra kantinedrift samt udføre en som minimum årlig måling

og afrapportering af madspild. Kravet blev indført i den statslige

budgetvejledning for 2021, hvor kravet skal stilles ved førstkom-

mende lejlighed.

Derudover er der en igangværende kortlægning af Roskilde

Universitet, i samarbejde med København Kommune og Hørkram,

af præcist hvilke faktorer i de offentlige udbud der forårsager

madspild. De første resultater forventes i 2022.

1.8

1.9

Oprettelse af national madspildspulje

Én samlet vejledning for donation af fødevarer

Udestår.

Tænketanken ONE\THIRD, der fokuser på at bekæmpe madspild,

har igangsat udarbejdelsen af en samlet vejledning om donation

af fødevarer. Herefter tages der stilling til, hvad der skal til, for at

vejledningen eventuelt kan inddrages i fødevarekontrollen.

1.6

1.7

Fitnesscheck af EU’s handelsnormer og mærkningsregler

Større fleksibilitet i udbud

Side 21

1.10

1.11

Gratis og mere agil vejledning fra Fødevarestyrelsen til nonprofit

aktører

Enklere regler for sporbarhed og registrering ved donation

Indgår som forslag til initiativ i Klimahandlingsplanens adfærds-

spor.

De generelle EU-regler om sporbarhed findes i fødevareforord-

ningen. EU-Kommissionen har i oktober 2017 offentliggjort en

guide om donation af fødevarer. I guiden er det slået fast, at krave-

ne til sporbarhed gælder, uanset om fødevarerne er doneret eller

på anden måde markedsført. Hensynet med sporbarhedsreglerne

er at kunne sikre en effektiv og hurtig tilbagetrækning eller tilba-

gekaldelse af usikre fødevarer. Dette beskyttelseshensyn gælder

dermed uanset, om fødevarerne er solgt eller doneret.

EU-reglerne giver ikke mulighed for, at Danmark kan dispense-

re fra kravet om sporbarhed i relation til donerede fødevarer.

Fødevarestyrelsen vurderer gerne modeller fra virksomheder,

der ønsker at donere varer, og som vil se på, hvordan reglerne kan

overholdes, men på en enkel måde.

1.12

Enklere administration af moms ved donationer

Virksomheder, herunder detailbutikker, kan afhænde varer både

ved salg og ved donation. Administration af moms ved salg følger

den daglige administration af momsreglerne, mens donation kræ-

ver lidt ekstra administration, da der ikke skal betales almindelig

salgsmoms, men udtagningsmoms. Virksomheder bør overveje,

om salg eller donation er mest hensigtsmæssig for dem.

Ved salg beregnes moms af den konkrete salgspris for varen. Ved

salg af overskudsvarer kan denne pris være lav. For eksempel vil

prisen for fødevarer med beskadiget emballage, eller som er tæt

på sidste salgsdato, ofte være lav og nærmest symbolsk, hvor-

med momsen også er beskeden. For at lette de administrative

byrder for butikkerne, kan butikkerne sælge overskudsvarer til

en enhedspris, for eksempel. pr. kg/ton fødevarer, hvilket letter

byrderne ved momsafregningen yderligere.

Ved donation blev udtagningsreglerne ændret fra den 1. juli 2021,

hvilket betyder, at virksomheder kan donere varer og betale moms

af varernes værdi på donationstidspunktet i stedet for af varens

oprindelige indkøbspris. Dette gælder også, hvis butikker donerer

direkte til deres kunder. Om denne restværdi i konkrete tilfælde

vil være større eller mindre end den pris, de hidtil har solgt varen

for, vil afhænge af varen og den stand den er i på donationstids-

punktet. Umiddelbart kan værdien dog ikke være 0 kr., da en helt

værdiløs vare ikke bør kunne afsættes på nogen måde.

1.13

Godtgørelse af afgifter bør være administrativt lettere

Fra 1. januar 2020 kan organisationer mv., der er godkendt efter

ligningslovens § 8 A, hvis formål helt eller delvist er at foretage hu-

manitært hjælpearbejde, søge om godtgørelse af punktafgifter på

visse varer. Der er tale om chokolade- og sukkervarer, kaffe og is,

mens ordningen ikke kan omfatte de EU-harmoniserede afgifter

på spiritus, øl, vin og tobak.

For at undgå, at der opstår et parallelt marked for salg af varer

uden punktafgift, blev ordningen begrænset til at omfatte varer,

som doneres af organisationerne m.v. til forbrugerne af varer-

ne – for eksempel. i form af nødhjælp, julehjælp og forbrug på

herberger og i varmestuer. Derfor kan ordningen ikke bruges i

forbindelse med varer, der sælges i organisationernes butikker, og

som de dermed modtager betaling for.

For endvidere at sikre, at Skatteforvaltningen kan kontrollere

varernes anvendelse, er der visse krav til dokumentation og regn-

skab. Det er Skatteministeriets vurdering, at disse krav kun giver

mindre administrative byrder.

Der kan ansøges om godtgørelse én gang årligt, og første gang

senest den 1. juli 2021 for afgifter i 2020.

Skatteministeriet vil efterfølgende vurdere, om denne første

ansøgningsrunde giver anledning til en evaluering af ordningen.

Side 22

1.14

1.15

1.16

Offentligt-private partnerskaber målrettet madspild

Indfør en national madspildsuge

Service-tjek af holdbarhedsdatoer og krav til restholdbarhed

Tænketanken ONE\THIRD, der fokuser på at bekæmpe madspild,

er finansieret til og med 2022 på finansloven.

Regeringen indførte i 2020 en national madspildsdag, som afvikles

den 29 september.

Datomærkningerne er sat til revision under Kommissionens Farm

2 Fork strategi. Tidsrammen er udgangen af 2022. De indledende

skridt er taget og en indledende konsekvensanalyse har været i

høring.

Indgår som forslag til initiativ i Klimahandlingsplanens adfærds-

spor.

Udestår.

Grøn Forskningsstrategi fra september 2020 kortlægger de

centrale forskningsmæssige behov og potentialer i relation til

den grønne omstilling inden for en række temaer. Madspild er

adresseret under temaet ”Bæredygtig adfærd og samfundsmæs-

sige konsekvenser”. I forbindelse med aftalen om fordeling af

forskningsreserven for 2021 blev der bevilliget 469 mio. kr. til

Innovationsfonden til forskning, teknologiudvikling og innovation

inden for blandt andet. den grønne forskningsstrategis temaer.

Der er igangsat to analyser af henholdsvis forbrugeradfærd ved

madspild og potentialer fore reduktion af madspild og bedre

udnyttelse af sidestrømme og restprodukter. Analyserne er

finansieret via Fødevareministeriets aftale om forskningsbaseret

myndighedsbetjening med Aarhus Universitet.

1.17

1.18

1.19

1.20

Indsamling af data

Tættere samarbejde mellem myndigheder

Task Force til forebyggelse og upcycling af madspild

Mere forskning i forebyggelse af madspild

1.21

Madaffald til biogas

Jf. affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne senest den 1. juli

2021 etablere en indsamlingsordning som henteordning for

madaffald samt sikre en høj reel genanvendelse af det indsam-

lede madaffald. Madaffald tæller som genanvendt, såfremt det

undergår en anaerob (kompostering) eller aerob (bioforgasning)

behandling og derefter udbringes på jorden.

INDSATSOMRÅDE 2: TEKSTILER

Fælles anbefalinger

Anbefaling

Status

Aftale om Genstart af dansk eksport (oktober, 2020):

Der er afsat 10 mio. kr. til Taskforce for bæredygtig omstilling af

dansk mode og tekstil og grøn certificering af SMV’er for at sikre

omstilling til et mere bæredygtigt forbrug af tøj og tekstiler. Med

taskforcen igangsættes initiativer på tværs af branchen for at

fremme for eksempel cirkulære forretningsmodeller og styrke

virksomhedernes kompetencer til at imødekomme de nye krav til

bæredygtighed, herunder målrettet hjælp til SMV’er til at blive

bæredygtighedscertificeret. Taskforcen kan desuden understøtte

mode- og tekstilvirksomheders adgang til afprøvning, udvikling og

implementering af nye løsninger og forretningsmodeller.

Dansk Erhverv arbejder på at få partnerskabet op at stå og bistår

samarbejdet, når det sker.

2.1

Etablering af Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT)

Side 23

2.2

Styrk de eksisterende designuddannelser

Det fremgår af Grøn Forskningsstrategi, at regeringen vil sætte

fokus på, hvordan sammenhængen mellem de videregående ud-

dannelser og den grønne omstilling kan understøttes og styrkes.

Uddannelses- og forskningsministeren har endvidere i forbindelse

med genforhandling af de strategiske rammekontrakter (for 2022-

2025) opfordret alle videregående uddannelsesinstitutioner til

at tydeliggøre deres mål og ambitioner for at adressere centrale

samfundsmæssige udfordringer, herunder grøn omstilling.

Med afsæt i Grøn Forskningsstrategi (september 2020) blev der

herudover i forbindelse med aftalen om fordeling af forsknings-

reserven for 2021 blandt andet prioriteret 700 mio. kr. til fire

grønne missioner, herunder missionen Cirkulær økonomi med

fokus på plastik og tekstiler, der skal fremme cirkulær økonomi

gennem udvikling af løsninger til at forbedre ressourceeffektivi-

teten, mindske mængden af affald, øge mængden og kvaliteten

af genanvendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra

produkter. Missionen kan blandt andet fokusere på udvikling af

nye løsninger til mere bæredygtigt design.

Derudover arbejder Dansk Erhverv og DM&T fortsat sammen på

at få løftet de rette kompetencer ind i de relevante uddannelser

og i virksomhederne.

2.3

Øgede designkompetencer på virksomheder

Det fremgår af Grøn Forskningsstrategi, at regeringen vil sætte

fokus på, hvordan sammenhængen mellem de videregående ud-

dannelser og den grønne omstilling kan understøttes og styrkes.

Uddannelses- og forskningsministeren har endvidere i forbindelse

med genforhandling af de strategiske rammekontrakter (for 2022-

2025) opfordret alle videregående uddannelsesinstitutioner til

at tydeliggøre deres mål og ambitioner for at adressere centrale

samfundsmæssige udfordringer, herunder grøn omstilling.

Med afsæt i Grøn Forskningsstrategi (september 2020) blev der

herudover i forbindelse med. aftalen om fordeling af forskningsre-

serven for 2021 blandt andet prioriteret 700 mio. kr. til fire grøn-

ne missioner, herunder missionen Cirkulær økonomi med fokus

på plastik og tekstiler, der skal fremme cirkulær økonomi gennem

udvikling af løsninger til at forbedre ressourceeffektiviteten,

mindske mængden af affald, øge mængden og kvaliteten af genan-

vendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra produkter.

Missionen kan blandt andet fokusere på udvikling af nye løsninger

til mere bæredygtigt design. De grønne missioner skal udføres af

grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, der på tværs af

værdikæden samler relevante aktører fra erhvervsliv, forskning

og myndigheder.

Derudover er der nedsat et genstartsteam målrettet tekstilbran-

chen som følge af COVID-19, som ud over økonomisk genrejsning

af økonomien også har bæredygtighed som et fokusområde.

Der er også en igangværende høring af et roadmap for EU’s teks-

tilstrategi. Formålet er at sikre cirkularitet, levetids-forlængelse

og nedbringelse af forbrug.

Revision af EU’s eco-design-direktiv ventes at komme i høring i

nærmeste fremtid med henblik på bedre holdbar og genanvendel-

se af materialer.

Side 24

2.4

Udvikling af cirkulære økonomiske tiltag og nye forretningsmo-

deller

Fordeling af forskningsreserven samt midler fra reserven til

genstart af dansk økonomi samt særlige udfordringer afledt af

COVID-19 i 2021 mv (oktober, 2020) og Aftale om Genstart af

dansk eksport (oktober, 2020): Der er afsat 700 mio. kr. til fire

forskningsmissioner i forskningsreserven i 2021, hvoraf cirkulær

økonomi med fokus på plastik og tekstiler er én af missionerne

som blandt andet skal bidrage til at fremme cirkulær økonomi

og løsninger. Det kan for eksempel omfatte ændret design og

produktionsmetoder samt ændrede forbrugsformer. Desuden skal

Taskforce for bæredygtig omstilling af dansk mode og tekstil og

grøn certificering af SMV’er blandt andet igangsætte initiativer på

tværs af branchen for at fremme cirkulære forretningsmodeller

og styrke virksomhedernes kompetencer til at imødekomme de

nye krav til bæredygtighed, herunder målrettet hjælp til SMV’er til

at blive omfattet af grøn certificering.

Derudover har Dansk Erhverv nedsat et netværk for virksomhe-

der, der skal arbejde med cirkulær økonomi og ny forretningsmo-

deller.

2.5

Gennemfør informationskampagner der fremmer klimavenligt

forbrug af tøj og tekstiler

Dansk Erhverv støtter og tilbyder kurser til sine medlemmer

og brancher, hvordan man kortlægger miljø og klimarelevante

certificeringsordninger og mærker til konkrete produktområder.

I efteråret afholdes kursus for tekstilvirksomheder. Der er god

efterspørgsel for denne kompetenceopbygning, som sigter på at

kunne give forbrugere relevant grøn kommunikation om mere

bæredygtige tekstiler.

For at flere virksomheder kan leve op til krav om grønne offentlige

indkøb, blandt andet inden for tekstiler styrkes vejlednings- og

rådgivningsindsatsen over for SMV’er, der ønsker at reducere og

dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med miljømærker

og standarder. Erhvervsstyrelsen igangsætter en indsats i regi af

erhvervshusene med inddragelse af blandt andet Dansk Standard

og Miljømærkning Danmark.

2.6

Vurder mulighed for reparationsfradrag for at udvikle servicejobs,

der reparerer

Det er et afgørende hensyn bag BoligJobordningen, at den

er relativt nem at administrere for borgere, virksomheder og

myndigheder. En udvidelse af BoligJobordningen til at inkludere

reparationer af for eksempel tøj vil komplicere ordningen og være

forbundet med betydelige afgrænsningsproblemer i forhold til den

fradragsberettigede ydelse. Reparation af tøj mv. vil i modsætning

til BoligJobordningens nuværende fradragsberettigede ydelser

typisk ikke udføres i hjemmet. Det vurderes, at der i vidt omfang

vil være tale om udgifter, som også ville være afholdt uden fradrag.

Reparationsfradrag vurderes derfor at indebære et betydeligt

støttespild.

Side 25

2.7

Indfør målsætninger for det offentlige indkøb og styrk indkøbs-

netværk i hele Danmark

Regeringen har med strategien ”Grønne indkøb for en grøn

fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb” ønsket at sætte et

ambitiøst og realistisk klimareduktionsmål. I strategien er Klima-

partnerskaberne ønske om en central aktør imødegået ved at styr-

ke Sekretariat for Grønne Indkøb, der i dag betjener Partnerskab

for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) og Forum for Bæredygtige

Indkøb. Styrkelsen skal sikre øget koordinering mellem centrale

aktører på området, og betyder, at sekretariatet fremover bliver

hovedindgang for vejledning og rådgivning af både leverandører

og offentlige indkøbere om grønne offentlige indkøb.

Specifikt inden for tekstiler etablerer regeringen et partnerskab

mellem offentlige institutioner for at undersøge, hvordan det

offentlige tekstilforbrug kan blive grønnere. Partnerskabet skal

komme med anbefalinger til nye krav, indkøbsmodeller eller

lignende i slutningen af 2021.

Med strategien er det dertil besluttet, at revitalisere hjemmesiden

”Den ansvarlige indkøber”, hvor ordregivere kan finde konkrete

krav, som kan stilles i indkøbet af forskellige produkt- og ydelses-

grupper.

Sidst vil regeringen indføre krav, der gør det obligatorisk at vælge

et miljømærket produkt eller et produkt, der lever op til tilsva-

rende krav for udvalgte produktgrupper. Regeringen har som

mål, at alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030. Den

samlede opfølgning på implementeringen af strategien sker i en

implementeringsgruppe under FM/ØS.

Handelsbranchen afventer implementering af strategien og re-

duktionsmål forud for indførsel af målsætninger. Der er igangsat

initiativer fra branchens side for styrket indkøbsnetværk i forlæn-

gelse af strategien for grønne indkøb.

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

2.8

Branchen beskriver model for indsamling og sortering af tekstiler

Status

Dansk Erhverv har bidraget til Miljøministeriets beskrivelser af

sorteringskriterier, og Dansk Erhverv har sagt ja til at deltage i

Partnerskab om Tekstilaffald, som skal håndtere en udbygning af

genanvendelsesanlæg i takt med en øget indsamling.

Dansk Erhverv er repræsenteret i genstart-taskforcen for teksti-

ler via brancheforeningen WEAR som er tilknyttet Dansk Erhverv.

Samarbejde med LDC om forretningsudvikling for virksomheder,

der fremmer cirkularitet af tekstiler

Dansk Erhverv har haft indledende drøftelser med 2 internati-

onale mærkeorganisationer om, hvordan deres standarder kan

inddrage klimakrav, herunder transport.

I regi af Forum for Bæredygtigt indkøb og i samarbejde med

Miljøstyrelsen og SKI er der udviklet en vejledning til private og

offentlige indkøbere for, hvordan de skal vælge certificeringer og

mærker. Vejledning anviser også, hvordan man skal vælge mærker

med klimakrav.

2.11

Der udvikles dogmeregler for klimavenlig transport

I samarbejde med Region Hovedstaden og den Europæiske Inve-

steringsbank har Dansk Erhverv startet projektet “Green Mile”

der samler transportleverandører og -købere, for at opsætte et

bedre samarbejde for klimavenlig varelevering.

Dansk Erhverv har sagt ja til at bidrage til Miljøministeriets infor-

mationskampagne til brugere af affaldssystemerne.

2.9

Branchen anbefaler tiltag for at nedbringe tekstilspild

2.10

Certificeringsordninger og standarder med relevante klimakrav

skal kortlægges og anbefales

2.12

Informationskampagner der fremmer effektiv transport af tøj og

tekstiler i branchen

Side 26

2.13

Brug af teknologi for at nedbringe transportbelastning fra retur-

varer

Der ligger fortsat et uforløst potentiale i en øget digital flåde-

styring. Der mangler viden og forskning på området, der kan

belyse klimaeffekten af last-mile varelevering og returvarer via

pakkeshop kontra privatlevering hjem til døren, samt hvordan

området kan effektiviseres mere – ikke mindst i forhold til levering

i landområder.

Vil blive drøftet med DM&T. Drøftelsen er udskudt grundet

COVID-19.

2.14

Brug af 3D-teknologi i designfasen for at nedbringe transportbe-

lastningen

Anbefalinger til regeringen

Anbefalinger

2.15

Gennemføre ensartet sortering i alle kommuner

Status

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020):

Med klimaplanen blev der truffet beslutning

om at skabe en øget og strømlinet indsamling

af både husholdningernes og erhvervslivets

affald. Fremover skal kommunerne sortere og

indsamle husholdningernes affald ensartet i

hele landet, så der sikres større og mere ensartede affaldsmæng-

der, der giver grundlag for

øget genanvendelse i høj kvalitet.

2.16

De officielle miljømærker Svanen og Blomsten skal udvikle rele-

vante klimakrav

Miljømærkerne Svanen og Blomsten er livscyklusbaserede og

indeholder allerede relevante klimakrav i de faser af produktets

livscyklus, hvor klimaet påvirkes, og hvor der kan stilles et klima-

krav, der kan dokumenteres. I stedet for nye klimakrav er der en

indsats om at kommunikere miljømærkernes klimakrav. Denne

opgave udfører Miljømærkning Danmark.

For at understøtte at flere virksomheder kan leve op til krav om

miljømærkede offentlige indkøb, styrkes vejledningsindsatsen

over for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at reduce-

re og dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med miljø-

mærker og grønne standarder.

2.17

Etabler incitamenter, der fremmer import af bæredygtige tekstiler

Der er i regi af regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål fra

juni 2021 afsat midler til styrket rådgivning om bæredygtige og

socialt ansvarlige værdikæder med udgangspunkt i en vejled-

ningsindsats i Erhvervsstyrelsen.

Regeringen forventer at afsætte 30,0 mio. kr. til en indsats

rettet mod CO

-reduktioner og fremme af biodiversitet i globale

leverandørkæder med fokus på traditionelt set afskovningstunge

landbrugsvarer (særligt soja- og palmeolie) i udviklingslande og

vækstøkonomier. Endvidere forventer regeringen at afsætte

80 mio. kr. til en fireårig fortsættelse af partnerskabet med The

Sustainable Trade Initiative (IDH). IDH’s overordnede formål

er at understøtte internationale virksomheders engagement i

indfrielsen af FN’s Verdensmål og Parisaftalen. Partnerskabet vil

fokusere på virksomhedernes samfundsansvar i forhold at sikre

en grøn og mere socialt retfærdig omstilling af handlen, herunder

i de traditionelt set afskovningstunge værdi- og leverandørkæder,

som for eksempel soja, palmeolie, kaffe, te og kakao.

2.18

Undersøg, om programmer for udviklingsbistand kan fremme

klimavenlig produktion

Side 27

INDSATSOMRÅDE 3: FORBRUGERKOMMUNIKATION

Fælles anbefalinger

Anbefaling

3.1

Partnerskabet for fælles klimaengagement, -oplysning og -ad-

færdsindsats

Status

De officielle Kostråd – Godt for sundhed og klima:

Regeringen lancerede i starten af 2021 nye officielle klimavenlige

kostråd, der ud over et sundheds- og madkulturelt perspektiv også

indeholder vejledning om et mere klimavenligt fødevareforbrug

og skal bidrage til ambitionen om at reducere klimaaftrykket med

70 pct. frem mod 2030.

Partnerskab på fødevareområdet

Fødevarepartnerskabet for sundhed og klimas (partnerskabet

består af mere end 145 partnere inden for fødevareproducenter,

detailhandlen og NGO’er). Med afsæt i de officielle kostråd, kan et

klimavenligt fødevareforbrug understøttes gennem blandt andet

nudging, produktudvikling og fælles kampagner med Partnerska-

bets medlemmer.

I ”Alliancen for klar klimatale” er fødevarebranchen, NGO’er

og myndigheder i dialog om, hvordan klimakommunikation kan

understøtte forbrugernes klimavenlige valg og samtidig være en

motivationsfaktor for alle fødevarevirksomheder. Der er endvide-

re behov for fælles og offentligt tilgængelige data for klimaaftryk

fra varer, herunder både fødevarer og andre produkter, og sek-

toren er klar til at rykke mere i forhold til at hjælpe forbrugerne

med flere klimarigtige valg. Derfor er der behov for, at regeringen

sikrer, at der kommer officielle og offentligt tilgængelige data for

klimabelastningen for en lang række varegrupper i handlen.

”Partnerskabet om mere klimavenlige måltider”, der består af

Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Klima -, Energi og

Forsyningsministeriet og Fødevareministeriet, sætter fokus på

de ca. 800.000 måltider, der dagligt bliver serveret i offentlige

køkkener. Partnerskabet har blandt andet til formål at hjælpe de

danske kommuner og deres tilknyttede kantiner med at servere

mere klimavenlig og sund mad.

I 2020 kørte kampagnen ”Madglade Klimatips”, der blev udviklet

og udført med en bred inddragelse af branchen med formålet at

kommunikere simple klimavenlige madtips til forbrugerne.

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

3.2

Skærpede klimakrav i eksisterende mærker

Status

I forhold til klimamærkning af fødevarer bemærkes det, at indsat-

sen lægges i arbejdet med fælles EU-bæredygtighedsmærkning

frem for et nationalt mærke. Det er fastlagt i Kommissionens Jord

til bord-strategi fra maj 2020, at Kommissionen vil undersøge,

hvordan man kan harmonisere frivillige grønne anprisninger og

skabe en ramme for bæredygtighedsmærkning, som også omfat-

ter de klimamæssige aspekter af fødevareproduktionen.

Miljømærkerne Svanen og Blomsten er livscyklusbaserede og

indeholder allerede relevante klimakrav i de faser af produktets

livscyklus, hvor klimaet påvirkes og hvor der kan stilles et klima-

krav, der kan dokumenteres. I stedet for nye klimakrav er der en

indsats om at kommunikere miljømærkernes klimakrav. Denne

opgave udfører Miljømærkning Danmark.

3.3

Klimatjek af punktafgifter

Med aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 er der ned-

sat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning

af en ensartet CO

e-regulering, herunder se på arkitekturen for

det eksisterende afgiftssystem. Ekspertgruppen delrapporterer

senest ultimo 2021 og skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.

Side 28

3.4

Klimavenligt ”håndværkerfradrag” for reparationer

Det er et afgørende hensyn bag BoligJobordningen, at den

er relativt nem at administrere for borgere, virksomheder og

myndigheder. En udvidelse af BoligJobordningen til at inkludere

reparationer af for eksempel elektronik, tøj, møbler mv. vil kompli-

cere ordningen og være forbundet med betydelige afgrænsnings-

problemer i forhold til den fradragsberettigede ydelse. Reparation

af elektronik, tøj, møbler mv. vil i modsætning til BoligJobordnin-

gens nuværende fradragsberettigede ydelser typisk ikke udføres

i hjemmet. Det vurderes, at der i vidt omfang vil være tale om

udgifter, som også ville være afholdt uden fradrag. Reparationsfra-

drag vurderes derfor at indebære et betydeligt støttespild.

For at belyse Danmarks klimaaftryk har regeringen med Global

Afrapportering 2021 for første gang udarbejdet en omfattende

opgørelse af Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk,

som viser drivhusgasudledningerne fra danskernes forbrug i

Danmark på aggregeret niveau. Opgørelsesmetoden for Dan-

marks forbrugsbaserede klimaaftryk blev udviklet i forbindelse

med Global Afrapportering 2021 og vil løbende blive udviklet og

forbedret som led i de årlige globale afrapporteringer.

På EU-niveau pågår desuden et arbejde med at udvikle standard-

metoder, de såkaldte PEF-standarder, til beregning af klimaaf-

trykket af diverse varer. PEF-standarder skal sikre ensretning

af metoden, hvormed virksomhederne beregner klimaaftryk og

miljøpåvirkning på produktniveau. Dette vil dog stadigvæk kræve

et standardiseret datagrundlag, som virksomhederne kan trække

på til beregningerne.

Derudover udkom et tværgående samarbejde af klimapartnerska-

ber under ledelse af Finans Danmark i marts 2021 med en række

anbefalinger til en fælles metode til at opgøre CO

-udledninger

på. Blandt andet på baggrund af ovenstående anbefalinger arbej-

der Energistyrelsen på at udvikle et sæt af standardiserede og

autoritative emissionsfaktorer på blandt andet forskellige føde-

varer og nonfoodprodukter. Formålet er at gøre det nemmere for

virksomheder at udarbejde klimaregnskaber og sikre ensartede

og retvisende beregninger af CO

e-udledning. Arbejdet pågår som

en del af Klimakompasset 2.0 initiativet fra Regeringens hand-

lingsplan for implementering af FN’s verdensmål.

3.5

Bedre viden og indsigt i klimapåvirkning – og forbedret transpa-

rens

INDSATSOMRÅDE 4: KLIMAANSVARLIGE VÆRDIKÆDER OG SOURCING

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

4.1

Udvikling af krav om virksomhedscertificeringer og klimadata til

leverandører

Reduktion af emballagevolumen igennem krav til leverandører

Status

EU-taksonomiens krav på klimaområdet vil på nogle områder

skabe nye rammer for klimatransparens på virksomhedsniveau,

som også kan bruges i leverandørkæden.

I regi af Forum for Bæredygtigt Indkøb og i samarbejde med Miljø-

ministeriet er der udviklet en vejledning for bæredygtigt indkøb af

emballager, som lanceres september 2021.

Dertil arbejder Dansk Erhverv for en implementering af Pro-

ducentansvaret for emballage, der vil sikre en reel miljøeffekt,

herunder reduktion af emballagevolumen.

4.3

Øget genanvendelse af produktmaterialer igennem krav til leve-

randører

Dansk Erhverv forventer, at leverandørkrav vil styrkes betyde-

ligt i forbindelse med implementeringen af Producentansvar for

Emballage. Dansk Erhverv har sigte på at sikre denne effekt i

implementeringsarbejdet.

Handlen vil afsøge barriere i forhold til donationer af varer.

4.2

4.4

Landsdækkende markedsplads for genbrug af nonfood-produkter

Side 29

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

4.5

Videnscenter for ansvarlig import og klimapåvirkning i leveran-

dørkæden

Status

Som led i regeringens SDG-handlingsplan forventes der i perioden

2021-2023 afsat 6 mio. kr. til etablering af et dansk, offentligt-pri-

vat initiativ for bæredygtige, globale værdi- og leverandørkæder.

Initiativet vil tage form af et videnshub inden for rammen af Dansk

Initiativ for Etisk Handel (DIEH) og skal understøtte arbejdet med

at gøre virksomhedernes værdi- og leverandørkæder mere bære-

dygtige og ansvarlige gennem vidensopbygning, markedsanalyser

og rådgivning. I tilgift til allerede eksisterende branchespecifikke

alliancer inden for soja og palmeolie – og i henhold til efterspørgs-

len fra den danske ressourcebase – vil initiativet have fokus på

handel med traditionelt set afskovningstunge landbrugsråvarer

som for eksempel kaffe, te og kakao. Initiativet vil samtidig danne

ramme for et stærkere strategisk ophæng i forhold til relevante

regeringsprioriteter og -strategier og vil herunder sikre stærkere

synergier mellem udviklings- og handelspolitiske indsatser og

investeringer (se 2.18).

Derudover vil der i regi af regeringens handlingsplan for FN’s ver-

densmål blive oprettet to vejledningsindsatser for at hjælpe virk-

somheder med at opnå mere bæredygtige og socialt ansvarlige

værdikæder. Den ene indsats er forankret i Erhvervsstyrelsen og

vil hjælpe danske virksomheder i gang med due diligence-proces-

ser, der identificerer risici for krænkelser lokalt og globalt i værdi-

kæden. Den anden indsats er forankret i Udenrigsministeriet og

vil rådgive på relevante markeder i Asien, Latinamerika og Afrika.

Rådgivningen vil omfatte lokale partnere til danske virksomheder.

Der vil være et særligt fokus på arbejdstagerforhold og understøt-

telse af, at danske virksomheder lever op til blandt andet FN’s og

OECD’s retningslinjer.

Der er i regeringens handlingsplan for FN’s Verdensmål fra juni

2021 afsat midler til videreudvikling og opgradering af klima-

kompasset. Med klimakompasset vil virksomheder få adgang til

et brugervenligt og tidssvarende værktøj til beregning af deres

klimaaftryk (CO

e) med tilhørende vejledning og opdaterede

emissionsfaktorer.

4.6

Styrk eksisterende mærkningsordninger af produkter ved fælles

klimakrav

Miljømærkerne Svanen og Blomsten er livscyklusbaserede og

indeholder allerede relevante klimakrav i de faser af produktets

livscyklus, hvor klimaet påvirkes, og hvor der kan stilles et klima-

krav, der kan dokumenteres. I stedet for nye klimakrav er der en

indsats om at kommunikere miljømærkernes klimakrav. Denne

opgave udfører Miljømærkning Danmark.

Skatteministeriet vurderer ikke, at der at inden for rammerne af

EU-lovgivningen kan fastsættes yderligere forenklinger på områ-

det, jf. i øvrigt punkt 1.12.

I januar 2020 afgav regeringen høringssvar til Kommissionens hø-

ring vedrørende reviderede horisontale samarbejdsaftaler mellem

virksomheder (de såkaldte horisontale retningslinjer). Retnings-

linjerne relaterer sig til EU’s konkurrenceregler og fastsætter

principperne for, hvordan konkurrerende virksomheder kan indgå

aftaler – blandt andet på klimaområdet – uden at overtræde EU’s

konkurrenceregler. Fra regeringens side, blev der blandt andet.

lagt vægt på behovet for, at Kommissionen i sin revision af ret-

ningslinjerne forholder sig mere tydeligt til klima og bæredygtig-

hed for at understøtte bæredygtige løsninger. Retningslinjerne er

og vil være gældende i alle EU’s medlemsstater og sikrer dermed

en ensartet tilgang til klimaaftaler mv. på konkurrenceområdet på

tværs af medlemsstater.

4.7

Forenkling af regler om udtagningsmoms

4.8

Nabotjek af konkurrencelovgivning

Side 30

4.9

Tjek af regulering i forhold til regel, som skaber unødigt spild af

produkter

Forbrugeraftalelovens regler om udøvelse af fortrydelsesret-

ten gennemfører forbrugerrettighedsdirektivets regler herom.

Forbrugerrettighedsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv.

Det betyder, at medlemsstaterne ikke i national ret må oprethol-

de eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i

direktivet, medmindre muligheden herfor ligeledes er fastsat i

direktivet. Der er ikke i forbrugerrettighedsdirektivet givet med-

lemsstaterne mulighed for at fastsætte andre eller supplerende

regler om henholdsvis den erhvervsdrivendes og forbrugerens

forpligtelser ved udøvelse af fortrydelsesretten.

På anbefaling fra Erhvervslivets EU- og Regelforum gennemførte

Justitsministeriet i foråret 2021 et nabotjek i Finland, Sverige og

Tyskland med henblik på at undersøge, hvordan værdiforringel-

sen af returnerede ”brugte” varer beregnes i de respektive lande.

Resultatet af nabotjekket er tilgængeligt

her.

Forbrugerrettighedsdirektivet blev ændret ved direktiv

2161/2019/EU af 27. november 2019. I Kommissionens direktiv-

forslag indgik et forslag om at afskaffe reglen om den erhvervsdri-

vendes pligt til at acceptere fortrydelsesretten ved for eksempel

onlinekøb af en vare, hvis en forbruger har brugt varen mere, end

hvad der kunne forventes afprøvet i en fysisk butik. Danmark støt-

tede forslaget, men i forhandlingerne blev der ikke opnået enighed

herom, og det indgik derfor ikke i ændringen af direktivet.

INDSATSOMRÅDE 5: EMBALLAGE

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

5.1

DagSams Emballageguide lægges åbent ud til anvendelse og

inspiration for alle. Guiden vil tjene som metode for ensretning, og

som udgangspunkt for arbejdet i virksomheder, der står over for

at skulle i gang, herunder særligt SMV’er med færre miljømæssige

kompetencer og ressourcer.

Med udgangspunkt i DagSams emballageguide og andre embal-

lageguides tager de relevante brancheorganisationer initiativ

til, at der udarbejdes tilpassede emballageguides til eksempelvis

nonfood produkter og e-handel-forsendelser.

Status

Emballageguiden er offentliggjort.

Guiden vil inddrages i det kommende arbejde i Sektorsamarbejde

omkring detailhandlens plastreduktioner, hvor Dansk Erhverv er

sekretariat.

Emballageguiden er offentliggjort.

Guiden vil inddrages i det kommende arbejde i Sektorsamarbejde

omkring detailhandlens plastreduktioner, hvor Dansk Erhverv er

sekretariat. Sektorsamarbejdet udvikler guide for både food og

non-food produkter.

5.2

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

5.3

Konkurrenceudsæt affaldet

Status

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(juni 2020) blev det besluttet, at de private aktører skal have

adgang til det genanvendelige husholdningsaffald og dermed stille

krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det genanven-

delige husholdningsaffald. Et lovforslag herom er under udar-

bejdelse. Der arbejdes ligeledes på at konkurrenceudsætte det

forbrændingsegnede affald i overensstemmelse med klimaplanen,

idet myndighederne ikke kunne godkende KL’s plan for reduktion

af forbrændingskapaciteten.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020): Med klimaplanen blev der truffet beslutning

om at skabe en øget og strømlinet indsamling

af både husholdningernes og erhvervslivets

affald. Fremover skal kommunerne sortere og

indsamle husholdningernes affald ensartet i

hele landet, så der sikres større og mere ensartede affaldsmæng-

der, der giver grundlag for

øget genanvendelse i høj kvalitet. Der stilles desuden krav om at

bruge ens affaldspiktogrammer til alle indsamlingsordninger for

husholdningslignende affald.

5.4

Ensretning af affaldssortering og mærkning

Side 31

5.5

Understøttelse af nye teknologier i forbindelse med mærkning

Grøn mission om cirkulær økonomi med fokus på plastik og teks-

tiler: Missionen har blandt andet fokus på behovet for løsninger,

der kan sikre sporing af materialestrømmene, samt sortering,

genanvendelse og reduktion af plastik- og tekstilaffald.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020): Der er med klimaplanen fastsat et kapacitetsloft for

affaldsforbrændingen i Danmark, svarende til udviklingen i de

danske affaldsmængder, der forventes reduceret med 30 pct. i

2030 set i forhold til 2020. Kapacitetstilpasningen skal opnås gen-

nem en konkurrenceudsættelse af det forbrændingsegnede affald,

hvor forbrændingsanlæggene skal konkurrere om, hvem der kan

behandle affaldet mest miljøvenligt, bedst og billigst.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020): Der laves en ny model for affaldstilsyn, så forbrænding af

genanvendeligt affald undgås. Det skal være et nyt og forbedret

affaldstilsyn i forhold til det, vi har i dag. Affaldstilsynet skal sikre,

at erhvervet overholder eksisterende krav om kildesortering

af genanvendeligt affald. Den konkrete udmøntning af den nye

model for affaldstilsynet besluttes i 2021.

Det fremgår af Finansloven for 2020, at aftaleparterne er enige

om, at det skal undersøges, om emballageafgiften på engangsser-

vice kan differentieres med henblik på at fremme anvendelsen af

bionedbrydeligt materiale.

Der vil på denne baggrund i en analyse blive undersøgt, om der for

engangsservice findes alternative materialer til plastik, herunder

bionedbrydelige materialer, der er mere bæredygtige, og om afgif-

ten i så fald kan differentieres for at tilgodese disse.

Ydermere undersøges en differentiering af emballageafgiften

mellem virgin (nyt) og genanvendt plastik for både engangsservice

og plastikbæreposer.

Analysen forventes færdiggjort i medio 2021.

5.6

Udfasningsplan for forbrændingssektoren

5.7

Kommunernes affaldstilsyn med erhvervet skal styrkes

5.8

Differentierede afgifter

5.9

Revision af forordningen for grænseoverskridende affald

Det forventes, af Kommissionen kommer med et udspil til revision

af forordningen i 4. kvartal 2021. Danske prioriteter er blandt an-

det fælles europæisk digitalisering af området, et stop for eksport

af affald ud af EU og et bedre indre marked for transport af affald

til nyttiggørelse.

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (juni

2020):

Den nationale implementering af det udvidede producentansvar

for emballage udføres på en sådan måde, at der i andet halvår af

2021 træffes beslutning om organiseringsmodellen samt fast-

læggelse af de modulerede bidrag, der skal give producenterne

økonomisk incitament til at designe emballager til genanvendelse.

Forhandlinger om udmøntning forventes igangsat i 2021.

5.10

Producentansvaret skal implementeres i direktivets ånd

5.11

Afgifter på emballager skal ophøre i 2025

Det er endnu ikke afklaret, hvorvidt emballageafgiften vil blive

justeret i forbindelse med implementering af EU’s udvidede pro-

ducentansvar, der senest skal træde i kraft fra 31. december 2024.

Side 32

INDSATSOMRÅDE 6: CIRKULÆR ØKONOMI

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

6.1

Danmark skal revidere sine egne nationale handlingsplaner for

cirkulær økonomi og plast i 2020, så de bidrager til EU’s Green

Deal og EU’s nye cirkulære handlingsplan samt det kommende

producentansvar. Den danske indsats skal bidrage til høj ressour-

ceeffektivitet for materialeforbruget og til et sammenhængende

indre marked for genanvendelse.

Regeringen skal sikre, at de danske handlingsplaner fremmer

et dansk genanvendelsesmarked for højkvalitetsmaterialer, der

efterspørges til brug i nye produkter, og som kan konkurrere

europæisk og internationalt. For at det kan ske, skal revisionen af

handlingsplanerne igangsætte initiativer, der skaber et effektivt

og systemisk (se tekstilsporet) samarbejde mellem myndigheder,

kommuner, organisationer, vidensinstitutioner og erhvervslivets

værdikæder.

Regeringen skal gennemføre de nødvendige rammevilkår i 2020,

der gennemfører anbefaling 6.1 og 6.2.

Status

Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021):

Regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi udgør den natio-

nale plan for forebyggelse og håndtering af affald for 2020-2032.

Handlingsplan for cirkulær økonomi beskriver den danske politik

og de konkrete indsatser ud fra den cirkulære værdikæde, som

spænder fra design og forbrug til affaldshåndtering.

Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021):

Se beskrivelse i 6.1.

Derudover er samarbejdsforum for implementering af produ-

centansvar et konkret eksempel på en samarbejdsmodel for de

aktører, der skal løfte de konkrete opgaver i forbindelse med

affaldshåndteringen af affaldsfraktioner omfattet af producentan-

svaret.

6.2

6.3

Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021):

Der henvises til Handlingsplan for cirkulær økonomis bilag med

tidsplan for gennemførelsen af de enkelte initiativer. Disse bliver

løbende implementeret, da der er tale om store og komplekse

ændringer.

INDSATSOMRÅDE 7: GRØNNE OG KLIMARIGTIGE OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger til regeringen

Anbefaling

7.1

En samlet bæredygtig indkøbspolitik

Status

Regeringen offentliggjorde i efteråret 2020 en strategi for grønne

offentlige indkøb ”Grønne indkøb for en grøn fremtid”. Strategien

er ved at blive implementeret. Strategien indeholder en række

initiativer, der er forankret i henholdsvis Miljøministeriet, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevare-

ministeriet og Finansministeriet. Som eksempel på et initiativ kan

nævnes et kommende charter for godt og grønt indkøb, der skal

professionalisere samt gøre indkøbet i staten mere bæredygtigt.

I regi af Strategi for grønne offentlige indkøb er der igangsat et ar-

bejde med at standardisere og strukturere grønne data i e-handel.

Målet er at øge efterspørgslen efter grønne produkter ved at give

leverandører mulighed for at oplyse om produkters grønne data

på en sammenlignelig måde, så det blandt andet kan fremhæves

for indkøbere, når der e-handles. Arbejdet kan understøtte flere af

de temaer, der fremgår ovenfor, for eksempel miljømærket indkøb,

cirkulær økonomi, emballage mv.

7.2

Øget brug af totalomkostninger og funktionskrav i offentlige

indkøb

I regi af Strategi for Grønne offentlige indkøb er der igangsat et

arbejde med at udvikle et digitalt TCO-værktøj, der kan udreg-

ne totalomkostninger. Det følger af strategien, at det skal være

obligatorisk at anvende totalomkostninger (TCO) som økonomisk

prisparameter i forbindelse med statslige indkøb, hvor det er

muligt og hensigtsmæssigt. Det skal understøtte udbredelsen af,

at indkøb foretages på baggrund af totalomkostningsprincipper,

blandt andet ved at indkøbere på en brugervenlig måde kan ud-

regne omkostningerne i hele produktets levetid. Der vil samtidig

løbende blive udviklet nye TCO-værktøjer, og de eksisterende

TCO-værktøjer vil blive opdateret og forbedret.

I det kommende charter for godt og grønt indkøb lægges der op

til, at markedsdialog skal indgå som et obligatorisk strategisk

værktøj til at efterspørge grønnere varer og tjenesteydelser for de

statslige indkøbere.

7.3

Styrket markedsdialog

Side 33

7.4

Øg andelen af offentlige udbud

I regi af regeringens Strategi for Grønne offentlige indkøb indføres

et obligatorisk krav til at vælge et miljømærket produkt eller et

produkt, der lever op til tilsvarende krav for udvalgte produkt-

grupper ved statslige udbud. Regeringen har dertil som mål, at alle

offentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030.

Flere initiativer i den grønne strategi skal sikre, at ordregiverne

har de rigtige værktøjer til at foretage grønne indkøb. Regeringen

indfører et kompetenceudviklingsprogram for statslige indkøbe-

re. Der udvikles et generelt forløb med indkøbere, såvel forløb

med specifikt kommercielt og grønt sigte. Tilslutning til Charter

for godt og grønt indkøb indebærer en forpligtelse til at sende

relevante indkøbere på uddannelsesforløbet.

Derudover sikrer regeringen, at der udarbejdes yderligere

vejledning til at gennemføre grønne indkøb, samt vejledning til

virksomhederne om, hvordan de kan dokumentere deres miljø- og

klimapåvirkning med miljømærker og grønne standarder. Der

oprettes et digitalt værktøj til at finde redskaber til eksisterende,

centrale rådgivningsmuligheder, der findes i den offentlige sektor,

samt et digitalt værktøj til beregning af totalomkostninger for

indkøb.

7.5

Styrkelse af det offentliges kompetence til grønne indkøb

I regi af regeringens Strategi for Grønne offentlige indkøb er der

igangsat et arbejde for at revitalisere portalen Den Ansvarlige Ind-

køber. Der er iværksat en brugerundersøgelse, som skal afdække

de professionelle indkøberes behov for at kunne stille grønne krav

i udbud. I efteråret 2021 følges denne op af it-udvikling af porta-

len. Den Ansvarlige Indkøber, med ny og brugervenlig navigation

og funktionalitet.

Derudover sikrer regeringen, at der udarbejdes en juridisk vejled-

ning, der hjælper offentlige indkøbere med at bruge mulighederne

i udbudsloven for at varetage grønne hensyn i forbindelse med

indkøb af varer og tjenesteydelser.

Strategien indeholder også et kompetenceudviklingsinitiativ, der

skal sikre de rigtige kompetencer hos de statslige indkøbere. Der

udvikles et generelt forløb med indkøbere, såvel forløb med spe-

cifikt kommercielt og grønt sigte. Det bemærkes, at de statslige

institutioner i kraft af charteret vil blive forpligtede til at sende

relevante indkøbere på uddannelsesforløbet.

7.6

Benchmark af kommuner og regioner

Staten, kommunerne og regionerne har indgået et datasamarbej-

de vedrørende beregningen af klimaaftrykket af det offentlige

indkøb. Regeringen vil ultimo 2021 fastsætte et samlet redukti-

onsmål for det offentlige indkøbs klimaaftryk.

INDSATSOMRÅDE 8: ENERGIOPTIMERING I HANDELSBRANCHEN

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

8.1

Udnyt overskudsvarme

Status

Overskudsvarmeafgiften er fjernet og generelt er der kommet

bedre rammer for udnyttelse af overskudsvarme fra blandt andet

detailhandlen.

Puljer til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder er blevet

vedtaget.

Puljer til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder er blevet

vedtaget.

Puljer til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder er blevet

vedtaget.

Puljer til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder er blevet

vedtaget.

Puljer til energieffektivisering i erhvervsvirksomheder er blevet

vedtaget.

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

Energibesparende ventilation

Udskiftning af armaturer og lyskilder

Optimering af belysningsanlæg

Lysstyring

Tilskud til investeringer i energiforbrugende udstyr

Side 34

INDSATSOMRÅDE 9: GRØNNERE TRANSPORT I HANDELEN

Anbefalinger til handlen

Anbefaling

9.0

Klimapartnerskabet for Landtransport og Logistik er kommet med

en række tiltag, der kan reducere udledningen for transport, som

dette klimapartnerskab henviser til. Herunder:

Levering i ydertimerne

Under COVID-19, har der været givet mulighed for en udvidel-

se af tidsrummet for, hvornår varelevering har kunnet foregå.

Initiativet er set som en dispensation og midlertidig løsning for de

nuværende regler.

Forslaget vil kunne reducere CO

-udledningerne fra distributions-

transport samt sænke trængslen i byerne. Der mangler endnu et

overblik over konsekvenserne af dispensationen for borgere og

erhvervslivet. DE har opfordret til, at man med baggrund i erfaring

fra COVID-19-nedlukningen laver nye regler og krav for leve-

ring i ydertimerne, så det bliver nemmere at opnå tilladelser for

erhvervslivet, til gavn for både trængslen og klimaet.

9.2

Grønne varebiler

I ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” omlægges bilaf-

giften for person- og varebiler for at understøtte indkøb af flere

grønne varebiler.

I forbindelse med ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten”

iværksættes en analyse af mulige tilpasninger af vægt- og dimen-

sionsbestemmelserne inden for rammerne af EU-retten, der kan

effektivisere den tunge transport og reducere CO

-udledningen

og miljøbelastningen fra den tunge transport. Ligeledes iværksæt-

tes en analyse af forsøgsordning med dobbelttrailere, som ventes

at kunne effektivisere godstransporten.

9.3

Logistikoptimering

Transportbranchen vil løbende udvikle, teste og implementere

nye tiltag, der kan fremme effektiviteten og sikre mere optimale

logistikløsninger. Det gælder både i forhold til at gennemføre en

afdækning af relevante datasæt og test via virksomhedsrettede

aktiviteter samt under hensyntagen til konkurrencereglerne at

gøre det lettere for danske logistikvirksomheder at dele data med

hinanden og deres underleverandører om rutefart og vareleveran-

cer. Det skal bidrage til at nedbringe omkørsel og dermed under-

støtte en mere klimaeffektiv og lønsom logistiksektor i Danmark.

Der mangler nyere analyser af den danske godstransport. Det

samme gør sig gældende for en strategi, der kan understøtte en

multimodal transport i Danmark og EU. En sådan strategi bør

være langsigtet og skabe forudsigelighed for transportleverandø-

rer og købere. Hvis det er nødvendigt, bør sådan en strategi også

omfatte en udvidelse af banekapaciteten.

Status

9.1

9.4

Strategi for multimodal transport

Side 35